Læsetid: 4 min.

»Skellet er helt klart vokset«

»Det er i høj grad op til den økonomiske og politiske elite at lytte til, hvad der bekymrer folk og se kritisk på deres egen politik, ellers vil det skel vedblive at være der eller vokse«
»Det er i høj grad op til den økonomiske og politiske elite at lytte til, hvad der bekymrer folk og se kritisk på deres egen politik, ellers vil det skel vedblive at være der eller vokse«
13. august 2016

– Dansk Folkeparti er kommet først fra start efter ferien med politiske udspil oven på et forår, hvor S og DF har været meget tætte. Hvad er det vi ser?

»Det har været på vej længe, fordi der er sket to store bevægelser: DF er blevet mere venstreorienterede i deres økonomiske og sociale politik, og på den anden side har Socialdemokratiet strammet udlændingepolitikken. Mette Frederiksen har med udgangspunkt i velfærdssystemet argumenteret for, at vi ikke kan integrere så mange, og på den måde gjort en stram udlændingepolitik til en mere integreret del af socialdemokratisk politik end tidligere.«

– Hvor meget har de to partier til fælles?

»Et af de helt store spørgsmål er, hvor alvorligt DF mener sin progressive økonomiske politik, når det kommer til stykket. Derfor bliver dette efterår ekstremt interessant: Vil de stemme for lettelser af topskatten mod udlændingestramninger? I 2011 lagde de stemmer til afskaffelse af efterlønnen til gengæld for et par toldere i Kruså, og dermed solgte de mange af deres kernevælgere blandt faglærte og ufaglærte billigt. Spørgsmålet er, om de vil gøre det igen.«

– De senere år har de nationale partier sejret ved bl.a. europaparlamentsvalget og Brexit-afstemningen. Hvad er din forklaring?

»Man skal se det som et led i bredere opbrud i europæisk politik, hvor der på den ene side er højrepopulistiske protestbevægelser som UKIP, DF og Marine Le Pen – og så mere venstreorienterede protestbevægelser som eksempelvis Podemos og Syriza. At de gør sig gældende i de her år, skyldes ikke mindst EU’s sparepolitik og arbejdskraftens fri bevægelighed. Den førte EU-politik har gjort, at store befolkningsgrupper med rette føler, at EU er en trussel fremfor en mulighed.«

– Giver det stadig mening at tale om rød og blå blok i dansk politik?

»Man har stadig en blok med rødder i liberalisme og i den anden blok partier med rødder i socialisme, men især skiller to partier sig ud: De Radikale, som er meget blå i deres økonomiske og sociale politik og Dansk Folkeparti som – i hvert fald i retorikken – er tilsvarende røde i deres sociale og økonomiske politik. Så det er måske mere præcist at sige, at de politiske alliancemønstre er i opbrud.«

– Er det skel mellem folk og elite, som du beskriver, vokset eller mindsket?

»Skellet er helt klart vokset. Siden jeg skrev Eliternes triumf i 2010, er det slået meget bredere igennem. Mistilliden til politikerne slår alle rekorder. Og når partier, der markedsfører sig på modstand mod the establishment – DF, Alternativet og Enhedslisten – får over en tredjedel af stemmerne til seneste folketingsvalg, er det jo et oprør mod eliten. Rystelserne i det politiske landskab har ikke været så store siden 1973.«

– Hvordan kan skellet mindskes?

»Den økonomiske og politiske elite må lytte til, hvad der bekymrer folk, og se kritisk på sin egen politik, ellers vil det skel vedblive at være der eller vokse. F.eks.ved man fra Trygfondens undersøgelser, at noget af det, der skaber politikerlede og folkelig utryghed, er politiske reformer. På Christiansborg er reformer et plusord, men blandt rigtig mange mennesker betyder efterlønsreform, førtidspensionsreform og andre reformer utryghed og forringelser. Også hele centraliseringsbølgen i 00’erne med Lars Løkke Rasmussen som arkitekt, har været med til at skabe afstand mellem store befolkningsgrupper i provinsen og eliten.«

– Kan folket tage fejl og eliten have ret?

»Så vidt jeg husker, var opinionsundersøgelserne meget stærkt imod Øresundsbroen og Storebæltsbroen, men langt de fleste er i dag glade for broerne. Der tænkte politikerne mere langsigtet end befolkningen. Og der er naturligvis flere eksempler.«

– Men du ser flere eksempler på, at eliten tager grusomt fejl i disse år?

»Ja, det skyldes nogle grundlæggende ændringer af folkestyret. Historisk havde vi i de skandinaviske lande et folkestyre bygget op omkring stærke samfundsbevægelser: arbejderbevægelsen og bondebevægelsen med andelsvirksomheder og højskoler. De seneste årtier har vi fået et elitestyre, med et stærkt embedsapparat, et folketing domineret af akademikere og et meget stærkt finansministerium, der til sammen har ført til en politik, der indebærer centralisering og socialt meget skæve reformer.«

– Hvad har du i din lomme?

»Nøgler, dankort, sygesikring og en lille lommekøreplan til kystbanen, som er ved at blive forældet, men jeg kan ikke få en ny, for DSB trykker ikke længere køreplaner. Folk kan bare gå på nettet. Men jeg har en gammeldags mobiltelefon og kan ikke altid huske tiderne. DSB tænker: Det er moderne at gå på nettet, men det gælder altså ikke Fru Hansen på 80 år – og på telefonen heller ikke Lars Olsen. Endnu en elitær modernitetsforestilling.«

– Hvad giver dig håb?

»Jeg rejser meget rundt som foredragsholder i lokale fagforeninger og små foredragsforeninger i provinsen, og engagement derude er opløftende: almindelige mennesker, der følger med, læser aviser og bruger en aften på at diskutere samfundets indretning. Mange i den meningsdannende elite tror, forsamlingshuskulturen hører fortiden til, men vest for Valby bakke trives det levende ord i bedste velgående.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Når jeg holder foredrag bliver jeg ofte bedt om at vælge en sang, og jeg vælger gerne »Er lyset for de lærte blot« af Grundtvig. Jeg holder meget af linjen »solen står med bonden op, slet ikke med de lærde«. Den repræsenterer en stolthed over almindelige menneskers arbejde, sammen med et kald om oplysning og uddannelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu