Læsetid: 8 min.

Amerikanske universiteter åbner øjnene for slavefortiden

En kommission på Georgetown University har netop udgivet en rapport, som kulegraver universitetets historiske tilknytning til slaveriet. Dermed indskriver de sig i en større tendens til, at institutioner, ikke mindst amerikanske universiteter, går forrest i arbejdet med forsoningen med fortiden. Men hvorfor er det vigtigt? Og er det institutionernes ansvar at gøre det?
Slægtninge til nogle af de slaver, der var det økonomiske fundament for grundlæggelsen af Georgetown University – fra venstre Sandra Green Thomas, Patricia Bayonne-Johnson, Zeita Kemp, Melissa Kemp and Karran Harper Royal – taler ved et arrangement tidligere på måneden i forbindelse med universitets udforskning af sin historie.

Slægtninge til nogle af de slaver, der var det økonomiske fundament for grundlæggelsen af Georgetown University – fra venstre Sandra Green Thomas, Patricia Bayonne-Johnson, Zeita Kemp, Melissa Kemp and Karran Harper Royal – taler ved et arrangement tidligere på måneden i forbindelse med universitets udforskning af sin historie.

Linda Davidson

17. september 2016

En efterårsdag i 1838 blev 272 slaver sejlet ud af Washington, USA's hovedstad, og fragtet til sydstaterne, hvor de skulle arbejde på to sukkerplantager i Louisiana.

Handlen var blot én i en større bølge af handler, som skete under the second middle passage – en særligt voldsom periode i det amerikanske slaveris historie, hvor mange familier blev splittet for altid. Men der var, som New York Times for nyligt har påpeget i en stor artikel om historien, alligevel noget særligt ved denne handel.

For de 272 slavegjorte mennesker var ejet af en gruppe jesuitterpræster i Maryland, nogle af de mest prominente jesuitterpræster i USA, og en stor del af pengene fra handlen blev brugt til at redde et jesuitisk college, der senere blev det prestigefyldte Georgetown University.

På tidspunktet for handlen var universitetet ved at gå fallit, og samtidig lå det i strid med ærkebiskoppen af Baltimore, der ønskede at få de plantager, som slaverne havde arbejdet i, for sig selv.

»Salget af slaverne var derfor en redning for universitetet. Ligesom slaveri og handel med slaver i det hele taget var en central del af finansieringen af universitetet i de første 50 år af skolens eksistens,« fastslår historiker og lektor ved Georgetown University David Collins i telefonen over for Moderne Tider.

Denne del af skolens historie har for offentlighedens vedkommende været overset. Men sidste år nedsatte Georgetown University en kommission, der skulle udarbejde en plan for forsoningsarbejdet med skolens historie og forsøge at få offentligheden til at engagere sig i samtalen.

Og med dette kritiske arbejde med slaverihistorien – der blandt andet har ført til en rapport, der blev udgivet 1. september – har de skrevet sig ind i en national tendens til, at amerikanske universiteter undersøger deres historiske relation til slaveri.

»De seneste år har vi set mange lignende eksempler. Brown University, som også er et eliteuniversitet, havde for eksempel en arbejdsgruppe fra 2003 til 2006, der udgav en omfattende rapport. University of Virginia arbejder på en lignende rapport, hvor de undersøger deres egen historie med slaveri,« fortæller David Collins, der er formand for Georgetown Universitys kommission.

Dertil kan nævnes, at Emory University har lavet en stor konference, hvor de undersøger amerikanske universiteters tilknytning til slaveri og slavehandel, ligesom University of North Carolina at Chapel Hill tidligere har lavet en stor online udstilling med titlen Slavery and the Making of the University.

Og forsker i historie- og erindringspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier Astrid Nonbo Andersen ser i et bredere perspektiv ligefrem en tendens til, at ikke-statslige institutioner tager initiativ til at starte undersøgelser og til at udbrede kendskabet til deres historie.

»Det er meget ofte mindre aktører, der tager fat på forsoningsarbejdet, før staten går ind i det. I Tyskland er firmaer, for eksempel Siemens, gået ind i forsoningsarbejdet i kølvandet på Anden Verdenskrig. Og i England har byen Liverpool oprettet et museum, der skal arbejde med forsoningen i forhold til den transatlantiske slavehandel,« siger hun.

Institutionernes ansvar?

Universiteternes arbejde rejser en række spørgsmål. Ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at lave dette arbejde i det hele taget. Og om det overhovedet kan være en institutions ansvar at tage dette arbejde op.

David Collins mener at arbejdet er ekstremt vigtigt. Ifølge ham er der en forbindelse fra slaveriet, som han ind imellem betegner som den amerikanske republiks arvesynd, til de racekonflikter, vi ser i USA i disse år. Og konflikterne hænger både sammen med fortiden og med amerikanernes måde at forholde sig til fortiden på.

»Jeg kan ikke understrege nok, at historien, og ikke mindst slaveriet, har indvirkning på nutiden. Og at denne del af historien er en vigtig brik i forhold til at forstå, hvorfor afrikanskamerikanere stadig halter voldsomt efter i stort set alle statistikker, selvom mange føler, at vi i mange år har gjort en stor indsats for at mindske problemerne,« siger David Collins.

»Med planen ønsker vi derfor at bidrage til den offentlige samtale. Både om vores egen lokale fortid med slaveri og slavehandel og i et bredere perspektiv også til samtalen om USA's fortid som slavenation. En samtale, som USA ikke er særligt god til at tage.«

Men er det så den enkelte institutions ansvar at starte denne samtale? Det mener David Collins godt, at man kan argumentere for, at det ikke er, som han lidt snørklet siger.

Georgetown Universitys historie, for eksempel, er så typisk for det amerikanske samfund, at forsoningen med slavehistorien ifølge ham grundlæggende må ses som det amerikanske samfunds ansvar.

Emnet er dog så presserende, at det gav god mening at tage fat på det, da anledningen bød sig i forbindelse med at skolen skulle ombygge to bygninger, der var opkaldt efter tidligere præsidenter for skolen, der var involverede i handlen med de 272 slaver.

Han håber derfor også, at resten af USA ikke bare vil bruge deres eksempel som en anledning til at pege fingre ad Georgetown Universitys lokale ”arvesynd”, men at man i stedet vil lade sig inspirere af dem.

Afstand til problemerne

Desværre er der ofte en tendens til, at man betragter den slags problematikker som fjernede fra én selv – enten i tid eller rum:

»Her på universitetet kunne vi sige, ’okay, de aktuelle problemer er ovre i Ferguson eller i Missouri. Det er ikke vores problem.’ På nationalt plan kunne man sige, ’okay, vi havde Borgerkrigen, og den afsluttede slaveriet, og så havde vi Rekonstruktionstiden, vi havde borgerrettighedsbevægelsen, og de ting er historie, der ikke betyder noget længere,« siger han.

»Men det er bare ikke sandt. Vi ville jo ikke have disse problemer, hvis ikke det var for den historie. Den amerikanske republiks arvesynd er ikke blevet forløst, og bare fordi den kommer længere og længere væk rent tidsmæssigt eller fordi konflikterne udspiller sig andetsteds, betyder det ikke, at vi ikke alle er nødt til at give historien stor opmærksomhed. For at lade som om, at den historie ikke er nærværende, og så samtidig forsøge at adressere raceproblematikkerne, vil føre til utilstrækkelige løsningsmodeller.«

Han mener også, at Danmark og andre nationer, der tidligere har været involveret i slavehandel og har tjent penge på slaveri, kan lære noget af Georgetown Universitys eksempel:

»Afledt af vores eksempel kunne man i hvert fald sagtens spørge: Hvad betyder det for danskere – eller for mennesker fra enhver anden nation, der har brugt slaver og handlet med slaver – at vide, at deres status som en del af ’den første verden,’ og deres industrialisering op igennem det attende og nittende århundrede, hviler på et fundament af human trafficking? Og hvad betyder det i forlængelse heraf for danskere, når man, over de to sidste århundreder, sammenligner den relative velstand og politiske stabilitet i de fleste europæiske land med den relative fattigdom og politiske ustabilitet i de fleste afrikanske lande?«

Autoriteter fra Rom

Den helt store baggrund for at skolens præsident, John J. DeGioia, sidste år valgte at nedsætte kommissionen til arbejdet med forsoningen, var også netop de racekonflikter, der har hærget i USA de sidste to år, herunder blandt andet nedskydningen af Michael Brown i Ferguson i 2014 og protesterne imod racisme på University of Missouri i 2015. Samt fremkomsten af Black Lives-bevægelsen, fortæller David Collins.

Men arbejdet med kommissionen, der bestod af 16 personer, hvor både studerende, forskere og alumner var repræsenteret, tog meget konkret udgangspunkt i nogle protester på universitetet, imod at to af skolens bygninger var opkaldt efter tidligere præsidenter for universitet, der havde stået for salget af slaverne.

I kommissionens rapport, der har fået titlen Slavery, Memory, and Reconciliation, (Slaveri, Hukommelse og Forsoning, red.), gennemgår kommissionen både den konkrete historie, universitetets udfordring i forhold til at sikre, at historien bliver husket og den overordnede målsætning om forsoning, der handler om at forsøge at »hele historiens sår.«

Salget af de 272 slaver, står der, var hverken det første eller det sidste, universitet foretog, men det største. Og universitetets slavehold blev påvirket af skolens relation til jesuiterordenen på flere måder. Blandt andet blev det på et tidspunkt foreslået, at man byggede en kirke til slaverne, så de kunne opnå frelse.

Desuden kunne de jesuitiske grundprincipper tilsyneladende både kunne anvendes af den fraktion af slaveridebatten, der argumenterede for at man beholdt slaverne og den fraktion, der mente, at det var forkert at have slaver.

Jesuitiske autoriteter fra Rom blev indblandet, men deres umiddelbare holdning om, at man burde frigive slaverne, blev påvirket af lobbyarbejde fra dem, der gerne ville sælge slaverne, og de endte med at gå med til det store salg i 1838.

At andre standpunkter var tilgængelige i samfundet understreger ifølge rapporten universitetets skyld i spørgsmålet.

I afsnittet om forsoning anbefaler kommissionen blandt andet, at man gør alt, hvad man kan for at undskylde over for efterkommerne af slaverne, og for at komme den »karakteristiske amerikanske racediskrimination, der påvirker vores eget universitetsmiljø« til livs.

USA i dag

I arbejdet med rapporten opdagede Georgetown Universitys  værdien af at arbejde sammen med efterkommere af de slaver, som skolen havde ejet.

»Det mest banebrydende ved vores proces var nok da efterkommerne begyndte at dukke frem som en gruppe, som vi skulle arbejde sammen med, og som i det hele taget havde lyst til at arbejde sammen med os.« siger David Collins.

Det giver god mening i forhold til Astrid Nonbo Andersens syn på, hvornår det er vigtigt at tage denne type spørgsmål op: »Jeg arbejder ofte med en præmis om, at hvis historien bliver ved med at føles præsent for en bestemt gruppe, er man simpelthen nødt til at adressere det,« siger hun.

David Collins er overvældet over den opmærksomhed, arbejdet har vakt. »Mediernes dækning af arbejdet på Brown University for ti år siden var meget begrænset, selvom arbejdsgruppen på Brown også lavede meget substantielle opdagelser i forhold til deres historie. Opdagelser som stadig folder sig ud,« siger David Collins.

»Der er selvfølgelig detaljer i vores arbejde, der er unikke. Men jeg tror i langt højere grad at opmærksomheden handler om timing. Det handler om, at det i 2016, i kølvandet på to års voldsomme racekonflikter, er langt mere spændende og provokerende for den nationale samtale, at et universitet tager emnet om slaveri og race op, end det var for bare ti år siden, som vi kan se med Brown-eksemplet. Og måske det endda er med til at vise, at USA – eller i hvert fald dele af USA – er mere klar end nogensinde til for alvor at tage denne samtale.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Emnet er dog så presserende, at det gav god mening at tage fat på det, da anledningen bød sig i forbindelse med at skolen skulle ombygge to bygninger, der var opkaldt efter tidligere præsidenter for skolen, der var involverede i handlen med de 272 slaver."

Den generelle 'withe supremacy' systemiske undertrykkelse af sorte amerikanere i dag, i alt fra indkomst, til hele retssystemet fra politiets stoppen sorte tilfældigt på gaden, til hårdere domsfældelse, er den samme tendens der er afspejlet i Danmark.

Hvis bare der først kunne komme en erkendelsen af problemet i Danmark, som lige nu passende kunne udspringe af behandlingen af vores krigsflygtninge, der med deres børn på armen, flygter fra tilstande opstået i kølvandet, af de bl.a. danske krige i Irak, Afghanistan og Syrien, men kunne også udspringe af den mørklagte sag, om salget af De Vestindiske Øer til USA, da min nu afdøde morfar var tretten år gammel, længere siden er det ikke.

Der er ingen der underkender flygtninge udfordringerne, der med de menneskeskabte klimaforandringer vil bliver mange doblet de kommende år, men spørgsmålet er, om svaret virkelig fortsat skal være regeringens racisme her i Danmark, eller er der muligvis nogen der politisk stopper dette vanvid og tager flygtninge udfordringerne alvorligt?

Her er et aktuelt eksempel på politisk racisme fra lederen "Politik, der radikaliserer" fra 12 september:
"Vi må insistere på at føre den politik, et demokratisk flertal finder rigtig. Det har Martin Henriksen ret i." bliver der skrevet i lederen.

Men hvad er det mere precist, at det betyder, "Vi må insistere på at føre den politik, et demokratisk flertal finder rigtig"?

I en retsstat er der lighed for loven, hvor også mindretals interesser beskyttes, men demokratiet er naturligvis ikke det samme som retsstat, den racistiske politiske fløj i Danmark har muligvis demokratisk flertal, hvorfor som omtalt i lederen, hvad retsstat har af betydning for de flygtende syrere med deres børn på armen fra krig er ligegyldig, for som DF’s Martin Henriksen påpeger, det har ingen indflydelse har på flertallets ret og "det ændrer bare ikke ved hans partis politik".

Det muligvis allerede danske demokratisk valgte politiske racistiske flertal, der er så at sige, selvradikaliseret imod en dansk retsstat, for racister, at skulle tage stilling til for dem petitesser som menneskerettigheder, frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed, foreningsfrihed samt, at mindretals interesser beskyttes, det er nu uden retsstat, reduceret til en flertals beslutning om, hvem der er omfattet af sådanne rettigheder, hvis nogen overhoved er omfattet.

Denne politiske afstandtagen til retsstat, har medført en stigende nymoralisme blandt selvradikaliseret politiske racister i Danmark, men også i de øvrige lande i Europa, der i stigende antal, ligeledes har forladt tanken om en retsstat, hvilket naturligvis har langt mere vidtgående konsekvenser, hvor politisk opildning til vold, i dag og mange gange tidligere i historien, har indgået i Danmarks og Europas demokratiske folkestyre valgte politik, beskrevet i følgende citat:

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.
Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.
Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

'Politik, der radikaliserer' fra 12 september:
Link: https://www.information.dk/indland/leder/2016/09/politik-radikaliserer

Nu tales der i Danmark politisk ligefrem om positive takter, hvor Danmark og EU kan lære af Australien, med henvisning til Australiens Nauru flygtninge, tortur og koncentrationslejr, hvor en Iraner får bøde for forsøg på selvmord.
Link: http://www.mwcnews.net/news/asia-pacfic/58379-asylum-seeker-in-nauru.html

Ikke underligt Danmark fortsat udstilles som racister!

Give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free, the wretched refuse of your teeming shore, send these the tempest-tost to me...
I'LL lift their wallets, jewels, gold teeth and more!

Lars Løkke Rasmussen Venstre.
Probably the stupidest political party in the world.

It's offensive to compare us to the nazis!
Lars Løkke Rasmussen explains?
Link: http://www.theguardian.com/commentisfree/picture/2016/jan/26/steve-bell-...