Læsetid: 9 min.

Automekanikeren fra Falster er indbegrebet af Dansk Folkeparti

Som Kristian Thulesen Dahls højre hånd er Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, for tiden en central person i forhandlingerne om finansloven og 2025-planen. Med en baggrund på Falster og en uddannelse som automekaniker, kan han godt ligne en personificering af Dansk Folkeparti. Men han er mere borgerlig end socialdemokrat
René Christensen er som finansordfører for Dansk Folkeparti blevet en indflydelsesrig politiker. Han står både for kontakten i forhandlinger og er ham, der står på mål for nogle af partiets mest upopulære sager,

René Christensen er som finansordfører for Dansk Folkeparti blevet en indflydelsesrig politiker. Han står både for kontakten i forhandlinger og er ham, der står på mål for nogle af partiets mest upopulære sager,

Jakob Dall

24. september 2016

Alle ved, at Kristian Thulesen Dahl er Dansk Folkepartis ultimative regnedreng og den, der har styr på finansloven.

Færre ved, hvem den mand er, der de seneste uger har stået ved siden af formanden, når han i nyhederne har forklaret, at Dansk Folkeparti ikke kan gå med til Liberal Alliances 2025-udspil om topskattelettelser.

Manden er René Christensen, Dansk Folkepartis finansordfører. Ikke nogen højtråbende politiker, men ifølge flere kilder ham, der har ført store dele af slaget om finansloven og 2025-planen bag lukkede døre.

Men lige netop de forhandlinger, der er igang nu, er ikke helt, som de plejer.

Normalt forhandler man ved mødebordet, men også under fire øjne nede i Snapstinget over en frokost eller i de 10 minutter efter et udvalgsmøde, hvor ordførerne står og snakker. Og normalt ville René Christensen sms’e med Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, og gå til det ene møde efter det andet. Men lige nu er forhandlingerne der ikke rigtig, siger René Christensen.

Han taler om den fastlåste situation, hvor Dansk Folkeparti afviser at gå med til fem procents topskattelettelser til de danskere, der tjener over en million om året; et krav, som Liberal Alliance har gjort ultimativt, hvis de skal kunne stemme for regeringens 2025-plan. Derfor har René Christensen i denne uge været med i en »hvem blinker først-konkurrence«, hvor der ikke har været forhandlinger som sådan, men mest tekniske gennemgange.

Dernedefra

Det stod ikke skrevet i sol, måne og stjerner, at René Christensen skulle være finansordfører for det største borgerlige parti i Danmark.

Han er født og opvokset ’dernede’ på Lolland-Falster, som han selv siger det med en tydelig dialekt. Her startede han med at gå med aviser, da han var 14 år, og senere vaskede han lastbiler efter skole og i weekenderne ved en lokal vognforretning, hvor han også fik lov til at køre lastbiler rundt på den lukkede plads. Til sidst kom den biltossede dreng i lære og uddannede sig til automekaniker.

I René Christensens hjem, hvor far kørte lastbil, og mor havde både dag- og aftenvagter som pædagog i en institution, fulgte man ikke synderligt meget med i politik. Alligevel skrev den 11-årige René Christensens klasselærer i hans meddelelsesbog, at »René er ikke bange for at tage en diskussion. Heller ikke selv om han står helt alene«.

Det kunne jo godt lyde som en beskrivelse af følelsen af at være DF-tilhænger i midten af 90’erne, hvor partiet var nyt, og hvor Pia Kjærsgaard måtte sige, hvad hun mente, mens andre politikere rullede med øjnene. Men faktisk har René Christensen aldrig selv følt sig alene med sine holdninger.

»Jeg er jo aldrig kommet i de der intellektuelle kredse,« siger han. Dengang Dansk Folkeparti lige var kommet i Folketinget, arbejdede han for Nissan, og der sad han ofte og læste BT og Ekstra Bladet i frokoststuen og »klogede« sig sammen med resten af »sjakket«. Her var de mange, der sagde præcis det samme som Pia Kjærsgaard.

Så René Christensen besluttede sig for at blive politisk aktiv. Han vidste, at han var borgerlig, så han bladrede igennem både Venstres og DF's partiprogram. I sidste ende var det Pia Kjærsgaard og hendes udlændingepolitik, der fik ham overbevist, og han meldte sig ind i partiet i slutningen af 1990'erne.

15 år senere, i efteråret 2012, havde han været folketingsmedlem i næsten fem år. Han var på studierejse til USA med Folketingets Miljø og Fødevareudvalg, da der tikkede en sms ind fra Kristian Thulesen Dahl, som netop var blevet formand for Dansk Folkeparti.

»Kan du ikke lige ringe?« stod der.

»Det passer ikke så godt lige nu,« svarede René Christensen.

»Men der er noget, jeg gerne vil tale med dig om.«

»Men er det da vigtigt?«

»Jeg vil bare spørge, om du vil være finansordfører,« skrev Thulesen Dahl. Og så skyndte René Christensen sig ud af mødelokalet for at ringe.

Blålig

Siden det efterår i 2013 har René Christensen deltaget i et utal af forhandlinger og også stået på mål for en del af de beslutninger, DF har fået drøje hug for af oppositionen og især Socialdemokraterne.

Det var med ham som finansordfører, at DF lagde stemmer til Venstres kontanthjælpsloft, og han skulle blandt andet forsvare, at Dansk Folkeparti støttede en lov, der skar i ydelserne til enlige forældre og handicappede. Ikke just den gængse opfattelse af velfærdsvenlig DF-politik.

Det var også René Christensen, der stod på talerstolen i Folketinget – og var en af de eneste fra partiet i hele salen – under debatten om det omdiskuterede omprioriteringsbidrag.

Ingen fra Dansk Folkepartis ledelse dukkede op, mens René Christensen stod og forsvarede, at kommunerne skulle aflevere én procent af deres budgetter til staten. Partiets argument for at lægge stemmer til forslaget var, at pengene skulle føres tilbage til kommunerne, men Venstre havde lagt op til, at de skulle bruges på skattelettelser.

Og så var der sagen om pensionisternes beskårede boligydelser, som partiet stemte for i Finansloven for 2016. Heller ikke typisk politik for et parti som Dansk Folkeparti, for hvem den ældre del af befolkningen er en central vælgergruppe. Her var det også René Christensen, der blev sendt i manegen for at forsvare beslutningen.

»Det er Dansk Folkepartis politik at lave en aftale, der er så god som mulig, hvor vi får mest muligt af vores politik igennem. Det her er en af tidslerne, og den havde vi selvfølgelig gerne været foruden,« sagde René Christensen dengang.

Det er næppe hans personlige holdninger, men snarere politiske omstændigheder, der har ført til, at Dansk Folkeparti har stemt for de nævnte forslag. Alligevel siger han, at han både er tilfreds med kontanthjælpsloftet, og at han er ked af, at omprioriteringsbidraget blev droppet. Og ifølge Søren Søndergaard, pressechef hos DF, er René Christensen nok også mere blålig, end han er rødlig.

»Det er vigtigt for ham, at man skal huske at tage sig af det arbejdende folk. Man skal gøre noget for dem, der starter bilen om morgenen og tager afsted. Dem, der ikke kan nå at klippe hækken, fordi de kommer sent hjem om aftenen. Og så tror jeg, at René godt kunne tænke sig, at dem med den snorlige hæk, der ikke arbejder, kom lidt i gang,« siger Søren Søndergaard.

Også socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, har meget positivt at sige om René Christensen som politiker. Han husker , hvordan de to fik et flertal uden om den daværende VK-regering i forbindelse med en sag om pumpede kyllinger. På samme måde fik de senere Eva Kjer Hansen i mindretal i en sag om kødklister, da hun var fødevareminister i den tidligere regering.

»Vi kommer jo begge fra områder, der hverken er Aarhus eller København, så der er noget tankegods om udfordringerne dér, hvor vi ikke er så langt fra hinanden. Der er mange områder, hvor René er af den lidt mere konservative, gamle skole. Men han er ordholden og tænker på de svage, og det er jo det positive ved det konservative,« siger Engelbrecht.

Den ikkeakademiske baggrund har René Christensen og Benny Engelbrecht også tilfælles. Mens René Christensen er uddannet automekaniker, har Engelbrecht, som var skatteminister i den tidligere regering, ikke nogen uddannelse udover folkeskolen.

Den ikkeakademiske baggrund har da også gjort, at René Christensen fik lektier for, da han blev finansordfører. Han fortæller, at han i dag stadig kan finde på at ringe til ministeriet og bede dem om at forklare visse forslag i finansloven. Men han siger også, at han ikke er den eneste ordfører, der har det sådan.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det grundet hans baggrund som automekaniker har været hårdere for ham at sætte sig ind den komplekse finanslov, end det har været for en som Thulesen Dahl, der har en cand.merc.-uddannelse. Men i dag er han altså mere politiker og budgethaj, end han er automekaniker,« siger Søren Søndergaard.

I Dansk Folkeparti er René Christensen en afholdt mand. Han gør ikke meget væsen af sig, men bag lukkede døre forhandler han 2025-plan og topskat, og udadtil forsvarer han lavere ydelser til pensionister, enlige forældre og handikappede. »Han laver rugbrødsarbejdet,« siger Pia Kjærsgaard

Jakob Dall

En munter dansk mand

Det kan godt være, at det er mange år siden, at René Christensen reparerede biler, og at han i dag har jakkesæt på i stedet for sikkerhedsko. Alligevel er René Christensen ifølge Søren Søndergaard nærmest personificeringen af DF.

»Han er jo fra DF-land, for partiet er voldsomt overrepræsenteret på blandt andet Falster sammenlignet med resten af landet,« siger pressechefen, der kalder René Christensen for en typisk munter, dansk mand, med »sunde interesser«.

Forleden parkerede René Christensen sin Peugeot 607 foran Provianthuset, den del af Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti hører til. Ud af bagagerummet hev han sin cykel, som han må have passet godt på, for det var den, som den 45-årige politiker fik til sin konfirmation.

Samme nøjsomhed fremgik også af et interview i Berlingske, hvor René Christensen fortalte, at han havde købt to nye skjorter, men understregede, at de selvfølgelig var på tilbud. På den måde er han indbegrebet af det, mange danskere vil kalde sund fornuft, siger Søren Søndergaard.

På indvandringspolitikken ligner han også store dele af Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Han taler pænt og ordentligt, men det er vigtigt for ham, at der står en politibetjent, når han tager færgen fra Gedser til Rostock.

Han kan også godt forstå Cheanne Nielsen og hendes  berygtede tale ved DF's landsmøde sidste weekend. Han kunne bare aldrig finde på at udtrykke sig på samme måde. Og så synes han, at der er nogle steder, hvor det nye parti Nye Borgerlige er »voldsomt rabiate«.

— Hvad synes du er rabiat i deres politik?

»Nogen siger, at DF’s retorik var meget hård i midten af 90’erne, og det er måske også rigtigt. Der var man nødt til at provokere for at komme på. Der var man nødt til at starte en debat. Men den tid er jo forbi. Jeg bliver da også irriteret, når der er nogen, der skriver, at nu skal man skyde nogen eller lignende. Det er ikke nødvendigt mere, for Dansk Folkeparti har gjort det fuldstændig legalt at tale om indvandringskritik. Og derfor kan man jo sige, at Nye Borgerlige er født for sent.«

— Jamen, det ser jo ud til at virke. Det virker, som om at nogen synes, at I er for bløde i jeres flygntingepolitik, og at de er bedre. Hvis det stod til dig personligt, skulle Dansk Folkeparti så have en hårdere flygtningepolitik?

»Nej det mener jeg bestemt ikke. Vi har den udlændingepolitik, vi skal have. Og det handler heller ikke om at have den hårdeste. Det handler om at have den bedste udlændingepolitik,« siger han og henviser til DF’s politik om et øget fokus på hjemsendelsesplaner frem for fokus på integration.

René Christensen-land

»I forhold til udlændingepolitikken er han, hvad jeg vil kalde all-Danish. Danskerne er ikke racister, men min opfattelse er, at vi er lidt reserverede, og vi har nok i os selv, og vi vil helst have, at man taler dansk. Men når det er sagt, så er tolerancen stor. Det er lige præcis sådan, René er,« siger Søren Søndergaard.

Falster er ikke bare DF-land, hvor langt over hver fjerde ved folketingsvalget sidste år stemte på partiet. Det er også en slags René Christensen-land.

Siden 2008 har han været medlem af byrådet i Guldborgsund Kommune, og mens han fik 111 stemmer første gang, han stillede op, var han ved sidste kommunalvalg den politiker i kommunen, der fik flest personlige stemmer – faktisk fik han et stykke over det dobbelte stemmeantal af den politiker, der kom på andenpladsen.

Derfor troede de fleste også, at René Christensen skulle være borgmester, men et flertal i byrådet ville ikke have en DF’er, og René Christensen måtte skuffet tage til takke med viceborgmesterposten, beskriver flere lokale DF'ere.

Bliver det i landspolitik, han når toppen i stedet?

»Det kunne teoretisk set godt være, at René Christensen et af de næste år indgtræder i den trojka, som plejede at være Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Pia Kjærsgård. Nu er det Peter og Kristian. Men René er så tæt på toppen uden at være en del af ledelsen, som man kan blive,« siger Søren Søndergaard.

Pia Kjærsgaard mener ikke, at man kan kalde ham en del af toppen.

»Jeg tror mere, at han er sådan en slider – han laver rugbrødsarbejdet. Han er nået langt på kort tid  i Folketinget, og han gør det udmærket i forhold til finansloven, men jeg ser ham ikke som nogen leder. Men derimod som et rigtig dygtigt folketingsmedlem,« siger hun.

Spørger man René Christensen, føler han sig heller ikke selv som en del af partiets top. Han har i hvert fald ikke søgt stillingen om at komme i hovedbestyrelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Christensen er dygtig. Man kan være enig eller uenig med ham, men dygtig er han og virker sympatisk og som en person med stor integritet.

"Færre ved, hvem den mand er, der de seneste uger har stået ved siden af formanden, når han i nyhederne har forklaret, at Dansk Folkeparti ikke kan gå med til Liberal Alliances 2025-udspil om topskattelettelser."

Til gengæld har DF de facto accepteret Løkkes topskattelettelser op til en million i indtægt, noget de var imod fra starten. Men ikke en journalist spørger om deres holdning til Løkkes topskattelettelse, de spørger kun til LA's forslag.
Så mangler vi bare at LA bløder lidt op på deres holdning og laver en fortælling om at det var deres geniale forhandlingsstrategi, der fik DF med på topskattelettelse op til millionen.(Som jo også giver en stor skattelettelse til dem der tjener mere end en million.)

Valget er desværre aflyst i denne omgang, vi skal bare have lidt mere spil for galleriet.

Men han er ordholden og tænker på de svage, og det er jo det positive ved det konservative,« siger Engelbrecht.
DF's raid mod de nederste i samfundet, ses af Engelbrecht som at DF tænker på de svage. Viser hvor langt ophørsudsalget er nået i Soc.dem.

Rene Christensen: »Nogen siger, at DF’s retorik var meget hård i midten af 90’erne, og det er måske også rigtigt. Der var man nødt til at provokere for at komme på. Der var man nødt til at starte en debat. Men den tid er jo forbi. Jeg bliver da også irriteret, når der er nogen, der skriver, at nu skal man skyde nogen eller lignende. Det er ikke nødvendigt mere, for Dansk Folkeparti har gjort det fuldstændig legalt at tale om indvandringskritik"
Altså forslaget om at skyde nogen, vækker blot "irritation" hos den beskedne Christensen. Gu' ved hvad der så skal til for at gøre manden rigtig ophidset?
Nå, men han vil jo nok sige, at det er bare for sjov, han siger den slags.

David Zennaro, Carsten Mortensen, Karsten Aaen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Ja, Torben, det synes jeg også: "[Æsler] er charmerende og intelligente dyr. De er nøjsomme, arbejdsvillige, udholdende og generelt robuste og ikke særlig modtagelige for sygdomme, men de bryder sig absolut ikke om regn og kulde og skal altid have et tørt velstrøet leje." http://dyr.elsesminde.dk/dyrene/pattedyr/%C3%A6sler/
"Æslet er ikke stædigt, men har en meget stærk selvopholdelsesdrift, som bl.a. gør, at det er meget forsigtigt med hvor, det sætter sine ben, en ganske fornuftig forholdsregel for et bjergdyr."
http://www.aesler.dk/Aselinfo.htm

Anne Eriksen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Søren Kramer, Hans Aagaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis ikke min hukommelse spiller mig et puds. Så var det den meget dygtige mand, der ikke forstod at folkepensionisternes boligydelse blev reduceret af den regering som han støtter. Megen hændervridning fulgte. I den henseende ligner han en anden DF'er: Bent Bøgsted.

Arne Lund, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Torben Skov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Andersen

Tænk at man kan være politiker, endda indenfor den økonomiske politik, uden at være universitetsuddannet.

Flere mekanikere - færre DJØF'ere!