Brevkassen: Kan et barn få ham til at skifte mening?

Singlen fra Aarhus

Jeg er sidst i 30’erne, single og ønsker mig inderligt en familie.

De sidste par måneder har jeg set en del til en mand, som gerne vil have sex med mig, men ikke ønsker et forhold. I går da vi var sammen, sprang kondomet.

Han foreslog, at jeg løb på døgnapoteket efter en fortrydelsespille, men det lod jeg være med.

Hans reaktion var ikke entydig. Han siger, at det er min egen beslutning, og at han gerne vil være far, men ikke ønsker at være kærester med mig.

Jeg ønsker ikke et barn alene, men tænker, at hvis jeg er blevet gravid, og det lille menneske først ankommer, så ændrer han måske mening og flytter ind?

Svar I:

Siden du skrev, må du have fundet ud af, om du blev gravid. Hvis ja, er du ikke gravid med en kernefamilie, men derimod med et barn. Så vil du have sådan et? Det er sådan set det, der er overvejelsen.

Det er svært at finde et andet voksent menneske, man kan finde ud af at leve resten af sine dage med. Sandsynligheden for at du ikke kan, er faktisk ret høj. Der er en god chance for, at din drøm om i hvert fald en gammeldags kernefamilie ikke kommer til at gå i opfyldelse.

Det, du skal spørge dig selv om, er, om du også drømmer om en anden slags familie – en som består af dig og dit barn. Og kun i anden række af de andre mennesker omkring jer, herunder dine venner og barnets far.

Sådan nogle familier findes der mange af, der er ikke nogen særlig signifikans for, at de er hverken værre eller bedre end den heteronormative kernemodel.

Hvis du kan se det for dig, og du tror på, at manden kan være en god far, lyder det, som om du har en ret god chance her.

Men jeg håber ikke, du mente seriøst, at du ville sætte et helt menneske i verden bare for at lokke en mand til at flytte ind.

—Lotte Folke Kaarsholm

Svar II:

Ser vi på hans handlingsmønster hidtil, er der ikke grund til stor optimisme: Han ville ikke være kærester til at starte med, han ville købe en fortrydelsespille, da uheldet skete – og han vil ikke være kærester efterfølgende.

Jeg har svært ved at se, at han skulle ændre holdning, fordi der kommer en baby.

Babyer er søde, men de er også besværlige. Og parforhold er besværlige, når man har et spædbarn – der skal gerne være noget kærlighed at bygge det på.

Så med mit kendskab til parforhold, spædbørn og mænd generelt vil jeg vurdere, at vi er nede på en samlet sandsynlighed i omegnen af de fem til otte procent.

Du skriver, at hans reaktion ikke er entydig, men det synes jeg faktisk, at den er – han virker afklaret og ærlig, og det skal du være glad for. Det ville være langt værre, hvis han meldte tvetydigt ud, og du gik ind i det med en falsk forhåbning.

Så regn med, at han kun er der på papiret og bankbogen, og mærk så efter, om du er klar til at gøre det på de præmisser.

— Kristian Villesen