Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvad stiller vi op med vores søns sangstemme?

10. september 2016

Mads, København

Min søn synger rigtig godt, og det er jo herligt. Min kone vil gerne have, at han skal starte til spirekor i DR, hvis han kan blive optaget – og det tror jeg faktisk godt, at han kan. Men han er kun seks år, og jeg synes, det er lidt tidligt at gå til sådan noget talentudviklingsagtigt kor. Synes hellere, han skal vente og se, hvad han har lyst til.

Jeg er vokset op i et udpræget ventreorienteret miljø, har blandt andet boet i kollektiv som barn. Min kone er fra en mere klassisk middelklassefamilie, og det er lidt det, der spiller ind.

Hun synes, jeg er en hippie – jeg synes lidt, hun pacer ham frem. Har I nogle overvejelser eller måske ligefrem erfaringer?

Svar I:

Venstreorienterede og borgerlige er lige tilbøjelige til at begå den klassiske forældrefejl – de bliver så optagede af deres indbyrdes uenigheder om opdragelsen, at de glemmer at tale med børnene. Ud over at din søn er seks år og synger godt, skriver du ikke noget om ham.

Har I overhovedet spurgt ham, om han har lyst til at gå til kor? Hvis han gerne selv vil, synes jeg ikke, der er grund til bekymring.

Du har sikkert ret i, at spirekoret er ledet at fagfolk, der stiller krav til børnene og går målrettet efter, at det bliver det bedste børnekor. Men de er sikkert også professionelle nok til at vide, at mindre børn lærer bedst, når de leger.

Kor er skidesjovt, hvis man kan lide at synge. Kor er en holdsport. Til kor vil jeres søn lære at lytte, vente og samarbejde. Han vil finde ud af, hvor fedt det er at blive bedre og skabe noget i fællesskab. Det er meget konkret og nærmest venstreorienteret – der er brug for alle stemmer, hvis det skal lyde godt.

— Mette Davidsen-Nielsen

Svar II:

Han skal gå til kor.

Hippier og freudianere har altid haft en underlig fascination af frihed; frihed som fraværet af tvang og rammer vel at mærke: den fri leg. Friheden fra samfundets konventioner. Det lugter lidt af fisk, når du skriver, at din søn bør gøre det, »han har lyst til.«

Jeg vil påstå, at det er en større psykisk belastning at være overladt til sin egen diffuse lyst end at blive skubbet i en bestemt retning.

Det er nemlig hårdt eksistentielt arbejde at finde ud af, hvad man har lyst til. Det kræver, at man ved, hvem man er – og det er jo et kæmpe spørgsmål. Man kommer også let til at stå alene med sin indre lyst.

Så hvis jeres søn kan lide at synge og er skidegod til det: Go for it. Okay, hvis han græder hele vejen i bilen, hver gang han skal til kor, skal I nok melde ham ud, men som princip ser jeg ikke noget i vejen for, at han dygtiggør sig i noget, han holder af, på en struktureret facon. Han får helt sikkert også en masse venner i koret, som har samme interesser som ham.

— Christian Bennike

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu