Læsetid: 8 min.

Drømmen om noget stort i små stykker

Landbruget er i krise, og stadig større kapitalkrav gør, at det er næsten umuligt for nye landmænd at få jord under neglene. Derfor skyder en lang række initiativer op, hvor lokale forsøger at tage kontrollen over landbruget tilbage
orø, landbrug, opkøbe, økologi

Cathrine Dolleris (t.v.) er en af de borgere på Orø, der prøver at skaffe kapital og skabe organisation til kollektivt at overtage et landsbrugsareal på størrelse med en fjerdedel af øen. Jeg sagde bare højt, hvad alle tilsyneladende tænkte, siger hun om ideprocessen

Sille Veilmark

Moderne Tider
24. september 2016

Da Orøs største landbrug blev sat til salg for et halvt års tid siden, satte det gang i tankerne hos øens lokale.

For tænk, hvis de lokale Orø-borgere selv skaffede 85 millioner kroner og købte bedriften.

Så ville det hele kunne blive økologi, nye bønder kunne komme til og leje sig ind, lokale specialiteter kunne fremdyrkes, og Orø kunne igen komme på det mentale danmarkskort.

Det er næsten svimlende at forestille sig, hvad man kunne gøre med alle de bygninger og al den jord – 400 hektar, eller hvad der svarer til det en fjerdedel af Orø.

»Enten kommer der nogle store investorer og sætter sig på det – og så er alting nogenlunde som det plejer – eller også lykkes vi med at opkøbe det,« siger Cathrine Dolleris, der er en af de borgere på Orø, der har sat gang i drømmerierne om de mange muligheder i det udbudte storlandbrug.

Orøs historie har som mange andre landbokommuner fulgt landbrugets udvikling og deroute.

Engang, indtil for ca. 50 år siden, var Orø inderst i Isefjord et samfund bestående af mindre husmandsbrug. Der var lokale slagtere, mosterier, møller og lokalt handelsliv. I dag er Orø i krise.

Størstedelen af øens landbrug er samlet på ganske få hænder, der er næsten ingen lokal forarbejdning af råvarerne, og som alle andre steder i landet presser landbrugskrisen øens bedrifter. Indbyggere kan enten se passivt til eller finde nye veje.

Kommunen bakker op

Information møder en gruppe på fem af de borgere, der drømmer om at finde nye veje for Orø. Det er en solrig onsdag formiddag i Cathrine Dolleris’ køkken i en gammel landbrugsejendom fra 1800-tallet. På bordet er der lokalproduceret æblecider, frugtsnack og kaffe fra stempelkande.

»Jamen jeg sagde bare højt, hvad alle tilsyneladende tænkte. Alle lader i hvert fald til at synes, det er en god idé,« siger Cathrine Dolleris.

Efter at den første tanke om opkøbet i løbet af foråret er blevet til et fælles projekt, er der nedsat en lokal borgergruppe, hvori de juridiske aspekter, økonomi og produktion i det mulige fælles landbrug diskuteres. Der skal findes en organisatorisk struktur for bedriften – skal det fælles landbrug ejes af en fond eller fungere som et andelsforetagende?

»Grundtanken er at tiltrække unge til øen, der måske ikke har så mange midler, men som gerne vil være med til et fælles landbrugsprojekt. Dem vil vi gerne kunne give en chance. Så vi skal bruge nogle folk, der kan se ideen i det her,« siger Cathrine Dolleris.

Læs også: Regeringen vil spare millioner på økologi

Én af dem, der ser det som en god idé at forsøge at tiltrække nye og driftige borgere til Orø, er Stine Bræstrup Arthur, der er udviklings- og implementeringskonsulent i Holbæk Kommune. Hun er mødt op i Cathrine Dolleris’ køkken og fortæller, at man fra kommunen hilser initiativet på Orø velkommen.

»Vi synes, projektet lyder superspændende, men vi er upartiske i sagen,« siger hun og fortsætter:

»Det er jo ingen hemmelighed, at Orø er dyr for kommunen. Men i stedet for at se Orø som en dyr forretning, må vi prøve at se på mulighederne og potentialerne, og derfor er vi selvfølgelig lydhøre, når borgerne kommer med sådanne ideer,« siger Stine Bræstrup Arthur, der forklarer, at kommunen eksempelvis har hjulpet Orøs borgergruppe med at søge en halv million kroner fra Ø-støttemidlerne for at gennemføre en forundersøgelse.

»Den skal afgøre, om det er juridisk og økonomisk muligt. Om vi kan lave en lokal jordbrugsfond, hvor man køber andele eller måske gøre som på Samsø, hvor man køber folkeaktier,« siger Cathrine Dolleris. 

ung, jordbrug, landbrug, farendløse, mosteri, æbler, æblemost

Vi er nødt til at være meget realistiske. Vi er ikke en gruppe af landmænd, så der er meget at lære, siger Sandra Villumsen, en af de fire nye ejere af det lokale mosteri i Farendløse.

Sille Veilmark

Nyt ejerskab i landbruget

Men det handler ikke kun om at vende tilbage til de gode gamle dage eller en idylliseret version af landmandslivet, når der i landdistrikterne gøres forsøg på at tænke i nye veje frem for landbruget.

Dansk landbrug skylder 400 milliarder kroner til banker og realkreditinstitutter, og de 10.000 danske resterende heltidsbedrifter er så store, at nye landmænd må gældsætte sig for to- eller trecifrede millionbeløb for at får adgang til jord.

Det har skabt en enorm barriere for den kommende generation af landmænd, der frygter for deres fremtid, hvis betingelsen for at være fri, selvejende landmand er gæld for livet.

Derfor er det ikke kun på Orø, at borgergrupper finder sammen for at takle udfordringen med at få nye landbrugere ind i lokalområderne.

Som beskrevet i Information onsdag har en gruppe samsø-borgere etableret en lokal jordbrugsfond, hvor de med salg af jordaktier rejser kapital til at opkøbe øens landbrugsbedrifter for derefter at omlægge dem til økologisk produktion.

Den første bedrift på Samsø blev opkøbt i maj i år og lejes nu ud til nye landmænd. Og næste opkøb planlægges at finde sted umiddelbart før jul i år.

Andre lignende, ofte mindre, initiativer, båret af ønsket om at kunne blive landmand uden at sidde i gæld for livet, skyder op rundt om i landet.

Blandt andet i Farendløse ved Ringsted på Sjælland, hvor en gruppe unge uden landbrugsbaggrund har købt og skabt et anpartsselskab omkring landsbyens gamle mosteri fra 1938 med tilhørende æbleplantage med 700 træer og i alt syv hektar jord.

»Det er en stor mundfuld at kaste sig ud i et erhverv, der er på vej ud over afgrunden,« siger Sandra Villumsen, en af de fire nye ejere af det lokale mosteri i Farendløse.

Læs også: For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

Hun forklarer, at de fire medejere derfor ikke gør sig nogen illusioner om, at det bliver nemt at få en landbrugsvirksomhed op at stå.

»Vi er nødt til at være meget realistiske. Vi er ikke en gruppe af landmænd, så der er meget at lære,« siger hun.

Ikke desto mindre besluttede gruppen at byde på Farendløses gamle mosteri, der var endt på tvangsauktion. Selv om de blev overbudt, fandt den nye køber stor sympati for de gruppens idé om at gå sammen og genrejse mosteriet som et fælles projekt, og han valgte at videresælge mosteriet kort efter.

Det nystartede anpartsselskab sikrer både juridisk og praktisk, at produktionen drives efter kooperative principper, hvor ejerskab og ansvar ligger hos alle, der er med, og ikke kun hos dem, der på papiret står som ejere.

Derudover undersøger de muligheden for at oprette en fond, der kan sikre, at jorden og driftsbygningerne ikke kan sælges, og at produktionen kan drives uafhængigt af en andelsvirksomhed.

For de nystartede anpartshavere handler det om at skabe mere samarbejde lokalt om produktionsmidlerne. Det bagvedliggende spørgsmål er, hvor vi som samfund er på vej hen , hvis vi i stadigt større grad overgiver vores jord til investeringsselskaber og stordrift, der reelt ejes af bankerne.

»Når vi som befolkning i Danmark, hverken har ejerskabet over produktionsmidlerne eller reelt set vores egne boliger, og nu også afgiver ejerskabet over landbrugsjorden, så er vi ved at miste det nødvendige grundlag for vores demokrati. Et demokrati har sit udgangspunkt i handlefrihed ikke i ytringsfrihed,« siger Simon v. Siebenthal, der er anpartshaver i Farendløse Mosteri.

Sats på fællesskabet

At der er behov for nytænkning omkring ejerstrukturerne i dansk landbrug, er der generel enighed om. Både blandt landmænd og i landbrugets top.

I et svar i Landbrugsavisen sagde direktør i Landbogruppen Bent Holm i april i år, at der er sket en mentalitetsændring blandt landmænd, der gør, at flere leder efter nye former for fælleseje i dansk landbrug. Han mener, at mens det for få år siden næsten var umuligt at tale om at bryde store landbrug op i mindre enheder, har tonen ændret sig markant over de seneste tre år.

»Jeg oplever, at der især blandt de unge er en anderledes positiv indstilling til at indgå i nye ejerformer, hvad enten det er i form af aktieselskab, P/S eller lignende,« sagde han.

Hos Landbrug & Fødevarer støttes ideen om andre former for ejerstrukturer i dansk landbrug. Organisationens formand, Martin Merrild, mener, det vil være godt, hvis det kan lykkes at engagere danske privatinvestorer, der ønsker at fremme landbruget frem for at hente et højt afkast på deres investeringer.  

»Alt, hvad man kan finde på af den slags, er spændende. Vi er i en situation nu, hvor alle modeller gerne skulle kunne prøves af. Er der nogen, der vil engagere sig i at have sådan en aktie og erklærer, at det ikke er et stort udbytte, der er deres interesse – men at det er glæden ved at kunne følge udviklingen på bedriften – så kunne det være rigtig spændende,« siger han.

Ikke kun én løsning

Tilbage på Orø er vi efter en gåtur nået til den lokale kro. Snakken går, og ideer bliver kastet op i luften.

»Hovedgården skal helt klart udnyttes. Den kan bruges som videns- og konferencecenter og som en sted, hvor man kan bo. Eventuelt for tilflyttere, der lige skal falde til og finde ud af, om det er dem. Der mangler i forvejen lejeboliger på Orø«, siger Henning Deurell, der er med i borgergruppen.

Han mener, at jorden skal deles op i mange mindre parceller, så »det bliver et kludetæppe af forskellige produktioner. Vi vil væk fra monokulturen,« siger han.

»Derfor håber vi, at kunne trække folk til øen, der gerne vil være med til at være en del af det her, hvad enten det bliver et økofællesskab eller et stort fællesskab af småbrugere,« siger Cathrine Dolleris.

— Men skal der så være et sæt af fælles spilleregler for dyrkning jorden. Altså om det eventuelt udelukkende skal være økologisk?

»Der skal defineres en form for fælles spilleregler for jorden, det er helt afgørende. Vi ønsker et sprøjtefrit landbrug, hvor vi arbejder med og ikke imod naturen. Men reglerne må ikke være alt for firkantede. Folk skal have frihed til at dyrke nogenlunde, hvad de ønsker,« siger Cathrine Dolleris.  

Endnu er der dog meget langt til at realisere planerne om at erhverve jorden. Foruden prisen på 85 mio. kroner, påregner borgergruppen, at det vil koste mindst 15 mio. kroner yderligere, at afvikle og omstille produktionen fra konventionelt storlandbrug til flere småbrug.

»Det skal ske i små bidder – i etaper. Derfor skal en meget stor del af jorden fortsat bortforpagtes i en del år fremover, mens vi langsomt omlægger jorden til økologi bid for bid,« siger Johnny Bertelsen, der er lokal tækkemand, biavler og medlem af borgergruppen.

»Men det kræver, at der kommer tilflyttere til øen, der vil være med på ideen. Det er dét, der giver nye ideer og dynamik,« siger han.

Læs også: ’Hvis en ung landmand spurgte mig til råds, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare’

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Jeg kan ikke lade være med at blive inspireret af den sydeuropæiske model og måske især den Italienske, som jeg har lidt kendskab til, da er det helt små landbrug med højt speciaæiserede produkter af høj kvalitet, der er efterspørgsel efter. Her har man maskineri, der måske er 20-30 gammelt, man har lave produktions omkostninger. men fremstiller produkter af meget høj kvalitet, det er ikke sikkert at det er modellen for dansk landbrug, men i disse år med nordisk mad internationalt, så er det måske ikke længere en utopi med små brug, der producerer varer af ekstraordinær høj kvalitet. Altså mindre pølsefabrik og mere kvalitet! F.eks. Det efterspørges jo også i supermarkederne!

steen ingvard nielsen

Tilbage til naturen og paradisets have! Det er jo ikke sådan, at vi aldrig har været der!