Læsetid: 5 min.

Om Hillary, Apple og alle os andre

USA bør både lade sig inspirere af EU-Kommissionens skattekrav til Apple og indlede et samarbejde med Europa om et minimum for selskabsskatter. Det kan passende være en troværdig platform for Hillary Clintons kandidatur, skriver Thomas Piketty
17. september 2016

Om mindre end to måneder får USA en ny præsident, og bliver det Donald Trump, vil det være katastrofalt. Ikke blot for USA, men også for resten af verden.

Racistisk, vulgær, beruset af selvfølelse og pengemagt inkarnerer han alt det værste i Amerika. Vi burde i disse dage alle være stærkt bekymrede over, at Hillary Clinton har så svært ved at lægge afstand til ham i meningsmålingerne.

Trumps strategi er klassisk: Den forsøger at indbilde fattige hvide, som har fået en barsk medfart af globaliseringen, at deres fjender er de fattige sorte, indvandrere, mexicanere, muslimer, og at alt vil blive bedre, hvis de giver den store hvide milliardær mandat til at skaffe USA af med dem.

Trump søger målrettet at skærpe nationens race- og identitetmodsætninger for at undgå den klassekonflikt, han selv ville kunne komme til at betale prisen for.

I USA er de etniske skel historisk dybe og stærke, hvilket i vidt omfang forklarer, hvorfor den amerikanske velfærdsstat er svag, og bred samfundsmæssig solidaritet en mangelvare. Trump gør ret beset ikke andet end at forfølge den strategi ud i dens yderste konsekvens. Dog fra lidt andre vinkler.

Frem for alt støtter også han ideologien om, at rige mennesker har gjort sig fortjent til deres velstand. Det er samme ideologi, som med sin helliggørelse af markedet og den private ejendomsret har behersket USA’s politiske scene i årtier, og hvis strukturering af den politiske konflikt i dag spreder sig til resten af verden, især Europa.

Stort set alle steder vakler vælgerbefolkninger mellem fremmedhadets forlokkelser og den resignerede accept af den globale kapitalismes love.

Da det er urealistisk at forvente store resultater af bestræbelserne på at regulere ​​finanskapitalen og de multinationale giganter, kan vi lige så godt tæske løs på indvandrere og udlændinge i stedet. Det kan vi gøre uden større besvær, selv om ingen af os får det ret meget bedre af det.

Mange af Trumps og Le Pens vælgere hylder grundlæggende den elementære overbevisning, at det er lettere at angribe indvandrere end at angribe finanskapitalismen eller forestille sig et andet økonomisk system.

Markedskulten

Stillet over for en så giftig trussel tøver socialister og socialdemokrater med at reagere. Det sker nogle gange ved at spille med på den dominerende identitetspolitske retorik (som illustreret i Frankrig ved sommerens triste burkinistrid, som en socialistisk premierminister, der hævder at være progressiv, var med til at piske yderligere op).

Eller det sker, hyppigere, ved at overlade underklassen til sin egen skæbne. Trods alt gør denne klasse sig jo skyldig i at stemme på de forkerte eller i slet ikke at stemme, og det er bestemt ikke fra den, at man skal forvente nogen større finansiel støtte til venstrefløjens og centrumvenstres politiske kampagner.

Der er nu ikke noget, der kan matche rige donorer, når det gælder om at komme ’i gang’ (’I Gang’ – En Marche – er overskriften for den kampagne, den uafhængige centrumvenstrepolitiker Emmanuel Macron netop har skudt i gang for at køre sig i stilling til næste års præsidentvalg, red.).

Så også socialister og centrumvenstre falder tilbage til at dyrke og promovere markedskulten, og de adskiller sig i hovedsagen kun fra det populistiske højre gennem deres forsvar – i det mindste formelle forsvar – for etnisk og kulturel ligestilling.

Nok giver dette dem mulighed for at fastholde stemmerne fra minoriteter og indvandrere, men til gengæld mister de støtten fra store dele af den indfødte arbejderklasse, hvilket igen forstærker samme partiers retræte fra forsvaret for de dårligst stillede grupper.

Og i stadig højere grad tydeliggør det, at deres politik mest af alt har indrettet sig på yderligere at imødekomme de grupper, som i forvejen begunstiges mest af verdensmarkedet.

Det er en enorm udfordring, og ingen sidder inde med nogen mirakelkur. Det handler om at genetablere en solidaritet inden for store politiske fællesskaber, der er splittet langs flere slags skillelinjer. Og det er aldrig er let.

I 2008 førte Hillary Clinton valgkamp i USA på et program, der på visse områder formulerede større sociale ambitioner end Barack Obamas, for eksempel i forhold til universel sygesikring.

Men i dag er der udbredt lede ved Clinton-dynastiet: Med de eksorbitante honorarer, Hillary Clinton har fået fra Goldman Sachs, og med al den tid, hun har brugt på at indynde sig hos sin mands donorer, fremstår hun stadigt klarere som establishmentkandidaten.

Hun bør nu tage ved lære af Bernie Sanders' betydelige folkelige appel og vise den brede amerikanske vælgerbefolkning, at hun leverer det bedste udgangspunkt for at forbedre dens dagligdag.

Dette må indebære, at hun spiller ud med forslag om mindsteløn, om opgradering af USA’s nødlidende offentlige skolesystem og om indførelse af et nyt og mere socialt retfærdigt skattesystem.

Flere ledende figurer hos demokraterne har da også tilskyndet hende til udmeldinger om stærke foranstaltninger til at beskatte de multinationale selskaber og de største formuer.

Minimalskat

Hillary Clinton kunne her bygge videre på EU-Kommissionens nylige beslutning om at kræve, at Apple svarer skat for 100 mia. kr. i Irland, hvilket også vil give mulighed for at gøre op med konservatismen i USA’s finansministerium og finansverden (der ikke drømmer om noget mere vidtgående end at tilbyde skatteamnesti for multinationale selskaber, der kunne overveje at repatriere deres overskud til USA).

Den bedste løsning ville være at tilbyde Europa indførelse af en betydelig minimalskat – mindst 25 eller 30 procent — på overskuddet i europæiske og amerikanske multinationale selskaber.

Dermed vil EU-myndighederne kunne blive nødsaget til omsider at gennemføre en fælles minimumssats for selskabsskat.

EU’s nylige krav til Apple gik blotud på lægge den irske sats på 12,5 procent til grund, det er alt for lavt, og gør endnu engang Europa til deltager i den frie konkurrences kapløb mod bunden. En sådan nyorientering vil kunne demonstrere en reel vilje til at ændre den politiske tilgang til globaliseringen.

Selv om vi indlysende må anerkende, at Apple og andre har beriget verden med betydelige teknologiske innovationer, er sandheden, at disse giganter aldrig havde etableret sig uden årtiers offentlige investeringer i forskning og kollektiv infrastuktur, samtidig med at de alle har kunnet nyde godt af en lavere beskatning end de små og mellemstore amerikanske og europæiske virksomheder.

Hvis Apples chef og hans kolleger vil påstå noget andet, skal de være velkomne til at fremlægge alle detaljer i deres regnskaber. Det er brug for at udrede disse komplekse sammenhænge, men det vil kræve åbenhed og politisk mod.

Det må være på tide, at Hillary Clinton viser vejen her.

© Le Monde og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Erik Nissen
  • Mihail Larsen
  • Jørn Vilvig
Mikael Velschow-Rasmussen, Erik Nissen, Mihail Larsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det løb er kørt. Hillary Clinton har ingen hold i Wall street. Først er VW blevet presset ud i et forlig på 14,7 mia. $ til forhandlerne i USA, så skal Apple efterbetale 13 mia. € i skat til Irland, derefter dømmer USA Deutsche Bank til at slippe 14,5 mia. $ for svindel med derivater, og i den sag har flere amerikanske banker allerede måtte indgå forlig. Sammen med en stribe af mindre lignende sager ser det ud til starten på en handelskrig mellem USA og EU...

...det er alt alt for stort for Hillary Clinton. Monopolkapitalisterne vil have handelskrig og økonomisk krise - og de plejer at få hvad de går efter.

Deutsche Banks aktier er faldet 90% på to år fra kurs 130 til kurs 13, så sagsanlægget der betød yderligere fald på 8% ser ud som et dødskys fra USA.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Thomas Petersen anbefalede denne kommentar

Piketty peger fremad

Man kan jo altid gratis indtage det synspunkt, at ingen ting hjælper - bortset fra en krig. Og den hjælper nok heller ikke - så intet mindre end det totale sammenbrud for den økonomiske verdensorden vil være at foretrække. Med alle de millioner af ofre, det vil få.

Piketty tænker inden for det muliges horisont og foreslår nogle tiltag, som i det mindste ikke vil forværre tilstanden, men snarere forbedre den - selv om det ikke bliver i et omfang, de mest revolutionære finder acceptabelt.

Hvis man vælger desillusionen, så kan man lige så godt blive hjemme på valgdagen, og det er der da også en del af den amerikanske venstrefløj, der gør. Mange af dem, der sluttede op omkring Sanders, f.eks. Men det er ikke en strategi, Sanders selv vil anbefale:

http://www.msnbc.com/morning-joe/watch/sanders-think-hard-about-a-protes...

Vibeke Rasmussen

"Men i dag er der udbredt lede ved Clinton-dynastiet …"

Og siden hvornår er "ægtepar" blevet synonymt med "dynasti"? Nåh jo, siden … Clinton!

"Med de eksorbitante honorarer, Hillary Clinton har fået fra Goldman Sachs …"

Siden hvornår er store honorarer fra store firmaer for taler af 'store' (=betydningsfulde) privatpersoner blevet et problem? Nåh jo, siden … Hillary Clinton! der som den første kvinde(!) fik tilbudt honorarer, der svarede til, hvad de højest betalte mænd allerede længe havde modtaget. Som FORTUNE Magazine i den anledning bl.a. har skrevet: "The fracas about Clinton as a million-dollar speaker is merely name-calling, ad hominem attacks, and political maneuvering masquerading as legitimate criticism." Og … sexisme?

"… med al den tid, hun har brugt på at indynde sig hos sin mands donorer …"

En fuldstændig latterlig insinuation, som Piketty ærlig talt burde holde sig for god til at kolportere! Rygtet stammer muligvis fra den famøse, 'deplorable'(!), artikel fra AP, med påstande, der siden godt og grundigt er blevet tilbagevist.

"Hun bør nu tage ved lære af Bernie Sanders' betydelige folkelige appel …"

Bernie Sanders som ikke engang har kunnet formå at holde sammen på denne 'appel' og sin egen 'revolution'?

"… og vise den brede amerikanske vælgerbefolkning, at hun leverer det bedste udgangspunkt for at forbedre dens dagligdag."

Hvilket hun har tilstræbt hele sit voksne liv, og stadig gør:
An economy that works for everyone

"Dette må indebære, at hun spiller ud med forslag om mindsteløn …"

Hvilket hun allerede har gjort. I øvrigt med et forslag, der er langt mere realistisk og lade-sig-gørligt end Bernie Sanders':
The middle class needs a raise. Here’s how Hillary Clinton plans to do it.

"… om opgradering af USA’s nødlidende offentlige skolesystem."

Har hun allerede gjort:
Early childhood education.
K-12 education.

"… om indførelse af et nyt og mere socialt retfærdigt skattesystem."

Har hun allerede gjort:
A fair tax system.

"Flere ledende figurer hos demokraterne har da også tilskyndet hende til udmeldinger om stærke foranstaltninger til at beskatte de multinationale selskaber og de største formuer."

Har hun allerede gjort:
Corporate giants found a way to exploit tax loopholes. Hillary Clinton has a plan to stop them.

"Det må være på tide, at Hillary Clinton viser vejen her."

Jamen, det gør hun jo allerede! Måske Piketty frem for at stille sig op i den allerede (alt for!) lange kø af mænd, der har behov for at fortælle Hillary Clinton, hvordan hun efter deres mening skal føre politik – og i det hele taget skal 'føre' sig! – så i stedet (eller i det mindste bare først!) skulle sætte sig ind i, hvad hun egentlig står for og hvilke planer og visioner hun allerede har lagt frem og hvor flere til stadighed løbende kommer til!

Hans Jørn Storgaard Andersen, Karsten Aaen, ingemaje lange og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Nu lader vi som om, at det hele drejer sig om økonomi og tidligere (nøje fremhævede) "fejltagelser" + naturligvis Bill Clinton som ægtemand...
Hillary har en alvorlig fejl, hun er ikke en mand! :)

Hans Jørn Storgaard Andersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ja, den hvide amerikanske (og den danske!?) mand føler sig truet. Nu har 'han' i otte år måttet leve med en sort mand som præsident, skulle 'han' så efterfølgende yderligere give køb på dét, der ellers siden nationens fødsel har været den hvide mands privelegie til fordel for en kvinde! Nej, så hellere en skamløst løgnagtig, uforskammet, udiplomatisk, uvidende, antisemitisk, fremmedfjendsk, sexistisk, homofobisk racist, der tiltrækker uvidende, antisemitiske, fremmedfjendske, sexistiske, homofobiske 'white supremacists'. For han har da i det mindste det rette køn!?

Jan Weis, Hans Jørn Storgaard Andersen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Underligt at en klog mand som Piketty overhovedet forsøger at nå ud til en psykopat som Clinton. Nej Clinton kommer ikke til at stoppe skattehullerne, når alle hendes donors ikke vil drage fordel af det. Det eneste der er vigtigt for Clinton det er at få magt, og vejen til magten foregår ved at have donorernes velsignelse, og derfor kommer Clinton aldrig nogensinde til at lave noget radikalt om. USA er et fascistisk styre hvor det er virksomhederne der har magten og befolkningen er desværre ikke kloge nok til at indse dette. De havde muligheden ved at vælge Bernie Sandcers, men de uoplyste demokrater, lyttede vel til mainstream medierne der dag ud dag ind fortalte hvor forfærdelig Bernie Sanders var,

USA er fortabt.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael Kjær: Du lyder godt nok, som om du er gået i lære hos den store Donald. Kan du ikke overgå ham lidt, "psykopat" er da ingenting?!
Din holdning til kvindelige toppolitikere er under lavmålet, du som eller antyder, at du er .. demokrat?
Sølle ...
Ps! Du har også fået noget galt i halsen mht. fortabelse. Kig dig i spejlet ;-)

Hans Jørn Storgaard Andersen:

Når man kan få sig selv til at lyve så meget som Clinton har gjort, ja så er psykopat et meget dækkende ord.

'Psykopat' og 'sociopat'

Inden der går fuldkommen inflation i skældsordene, er det på sin plads at minde om ordenes virkelige betydning. Desværre har vi ikke Niels Engelsted med på tråden til at foretage den nødvendige sanering af sprogbrugen. I stedet for nu at citere den omfattende, videnskabelige litteratur om emnet, som ingen af Informations læsere alligevel gider checke, så nøjes jeg med wikipedias sammenfattende karakteristik af 'psykopatisk' adfærd:

"- Udvise grov ligegyldighed overfor andres følelser
- Mangle ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser
- Mangle evner til at fastholde forbindelser med andre mennesker
- Have svært ved at tolerere frustrationer og have en lav aggressionstærskel
- Være ude af stand til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf
- Have tendens til at komme med bortforklaringer og til at være udadprojicerende, dvs. til at give andre skylden for sine egne negative sider
- Psykopater mangler empati, og dermed medfølelse med sine medmennesker."

Hvor er det lige, Hillary Clinton passer ind i dette billede? Ingen kan vel fratage hende et livslangt engagement til idealistisk forsvar for kvinder, børn, syge og diskriminerede? Hvor er det lige, betegnelsen 'psykopat' passer ind i denne sammenhæng?

At hun på en række andre områder (der i USA betragtes som 'politisk realisme') er særdeles kritisabel, er ingen 'personlig' defekt, men en del af 'the game'. Man bliver ikke præsident i USA uden en vis grad af hykleri. Den største af dem er trykt på amerikanernes mest anvendte pengeseddel: "In God we trust", der til overmål gentages i indsværgningen af alle amerikanske præsidenter, der til sidst skal sige: "So help me God".

Lyver hun? Hvor meget lyver hun? "Når man kan få sig selv til at lyve så meget som Clinton har gjort, ja så er psykopat et meget dækkende ord." Fortæl os så, Michael Kjær, hvilke løgne hun har fortalt. Jeg vil gerne kende dem én for én.

En helt anden historie handler om 'sociopaten' Donald Trump, der hinsides enhver tvivl lyver i metermål. Han er ikke bare faktaresistent, men mener konsekvent, at fakta er noget, man selv finder på. Noget i stil med Goebbels, der også mente, at alting kunne gøres til sandhed ved at blive gentaget et utal af gange, selv om et elementært faktacheck viste, at det var løgn.

Hvad end man mener om Hillary Clinton, så føler hun sig forpligtet over for det almengyldige krav om 'sandfærdighed'. Det kan godt være, at hun nu og da lyver, men hun respekterer kriterierne for 'sandfærdighed' (og forsøger derfor at skjule, når hun lyver). Det gør Trump IKKE. Han er på Goebbels hold. Han lyver fuldkommen uhæmmet og i fuld offentlighed. Han opfinder sine egne sandheder.

Hvis venstrefløjen ikke kan se forskel på en kandidat, der forsøger at lyve, og en kandidat, der gør det til en dyd at lyve, så er den hjernedød.

Skoleester Mihail Larsen er ude i gisninger om hvor meget der lyves i den amerikanske valgkamp, og den mission i sandhedens tjeneste bruger han så til at håne Informations læsere og venstrefløjen - den egentlige hensigt?

Et faktacheck foretaget af politicfact.org og refereret i Deadline viser at ud af 1400 udsagn var 71% af Trumps udsagn falske, og 28% af Hillarys var falske.

Løgn er løgn.

Hvis venstrefløjen ikke kan se forskel på en kandidat, der forsøger at lyve, og en kandidat, der gør det til en dyd at lyve, så er den hjernedød.

Det nogle forstår som sandhed, opfatter andre som løgn!
Hvorfor lyver man? - Hvordan stod det til ved den sidste valgkamp her i landet...

Venstrefløjen? - hvor mange dele rød og blå består den af?
Højrefløjen?

Bill Atkins

Vi er fortsat nogen, der husker, at du forsvarede russernes annektering af Krim. Dit forhold til sandhed virker ikke overbevisende.

Der er en temmeæig indlysende grund til

- at Trump og Putin roser hinanden. En grund, tænksomme mennesker burde tage afstand fra.

Mihail Larsen hvis du nu virkelig ville have analyseret løgnens rolle i den amerikanske valg kamp så kunne du have stillet spørgsmålstegn ved mediemonopolernes rolle - at de viderebringer løgnene ukommenteret. Og du kunne have peget på opsplitningen af det amerikanske mediebillede i en blå og en rød lejer af mediebrugere som rent faktisk ikke frekventerer hinandens mediekanaler, samt muligheden for at nettet kunne have en rolle som bro mellem de to postfaktuelle medieverdener. For du skal huske at selv om Hillary lægger sig tæt op ad den amerikanske sandhed så lyver hun alene af den grund. Et forhold som flere gange bragte Hillary og Sanders på kant. Vi mangler Sanders i den valgkamp.

Men Mihail Larsen du valgte primitivt udfra enkelttilfælde at gå efter Informations læsere i almindelighed og de venstreorienterede i særdeleshed.

Og Mihail Larsen, i Krims tilfælde påpeger jeg et historisk forløb, der tager sin begyndelse efter opsplitningen af Sovjetunionen og som indeholder tre afstemninger hvor Krim har stemt sig fri af Ukraine, mere eller mindre, og det også inden Putin overhovedet var ved magten. Rent faktisk stod Ukraine i 2014 overfor en reform, der skulle give de enkelte regioner større uafhængighed af Kiev da Majdan-kuppet blev iværksat. Jeg går ind for folkenes ret til selvbestemmelse - og helst uden blodsudgydelser.

Mihail Larsen du er her i sandhed ude i en mission ad hominem.

Philip B. Johnsen

Tja Mihail Larsen
"Hvor er det lige, Hillary Clinton passer ind i dette billede? Ingen kan vel fratage hende et livslangt engagement til idealistisk forsvar for kvinder, børn, syge og diskriminerede? Hvor er det lige, betegnelsen ’psykopat’ passer ind i denne sammenhæng?"

Faktacheck foretaget af politicfact.org og refereret i Deadline viser at ud af 1400 udsagn var 71% af Trumps udsagn falske, og 28% af Hillarys var falske, som Bill Atkins pointerede.

Hvordan er det så med fremtidsudsigten, Hillary og Trump over for fakta og positive resultater for den amerikanske befolkning efter valget?

Jeg giver Hillary og Trump 80/20

80% chance for at verden ende i afgrunden og 20% chance for fattig fremtid med masseudrydelse og elendighed i verden ingen tør drømme om.

Fra en af mændene bag COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 udfordring.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Fakta og risiko følges ad, som tillid og investeringer gør det.

Når investorer ikke vil risikere deres egne eller andres penge ved at udvide produktion på kul, olie og gas, da de menneskeskabte klimaforandrings konsekvenserne for investorerne, er vurderet for omfattende, så kan politikere taler om at få gang i global vækst, til de bliver helt og aldeles blå i hoved, men investeringer kommer der ikke uanset, hvor meget de f.eks. sænker skatten, hvis ingen tror på fremtidigt afkast på investeringerne da 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug ikke elektrisk energi forbrug.

Så er det bare at konstater, at regnestykket ikke hænger sammen og politikere kan derfor ikke længere presse mere global vækst ud af denne 80%-20% fordeling uden det får fatale konsekvenser.

Det amerikanske valg er vel i bund og grund ikke meget mere, end politikere der er blevet gasblå i hoved, af ikke at kunne skabe global vækst og derved tryghed, ikke mindst for den gældsatte i mellemklassen, der hurtigere end tidligere kan rasle ned og blive socialtudsatte.

Jeg formoder, at stigende global og ikke mindst amerikanske Hillary og Trump protektionisme, er et udtryk for denne udsathed.

I konkurrencen om hvem der er mest umenneskelige og uempatisk af Hillary og Trump, er udfaldet vel i bund og grund ligegyldig, når resultatet bliver lige perverst med dem begge.

Men i min bog vinder Hillary på personlighed, men spørgsmålet er om Hillary vil sikre de 20% chance for fattig fremtid, med stor sandsynlighed for global masseudrydelse og elendighed i verden ingen tør drømme om, hvilket jeg trods tilskriver en større chance for, end med Trump der med ønsket om kulindustrien genoplivet, sansynligvis vil styre verden mod de 80% chance for, at verden ende i afgrunde.

Det er min personlige vurdering af de utiltalende mennesker.

Vibeke Rasmussen

Nu skal man så heller ikke tage PolitiFact for mere end det er: En slags strømpil. Ligesom man heller ikke skal forvrænge resultaterne, som Deadlines vært forsøgte, ved på det nærmeste at lade 28 og 71 være 'lige'. Man skal i den forbindelse heller aldrig glemme, hvor stor en magt medierne har, når det kommer til at påvirke brugernes/ borgernes perception!

Og uanset i hvor høj grad medarbejderne på PolitiFact tilstræber at være objektive, kan det umuligt undgås, at der ikke også vil være et element af subjektivitet i bedømmelserne, for hvor sætter man lige grænserne? Og er grænserne de samme for menige borgere, som de er for politikere? Det kunne man indlysende nok ønske sig, at de var, men realistisk sét forholder det sig jo ikke sådan og forbliver desværre, beklageligt nok, ønsketænkning. Er der ikke noget om, at begrebet moral for politikere er lidt som med elastik solgt i metermål?

Men hvis man er interesseret i at se hvilke udsagn, der bliver bedømt hvordan, kan man klikke sig ind på hver enkelt af de specifikke kategorier og se alle udsagnene – og ved samme lejlighed kan man så tjekke sin egen partiskhed, alt efter hvor enig/uenig man er i bedømmelserne. ;)

Hillary Clinton.

Donald Trump.

Bernie Sanders.

Bill Atkins, Anne Eriksen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar