Ned med ikonerne

Findes der et eneste menneske, der var med til at demonstrere for Stadens overlevelse i 00’erne, der kunne undgå at føle det i går?

En eneste af dem, der i 1970’erne drømte bare en lille smule med om, at et andet samfund var muligt, og at man jo kunne starte med et forsøg ude på Bådsmandstrædes Kaserne?

Kunne nogen se billederne af christianitterne, der på Fællesmødets beslutning gik i gang med at rive Pusherstreet-boderne ned, uden at få en lille smule sommerfugle i maven?

En lille smule håb om, at eksperimentet ikke er gået 100 procent i vasken, at ikkevold og fællesskab stadig kan udfordre vold, at lidt af drømmen stadig lever?

Fredagens billeder viste christianitter, der stadig har styrke og kreativitet til også at udfordre egne dogmer. ’Fotografering forbudt’-skiltet på muren ved Pusher Street blev malet over, selv Christianiaflaget på flagstangen ved Sunshine Bakery røg med; ikoner, som indtil nu har været urørlige, og som markerer, at det her – i hvert fald lige nu – er en ægte rydning.

Riv det ned

Det er stærke billeder. Det er også billeder, der appellerer til en helt særlig tilfredsstillelse ved at rive et eller andet ned, når man står over for et komplekst og svært løseligt samfundsmæssigt problem.

En slags vulgærrevolutionær rest fra den europæiske skabelsesberetning om pariserne, der river feudalsamfundet ned for fra scratch at grundlægge det demokrati, vi bor i.

Ærkeeksemplet på den slags billeder er vel det af en gruppe irakere, der vælter en stor Saddam-statue ved invasionen af Bagdad i april 2003.

Ret kort tid efter, at de billeder havde givet demokratielskende amerikanere og europæere sommerfugle i maven, kom det frem, at irakerne kun fik statuen væltet med hjælp fra en deling US Marines med en pansret mandskabsvogn.

I forbindelse med Chilcot-rapporten i sommer fortalte en af irakerne, Kadhim Sharif Hassan Al-Jabbouri, at han i dag kun føler skam over at have væltet statuen. »Saddam er væk, men i hans sted har vi i dag 1.000 saddamer.«

Sagen er, at lige så kraftfulde ikoner er, lige så sjældent er det nok dem, der er selve problemet. Der udestår en temmelig stor opgave, efter at de er væltet.