Læsetid: 5 min.

’En kapitalist i det 21. århundrede kan ikke seriøst påstå, at han selv har skabt sin succes’

Det moralske argument for topskattelettelser bygger på en antagelse, der hører til i det 18. århundrede, siger den verdensberømte økonom Ha-Joon Chang. Han advarer mod konsekvenserne af at give de rige ‘for meget plads’
Finanskapitalisterne er blevet dominerende. De er grundlæggende utålmodige mennesker. Og de kortsigtede aktionærer har indgået en uhellig alliance med de administrerende direktører. De kører virksomhederne på en måde, der maksimerer profitten på kort sigt, men ødelægger dem på længere sigt, siger Ha-Joon Chang.

Finanskapitalisterne er blevet dominerende. De er grundlæggende utålmodige mennesker. Og de kortsigtede aktionærer har indgået en uhellig alliance med de administrerende direktører. De kører virksomhederne på en måde, der maksimerer profitten på kort sigt, men ødelægger dem på længere sigt, siger Ha-Joon Chang.

Dieter Telemans

1. oktober 2016

De rige er dygtigere, klogere, flittigere og mere risikovillige end de fleste. De er skaffedyrene, der skaber den velstand, som resten af Danmark lever af. Og for det skal de belønnes.

Sådan lyder det moralske argument for topskattelettelser i den aktuelle politiske debat.

»Det her er værdipolitik. Det er et spørgsmål om, at nu skal vi stoppe med at tale ned til hinanden og at se ned på folk, der gør det godt og skaber arbejdspladser for alle mulige andre,« som Liberal Alliances leder Anders Samuelsen har formuleret det.

Men antagelsen holder ikke ved nærmere eftersyn. Det sagde den verdensberømte økonom Ha-Joon Chang fra University of Cambridge, da han i denne uge gæstede Den Sorte Diamant i København.

»Argumentet hører til i det 17. eller 18. århundrede, hvor alle var bønder, der passede deres egen jord. Men det passer ikke på samfundet af i dag,« siger han.

»Hvis du har en virksomhed, ansætter du folk, der er uddannet på offentlige skoler og universiteter. Du bruger infrastrukturen i form af veje, havne og lufthavne. Og ofte bygger dine produkter på forskning, som er udført af offentlige institutioner. Alt sammen finansieret med skatteydernes penge. Så en kapitalist i det 21. århundrede kan ikke seriøst påstå, at han selv har skabt sin succes. Især ikke i et land som Danmark.«

En uhellig alliance

Dertil kommer, at de neoliberale økonomiske teoriers dominans over de seneste årtier har ført til et mærkbart skifte i kapitalismen, så der ikke længere er en sammenhæng mellem, hvad der gør en person rig, og hvad der bidrager positivt til samfundet, påpeger Ha-Joon Chang.

»Der findes selvfølgelig stadig mennesker, der har opfundet nye teknologier eller lignende og bliver rige af det. Det er fint,« siger han.

»Men det er tydeligt, at finanskapitalisterne er blevet dominerende. De er grundlæggende utålmodige mennesker. Og de kortsigtede aktionærer har indgået en uhellig alliance med de administrerende direktører. De kører virksomhederne på en måde, der maksimerer profitten på kort sigt, men ødelægger dem på længere sigt,« siger Ha-Joon Chang.

De 449 virksomheder, der var en del af Standard and Poor’s index over 500 store amerikanske virksomheder fra 2003-2012, brugte i den periode 91 procent af deres indtjening på enten at opkøbe deres egne aktier eller på at udbetale dividende til ejerne. Det efterlader meget lidt tilbage til investeringer, påpeger Ha-Joon Chang.

»Derfor forsømmer de at investere i fremtiden og efteruddanne medarbejderne. Så om 5-10 år kommer virksomhederne i problemer, fordi deres teknologi er out-dated og deres medarbejdere ikke er gearet til at klare de nye udfordringer, der kommer. Men lederne og aktionærerne er ligeglade, for på det tidspunkt vil de have bevæget sig videre til et nyt selskab eller være gået på pension og rejst til Bahamas.«

Fordi du fortjener det

Ifølge den traditionelle økonomiske logik har mennesker med høje lønninger fortjent deres penge. Markedet fastsætter den rigtige pris på arbejde. Her henter fortalerne for topskattelettelser ammunition til deres argument om, at de rige er rige, fordi de har fortjent det.

Men i sin bog 23 ting man fortier om kapitalismen skriver Ha-Joon Chang, at amerikanske topchefer i gennemsnit tjener ti gange så meget i dag som deres forgængere i 1960’erne. Og 20 gange så meget som eksempelvis japanske topchefer gør i dag.

Ifølge den traditionelle økonomiske logik må det være fordi, en amerikansk topchef i dag er langt mere værd for sin virksomhed – og endnu mere værd end en japansk topchef. Men det er ikke tilfældet, mener Ha-Joon Chang.

»I gennemsnit klarer de amerikanske virksomheder sig jo ikke bedre end de japanske eller europæiske. Om noget er de faktisk dårligere. Og de amerikanske virksomheder er gennemsnitligt set ikke mere succesfulde end i 1960’erne, snarere tværtimod. Så ideen, om at folk bare bliver betalt det, de er værd, er helt forkert,« siger han.

— Er det et moralsk problem, at vi har en voksende gruppe af meget rige mennesker?

»Det kommer an på, hvordan de opfører sig. Men lad os glemme alt om moral og filantropi et øjeblik. Det største problem er, at mange rige mennesker i dag forsøger at påvirke politik på en måde, de ikke burde. Vi ser i dag folk som Donald Trump, der forsøger at overtage politik. Det samme skete i Italien med Berlusconi. Denne gruppe af meget rige mennesker har en ekstremt stort magt til at påvirke, hvad folk ser, og hvordan de tænker. Og de føler, de har retten til det. Se bare på Facebooks censur af billedet af pigen fra Vietnam-krigen. Det er farligt. Så på den måde er det et moralsk problem.«

En dansk Berlusconi

— Nogle rige mennesker i Danmark vil nok sige, at de faktisk ikke er så indflydelsesrige, fordi almindelige mennesker ikke kan lide folk, der stikker ud og er exceptionelle?

»Måske er det sandt i Danmark. Men sådan er det ikke i andre lande. Og hvis I giver for meget plads til dem her, så vil der komme en dansk version af Trump eller Berlusconi. Det er en glidebane. Det er selvfølgelig op til den danske befolkning at afgøre, om de rige skal belønnes mere eller mindre, og hvilken rolle de skal spille i det offentlige liv. Men jeg vil råde jer til at tænke jeg meget godt om, før I ændrer ved de grundlæggende ligninger i jeres samfund.«

— Hvis vi vender tilbage til dit argument om, at de rige i høj grad skylder velfærdsstaten tak: Gør det det ikke meget svært at arbejde for en anden slags samfund? Man vil jo til alle tider kunne indvende som dig: ’Det var dette samfund, der hjalp dig til at blive den du er i dag – hvorfor er du ikke taknemmelig?’ Undergraver den logik ikke muligheden for forandring?

»Sådan ser jeg det ikke. Jeg siger jo ikke, at man skal bevare samfundet som i 1960’erne. De menneskelige samfund er dynamiske. Verden ændrer sig, og hvad det danske folk vil have ændrer sig. Men jeg er bekymret,« siger Ha-Joon Chang.

»I ved ikke, hvordan livet er i andre lande. I mit hjemland Sydkorea har vi måske nok haft et økonomisk mirakel, hvor vi er gået fra afrikansk niveau til europæisk niveau på én generation. Men vi har ikke udviklet en ordentlig velfærdsstat. I gamle dage var det o.k., fordi økonomien voksede hurtigt, familien tog sig af dig, hvis du var arbejdsløs eller syg, og mange mennesker havde en høj jobsikkerhed. Men især i de sidste 20 år har vi i høj grad tilegnet os den neoliberale politik, og jobsikkerheden er blevet meget lav. Over tid er familierne som sikkerhedsnet blevet opløst. Og økonomien vokser ikke så hurtigt længere. Så nu har vi et seriøst problem. Vi har for eksempel nu den højeste selvmordsrate i den udviklede verden. Den er tre gange så høj som OECD-gennemsnittet. For når man er i 40’erne eller 50’erne og mister sit job, er der ingen, der hjælper en.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Andersen
  • Torben Kjeldsen
  • Mads Berg
  • Poul Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Elisabeth Andersen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Troels Brøgger
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Tina Sommer
  • Peter Wulff
  • Hans Larsen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Martin Åberg
  • Britta Hansen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Torben Skov
  • Jens Kofoed
  • Slettet Bruger
  • Peter Møllgaard
  • Nille Torsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Stig Bøg
  • Henrik Strøm
  • Liliane Murray
  • Vivi Rindom
  • Randi Christiansen
  • odd bjertnes
  • Curt Sørensen
  • Troels Larsen
  • Per Jongberg
Kirsten Andersen, Torben Kjeldsen, Mads Berg, Poul Sørensen, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Alan Strandbygaard, Troels Brøgger, ingemaje lange, Flemming Berger, Tina Sommer, Peter Wulff, Hans Larsen, Kurt Svennevig Christensen, Martin Åberg, Britta Hansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Skov, Jens Kofoed, Slettet Bruger, Peter Møllgaard, Nille Torsen, Estermarie Mandelquist, Stig Bøg, Henrik Strøm, Liliane Murray, Vivi Rindom, Randi Christiansen, odd bjertnes, Curt Sørensen, Troels Larsen og Per Jongberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spaendende, at nogen toer sige det. Tak !

Eva Bertram, Allan Stampe Kristiansen, Søren Johannesen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Torben Skov, Nille Torsen, Liliane Murray og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Rigtig god artikel/interview!

Men altså... Job creators! Trickle down economics!

Tænk dog på, hvor mange flere æbler de rige kommer til at købe i Netto, hvis de bare får lidt mere til rådighed i hverdagen!

Kenneth Graakjær, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"— Nogle rige mennesker i Danmark vil nok sige, at de faktisk ikke er så indflydelsesrige, fordi almindelige mennesker ikke kan lide folk, der stikker ud og er exceptionelle?" Penge er magt. Mange penge er meget magt. Ikke pga omgivelsernes syn på een, men pga pengenes påvirkningskraft hvadenten de anvendes politisk eller i andre allokeringer, så styrker de feltet, de anvendes i.

En stor tak til lasse skou andersen og information for ENDELIG at præsentere disse synspunkter. Nu mangler vi bare at liberalisterne bliver mødt med dem i deadline, hos clement og andre steder forrest på medieplatformene, hvor de forsøger at forsvare deres udemokratiske topskattelettelser. Nej, de riges dynamiske effekter skaber ikke mere velfærd end de fattiges, hvis penge går til basale fornødenheder, de riges går til luksus som belaster planetens økologiske aftryk. Penge bør allokeres derhen, hvor vi ved, at de kommer alle tilgode.

Ha-joon chang, fornuftens stemme..

Eva Bertram, Mads Berg, Finn Lindberg, Allan Stampe Kristiansen, Alan Strandbygaard, Jens Boll, Per Jongberg, Søren Johannesen, Lise Lotte Rahbek, Tina Sommer, Flemming S. Andersen, Hans Larsen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Dana Hansen, Torben Skov, Marie Jensen, Philip B. Johnsen, curt jensen, Nille Torsen, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Kim Houmøller og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

"Dertil kommer, at de neoliberale økonomiske teoriers dominans over de seneste årtier har ført til et mærkbart skifte i kapitalismen, så der ikke længere er en sammenhæng mellem, hvad der gør en person rig, og hvad der bidrager positivt til samfundet"

...Hov, hvem er det nu lige der høre til den katagori? Nå jo, Anders Samuelsens fader figur Lars Seier Christensen, som frygter folket kommer efter ham med høtyve om føje år - Gad vist hvorfra Anders Samuelsen og hans dicipler for alle deres ideer til denne såkaldte værdikamp fra. F.eks. sådan en som Joakim B. Olsen, selfmade man :-) Han ville først være Socialdemokrat, men da han ikke kunne blive det, blev han "grebet" af Liberal Alliances "værdi" kamp. Var det mon en himmelsk åbenbaring eller var det mon fordi de godt ville have ham?

Thjaaa, vejen til Rom og til penge, status og respekt er mange. Ha ha ha

Allan Stampe Kristiansen, Søren Johannesen, Karsten Aaen, Torben Skov og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

"De 449 virksomheder, der var en del af Standard and Poor’s index over 500 store amerikanske virksomheder fra 2003-2012, brugte i den periode 91 procent af deres indtjening på enten at opkøbe deres egne aktier eller på at udbetale dividende til ejerne. Det efterlader meget lidt tilbage til investeringer"

Så nej Trump, det er hverken kinesere eller mexicanere, som har drevet kapitalen ud af amerikanske virksomheder. Det har sådan nogen som dig kort med udsigt til en milliard dollar profit på bekostning af folket - Tænk at sådan kan få folk til at stemme på sig i ren og skær afmagt og desperation.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Estermarie Mandelquist, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Måske er det sandt i Danmark. Men sådan er det ikke i andre lande"

...I et land som Danmark har den slags skadelige mennesker stedfortrædere, stråmænd, til at udfører deres ærende.

Allan Stampe Kristiansen, erik winberg, Karsten Aaen, Torben Skov, Randi Christiansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

"For når man er i 40’erne eller 50’erne og mister sit job, er der ingen, der hjælper en."

...Præcis som det er eller vil blive i Løkke land om kort tid - For mange af de 50 og 60 årige, som mister deres job er det allerede en realitet.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, erik winberg, Flemming S. Andersen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Dana Hansen, curt jensen, Nille Torsen, Estermarie Mandelquist, Marie Mollerup, Liliane Murray og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Topskatten betales jo overvejende af loenmodtagere - ikke af kapitalindkomst. Jeg er som bekendt tilhaenger af topskat - men ogsaa tilhaenger af at man har et minimum af orden i sine begreber og argumentation.

Niels K. Nielsen

Jeg har besøgt Sydkorea, og det er imponerende, hvor langt det land er kommet på så kort tid ved slid og slæb, opfindsomhed og liberalisme. Og det er i skærende kontrast til, hvor tilbagestående det ufri og kommunistiske Nordkorea er i de fleste henseender.
Samme folk i to forskellige systemer: den liberale markedsøkonomi er bedst for mennesker.
Der er næppe mange danske venstreorienterede, der ville vælge Nordkorea fremfor Sydkorea.
Sydkoreanerne kan, fordi de har demokrati, vælge at udbygge det sociale sikkerhedsnet, som artiklens forfatter efterlyser.
Artiklens forfatter argumenterer med, at mange selvmord i Sydkorea er et udtryk for et manglende socialt sikkerhedsnet. I Danmark har vi også en høj selvmordsrate. Selvmordsraten er måske mere kulturelt betinget end økonomisk. Den høje selvmordsrate i DK viser måske på den anden side, at en stor velfærdsstat ikke er svaret på det gode liv.

Er sådan set meget enig med hr. Chang. Men hans historieforståelse holder ikke til nærmere eftersyn:

»Argumentet hører til i det 17. eller 18. århundrede, hvor alle var bønder, der passede deres egen jord. Men det passer ikke på samfundet af i dag,«

Alle var bønder i det 17. eller 18. århundrede???

Også dengang var der stor ulighed, hr Chang, og de der havde stjal fra dem der intet havde, hvilket var en af hovedårsagene (dog ikke den eneste årsag) for at de fattige var fattige. Og nej, ikke alle var bønder. Nogle var herrer, andre var tjenere, nogle var adelsmænd, andre var træller, nogle var konger, andre var tiggere og der var også bankfolk og spekulanter som tjenede både på andres flid men også på andres elendighed.
Ligesom det er i dag.

Det der bekymrer mig mest er, at vi synes at bevæge os tilbage til de tilstande der herskede i det 17. århundrede og endda tidligere - en ny slags feudalisme.

Finn Lindberg, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen,
har du også været i Nordkorea?
Hvordan ved du at de er den samme slags folk, kun adskilt af geografisk placering?
Er danskere og svenskere den samme slags folk?
Det er de nok sandsynligvis for folk i Korea...

så vil der komme en dansk version af Trump eller Berlusconi.

Tak for advarslen. Vi har desværre slet ikke brug for hverken Trump eller Berlusconi, vi har jo Lars Løkke og Hjort Frederiksen. De skaber mindst lige så megen ravage uden at være styrtende rige.

Eva Bertram, Mads Berg, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Curt Jensen
Korea var ét land, før det blev delt i 1950'erne.
Jeg har stået og kigget ind i Nordkorea, men man kan jo ikke rejse derind frit.
Det understreger jo bare igen, at den liberale frihed er godt for mennesker, mens socialismens (og andre ismers) ufri lukkethed ikke er godt.

Philip B. Johnsen

Befolkningen sover i timen og vores børn betaler prisen, det er budskabet.

Der er politisk generelt manglende forståelse for, at det er et overgreb på danskernes gennerelle menneskerettigheder, når privatøkonomiske interesser politisk beskyttes og kommer før befolkningens overordnede interesser, politikere bryder den tillid, der skal være til vores politikere for at have berettigelse som vores repræsentanter.

Politikere, banker og landmænd forstår tydeligvis ikke, at MRSA skal udryddes i Danmark koste hvad det vil, danske børn skal ikke lide under politikere, banker og landmænds manglende respekt for deres medmennesker.

Advarsel!
Dansk svinekød er en livsfarligt smittebærer!

Dansk svinekød må ikke sælges, 70% af alt dansk svinekød er inficeret med antibiotikaresistent og livsfarlig MASR CC398 bakterie.

Alle danske svin vil nu blive slået ned.

Sådan skal det lyde!

Borgerne bliver elendigt behandlet af politikerne.
Link: http://www.forskeren.dk/mrsa-skandale/

charlie white, Katrine Visby og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tror man at ulighed vil blive afskaffet, er man naiv.
Men det er heller ikke problemet. Måden, hvorpå rigdom erhverves, er problemet.
Sker det på andres bekostning og til skade for andre, er det uretfærdigt - og ikke liberalt.
("ultraliberalt" er sprogforvirring).
Retfærdighed opnås ved at anerkende, hvad der er alle borgere fælles ejendom i et land - jorden og dens resurser. Sådan var det i stenalderen. Så kom kongen og godsejerne og opfandt den private ejendomsret. Jordbesidderne betalte i en tid tiende af afgrøden til den minimale stat - kongen.
Såh, skal vi ikke gå tilbage til stenalderen og supplere med skat på det fælles til den omfangsrige stat til velfærdssamfundet ?
Og en anden pestbyld - Handel med penge uden realværdi bag er at nasse på systemet, og skal ligeledes beskattes.
Gør vi det i høj grad, kan vi beholde det, vi selv skaber ved flid og foretagsomhed - uden at skade andre.

Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Søren Johannesen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Leo Nygaard
Det er ofte overset blandt de venstresnoede, at den private ejendomsret er en forudsætning for den værdiskabelse, der har gjort vore rige og frie samfund mulige.
Den private ejendomsret er altså en beskyttelse mod, at kongen, herremanden eller Staten kommer og stjæler din høst - og derfor giver det mening at være flittig.
I et socialistisk eksperiment som Sovjetunionen var det velkendt, at de private jordlodder bugnede af grøntsager, mens fællesskabets megabrug ikke fik produceret det, landet havde brug for, og at varerne kunne ligge og rådne i en del af landet, mens de manglede dem i anden del af landet.

Privat ejendomsret er en grundlæggende forudsætning for et frit, rigt og godt samfund.

Den er af samme grund skrevet ind i vor grundlov.

Randi Christiansen

Fordi man er god til at samle, er man ikke nødvendigvis god til at sprede.

Niels k nielsen : "den liberale markedsøkonomi er bedst for mennesker..". Frihed er altid det bedste guld. Problemet med verdensøkonomien er, at den giver nogen frihed på bekostning af andre. Når friheden til at handle med hinanden eskalerer ud i nuværende grotesker : tjene penge på penge, ttip, div miljø-og socioøkonomiske katastrofer som fx konkurrencestatens lønræs mod bunden, krig, fattigdom og flygtningestrømme, plasticøer i verdenshavene mv, er det på tide, at se systemet efter i sømmene.

Hvad, liberalisterne ignorerer, er den ulige adgang til fællesejet, en adgang som nu er betinget af arv og miljø. Når penge er magt, er demokratiet væk, og når magtens forpligtelse til at sørge passende for de, der underlagt magten, ikke anerkendes og udøves, forsvinder dermed som dug for solen den moralske ret, som liberalisterne påkalder sig, til ubegrænset indenfor eksisterende (mangelfulde) lovgivning at tilegne sig fælleseje,

Lakmustesten på et systems funktionalitet er selvfølgelig, om det fungerer. Det gør det tydeligvis ikke. Det er ikke et argument, at det kunne have været værre. Det ER slemt, for slemt og kan entydigt henføres til ovenfor beskrevne dissonans. Kort sagt : mennesker der har, hvad de skal bruge, gør ikke oprør. Oprør kan altid henføres til magtens svigt.

Hvordan foretage et opgør med denne systemfejl? Første skridt til forbedring er erkendelse. Når denne er indtrådt, gives mulighed for i det nødvendige, gensidigt respektfulde samarbejde at påbegynde fejlretning. Fejlretning på grundlag af en ufuldstændig fejlanalyse tilføjer naturligvis blot nye problemer.

Fx : I stedet for topskattelettelser til private bør en evt finansiel allokering ske med henblik på at skabe et rummeligt arbejdsmarked, så flere kan bidrage med det, de nu har, i stedet for som nu på mest uforskammede vis ikke kun at blive forhindret i lige adgang til fællesejet men også at blive hånet, pint og plaget, fordi de er udenfor dette klaustrofobiske, fascistiske rum, som det moderne arbejdsmarked udgør. Som svend auken sagde : først pisser de på os, og så siger de, vi lugter.

Mads Berg, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Liliane Murray, Jens Boll, Marie Jensen, Anne Eriksen, ingemaje lange, Søren Johannesen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Niels k : 'privat ejendomsret?' - når den gamle krikke trækkes af stalden overses helt, at det eksisterende system legitimerer overgreb på fællesejet. Ja, fællesejet eksisterer ikke engang som begreb. Det er de undertryktes opgave at påpege, samtidig med, at de lider under dette overgreb.

Det er en forbrydelse at konkurrenceudsætte basale rettigheder, overlevelsesressourcer, som føde, klæder, bolig.

Eva Bertram, Allan Stampe Kristiansen, Liliane Murray, ingemaje lange, curt jensen og erik winberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henrik Brøndum
02. oktober, 2016 - 09:08

Lønmodtagere er mennesker som er ansatte. Det gælder f.eks. Tim Cook - CEO for Apple, verdens formentlig mest profitable virksomhed - ligesom det gælder direktøren for Danske Bank, Saxo Bank og dem med de højeste indtægter i Wall Street og City of London. Den tid hvor kapitalister, som ejede deres virksomheder og investerede deres overskud i egen virksomhed, og som dermed tilhørte den rigeste del af befolkningen, er for længst blevet til fortid. I Danmark var Mærsk McKinney Møller formentlig en af de sidste af denne klasse. Den absolutte elite i dag er højbetalte lønmodtagere med bonusordninger og aktieoptioner. De anvender en stor del af deres arbejdstid på at investere i share buy backs og derivater. Det gælder uanset om de er ansat i en bank eller i en produktiv virksomhed som Apple. F.eks. brugte ovennævnte Tim Cook i 2013 $17 mia på at opkøbe Apple's egne aktier for at presse aktiekursen op. Pengene lånte Tim Cook af Goldman Sachs, og transaktionen indbragte ham en pæn bonus.

Eva Bertram, Mads Berg, Daniel Fruelund, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Søren Johannesen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels K. Nielsen
02. oktober, 2016 - 11:11
Det gælder f.eks. også neoliberalisme - en moderne form for skjult slaveri. Som Ha-Joon Chang påpeger har man den absolutte frihed til at begå selvmord, hvis man bliver arbejdsløs i nutidens 'frie' Sydkorea.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Søren Johannesen, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Korea var ét land, før det blev delt i 1950’erne.
Jeg har stået og kigget ind i Nordkorea, men man kan jo ikke rejse derind frit.
Det understreger jo bare igen, at den liberale frihed er godt for mennesker, mens socialismens (og andre ismers) ufri lukkethed ikke er godt.

Niels K. - Lukkethed er selvfølgelig næsten altid en dårlig ting. Hvad skal vi så sige om briternes forsøg på at lukke om sig ved at forlade EU i forsøg på at nægte europæiske befolkningers adgang til den britiske arbejdsmarkedet? Om EUs accelereret forvandling til en 'Europæisk fæstning' mhp at stoppe indvandring af flygtninge fra krige, politiske forfølgelse og knusende fattigdom? Om Trumps plan om at bygge mur mellem US og Mexico? Det virker en smule naive at tildele disse egenskaber udelukkende til 'socialisme og andre ismer' bortset fra kapital - isme. Og fuldstændig rosenrødt virkelighedsfjernt hvis man har en ide om at mere liberal - ismen som økonomisk system betyder mere godt, lykke og frihed for alle mennesker. De sidste ti års 'udvikling' i DK - for ikke at tale om en hel stribe andre moderne vestlige kapitalistiske lande - som har betydet arbejdsløshed, hjemløshed, sociale og økonomiske elendighed for et stigende antal mennesker og en skræmmende indskrænkning af personlige friheder for os næsten alle sammen, vidner direkte imod denne naive indstilling som alene de meste socialt blinde personer kunne indtage.

Eva Bertram, Daniel Fruelund, Liliane Murray, Jens Boll, Flemming Berger, curt jensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels K. Nielsen
02. oktober, 2016 - 13:36

Det er ofte overset blandt de højresnoede, at 'financialization' er en afvikling af den kapitalisme, hvor produktive investeringer gjorde “ vore rige og frie samfund mulige.” Den private ejendomsret til vores pengesystem er en trussel mod, at vi både som lønmodtagere og kapitalister kan beholde resultatet af vores 'høst'. Vores politikeres 'udlicitering' af vores pengesystem til private finansinstitutioner udgør en refeudalisering af samfundet, hvor vi allesammen betaler 'tiende' til den finansielle sektor – vor tids herremænd - næsten hver gang vi foretager en pengetransaktion. Så længe vi accepterer at overføre så store værdier til den finansielle sektor, giver det ikke længere nogen mening at være flittig. Du er slavebundet til at betale 'tiende' til din bank det meste af dit arbejdsliv, og det er meget mere profitabelt at spekulere, end det er at innovere. Det er formentlig derfor, at kun ca. 10% af den samlede bank- og realkredit i Danmark går til produktive investeringer i den ikke-finansielle sektor. Der er ikke mere ret meget profit i at investere produktivt. Den kapitalisme, som du drømmer om, eksisterer ikke mere.
https://www.information.dk/comment/1164183#comment-1164183

Mads Berg, Daniel Fruelund, Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Liliane Murray, Jens Boll, Flemming Berger, ingemaje lange, Søren Johannesen, erik winberg, Randi Christiansen, Flemming S. Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Niels K Nielsen - Grundloven siger privat ejendomsret, ja, men ikke til hvad, Selvfølgelig mente grundlovens fædre jorden. Den var de jo medejer af og beskyttede derfor sit og sin klasses.
Men der er løbet meget vand i åen siden.
Hvis du læser ordentlig, kan du se, at jeg skelner mellem det natur/samfundsskabte og det personligt skabte - og ja, der skal muligvis en grundlovsændring til.
Det kaldes RETSLIBERALISMEN, som anerkender borgerens RET OG FRIHED, samtidig med FÆLLESKABETS ret. Retten til frugten af eget arbejde og pligten til at yde til fælleskassen, hvad rettelig tilhører alle borgere i et land.
Det er der intet nyt i. En flere hundrede år gammel ideologi.

Det, du er tilhænger af, skaber økonomisk uro, boligbobler, skattesnydere, gigantformuer skabt af finansspekulation, osv, pga komplicerede regler - som jeg nævnte. Og det bliver værre og værre i den globale verden med klimaproblemer og krige til følge.
Eller hvad ??

Daniel Fruelund, Allan Stampe Kristiansen, Liliane Murray, Anne Eriksen, Flemming Berger, erik winberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Møller-Larsson

"Nogle rige mennesker i Danmark vil nok sige, at de faktisk ikke er så indflydelsesrige, fordi almindelige mennesker ikke kan lide folk, der stikker ud og er exceptionelle?"

Hvis man ikke ved, at vi selvfølgelig også i Danmark har en meget indflydelsesrig rig elite, så følger man simpelthen ikke med. Underligt spørgsmål fra en venstreorienteret avis. Spørgsmålet til Ha-Joon Chang burde i stedet have været, hvorfor vi selv i et såkaldt velfærdssamfund har samme tendenser som i resten af verden!

Eva Bertram, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Vrøvl. "Og for det skal de belønnes." er ikke et argument for topskattelettelser. Argumentet er, at de ikke skal straffes for det.

"Ifølge den traditionelle økonomiske logik har mennesker med høje lønninger fortjent deres penge. Markedet fastsætter den rigtige pris på arbejde. Her henter fortalerne for topskattelettelser ammunition til deres argument om, at de rige er rige, fordi de har fortjent det."

Den argumentation hænger ikke sammen. Den ligner manipulation udført af nogle, der enten argumenterer mod bedre vidende, eller ikke har tænkt særlig meget over sin argumentation.

Hvis mennesker med høje lønninger har fortjent sin løn, er den ikke bestemt af markedet. Hvis markedet har bestemt et lønniveau, er det bestemt af, hvad arbejdsgivere er villige til at betale, og lønmodtagere er villige til at arbejde for. Lønniveau har i øvrigt intet at gøre med, hvordan lønnen beskattes.

I nogle tilfælde bruges andre argumenter for høje lønninger. Især økonomer begrunder gerne sine høje lønkrav med værdien af egen arbejdsindsats. Andre begrunder høje lønkrav med et højt uddannelsesniveau. Krav om særlig høj skat på høje indkomster begrundes nu til tider med et ønske om mindre økonomisk ulighed, mens høje lønninger i sig selv ikke indgår i debatter om voksende ulighed.

Der står da også: "Ifølge den traditionelle økonomiske logik må det være fordi, en amerikansk topchef i dag er langt mere værd for sin virksomhed"

Er det virkelig en traditionel økonomisk logik? Jeg troede, den traditionelle økonomiske logik var, at høje lønninger var en stor omkostning og betaling for stort ansvar og forringede arbejdsforhold, hvis de ikke blev givet som en slags udbytte til en administrerende direktør, som også var hovedaktionær.

"Derfor forsømmer de at investere i fremtiden og efteruddanne medarbejderne. Så om 5-10 år kommer virksomhederne i problemer, fordi deres teknologi er out-dated og deres medarbejdere ikke er gearet til at klare de nye udfordringer, der kommer. "

Det er også tilfældet i Danmark, hvor ansvaret bare placeres hos den til enhver tid siddende regering. Det har heller intet at gøre med topskat.

"Men jeg vil råde jer til at tænke jeg meget godt om, før I ændrer ved de grundlæggende ligninger i jeres samfund."

For sent. En "dansk version af Trump eller Berlusconi" vil sandsynligvis være uddannet på samme universiteter og mødes med departementschefer og fremtrædende politikere i fx. fokusgrupper og sociale netværk. Der stilles ikke længere kritiske spørgsmål til økonomiske modeller, og pressen har samlet mange af sine medarbejdere på Christiansborg. Der er vist ikke mange andre lande end Danmark, hvor pressen er flyttet ind hos parlamentet med synergi mellem presse og parlament til følge. En særlig høj beskatning af høje indkomster er mest til fordel for centraladministrationen og Folketinget, som kan disponere over statskassen, men ikke til meget gavn for befolkningen, som kun har minimal indflydelse på, hvordan statens finanser forvaltes.

I realiteten bruges topskat mest til reduktion af høje indkomster,fordi andre mener, det er uretfærdigt, de ikke har høje indkomster.

Flemming S. Andersen

Hvis nogen i dette land skulle være i tvivl om at uligheden i vort samfund allerede ER for stor og ER til skade for sammenhængskraften, solidariteten, empatien og forståelsen for andre borgere og deres situation, så kunne man jo overveje det faktum at ligheden for loven ER ophørt i det helt fundamentale.

Dagligdagens virkelighed er at Danmarks uheldige, syge, ledige og andre udstødte lever efter deres eget lovkompleks, hvor kontrol, tvang og trusler er midlerne for at forsøge at undgå for samfundet at bruge midler på dem.

Samtidig har de heldigste, de raske med de bedste jobs og den højeste sociale anderkendelse også deres egen lovgivning, der plejer deres interesser og bereder vejen for dem på enhver måde. Som fedter for at de ikke skal flytte deres midler og evner til et andet samfund med endnu færre krav til dem og dermed hæver dem op til en hel anden medmenneskelig værdi, end de helt klart viser sig at være i besiddelse af.

Eva Bertram, Mads Berg, Allan Stampe Kristiansen, Jens Boll, Anne Eriksen, curt jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Alle rablerierne om vækst og at den mangler i vort samfund, tager udgangspunkt i fortidige politikker, som både kunne sikre de besidende deres "retfærdige" udbytte og de arbejdende udkomme stort nok til at de holdt kæft.

I mellemtiden har alle fornuftige mennesker opdaget at vi bor på en planet med begrænsede resurser, der hindrer en grænseløs vækst og den fri kapitaloverførsels idioti har sikret at der er andre lande det er endnu mere profitabelt at udnytte en lavere betalt arbejdskraft i, indtil robotterne overflødig-gør denne udgift.

Dermed er det helt oplagt, at vi har et fordelingsproblem i fremtidens samfund og ikke et vækstproblem. Vækst vil ikke være svaret på noget som helst, men kun være mulig i det tilfælde hvor lønnen bliver en mindre omkostning end til en robot. Hvilket jo så ikke sikrer nogen form for købekraft, der gør det fornuftigt at fremstille en vare.

Mads Berg, Liliane Murray, Jens Boll og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hvis lavere skat for de bedst stillede, der intet mangler, de heldige, de med de bedste jobs, de der er raske og som synes de har de bedste evner og derfor har krav på meget mere end andre, skulle være løsningen, hvorfor er der så ikke større vækst i Danmark lige nu??

Alle omkostninger er de bedst mulige for vækst.
Renten er latterlig lav.
Energi er uhørt billig.
Lønudviklingen har været gået i stå i mange år nu.
Skatten for de bedst stillede er nedsat nu i rigtig mange omgange uden nogen effekt?

De sidste 30 års tåbelige tilgang til samfundsbeslutninger og målsætninger på baggrund af billighed og effektivitet, trickel downeffekt og fri kapitaloverførselsidioti, har bragt større magt og velstand til de heldigste, uden at de har leveret den lovede vækst til gengæld. Samtidig har samfundet svigtet dets svageste til kanten af internationale konventioner.

Eva Bertram, Mads Berg, Daniel Fruelund, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Liliane Murray, Jens Boll, Anne Eriksen, Flemming Berger, Søren Johannesen, curt jensen, erik winberg, Randi Christiansen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Korrektiv til mit indlæg 13.46 : "Hvad, liberalisterne ignorerer, er den ulige adgang til fællesejet, en adgang som nu er betinget af arv og miljø. Når penge er magt, er demokratiet væk, og når magtens forpligtelse til at sørge passende for de, der 'er' underlagt magten, ikke anerkendes og udøves, forsvinder dermed som dug for solen den moralske ret, som liberalisterne påkalder sig, til ubegrænset indenfor eksisterende (mangelfulde) lovgivning at tilegne sig fælleseje,"

Ivan Breinholt Leth

Flemming S. Andersen
02. oktober, 2016 - 16:04
Godt spørgsmål! Et simpelt check på Danmarks Statistiks website viser, at i 1995 var topskatten på de højeste indkomster 68%. Væksten i BNP var i 1995 på 4,8%. I 2015 var topskatten på de højeste indkomster faldet til 56%, mens væksten i BNP var på 1%. Hvor er sammenhængen? Argumentet om at lavere topskat medfører vækst er enten baseret på gætværk eller på en økonomisk model, som altid giver det svar, som neoliberale økonomer og politikere ønsker.

Eva Bertram, Mads Berg, Daniel Fruelund, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Jens Boll, Anne Eriksen, Flemming Berger, ingemaje lange, Søren Johannesen, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg vil gerne citere Lars Andersen som har kommenteret denne artikel på FB:

"En af storstatstilhængernes yndlings-argumenter bliver her udrullet i en lang artikel - med afsæt i en "verdensberømt" økonom (som ingen har hørt om).

Argumentet er i al sin cirkel-stupiditet som følger:

1. Staten nationaliserer de fleste af de institutioner, der er kritiske for samfundet (skoler, universiteter, veje, sygehuse, pensioner, børnepasning osv osv...).

2. Skattetrykket skrues så højt i vejret, at borgerne reelt ikke har råd til at benytte alternativer til staten på ovennævnte områder - de færreste har råd til at betale for den samme service 2 gange (hvis der da overhovedet findes et fungerende alternativt marked).

3. Produktive mennesker, der på trods af punkt 1 og især 2, har skabt succesfulde virksomheder og karrierer, kan nu fratages hovedparten af deres værdier med begrundelsen: "Du har jo brugt statens tilbud - du skylder os alt (eller ihf en 60-80%)".

Skide smart. Og skide ondt."

Ivan Breinholt Leth

Flemming S. Andersen
02. oktober, 2016 - 16:03
Udgangspunktet er ikke kun 'fortidige politikker'. Jeg skønner, at de fleste politkere (undtagen dem i LA) har opdaget, at vækst i det lange løb ikke er muligt. Problemet er snarere, at politikerne ved at overlade pengeskabelsen i samfundet til finanssektoren, har givet afkald på, at regeringen selv - i samarbejde med nationalbanken - kan styre samfundets pengestrøm. Når staten ikke kontrollerer pengene, kan den ikke selv finansiere evt. underskud. Staten er henvist til at låne penge på det nationale eller det internationale finansmarked, og deraf politikernes konstante henvisning til 'markedernes tillid'. (En henvisning som ikke fandtes i politik 60erne eller 70erne.) F.eks. udtalte Helle Thorning Schmidt i 2012: “Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU's finanspagt.” Dette 'klokkeklare signal' er enhver regering uanset politisk farve tvunget til at sende, og det handler især om, at regeringen skal kunne påvise, at der er vækst i økonomien. Uden pæne tal for vækst falder tilliden til økonomien på finansmarkederne, hvilket i første omgang medfører, at den danske stat skal betale højere renter for lån. Vækstpolitikken er ikke et tilfældigt lune hos politikerne. Den er et resultat af nogle bestemte rammer for økonomisk politik, som politikerne selv har været med til at skabe.

Eva Bertram, Mads Berg, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Børge Rabech 15.42 - Lønniveauet har intet med skatten at gøre - siger du.
Mon ikke en mangeårig progressivitet og generel høj skat har presset lønnen i vejret.
Vi har alle tænkt på hvor meget, der var til os selv - nettoløn.
Og så min kæphest : Hvis der slet ikke var skat på arbejde...........hva`så ?

Adolf Hitler, det dumme svin, kunne ikke for alvor have fået et ben til jorden uden støtte fra betydelige dele af den daværende tyske økonomiske magt elite. At han fik denne støtte skyldes ikke så meget at den daværende økonomiske magt elite øjnede chancen for en "god forretning". Den skyldes mere sandsynligt at de anså Adolf, det dumme svin, som en redningsvest for deres økonomiske magt, som kunne risikerer at gå mod enden, hvis socialimen eller kommunismen fik overmagt i det daværende Tyskland - De meget få mega rige beskytter sig mod folket så at sige.

På mange måder gentager denne formue og magt beskyttelse sig nu igen rundt i Europa, USA og Danmark med de indgreb der sker mod folket for at beskytte den økonomiske magt elites snævre og egenrådige interesser.

...Og folket ser ud til at hoppe på den igen. Sørgeligt.

Kurt Nielsen, Jens Boll, Flemming Berger, curt jensen og erik winberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Anders Hansen
02. oktober, 2016 - 17:38
Ha-Joon Chang er en yderst efterspurgt skribent og foredragsholder – blot ikke her i andedammen hvor vi for det meste er henvist til Mads Lundby Hansen og hans neoliberale venner i CEPOS. Og Lars Andersen er et sludrehoved alene af den grund, at skoler, universiteter, veje, sygehuse, pensioner, børnepasning aldrig er blevet nationaliseret i DK. Det er simpelthen den måde, vi har indrettet os på, og langt hen ad vejen er det den mest hensigtsmæssige. Selv i USA er veje finansieret af skatteyderne, simpelthen fordi, at samfundet ville gå i stå, hvis trafikanter skulle stoppe og betale en afgift for hver 20ende kilometer. Ingen amerikaner kunne drømme om, at forlange privatisering af veje. Derimod har man i USA et privat sundhedsvæsen, hvilket bl.a. har medført, at sundhedsydelser er langt dyrere i USA end i DK. Der er private hospitaler i DK, og du kan faktisk blive indlagt på et sådan hospital for dine skattekroner. Ingen dobbeltbetaling her. Der er masser af privatskoler i DK, og ironisk nok modtager de støtte fra staten, således at de forældre, som sender deres børn i private skoler, får rigeligt for deres skattekroner. Mht. pensioner er der 3000 mia kroner i private danske pensionsfonde. Hvis disse midler er blevet nationaliseret, er det en sensationel nyhed. Det må i givet fald have fundet sted indenfor de sidste par timer, og Claus Hjort Frederiksen er i så fald pludselig blevet venstreorienteret. Jeg tvivler på, at nogen privat investor ville røre ved et privat universitet i DK med en ildtang. Det ville for det første være en underskudsforretning. For det andet ville alle fag, som ikke direkte kan retfærdiggøres med henvisning til bundlinien blive nedlagt. Så er der børnepasning tilbage. Den er delvis brugerfinansieret, og man kan frit vælge en privat dagpleje. Lars Andersen betragtninger skyldes måske, at han tror, at alle de nævnte funktioner bliver gratis, hvis de privatiseres? De bliver højst sandsynligt hverken billigere, bedre eller mere effektive. I Sverige måtte man tilbagerulle privatiseringen af folkeskoler, da ikke-profitable skoler lukkede og tusindsvis af børn ikke modtog undervisning. I England er de privatiserede jernbaner så ineffektive, at man er nødt til at tage et tog flere timer før, hvis man skal nå frem til tiden. Osv.

Daniel Fruelund, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Jens Boll, Marie Jensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Søren Johannesen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Tak for artikel, bør være godnatlæsning for alle politikere og alle andre. Har man forstået den, må man forvente at man kender sit politiske valg. Valget er nemt, vi bruger selvfølgelig denne viden til at forbedre velfærdsstaten, udvikle den og udvikle demokratiet. Reducering af ulighed er helt objektivt, det der skaber grunden i rigt og fredeligt samfund. Går man imod denne viden, tja så har man valgt at spille med på en magt, central kapitalen, de få rige, banker og fonde som ikke passer ind et demokrati. LA' fx er et typisk eksempel på det allerværste udtryk for og understøtning af de privilegeredes magt. De er at ligne 'adelens' lakajer, bukke og skrabe for magten. Velfærdsstaten er kun en overenskomst, en magtudligning, den er ikke en afskaffelse af de riges magt. Det er forhandlingssamfund, som værn mod kapitalen. Det handler ikke om rigdommen som materialitet, men magten den giver i et demokratisk samfund. Helt konkret, rigdom handler om magt. Oprøret er på vej, højreoprøret desværre og her ryger LA med. Oprøret er ikke liberalisme, tværtimod så truer totalitarismen. Så vækst min bare ....r.... Spred kapitalen ud, beskat kapitalgevinster maksimalt og få pengene over i produktion, sørg for arbejde til alle også i det offentlige, boliger og infrastruktur. Så er vi på rette vej igen.

Daniel Fruelund, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Jens Boll, Anne Eriksen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Ivan Breinholt Leth

Jeg er ikke spor uenig med dig i dine betragtninger af 02. oktober, 2016 - 17:39.

Jeg mener blot at det argumentationsgrundlag LA og konsorter kører frem med, bygger på løsningsmodeller der har vist sig at virke i fortiden, tillagt traditionelle borgerlige "dyder".
Det skal kunne betale sig at arbejde!!
Der er altid arbejde til dem der vil arbejde!!
Vækst er positivt uanset typen!!
Vækst er redningen for velfærdsstaten!!
Velfærdsstaten må bekæres for at kunne bestå!!
Og lignende tomme fraser der ved nærmere eftersyn formodentligt aldrig har været eneste sande og effektive mulighed, men som dog i begrænset perspektiv har haft en vis effektivitet i deres tid.
Men også slagord der intet har at gøre med fremtidens problemer, men derimod kun er med til at forvrænge og fortrænge de opgaver der ligger lige for.

En af dem er som du siger at tage kontrollen med finansmarkederne og valutaerne tilbage, og selvfølgelig have kontrol med bevægelser af varer, mennesker og penge ind og ud af landet.

Mads Berg, Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Jens Boll og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen,

tak for oplysningen om Koreas deling...
Men derfor behøver det jo ikke være samme folkeslag både i nord og syd, vel?
Vi har set en hel del "opdelinger" som ikke fungerer, netop fordi der ikke blev taget hensyn til etniske forhold ved delingen.
Det var min pointe.

Leo Nygaard,
der er altså ikke skat på arbejde. Det er også en gammel liberalistisk skrøne.
der er skat på indkomst, være den sig fra arbejde, udlejning af en seng eller hvad ellers man kunne finde på af få penge for.
At de fleste i dag har en indkomst pga. lønarbejde er ikke nødvendigvis noget er er hugget i sten. Rent faktisk er det ved at ændre sig ganske markant disse dage med den såkaldte "deleøkonomi" og skat-inddrivende institutioner overalt i verden prøver at finde ud af hvordan de kan tilpasse sig denne nye udvikling.
Fremtiden er måske sådan at den typiske skatteborger sporadisk får løn, for projektansættelse hvis hun er højtuddannet eller som daglønner hvis han ikke er. Disse sporadiske lønindskomst suppleres så igennem alle mulige bi-indkomst eller -ervhverv, ved at leje bilen ud, køre taxa for Uber, købe brugte motorcykler, skille dem af og renovere delene for at sælge dem igen, etc. etc.
Det er i hvert fald en udvikling som jeg allerede kan se finder sted rundt omkring mig, og jer er selv delagtig i den. Ikke at jeg har ønsket det sådan, men et eller andet skal man jo leve af når velfærdsstaten ikke længere holder hånden under.

Vi er opfindsomme, vi menneskedyr, og tilpasser os forændringer.

Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Børge R.J.
Argumentet er, at de ikke skal straffes for det.
Du ser det altså som en straf at man får lov til at bidrage til samfundet kan fungere og sikre et ordentligt liv for alle, ikke kun for dem der pga. forskellige fortrin eller fordele selv kan sikre sig det?

Det er sådan set det samme som jeg hørte en vis præsidentaspirant i USA sige ved flere lejligheder.

Og det er jo lige netop det der er problemet med de rige. (de fleste) At de ikke vil dele men mener de har en ret til at beholde alt selv, endda når de har så meget at de ikke engang ved hvor meget de har eller hvad de egentligt skal bruge det til - udover at bruge det til at få endnu mere af det.

Er det ikke fuldstændig, rablende gak, på en eller anden plan?

Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Curt Jensen - Beklager - det er skat på indkomst, jeg mener og skulle ha`skrevet.

Og jeg vil medtage selskabsskat på indkomst/fortjeneste i den sidste linje.

Og så skriver du også:
"Krav om særlig høj skat på høje indkomster begrundes nu til tider med et ønske om mindre økonomisk ulighed, mens høje lønninger i sig selv ikke indgår i debatter om voksende ulighed."

Det passer jo ikke. Netop de høje lønninger for direktører o.l. er netop et stort emne i ulighedsdebatten. I Schweiz har der endda været et referendum om at indføre en topkapning af løn ved at regulere de højeste lønninger ved at binde dem til de laveste igennem en vis faktor. Fx. at en dirkektør kun må tjene .. gange så meget som kassedamen.

Det blev ikke til lov - for denne gang. Først og fremmest pga. de riges foreninger førte en meget aggressiv kampagne imod ideen, med enorme midler bag. Men det var tæt på.

Også i USA har regulering af top-indkomster været på tale ved flere lejligheder. Og vil komme igen.

det er også det rene galamatis at vi ikke har en øverste grænse for hvor meget et individ må tjene eller eje.

Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen, Jens Boll og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Privatisering af vital infrastruktur er bare et selskabstømmer tricks, i det kriminelle økonomiske miljø, kaldes det for beskyttelses penge forretning, hvis de private går fallit, så skal staten overtage forretningen og udbedre skaderne og det for skatteydernes regning.

Det er derfor det kaldes vital infrastruktur.

Kurt Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Leo Nygaard
Verden bliver ikke værre og værre, som du skriver:
Der er aldrig så mange mennesker, der har flyttet sig ud af fattigdom til et bedre liv som i disse årtier. Det er hundredevis af mio. Det går altså fantastisk godt, set fra menneskeracens side.

Glæd dig i stedet over det - virkeligheden; Den frie markedsøkonomi og kapitalismen skal nok reguleres af og til, men den giver mio. af mennesker et stadigt bedre liv hver dag.

At vores lille land segner/er gået i stå under vægten af en for stor velfærdsstat spiller i den sammenhæng ingen rolle. Vi skal nu nok holde vore BMI oppe under alle omstændigheder.

Charlotte Svensgaard

Hvad der har givet verdens befolkning en fremgang hvad angår levestandart er bla offentlig styring af ressourcer. Her i blandt at der er blevet støttet op omkring forskning til fks at udvikle mere klima resistente afgrøder. Her har, blandt andet, vores bette land været en kæmpe bidrager, i kraft af at der er blevet investeret i forskning på området.
Og det har bestemt intet med kapitalisme at gør, faktisk tvært om

Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Ivan Breinholt Leth

OK for mig er en kapitalist en der har saa mange penge, at arbejde ikke er noedvendigt. At nogen kapitalister alligevel vaelger at arbejde i egen eller andres virksomheder goer ikke at de skifter klasse. Saaledes er mit argument, at den overvejende del af topskatten betales af ikkekapitalister der er noedt til at arbejde for at leve. Nogle af dem lever rigtig godt, men de har typisk ikke muligheden at lade vaere med at arbejde.

Søren Johannesen

Kan blot opfordre alle danske lønmodtagere til at tage en fælles spontan ferie på 2-3 uger, så vil det blive tydeligt for enhver hvem som i dette samfund skaber værdier til fællesskabet og hvem som blot snylter på andres arbejde.

Men inden vi nu begynder at pege fingre og samle tømmer til skafottet, så er det værd at nævne, at intet af dette har kunnet ladet sig gøre unden det arbejdende folks accept! En accept som i dag stadig frivilligt gives bort. Men inden vi ender i selvbebrejdelsens mørke hul, bør vi indse, at vi alle blev født ind i dette slavelignende system, præcis som børnene af slavearbejderne på de Vestindiske øer. Og set i det lys er det forståeligt, at det kan virke endog meget svært at se og tænker udover det eksisterende system.

Vores fysiske virkelighed opstår ikke ud af det blå, den er en direkte konsekvens af vores mentale, følelsesmæssige og spirituelle overbevisninger. Derfor er alle vore (fysiske) foranstaltninger, love og regler nytteløse forsøg på at udligne og løse "problemer" som har sit udspring et helt andet sted, nemlig i vore tanker og følelser omkring hvad vi hver især som mennesker er værd, i forhold til andre.

Så længe der er mennesker som tænker eller føler, de er mindre værd end andre, lige så længe vil der være "kapitalister" som er mere end villige til at være det fysiske bevis på denne falske overbevisnings sandhed. Og på denne måde har vi skabt vores egen plantage hvor vi frivilligt arbejder os selv ihjel for dem som vi mener er mere værd end os.

Velfærdssamfundet er ikke et mål i sig selv, det er et middel til oplysning, at vise os alle sammen at vi er langt mere værd end vi tror. At skabe en oplyst platform for den videre evolution hen imod et samfund med total frihed og lighed for alle.

Det kan derfor virke paradoksalt, at vores velfærdssamfund lige nu ser ud til at blive demonteret af egoistiske kræfter til trods for at befolkningen aldrig har været mere oplyst og tingenes sande tilstand end nu. Men systemets krampagtige forsøg på at holde ro og orden i geledderne er blot et sidste håbløst forsøg på at fastholde en fysisk virkelighed som allerede er blevet forkastet af flertallet af borger på et mentalt, følelsesmæssig og spirituelt niveau. Det er er projekt dømt til at fejle. Vi ønsker alle mere frihed til at leve som vi har lyst, så længe vi tager ansvar for vores handlinger og det er en udvikling som har været i bevægelse længe og er umulig at stoppe. Derfor dette øjensynlige totale kaos vi oplever loge nu ...... Men det er blot fødselssmerter, en ny virkelighed er ved at blive født. Og det kan ikke være anderledes fordi den nye virkelighed findes allerede som en idé i vores kollektive bevidsthed, det kan ingen egoistisk minoritet ændre ved.

Mads Berg, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Niels K Nielsen - Ja, Danmark er et dejligt land. Alligevel kan forbedres meget. Du er selv inde på et par ting, som du så vælger at se bort fra - velfærdssamfundet og regulering af finansverdenen.

Hvad med retfærdigheden mellem borgerne og friheden under ansvar - borgerlige dyder, som du må være tilhænger af.
Virker folkestyret særlig godt med alle de magtbegærlige ledere og partier - lige nu !.
Fungerer SKAT tilfredsstillende. Er det fint med skattely på Bahamas.
Er de lediges forhold tilfredsstillende - med usikkerhed, kontrol og mistænkeliggørelse.
Er trygheden generelt, som den bør være.
Fungerer jobcentrene godt som leddet mellem arbejdsgiver og arbejdssøgende.
Er det godt at borgere udspioneres i privatlivet.
Er arbejdsmiljøet godt, når så mange bliver syge deraf.
Er NPM styret og centraliseringen noget der skal forøges.
Er det et godt tegn, at der er 22 forskellige omfattende regelsæt i social sektoren.
Fremgår borgernes evner og lyst af dåbsattesten.

Og sådan kunne jeg blive ved, Men du mener ikke det bliver værre og værre ! Bare her i landet.

Randi Christiansen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Sider