Kvinden er et levende emblem
»Når du besøger en kvinde, så glem ikke pisken.«
Nietzsche: ’Also sprach Zarathustra’
Hvorfor egentlig disse evindelige diskussioner om kvindens mulige påklædning – om hvad der er påbudt, forbudt eller tålt af religioner og politikere, fra islamiske tørklæder til burkini-badedragter?
Hvad handler det om?
Det handler om, at kvinden som sådan i en kultur, ikke manden, men netop kvinden, er et levende tegn, som signerer denne kultur. Et emblem, dvs. et ikon med performativ kraft som et symbol.
Ændrer man dette tegns fremtoning og egenskaber, vakler eller forandres kulturen. Rokker man ved kvindens status, hendes råderum, da rokkes den pågældende kultur.
Hvorfor? Det skal jeg forsøge at redegøre for her, ganske langsomt.
Det sociale og det kulturelle
For det første må der i menneskets kollektive liv skelnes mellem samfund og kultur, det vil sige mellem det sociale og det kulturelle i det kollektive.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Ærgeligt jeg ikke kan læse artiklen.
Per Aage Brandt er en af de store moderne koryfæer i dansk humaniora (lingvistik, semiotik, filosofi) og litteratur gennem de sidste 4 årtier. Hvorfor hører man så sjældent til ham?
/O
Jeg kan læse den Olivier, åbner den sig ved denne kommentar?
Jeg synes dog ikke, den er værd at læse, beklager. Fra start til slut vækker den mit mishag. Alene det at se på kvinden som en plakatsøjle, se hendes fysiske fremtræden og påklædning som det vigtige og afgørende, byder mig imod. Stærke kvinder i kulturen fremtræder i kraft af deres gerninger, ikke deres udseende eller påklædning. Florence Nightingale, Marya Curie. eller Mathilde Fibiger var ikke emblemer, men mennesker der ville noget.
Eugène Delacroix' maleri viser en revolutionær kæmpende kvinde, der i kampens hede får flået det vante kjoletøj i stykker, men fortsætter kampen uden at kny. Ingen piveri her. Jeg vil slet ikke lægge skribentens spekulationer i den blottede barm. " Er tilstanden revolutionær, går hun på barrikaderne med blottet bryst, som hos Delacroix og ligesom Femen. Hun er emblematisk.
Hvorfor med blottede bryster? Da ikke for at ’nære’ eller ’læske’ det spæde fremskridt, som man har foreslået, nej: på grund af fallosfunktionen. Når der skal ske noget nyt og stort i politikken, er det denne funktion, der træder i forgrunden, som i 68-generationens sommerlejre.
Den nøgne krop er den blanke skønhed, det spørgendes udtryksform, signifianten for Hvad nu? – Den tildækkede krop betyder det modsatte: alt-under-kontrol, intet-nyt-under-solen, der-er-ikke-noget-at-se, passér-gaden, klap-i, hold-kæft."
Nej, den nøgne krop er ikke den spørgendes udtryksform. Den nøgne krop er et fait accomplis. Spørgsmålene stilles mens der stadig er tildækning. Det gælder også tørklæder og burkinier. De fleste kvinder kan sagtens udstråle klare signaler med tørklæde på, Men de kan også gøre det gennem ord og handling.
@ Michael Kongstad Nielsen
Kvinden på Delacroixs billede heder Marianne og i Frankrig er hun netop et symbol på frihed. Jeg ved ikke om der har eksisteret en rigtig Marianne, som hun er modelleret over,
men lige her på det billede, der hedder "Friheden leder folket" er hun et symbol på frihed, ikke en kvinde som sådan. Der findes også buster af hende på f.eks. franske rådhuse, som et symbol på frihed.
Tak for en formidabel analyse.
Netop fordi der tales meget om Slør og burkini I den tid, burde man se på det som historie. I det tidligere tider havde folk ikke meget tøj på og nogle slet ikke noget. Cæsar havde var ikke helt tildækket, man kunne se hans mave når han talte I senate. Jeg først med Islam kom mennesket til at dække sig helt. det var meningen for at gøre forslel på vilde og civiliserede. Så fortolkede det I hvertfald. det er blevet et problem I dag men I realiteten er en del af historie. Man kan se på det som historisk og ikke kulturelt. Da jeg var teenager havde jeg en rød hat på men tog den væk da jeg var 14. og livet går videre.
Erratum. Ja først... og ikke jeg førrst
Hvad med en nøgn robot lærerinde , dem man vil sikkert se i fremtiden. Jeg tror ikke man vil se på den robot idag som de tidligere mennesker så på nøgne eller halv nøgne kvinder, Jeg tror tidligere det var bare noget naturligt og ikke erotik i. Sikkert ikke er nyt under solen men former og måder har ændret sig med tiden.
Søren Rehhoff.
- det er jeg med på - men det er artiklens forfatter, Per Aage Brandt, der efter min mening giver en forfejlet fortolkning af billedet.