Læsetid: 14 min.

Kvinder i en sårbar situation

De rejser hjemmefra og gifter sig med en dansk mand i håbet om en bedre økonomi til både sig selv og familien hjemme i Sydøstasien. Og ofte også med en drøm om skandinavisk ligestilling. Men for nogle af de thailandske og filippinske kvinder i Danmark ender forholdet med vold
Det jeg hørte fra danskere og filippinere, inden jeg blev gift, var, at der er mere ligestilling her mellem kvinder og mænd, fortæller Stephanie. Nu har hun forladt ham efter trulser og vold

Det jeg hørte fra danskere og filippinere, inden jeg blev gift, var, at der er mere ligestilling her mellem kvinder og mænd, fortæller Stephanie. Nu har hun forladt ham efter trulser og vold

Sigrid Nygaard

24. september 2016

Stephanie sidder ved et bord i forhallen på et kommunebibliotek i en københavnsk forstad.

Her kan hendes to ældste børn på 13 og 10 år bruge bibliotekets computere, mens vi taler sammen.

Hjemme i lejligheden kan vi ikke være. For det er hendes mands, og selv om de er ved at blive skilt, og han er flyttet hen til sine forældre, ved hun aldrig, hvornår han dukker op.

Stephanie er en spinkel kvinde på 32 år i stramme jeans og en hvid top. Håret er langt, sort og glat.

Hun rækker hånden frem med et strålende smil, men der går ikke længe i samtalen, før tårer triller ned over hendes kinder. Det er hver gang, hun taler om sin søn på knap to år.

Hans danske far Jannick nægter hende at se ham. Fordi han er rasende over, at Stephanie forlod ham for en uge siden. Årsagen til bruddet er knap tre års ægteskab med skænderier, trusler og slag.

Senest blev hun rusket voldsomt. Fordi hun havde en bluse på, der viste hendes bare arme. Jannick er meget jaloux, forklarer hun:

»Han er altid meget kritisk over for mine kjoler og mine sko. Jeg må ikke se for godt ud. ’Er det for andre mænd?’« spørger han.

Fylder meget på krisecentrene

Stephanie er en af de kvinder fra Sydøstasien, som ifølge flere organisationer og eksperter, blandt andet Danner og Kirkeministeriets Integrationstjeneste (KIT), oplever vold i deres ægteskab med en dansk mand.

Sammen forsøger Danner og KIT gennem det opsøgende projekt ’Vejen til viden’ at række ud til voldsramte migrantkvinder i Danmark og blandt andet informere dem om deres rettigheder og støtte dem, hvis de ønsker at forlade forholdet.

Kvinder med anden etnisk baggrund udgør lige under halvdelen af alle kvinderne på krisecentrene. Men ifølge Danners tal er mere end halvdelen af de mænd, kvinderne danner par med, danske statsborgere. Og en del af kvinderne kommer fra Sydøstasien – primært Thailand og Filippinerne. 

I perioden 2010-2015 blev 2.032 filippinske kvinder ifølge Udlændingestyrelsen familiesammenført med en dansk partner.

Ægteskab som overlevelse

Omkring halvdelen af de filippinske kvinder kommer hertil som au pairer og må maksimalt være her i to år. At gifte sig med en dansk mand er en af måderne at forlænge opholdet på.

Men flere gifter sig også, fordi de forelsker sig i en dansk mand, mens de er her.

Cirka 400 filippinske kvinder sammenføres om året med en dansk partner. Det seneste halve år har 26 kvinder opsøgt hjælp og rådgivning via ’Vejen til viden’.

På den baggrund anslår Danner og KIT, at mindst 10 procent af alle de familiesammenførte filippinske kvinder er udsat for vold. Og ifølge Danner er de sydøstasiatiske kvinder udsat for værre fysisk vold end danske kvinder i tilsvarende situation.

Det betyder omvendt også at denne gruppe fylder relativt meget i de danske partnervoldsstatistikker. Og at hvis man vil gøre noget ved fænomenet partnervold, er dette et af de felter, der er værd at studere.

I ’Vejen til viden’ skabes der via filippinske netværk i Danmark kontakt til de voldsramte kvinder, som bliver oplyst om deres rettigheder. Mange af kvinderne kender ikke Udlændingeloven og tror, de vil blive smidt ud af landet, hvis de forlader deres voldelige mand, for det truer mændene dem ofte med. Det er dog ikke altid tilfældet.

Lever under samfundets radar

Monique Wilson, global direktør i kampagnen One Billion Rising, og Ana Santos, graverjournalist med fokus på blandt andet au pairpigers forhold i Vesten, er begge fra Filippinerne.

De deltog for nylig i en konference i Danmark arrangeret af KIT og Danner netop med fokus på vold i nære relationer, lighed mellem kønnene og kvinders rettigheder i Filippinerne og Danmark.

Mange af kvinderne lever nærmest usynligt for myndighederne i Danmark, og de kender ikke deres rettigheder, fortæller journalist Ana Santos.

Sigrid Nygaard

»Mange af kvinderne lever nærmest usynligt for myndighederne i Danmark, og de kender ikke deres rettigheder, hvis de oplever voldtægt eller vold i ægteskabet,« siger Ana Santos.

Historien om bagsiden af migrationen er ikke en, man oftest hører i Filippinerne, fortæller hun.

Hver dag forlader 4.000 filippinerne deres land for at arbejde som migranter, og halvdelen af dem er kvinder. Det er resultatet af årtiers bevidst statslig politik, som i begyndelsen mest omfattede mænd, der blandt andet arbejder i olieindustrien i Mellemøsten.

Men de seneste 20 år har det i lige så høj grad været kvinder, som rejser til Mellemøsten og Europa for at arbejde som sygeplejersker og børnepassere. De penge, de sender hjem til familien, er en vigtig del af Filippinernes økonomi, men regeringen har ikke gjort ret meget for at beskytte sin udenlandske arbejdsstyrke, som ofte bliver udnyttet, hvor den kommer hen, siger Monique Wilson.

Danmark er verdens største importør af filippinske au pair. Norge og Sverige ligger nummer 2 og 3.

»Udefra ligner det en fantastisk chance for kvinderne, men det er som oftest økonomisk motiveret. Mange filippinske kvinder har en ganske god uddannelse, men kan ikke få arbejde i Filippinerne. De rejser væk fra fattigdommen,« siger Monique Wilson.

Høj skilsmisseprocent

I Filippinerne er man en succes, hvis kan sende penge hjem til familien. Og for kvinderne er det særligt succesfuldt, hvis det lykkes dem at gifte sig med en vesteuropæisk mand, fortæller Ana Santos.

»Ingen vil tilbage til Filippinerne – og tager man hjem, spørger alle: ’Hvorfor kom du tilbage?’. Ikke engang et voldeligt ægteskab er en god forklaring,« siger hun.

Når det gælder mænds ægteskaber med andre nationaliteter end danske kvinder, ligger filippinske kvinder på en andenplads langt foran kvinder fra lande som Sverige, Norge og Tyskland.

På førstepladsen ligger thailandske kvinder, fortæller Sine Plambech. Hun er antropolog og postdoc-forsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.

Sine Plambech har siden 2003 fulgt flere thailandsk-danske ægteskaber og er i gang med forskningsprojektet ’Women, Sex & Borders,’ som blandt andet undersøger, hvordan lovgivningen regulerer ægteskaber og migration.

Projektet ser også på vold i forholdene. At det kan være svært at få ægteskaberne til at fungere, kan aflæses af skilsmisseprocenten i de dansk-thailandske ægteskaber: 65 procent bliver skilt mod en gennemsnitlig skilsmisseprocent i Danmark på 46.

»Og selvfølgelig skal man have fokus på vold i disse ægteskaber, men det er langtfra tilfældet i dem alle. Der er i forvejen mange fordomme om de her ægteskaber, uanset om man taler om filippinere eller thailandske kvinder, og man skal passe på ikke at skabe stereotyper om par, der i forvejen kan have mange andre udfordringer,« siger Sine Plambech.

Modsatrettede ønsker

Selv om begge kvindegrupper kommer fra Sydøstasien, og nogle af dem deler et projekt om gennem ægteskab at skaffe sig bedre levevilkår for sig selv og deres familie, er der også mange forskelle mellem de to grupper. De filippinske kvinder er ofte meget unge, når de kommer hertil gennem en au pair-ordning, mens de thailandske kvinder typisk er ældre, flere har været gift før og en del har allerede børn.

»Nogle af dem har voldelige ægteskaber bag sig med thailandske mænd, der har drukket for meget eller spillet pengene op. Og de har en forestilling om den danske mand som en, der ikke drikker og ikke slår, og som tager mere ansvar for familielivet,« siger Sine Plambech, der fortæller, at mange af konflikterne i de dansk-thailandske ægteskaber, hun har fulgt, handler om, at partnerne ikke på forhånd har gjort sig klart, at de ofte kommer ind i ægteskabet med hver deres projekt.

Kvinden forventer, at den thailandske familie derhjemme skal hjælpes økonomisk, mens manden forventer tosomhed og omsorg.

For mange er det første gang, de er væk fra deres familie. De er meget udsatte, fortæller Minique Wilson om den sårbahed, de asiatiske kvinder ankommer til Vesten med.

Sigrid Nygaard

»Jeg plejer at sige, at kvinden ankommer til Danmark med et kollektiv projekt, mens manden har et individuelt projekt. Når det ikke kan forenes, kan der opstå vold, skilsmisser og andre problemer. Rigtig mange af konflikterne i forhold, der har problemer, handler om penge,« siger Sine Plambech, der også understreger, at mange kvinder også ganske enkelt møder en mand, de forelsker sig i. Selv om kærligheden kan have vanskelige vilkår i ægteskaberne på tværs af nationaliteter og kulturer.

En kvindes værdi

På Filippinerne er en kvindes værdi tæt forbundet med hendes egenskaber som mor, som hustru, som datter. Hun er til i kraft af det, hun gør for andre, forklarer Ana Santos og Monique Wilson, og de filippinske kvinder bliver opdraget hjemmefra til at vise kærlighed gennem at yde omsorg og service. Også de filippinske kvinder har en idé om at den europæiske mand går mere ind for ligestilling, end de er vant til i hjemlandet.

»På Filippinerne er mænds utroskab socialt acceptabelt. Så kvinderne drømmer om at finde mere lighed og respekt i et ægteskab med en mand fra vesten,« siger Ana Santos.

Forelskelse

Stephanie finder et billede frem på sin telefon af sig selv med sin yngste søn. Hun scroller også ned til et billede af sin danske mand Jannick, som ved siden af hende ser meget høj, bred og bleg ud.

»Det jeg hørte fra danskere og filippinere, inden jeg blev gift, var, at der er mere ligestilling her mellem kvinder og mænd,« siger Stephanie, der mødte Jannick i julen 2013 til en filippinsk julefest, hvor han var inviteret med af en filippinsk kollega.

Hun var på ferie i Danmark for at besøge sin søster, der har en dansk kæreste. Hendes anden søster bor i Tyskland med en tysk mand. De tre søstre skulle holde jul sammen, men efter at hun havde mødt Jannick, flyttede hun nærmest ind hos ham med det samme. Hun blev meget hurtigt gravid og valgte at blive i Danmark, til trods for at hun havde to børn hjemme i Filippinerne fra et tidligere forhold. Børnene blev passet af deres farmor.

»Jeg ville gerne tilbage til dem, men min mand ville ikke rejse til Filippinerne. Han mente, det var for dyrt. Og når man er forelsket, vil man jo gerne have tingene til at lykkes.«

I begyndelsen var Jannick rolig og sød, fortæller hun. Parret var uadskillelige, og blev hurtigt gift. Men det var hårdt for Stephanie at undvære sine børn. De skrev sammen via Skype og Facebook, og efter to år fik hun dem herop.

Vanskelig kommunikation

Problemerne i ægteskabet begyndte allerede, mens Stephanie var gravid. Hendes mand skældte hende hele tiden ud og rettede på hende. Og han begyndte at slå hende hårdt på lårene med en knyttet næve, hvis han var utilfreds med hende.  Særligt slemt blev det, da barnet kom og han ikke ville hjælpe til.

»Jeg tog mig meget af barnet, men han ville gerne have mere opmærksomhed fra mig, og han var ikke selv ret meget hjemme. Når han kom hjem, ville han ikke passe barnet, så jeg kunne få tid til mig selv.«

Det var også svært at kommunikere.

»Hans engelsk er ikke så godt, og det er mit heller ikke. Der var mange misforståelser på grund af kulturforskellen, men også på grund af sproget.«

Efter at sønnen kom i dagpleje, fik Stephanie et rengøringsjob på et hotel, hvor hun tjente mellem 7.000 og 10.000 kroner om måneden. Hun blev betalt i forhold til, hvor mange værelser, hun nåede.

»Jannick beklagede sig hele tiden over pengene. Han ville ikke fortælle mig, hvor meget han tjente, men han kontrollerede min konto.«

Kvinderne er ikke ofre

Allerede for et år siden skændtes de så meget, og han slog hende så hårdt, at hun gik sin vej. Først til nogle naboer og siden fik hun kontakt til et krisecenter gennem KIT.

»Men jeg ombestemte mig, jeg ville så gerne have det til at fungere, for kærligheden var der stadig.«

I en periode gik forholdet godt, men så begyndte Jannick igen at kritisere hende.

»Han sagde at jeg var dum og doven og ikke kunne noget. Og så var han hele tiden jaloux. Selv hvis jeg bare talte med naboen.«

Sine Plambech mener, det er vigtigt ikke kun at se kvinderne som ofre. Også for de danske mænd, kan det være en svær situation at gifte sig med en kvinde fra Sydøstasien:

»Nogle af de mænd, jeg har interviewet, har den indstilling, at danske kvinder er besværlige, og at det er nemmere at leve med en thailandsk kvinde, men der går ikke så længe, før de finder ud af, at det er ikke nemt. Det er typisk ikke mænd med en lang uddannelse, og mange af dem knokler for at tjene pengene, og gør alt hvad de kan, for at få det til at fungere.«

Hun understreger, at der naturligvis ikke er nogen undskyldning for vold, men at mændene ofte giver udtryk for en stor afmagt, når hun taler med dem i forbindelse med sin forskning.

»Nogle af dem føler sig snydt, fordi de troede, at kvinden var med på mand og kone-projektet, men efterhånden fornemmer, at hun måske i lige så høj grad giftede sig for at kunne forsørge sin familie og få et bedre liv. Og så føler han sig ikke elsket, men udnyttet.«

En del af dealen

Mange mænd ved godt, at det kan være en del af dealen: Han får en dejlig kone, og hun kan sende penge hjem, og alle er glade.

»Men hvis kontrakten er utydelig og der pludselig er et ekstra barn hjemme i Thailand, hun ikke turde fortælle om, eller der bliver sendt flere penge hjem end aftalt, så bliver det, der skulle tilføre livet noget dejligt, pludselig til en følelse af afmagt.«

Indimellem kan sproget også skabe problemer. Hun lærer måske ikke så godt dansk, og hvis hendes familiesammenførte børn ankommer fra Thailand er det pludselig ham, der skal sørge for en god integration.

»Og så står han måske med en kæmpe pakke, han ikke havde sat sig ind i på forhånd, hvor man skal kommunikere om meget store spørgsmål ved hjælp af fagter og en ordbog,« siger Sine Plambech.

Sine Plambech vil ikke udelukke, at det kan være en hjælp, og der er ikke noget galt i eksempelvis at informere kvinder, der søger familiesammenføring, om deres rettigheder. Det kan være en rigtig god idé. Men hendes oplevelse er, at det kan være vanskeligt at udstikke generelle råd.

»Og hvis man advarer på forhånd, går man dermed også nærmest ud fra, at det kan gå galt. Hvilket det bestemt ikke altid gør. Så det er meget følsomt,« siger Sine Plambech, der mener man i højere grad burde involvere mændene og forberede dem bedre på, hvad det vil sige at gifte sig med en kvinde fra en helt anden kultur.

Skilsmisse er skamfuldt

Filippinerne er det eneste land i verden ud over Vatikanet, hvor skilsmisse er ulovligt. Man kan i visse tilfælde få ægteskabet annulleret, men kun ved en ydmygende og omstændelig proces, hvor man skal bevise, at ægteskabet ikke er blevet fuldbyrdet inden for et år.

»Man taler ikke højt om problemer i ægteskabet. Uanset om manden slår eller er sammen med andre kvinder,« siger Ana Santos.

Monique Wilson nikker:

»Det er skamfuldt, hvis man ikke er en god kone i sit ægteskab.«

De taler begge om nødvendigheden at en holdningsændring i Filippinerne, så kvinder får en højere status og styrke til at sige fra over for voldtægt og vold. Og de efterlyser bedre forberedelse af de unge kvinder, inden de rejser til Vesten. Både i forhold til seksualundervisning, men også i forhold til deres rettigheder.

»For mange er det første gang, de er væk fra deres familie. De er meget udsatte, og ankommer til Vesten, som er meget liberal i forhold til den religiøse baggrund, mange af dem kommer med. Men mændene kan ikke se den sårbarhed, så de er nemme at udnytte,« siger Monique Wilson.

Tager kampen op

I Thailand ser man også ned på skilsmisser, selv om de ikke er lige så ugleset som i Filippinerne. Og de thailandske kvinder har flere livserfaringer med sig, fordi de typisk er ældre end de filippinske kvinder.

Men for begge grupper brister fremtidsdrømmen og muligheden for at forsørge familien derhjemme, hvis kvinden bliver skilt, siger Sine Plambech. Det er typisk på grund af fælles børn, det økonomiske pres hjemmefra og frygten for at blive sendt ud af landet, der gør, at kvinderne ofte vælger at blive i forholdet, selv om det er voldeligt.

Men langtfra alle finder sig i det. Nogle forlader deres mand. Flytter hen til en veninde. Eller på krisecenter. Andre slår igen. Det er dog sværere at sende penge hjem som enlig, og bliver de skilt, vælger mange thailandske kvinder at finde en ny mand så hurtigt som muligt frem for at tage hjem igen.

»Det er jo en fiasko for migrationsprojektet. Og det er også et ansigtstab. Det er ydmygende at komme tilbage til landsbyen. Derfor siger de andre thaikvinder, hun kender i Danmark, ofte også til hende: ’Ja, det er strengt, at han slår dig, men det er prisen. Du må bide det i dig, og være stærk. Indtil du kan klare dig selv.’ De her kvinder har ofte bidt mange ting i sig gennem livet: fattigdom, hårdt arbejde, dødsfald. Mænd er kun en af de ting, man bider i sig.«

Kærligheden forsvandt

I bibliotekets forhal ringer Stephanies telefon flere gange med en lydløs brummen. Et par gange er det hendes søster. Men en gang er det ’Jette’ fra Krisecentret. Stephanie græder igen og taler på en blanding af dansk og engelsk:

»It is so hopeless, hvis jeg kan ikke se min søn.«

Der er gået en uge siden, hun definitivt forlod Jannick. Hun besluttede det en aften, hvor hun stod og grinede over opvasken sammen med sine børn. Pludselig blev han rasende.

»Han troede, vi grinede ad ham. ’Tror du det er sjovt? Tror du det er sjovt?’ blev han ved med at sige og hev mig i armen.«

Dagen efter ringede han og sagde, at han elskede hende, men hun kunne ikke sige det samme til ham. Så blev han vred igen og sagde, at han ville sende skilsmissepapirer. Han tog deres søn med hen til sine forældre. Og nu kan Stephanie ikke få sin søn at se.

»Han tror, jeg vender tilbage. Men ikke denne gang. Jeg vil slås med ham – juridisk, ikke fysisk. Men jeg vil også gerne gøre det på en ordentlig måde, for han var jo sød ved mig i starten. Jeg ville ønske, at der var kærlighed, men det er der ikke mere.«

Under samtalen med krisecentret, skriver hun et par danske ord ned på et stykke papir, som Jette staver for hende: Et af dem er ’samvær.’

Bagefter undskylder hun, at hendes telefon ringer. Og undskylder, at hun græder. Jeg spørger, om hun overvejer at tage hjem til Filippinerne.

»Jeg har ingen plan. Jeg vil gerne blive her, for her er bedre muligheder for mine børn for at få en god uddannelse. Men først skal jeg have min søn igen.«

Nogle dage efter vores interview, flyttede Stephanie på krisecenter med sine børn. På en sms skriver hun: «I must be strong. For my children.«

’Stephanie’ og ’Jannick’ er opdigtede navne. Kvinden og mandens rigtige navne er kendt af redaktionen, men af hensyn til den verserende sag, har vi valgt at sløre deres identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Claus Høeg
Flemming Berger og Claus Høeg anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Nogle af de mænd, jeg har interviewet, har den indstilling, at danske kvinder er besværlige, og at det er nemmere at leve med en thailandsk kvinde, men der går ikke så længe, før de finder ud af, at det er ikke nemt. Det er typisk ikke mænd med en lang uddannelse, og mange af dem knokler for at tjene pengene, og gør alt hvad de kan, for at få det til at fungere.«

»Nogle af dem føler sig snydt, fordi de troede, at kvinden var med på mand og kone-projektet, men efterhånden fornemmer, at hun måske i lige så høj grad giftede sig for at kunne forsørge sin familie og få et bedre liv. Og så føler han sig ikke elsket, men udnyttet.«

Det er en skam at mændene i risikogruppen nok ikke læser Information, for ovenstående er i sandhed noget de har brug for at indse.

Det er i lige så høj grad begge partes høje forventninger til et sådant forhold den er gal med. Særligt da forventningerne er nærmest total modsat rettede. Dertil kommer et kommunikationsniveau, som nærmest ikke eksisterer når man ikke har et fælles sprog.

99,9% af disse kvinder kommer kun med et formål. Penge. De anser stort set kun en dansk mand som et VISA kort, som forsøger familien derhjemme. Og et hus i hjemlandet er et must og en selvfølge.

...Det er der vist ikke meget kærlighed og omsorg over.

...Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, du er måske så naiv at tro det er kærlighed, som for disse kvinder til at gifte sig med en mere eller mindre tilfældig mand før turist visaet udløber.

Nu skal man jo passe på generaliseringer, men kunne det tænkes at de danske mænd som søger en kvinde fra Sydøstasien og der omkring hører til dem, som har svært ved de "danske" kvinders selvstændighed på alle planer eller har svært ved at "tænde" kvinder her? I denne problematik her er der slet ikke tale om muslimer, så det problem her er sørme ikke deres skyld.

Syd øst asiatiske kvinder er langt smukkere og sirlige end danske kvinder og kvinder fra andre nord europæiske lande. Ofte selv i en høj alder holder de sig ungdommelige. Og så er de meget umiddelbare og nærværende i nuet. En helt anden fri tilgang til livet.

Jeg kan faktisk ikke huske en dansk kvinde har tændt noget i mig i mange mange år. Tror til er over 35 år siden og før den tid jeg for første gang mødte en syd asiatisk kvinde og var fanget og fortryllet ved første blik.

Til Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Sagen er at nogle af disse mænd netop ikke indgår handlen med "åbne øjne". De tror at de kan få det bedste fra begge ægteskabsmodeller, og at asiatiske kvinder er "anderledes" på en måde der vil få det hele til at fungere.

Christel Larsen, Flemming Berger og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Christel Larsen

Både og .
De som jeg kender til , har da en ide om de har "købt" en kone. En nem model, for de danske er så besværlige og selvstændige, og de ønsker en som laver alle service tingene og helst ikke sætter krav. Men på den anden side bilder de hurtigt sig selv ind at det er kærlighed. For en dansker er det da også en aftale, de ikke forstår, at der følger noget med ( familie i hjemlandet, og evt børn). De har jo for pokker kun købt konen! Men det gode for dem er jo, at de bare kan bytte modellen ud, der er masser at tage af. Fra mange forskellige lande. Vi er vel for pokker et forbrugersamfund. Kærlighed er ikke altid nem, ikke engang når der handles.