Læsetid: 4 min.

Var der liv på Mars?

Mars ligner ikke en planet, hvor mennesker kan leve. Men én, hvor de har levet
Tegning: Nilas Røple Driessen/iBureauet

Tegning: Nilas Røple Driessen/iBureauet

Moderne Tider
24. september 2016

Der hører en bestemt form for melankoli til sensommersøndage.

Vejret viser langsomt, men sikkert, at det nu for alvor har tænkt sig at blive koldere og mørkere, samtidig med at et præsidentvalg mellem en Trump og en Clinton nærmer sig i horisonten.

På en sær måde synes disse ellers helt forskelligartede fænomener, politik og vejrlig, at skride fremad med samme jernhårde nødvendighed mod deres endemål.

I den politiske verden synes vi, uanset hvor vi kigger hen, at stå over for samme valg mellem en neoliberalisme, der blot vil fortsætte og intensivere en økonomisk politik, som i grunden ikke vil så meget andet end at ofre så meget som muligt (natur, kultur, menneskeliv) på kapitalismens alter, og en nationalkonservatisme, som ikke har tænkt sig at gøre den mindste forskel i forhold til neoliberalismens ødelæggelser, men som tilføjer et ekstra sæt af ødelæggelser, der mest af alt handler om at tilfredsstille et racistisk had. Og vejret ser som nævnt heller ikke ud til at blive bedre.

Kapitalocæn

Det særlige ved den beskrevne melankoli i denne sensommer er naturligvis, at vejret og politikken ikke engang kan ses som adskilte fænomener længere.

Det er ved at være en accepteret videnskabelig sandhed, at jorden er gået ind i en ny geologisk æra, antropocæn, som vil sige, at mennesket i dag er blevet til den mest dominerende faktor i vor klodes geologiske udvikling.

At det lige er antropocæn, der er blevet navnet på den nye geologiske æra, kunne man dog hævde er udtryk for politisk forsigtighed. For sagen er den, at det netop ikke er mennesket som sådan, der har taget førertrøjen på med hensyn til de radikale forandringer på vores klode.

Det er hverken nutidige inuitter, middelalderlige japanere eller antikke grækere, som har udviklet sig til den naturkraft, der hurtigt og effektivt ændrer på klodens geologi.

Det er derimod i kraft af en bestemt teknologisk, økonomisk og politisk formation, vi kender som kapitalisme, at mennesket ser ud til at være i stand til at få klodens gennemsnitlige temperatur til at stige voldsomt i løbet af få hundrede år – 4 grader inden år 2100 ifølge prognoserne (ca. det samme, som den er steget siden sidste istid for 20.000 år siden).

Det ville være mere ærligt at kalde antropocæn for kapitalocæn.

Det skyldes ikke blot, at det netop er i kapitalismens tidsalder, at menneskeheden er blevet i stand til at ændre radikalt på klodens geologi.

Det skyldes i særdeleshed også, at det mere end noget andet er kapitalismen selv, som gør os ude af stand til at gennemføre politiske tiltag, der ville kunne vende udviklingen.

Hverken Trump- eller Hillary-fløjen i den globale politiske orden synes at være villige til at ændre noget væsentligt i kapitalismen, om så det bogstaveligt talt gjaldt livet på jorden.

Melankoli

Jeps. Der gives en særlig form for melankoli, som hører til disse sensommersøndage.

Men der er også noget underligt bevægende ved at reflektere over den magt, der ligger i, at noget så småt og ligegyldigt som politisk økonomi kan have så omfattende konsekvenser, at en hel planet måske bliver ubeboelig for den livsform, der har udviklet selvsamme politiske økonomi.

Kant beskriver i Kritik af dømmekraften det sublime som det, der er så stort, eller så voldsomt, at det helt overgår vores fatteevne.

De små film, der huserer omkring på nettet, hvor man støt og roligt zoomer ud fra månen til Jorden til solen til stadigt større stjerner, der får de foregående til at fremstå som bittesmå prikker, giver netop en ide om det sublime: Man får en voldsom fornemmelse af storhed, og samtidig en oplevelse af at være meget lille.

Denne følelse af ubetydelighed er imidlertid det stik modsatte af, hvad vi må føle, når vi får fornemmelsen af, at vi rent faktisk er i stand til at ødelægge vores egen planet.

Hvis man skal lede efter et billede, der illustrerer følelsen heraf, så er det givetvis det panoramabillede fra Mars, som NASA offentliggjorde for et par år siden.

Billedet viser et øde landskab, der ser ud til at bestå af klipper og rødligt sand. Det mest slående ved billedet er nu ikke, at man fra sin lænestol kan kigge på et lille udsnit af Mars, men derimod, at dette landskab ser så genkendeligt ud.

Billedet ligner noget, som findes mange steder på planeten Jorden. Følelsen er med andre den, der siger »var det bare det?«

Som alle ved, er Mars temmelig uvejsomt terræn, men i stedet for at forestille sig, at den menneskelige civilisation inden for få årtier vil sprede liv og glæde på den golde planet, kunne man også nemt forestille sig det modsatte. Man skal bare indsætte et gammelt skilt i det røde sand: »Mennesket var her!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis man virkelig vil se hvor galt det kan gå, når klimaet løber løbsk, skal man ikke kigge på Mars men på Venus. Venus har formentlig engang haft et klima og en atmosfære ala Jordens, men så gik der et eller andet grueligt galt med CO2 koncentrationen, og det medførte en løbsk drivhuseffekt. I dag er der 462 grader varmt på en gennemsnitsdag. Skyerne og den regn der daler består mest af svovlsyre, og trykket på overfladen er højt nok til at presse livet ud af enhver rumsonde vi har prøvet at lande med. Faktisk er temperaturen så høj at bjergtoppene på Venus er dækket af metal som regner ned fra himlen, og så stormer, lyner og tordner det iøvrigt helt vildt.

Det er nemt at skyde skylden på kapitalismen, og den har ofte fortjent det, men problemet her på Jorden er at vi er for mange mennesker. Simple as that! Al den påvirkning af klimaet vi ser skyldes også industrien, men vi glemmer bare at uden forbrugere ville der ikke være nogen industri. Derudover sviner vi helt enormt her i Vesten, og vi fungerer samtidig som mål for den levestandard resten af klodens befolkning ønsker at opnå en dag.

Trump og efteråret er de mindste af vores problemer, og hvis man skulle være lidt kynisk kunne man påstå at den apokalyptiske atomkrig Trump hurtigt kunne få stablet på benene, i virkeligheden kunne være Jordens redning, om nogle millioner år når den værste stråling er aftaget.

Vi kunne også droppe læger og hospitaler, og acceptere at vi alle skal dø en dag. Acceptere at børnedødeligheden egentlig ville være meget højere uden antibiotika, at kvinder helt naturligt ofte dør under fødsler, eller at en ubehandlet rift i fingeren kan give dødelig stivkrampe.

Vi kan indføre 0,5 barns politik i en årrække, og lukke de gamle ud i skovene hvor de kan dø af sult og kulde. Genindføre fri hastighed på vejene (især i byerne), og udskifte airbags med et spidst spyd i midten af bilernes rat. Forbyde cykelhjelme, og fjerne cykelstierne igen.

Jeg gad godt se den politiker som turde foreslå noget sådant, men faktum er at det måske ikke ville være helt så tosset som det lyder. Bare helt vildt barbarisk og ubehageligt.

Næh du, så er det sgu bedre at kunne læse lidt folisofisk bavl på Infermeren, her på en højhellig søndag med efterårssolen. en kop kaf og en økobolle med ost.

God søndag! :)

Flemming Berger, Mordechai Goldenberg, Søren Kristensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Der er kommet flere billeder fra Mars siden da.
Nasa har en robot, der tager billeder på planeten: http://mars.jpl.nasa.gov/msl/.

Jens Thaarup Nyberg

@Morten Balling
God hygge :-)

Morten Ballings kommentar ovenfor er krystalklart vrøvl. Det er ikke antallet af mennesker der er problemet men hvor meget vi belaster naturen. Belastningen dvs forureningen og resourceforbruget er nogenlunde proportionalt med købekraften hvilket betyder at Skandinaviens 20 millioner mennesker belaster ca. lige så meget som Afrikas milliard.

Det betyder ikke at antallet af mennesker er uden betydning men at det er en grov oversimplificering kun at se på antallet. Det betyder også at hvis vi vil reducere belastningen skal vi begynde hos dem med størst købekraft = os selv.

Økonomer bruger en simpel formel for at illustrere situationen. Belastningen I = P x A x T (IPAT) hvor
I = Impact (belastning)
P = total population
A = Affluence (rigdom, købekraft) per capita og
T = Technology (som refererer til det energi og resourceforbrug der knytter sig til vores teknologiske metoder)

Blandt det man kan se er at det ikke er nok at skrue ned for P hvis A vokser. Det nytter heller ikke at T bliver mindre hvis A og/eller P vokser.

Det kastrofale er at økonomisk vækst (dvs vækst af A) er det overordnede politiske mål i hele verden. Med dette politiske mål er der ingen mulighed for at I kan stabilisere sig eller ligefrem falde - uanset hvordan teknologien udvikler sig eller befolkningstallet stabiliseres eller falder. Derfor: A skal ned - for de rige først og fremmest.

Økonomisk vækst måles som vækst af BNP og BNP registrerer ikke forureningen fra vores teknologiske metoder og aktiviteter. Sålænge vi gør vækst af BNP til et mål og ikke værdisætter forurening så den reflekteres i markedspriserne kan vi ikke løse problemet fordi i vores økonomiske system kan det betale sig at forurene og koster at lade være med at forurene. Og forurening er kernen i vores problem.

Nøglen er derfor gøre forurening til en parameter i markedsprisen. Forurening er en omkostning for samfundet og skal beskattes som sådan. Beskatning af forurening vil ændre markedsvilkårene mellem forskellige typer teknologier og fremdrive en bæredygtig teknologisk udvikling hvor det koster at forurene og kan betale sig ikke at forurene.

Lillian Larsen, Olaf Tehrani, Nille Torsen, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Jens Kofoed, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Erik Feenstra, Jacob Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Mangler der ikke parametre for rovdrift og ulighed?

Egentlig ikke. Rovdrift er jo i sig selv udtryk for overbelastning og hvis man ser på IPAT i forhold til indkomst så vil de rige indkomstgrupper belaste mest. Skandinavien vil f.eks. have en belastning der er lige så stor som hele Afrikas fordi A i formlen er 50-100 gange så stor som Afrikas. Det betyder ikke meget i den sammenhæng at T er en anelse mindre i Skandinavien (vandkraft, vindkraft, atomkraft, termoruder osv) end i Afrika.

Så effekten af ulighed kan tydeligt illustreres gennem IPAT relationen.

Hans Rosling fortalte i en udsendelse i TV for nylig om en simpel sammenhæng mellem rigdom og resourceforbrug:

De rigeste en milliard i verden bruger 50% af verdens resourcer
Den anden rigeste milliard bruger 25%
Den tredie milliard 12.5
Den fjerde milliard 6%
Den femte milliard 3%
Den sjette 1.5%
Og den sidste milliard under en procent. Den sidste er dem der syr vores tøj og laver vores mobiler. De forurener stort set ikke selv men deres arbejde er vildt forurenende.

IPAT er selvfølgelig en forsimpling men viser dog at det at gøre P til den centrale parameter er en voldsom overforsimpling som er helt undviger forståelsen af problemet. At gøre befolkningsvæksten til det centrale problem er det samme som at lægge skylden for miljøproblemerne på de fattige (specielt i Afrika - der er faktisk kun her der er netto befolkningsvækst). Men det er faktisk dem der forurener mindst.

Her er en mere detaljeret gennemgang:
http://www.sustainablescale.org/ConceptualFramework/UnderstandingScale/M...

@Søren Fosberg
Nu siger du antallet af mennesker ikke bryder noget men folks levestandard.
Hvad er din løsning så ?
At alle skal have samme levestandard som folk i Afrika? Skal vi sænke vores levestandard til afrikansk niveau ?

Mordechai Goldenberg

Tillad mig at komme med en løsning.
Alle lande skal vurderes efter bæreevne, økonomi, velstand etc. Derefter får hvert land en kvote. Og skal derefter holde befolkningstallet under denne kvote. Lande som Singapore og Israel der har velstand vil så kunne have en befolkning over bæreevne - mens lande som som Niger og Congo vil have et befolkningstal der tilpasset deres agrikulturelle output. Det skal støttes af et globalt steriliseringsproblem, så vi kan begrænse konsekvenserne af uhæmmet seksuelt samkvem.

Jens Thaarup Nyberg

Gisp ! hvilke toner ...
Hvorfor ikke omsætte velstand i velfærd for flere end de velstående lande, lade Singapore og Israel få en kvote for deres velstand, udbrede deres velstandsformåen, som vel ikke er konsekvensen af uhæmmet seksuelt samkvem, til lande som Niger og Congo.
Israel har jo dog heller ikke bæreevne, at dømme efter dets ekspansive tilstræbelse.

Mordechai Goldenberg

Jeg mener da bestemt at vores velstand er oversat til velfærd - det er bare ikke muligt at bringe resten af verden op på vores niveau. Hvis vi skal tackle klimaforandringerne er vi nødt til at sørge for at den største påvirkningsfaktor, menneskene, er mere reguleret. Det er alt andet lige nemmere at skabe velstand i Niger for 10 millioner end for 100 millioner indbyggere. Ved at importere disse folk herop eliminerer vi jo netop vores egen velfærd og velstand.
Israel har jo netop skabt den ekstra bæreevne ved at uddanne sig, samt være førende inden for højteknologi såsom afsaltning af havvand, drypningskunstvanding samt genbrug.

Jens Thaarup Nyberg

Well, jeg ser en stigende velstand for nogen og en faldende velfærd for mange, altså et inverst forhold. Klimaforandringerne er først og fremmest et spørgsmål om brug af fossile brændstoffer, ikke antallet af mennesker, som ikke vil falde mærkbart, selvom tilvæksten er faldende, og vil ikke falde eller blot stagnere, før velfærden er sikret - og velfærd sikres ikke med sterilisation, kun med udbredelse af kundskaber, hvor Israel ikke spiller nogen rolle.
Israels bæreevne er begrænset af det land indbyggerne bebor, hvorfor ekspansionen ind i naboernes resourceområde tillader bedømmelsen manglende bæreevne; Israel er nødt til at afgive knowhow, tilbyde uddannelse osv. - samarbejde - ,med mindre vi fortsat skal se faldende velfærd i Israels nærområde.

Søren Fosberg og Mordechai Goldenberg anbefalede denne kommentar

"Nu siger du antallet af mennesker ikke bryder noget men folks levestandard.
Hvad er din løsning så ?"

H is vi holder fast i den simple IPAT formel så har vi:

Befolkning et ved at stabilisere sig. Hele væksten i dette århundrede ser ud til at ligge i Afrika. Her skal der gøres en indsats - jeg foreslår at smide de amerikanske evangeliske kristne ud (hvordan) og fokusere på kvinders ligestilling, generel sundhed, bæredygtig teknologisk udvikling og klima tilpasning og reduktion af uligheden. Det er floskler - men hvad ellers.

Velstand: De rige lande sksl ned i velstand. Ellers er der ikke plads til at de fattige kan komme ud af fattigdommen - hvad der bl.a. er en forudsætning for stop for befolkningsvæksten. BNP afskaffes til fordel for økonomiske parametre der afspejler reelle behov.

Teknologi: Beskatning af forurening vil favorisere udvikling af cykliske industrielle processer i lighed med processerne i biosfæren som har fungeret i 4 milliarder år på grundlag af de samme råmaterialer uden at løbe tør. Det er det ene. Det andet er - også i lighed med biosfærens måde at fungere på - vedvarende energi i stedet for fossiler. Altså solenergi i alle dens varianter.

Svært? Mon ikke. Men der er ikke vej udenom hvis vi skal have en bæredygtig verden. Alternativet er undergang.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Mordechai Goldenberg

Søren - nu kan du altså ikke forklare det hele via IPAT. Det er langt mere komplicerede. Men velstand skabes via vækst - så jeg er interesseret i at høre hvordan de rige skal ned i velstand? Skal man nationalisere deres formue og bortgive profitten til et helt kontinent bede sydpå?
Jeg dvæler desuden ved din kommentar om at udvise amerikanske kristne? Hvad har denne gruppe gjort udover netop at bidrage til velstand?

Vidensdeling er vejen til velstand. Toldmure og kapitalkontrol omkring den fattige økonomi, og frihandelsadgang til de rige markeder, er ligeledes en kilde til fordeling af verdens velstand.

Philip B. Johnsen

Mennesker bør betyde mere, end privatpersoners kortsigtede økonomiske interesser.

Der mangler ledelse!

@Søren

Selvom du mener det jeg skriver er krystalklart vrøvl, tror jeg ikke vi er så uenige. Din IPAT (iPad :) formel er fin nok, men den er heller ikke komplet nok til at kunne komme med en reel løsning vores "udfordringer". Bla. Al Bartlett har et par ret skarpe pointer omkring resourcer og eksponentiel vækst:

https://www.youtube.com/watch?v=sI1C9DyIi_8

Derudover er der olieindustrien, som ikke er specielt interesseret i alternativ energi, så længe der kan graves fossile brændstoffer op af jorden, og med de nyfundne Shale forekomster, kan de blive ved længe endnu. Du kan for min skyld tro på demokrati og politisk vilje til at stoppe dem, men money makes the World...

På samme måde er jeg skeptisk overfor ideen om at nedbringe A og T. Det lyder fint på papiret, men jeg har før pointeret at når mennesker i Vesten virkelig skal være økoflippere køber de en dieselbil, fordi reklamen viser en blå himmel. Prøv overfor nogle af dine venner at nævne, hvor langt ned i levestandard vi skal, for at der kan blive plads til kinesere og indere (og Afrika), og se dem blive fjerne i blikket mens de trækker på skuldrene. Du kan ligeså godt prøve at få mennesker til at forholde sig til det med døden. Vi ved godt det går den vej, men "der er jo ingen grund til at tage sorger på forskud".

Pt. er der ikke mange som længere benægter den menneskeskabte globale opvarmning, og hvis man går folk lidt på klingen ved de også godt at det kommer til at betyde mere for deres børn end for dem selv. Alligevel (eller måske derfor) sker der absolut ikke en bjælde.

Så jo. Vi er alt for mange, og det bliver værre endnu. P er og bliver den eneste parameter i din formel som reelt kan ændres og det bliver ikke med vores gode vilje. En ikke-styret eksponentiel vækst ender altid med det man bogstavelig talt kalder en "katastrofe". Derpå falder kurven ligeså hurtigt som den steg inden knækket indtil den stabiliserer sig. Man kan styre sig til at kurven stabiliserer sig på et højere niveau end den gør, hvis man lader stå til. Det kræver vilje og enighed. Her er det så jeg, en kende kynisk men også realistisk, tænker COP15, COP16, COP17, COP18, COP19, COP20, COP21, COP22, COP23...

Det var alt det jeg lidt sarkastisk prøvede at pointere med økobollen tidligere.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Mordechai Goldenberg anbefalede denne kommentar

Mordechai Goldenberg, jeg tro ikke du fik vidensdeling med i din bedømmelse af formlen. Eksempelvis var det ikke mange computere Kina producerede i 1990'erne.

Men det der er hemmeligheden ved min 17:25-formel er at den tilgodeser fattigøkonomiens egenproduktion. Dog skal der naturligvis være tale om en nation med good-government, ellers ingen videndeling og frihandel.

Hvis vi ser resciprokt på 17:25-formlen så er det faktisk den måde Vesten bliver rig på.

@Søren: IPAT formlen viser efter min mening netop at antallet af mennesker er problemet. P er vokset til et så stort tal at det ikke længere er bæredygtigt at øge de andre parametre.

Søren Forsberg og andre interesserede,
IPAT og lignende metoder er effektive statistiske redskaber til at danne overblik på enorme mængder data og beskrive komplekse problemer.
De giver indsigt i forholdet mellem udløsende faktorer, hvilket er nødvendigt for at forstå årsagen til ubalance i komplekse systemer - Jorden inkl.

Løsningen derimod, for vores vedkommende i hvert fald, er ikke statistik. Det er overlevelsespolitik; det muliges kunst, i sin mest desperate form.
Med stor sandsynlighed denne flok halv-kloge abers ene og endegyldige chance for at afværge de fatale konsekvenser af en pubertær rustur, totalt uden hæmninger. En kompleks opgave med et betydeligt tidspres.

De 4 graders opvarmning, vi med stor sandsynlighed vil opleve inden udgangen af dette århundrede, er prisen for uhæmmet global vækst i antal og forbrug fra cirka 1950-2020.
Tryg og komfortabel(ignorant og ubekymret) middelklasselivsstil til milliarder er ikke gratis. Og løftet er givet til milliarder flere der, fuldt forståeligt, ikke drømmer om andet.

'Det muliges kunst' er en talemåde man derfor bør holde sig for øje.
Center for vild analyse - der dog nogle gange kan synes en smule tæmmet - danser selv om svaret på et centralt spørgsmål: Er der tegn(i præsidentvalg eller IPAT;) på kapitalismens snarlige afgang ?
Så bare overgang til moderat intelligent og ansvarlig administration af energi og resurser ? (min tilføjelse)
Svaret på begge er Nej!. - Det er ikke en mulighed.
I absolut bedste fald - jeg giver odds vel under 1/100 - kan vi håbe på at bevare det nuværende årlige globale forbrug af energi og resurser, trods betydelig befolkningstilvækst og bedre købekraft pp globalt.

Effektiv reduktion i antallet af nyfødte per person, med henblik på akut befolkningsreduktion over ganske få generationer, er ikke bare den eneste realistiske måde at nedbringe det samlede økologiske aftryk.
Det er også den eneste måde at imødegå de destruktive klimaforandringer, der vil komme uanset, på en måde der ikke drastisk øger vores allerede patologiske forbrug af energi og resurser.

Jeg har før, utallige gange efterhånden, fremlagt et forslag til en global kvoteordning for nyfødte, baseret på økonomisk og juridisk incitament, med regional tilpasning til demografiske og geografiske forhold, der samtidig vil medføre betydelig omfordeling af penge mellem rige og fattige verdensdele.
Jeg kan sikkert overtales igen.

Jens Thaarup Nyberg

" Er der tegn(i præsidentvalg eller IPAT;) på kapitalismens snarlige afgang ?
Så bare overgang til moderat intelligent og ansvarlig administration af energi og resurser ? (min tilføjelse)
Svaret på begge er Nej!."

Hvorfor nej der, og ja her:

"Effektiv reduktion i antallet af nyfødte per person, med henblik på akut befolkningsreduktion over ganske få generationer, er ikke bare den eneste realistiske måde at nedbringe det samlede økologiske aftryk."

Jens Thaarup Nyberg

nej´et udelukker ja´et.

Fik jeg ikke nævnt at det er en lortekur ? Beklager.. de andre både er sejlet - det var også en pointe.
Realistisk betyder ikke at det er sandsynligt at vi vil gøre det. - Har du mødt andre mennesker ? Når folk siger 80% hjælpeløse idioter, er de meget venlige eller ikke blandt de '20%' .
Nej , det betyder at det som løsningsforslag realistisk vil have den ønskede effekt - altså at vi kommer igennem de uundgåelige forandringer og ud på den anden side med en levedygtig civilisation.
God nat