Sjovhedstyranni

Når man først har fået den ind i hovedet, er det svært at slippe ideen om, at de 10 mænd på dette foto fra Aarhus Festuge alle kunne være gymnasielærere eller universitetslektorer.

Måske var der en dag én, som luftede ideen på lærerværelset eller Skolekom om, at man kunne tage samlet og udklædt til festugen. Måske som supermænd for at illustrere vigtigheden af lærerstandens heltegerning, som ellers gang på gang er blevet underkendt af politikerne siden lockouten i 2013.

Flere syntes måske, det var en virkelig god ide den dag. Men nu, som de sidder der på stoppestedet til fuld skue, kan det være let at miste modet og fortryde, at man lod sig forføre.

Det er da også manden uden spandex-dragt, som ser mest tilfreds ud. Måske havde han meldt sit manglende engagement ud på forhånd, eller måske bakkede han bare ud i sidste øjeblik for i stedet at troppe op i sædvanlig vindjakke og Fjällräv.

Teambuilding og rusture

Billedet kan være et tidstypisk eksempel på individet, der ikke ville give dét ekstra af sig selv for fællesskabet – den ene mands manglende udklædning er måske ligefrem, hvad der har skabt den umiddelbart halvdårlige stemning på stoppestedet. Og det er da også for dårligt.

På den anden side kan billedet minde om den klassiske Storm P-tegning af manden, der frydefuldt forlader mængden af uniformerede fabriksarbejdere.

I stedet for industrikapitalismens lønslaveri handler det i dag så bare om at undslippe det tvungne event- og sjovhedstyranni, som i virkeligheden aldrig er ægte og spontant, men altid er planlagt inden for rammerne af undertrykkende institutioner som polterabender, julefrokoster, teambuilding, rusture og Roskilde Festival.

Skal hele samfundsudviklingen vendes, og skal det igen være sjovt at tænke kollektivt, må nye fællesskaber være mere rummelige og elastiske med en større forståelse for folks forskellighed.

Selv i en forsamling af mennesker bestående af udelukkende mænd, der alle er hvide og født engang i 1940’erne, er det for eksempel ikke nødvendigvis alle, der synes superheltekostumer er sjove.

Det gælder også, selvom mændene på dette foto i virkeligheden er ni frivillige deltagere i en performance af koreografen Massimo Furlan samt en enkelt fyr fra samme aldersgruppe, der tilfældigvis stod og skulle have bussen samtidig med dem.