Læsetid: 21 min.

Den konservative højrefløj har skabt et postfaktuelt monster, der truer med at æde hele det republikanske parti

At Donald Trump kunne blive republikansk præsidentkandidat, skyldes i vidt omfang, at USA’s nye konservative medier tog ham til sig – og dermed begik ’forræderi’ imod det samme republikanske establishment, som havde gjort dem til så stærk en faktor i påvirkningen af den amerikanske politiske opinion
Presserummet til valgmøde i New York tirsdag. Årsagerne til at mediernes højrefløj er svinget over til Trump, er mange, men den vigtigste er, at republikanerne selv har skabt har skabt en kultur, hvor der ikke er plads til modsigelser.

Presserummet til valgmøde i New York tirsdag. Årsagerne til at mediernes højrefløj er svinget over til Trump, er mange, men den vigtigste er, at republikanerne selv har skabt har skabt en kultur, hvor der ikke er plads til modsigelser.

Eric Thayer

10. september 2016

Sean Hannity sidder komfortabelt i sit aircondition-afkølede radiostudie i New York. Det er en varm august-eftermiddag, og han har efterhånden talt sig godt gal i skralden.

»Helt ærligt! Jeg har lyst til at sige, at jeg ikke støtter Republikanere af jeres slags igen – nogensinde,« bjæffer han.

Sean Hannity, Fox News-vært og markant konservativ meningsdanner i USA, har fået nok af Washingtons republikanske ledere, og han har ikke tænkt sig at skjule det for de millioner af lyttere, som har stillet ind på hans program.

»Hvis Trump om 96 dage taber valget, vil jeg rette en anklagende pegefinger direkte mod folk som Paul Ryan (formand for Repræsentanternes Hus, red.) og Mitch McConnell (flertalsleder i Senatet, red.) og Lindsey Graham og John McCain og John Kasich og Ted Cruz, Jeb Bush og alle de andre, der er kommet med løfter, som de ikke vil holde,« tordner han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
  • Jakob Silberbrandt
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • ingemaje lange
  • Torben Skov
  • Mihail Larsen
Kurt Loftkjær, Jakob Silberbrandt, Hans Jørn Storgaard Andersen, ingemaje lange, Torben Skov og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Utrolig virkelig og velskrevet artikel om det amerikanske valg med fokus på de republikanere, der ikke kan få deres stemme igennem deres normale kanaler. Som er helt overtaget af de yderligtgående post tea-party-republikanere.
Der faktisk kun har ét sted at gå hen, nemlig til den presse, der helt generelt har valgt at støtte Clinton mod Trumps løgnehistorier ...

Sikke'n uredelighed - næsten som Trumps viltre pomadehår.

Demokratiet er udsat for en form for voldtægt i disse år af en lille særdeles stærk og hæmningsløs minoritet i den vestlige verden. Demokratiet bliver på den måde udhulet og kan således ende med at blive sin egen værste fjende som det er set før i historien.

...Hvis ikke det bliver modarbejdet af mere midtsøgende demokratiske kræfter kan det ende med en meget ubehagelig situation for det store flertal - Og det ikke kun i Trumps USA.

Vibeke Rasmussen

Man skal ikke læse langt ned i teksten, før det står klart, at forfatteren selv må være konservativ. Det burde Information, efter min mening, have understreget, da oplysningen jo ikke gør artiklen mindre væsentlig, men tværtimod sætter Oliver Darcys indlæg ind i et langt mere interessant perspektiv.

Først hen mod slutningen af artiklen nævnes det, i en parentes, at Oliver Darcy har arbejdet på The Blaze, som er grundlagt af Glenn Beck. Den oplysning kunne man i 'oplysningens tjeneste' med rigtig god mening have løftet op i fx underrubrikken.

Vox, og altså fra den modsatte side af det politiske spektrum, anbefales Oliver Darcys artikel, dog med den vigtige pointering, at han helt udelader en ellers meget væsentlig del af Donald Trumps succes i konservative medier: racisme!

"Race and racism are a huge part of the Trump story, inseparable from any meaningful account of how he succeeded. That’s because race remains a hugely important motivating force, independent of class or partisanship, in American voters’ political behavior. Ignore that almost entirely, as Darcy does, and you end up with a distorted analysis of Trump’s success."

Bill Atkins, Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Jakob Trägårdh og Nickey Fregerslev anbefalede denne kommentar

"Den konservative højrefløj har skabt et postfaktuelt monster, der truer med at æde hele det republikanske parti"

Det republikanske parti, som har fostret Bush I+II? Det parti?

I så fald, hvad er problemet?

Flemming Berger, Vladan Cukvas og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar

Jamen, Vibeke Rasmussen ...

Det kan være godt nok med et forskræp i artiklens manchet om, hvad man skal være forberedt på. Men på den anden side snyder man måske sig selv for den usikkerhed under læsningen, der gør den til mere end en almindelig læseoplevelse. Først hen ad vejen dæmrer det, lige som med god litteratur.
En af fordelene er, at tekstens argumenter får lov til at hænge lidt længere, end hvis man på forhånd vidste, hvor de skulle rubriceres.

Det fortjener teksten faktisk, for det viser sig jo at være et stykke tragisk bekendelseslitteratur. Selv om man ikke er politisk enig med forfatteren (og nogle af de meningsfæller, han citerer), så kan der næppe være tvivl om, at de er sig fuldt bevidste om det monster, de selv har skabt, men først nu indser, at det har taget magten fra dem selv - og at skaden måske ikke kan repareres.

Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, Torben Skov, Jakob Trägårdh og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

"Amerika byder på fantastiske muligheder for at gøre identitetskriser til en levevej" - lyder som noget vi kender ret godt til her i landet. Siden midten af 90'erne er der opstået to-tre nye partier, der lever op til beskrivelsen: DF, LA og Nye Borgerlige.

Men ellers.... jeg undres over, hvordan Trump kan score så megen opbakning hos den amerikanske arbejderklasse. Det et jo alm. kendt, at han i sine virksomheder anvender sort arbejdskraft, og at mange af d produkter, hans virksomheder bruger, er fremstillet i
lavtlønslandene. Men det er åbenart ikke nok til at hans vælgere, vender ham ryggen.

Ja, hvordan kan den amerikanske arbejderklasse, især den hvide amerikanske arbejderklasse stemme på Trump. Nok fordi han lover dem jobs - indenfor olieindustrien, kulindustrien mm.

I en artikel i Huffington Post, afsløres Trumps virkelige og reelle planer, skulle han blive valgt. Artiklen kan læses her:

http://www.huffingtonpost.com/entry/donald-trump-economic-plan_us_57c9dc...?

Citat fra artiklen:

"Donald Trump’s senior economic adviser, Stephen Moore, said the candidate planned to pay for his costly proposals by eliminating the departments of Commerce, Energy and Education; lifting all restrictions on mining, drilling and fracking; ending Temporary Assistance for Needy Families programs, and offering rust-belt factory workers new jobs on oil rigs and steel mills."

Rust-belt factory workers i USA bor i de områder hvor der i dag er olieudvinding, stålfabrikker samt kuludvinding. Altså en klar reaktionær dagsorden, vil jeg mene. Og Trump forstår åbenbart ikke, at selv i olieindustrien eller i kulindustrien i dag, også i USA, ansætter man folk der har en collegedegrees eller high school degrees, altså folk der har en uddannelse.

Et lidt længere citat om hvordan Trump ikke virkeligt vil hjælpe de personer, han påstår at hjælpe, men i stedet for hjælpe ledere af virksomheder, fabrikker mm.

"If you’re starting to think that maybe Trump actually worries about the plight of the poor, think again. It is business and industry leaders, not unemployed youth, who are the intended beneficiaries of a Trump economy. According to Moore, several of Trump’s economic proposals came out of monthly meetings he held with the Trump Leadership Council, which Moore described as “25 or 30 major industry leaders, the men and women who run the great companies in America.” “These are energy companies, transportation companies, telecommunications and tech companies. We meet about once a month with Donald Trump, and he always sits there and each person has about two or three minutes to talk.” Moore continued: “What shocked me about these meetings was listening to these business leaders, and they all said the biggest thing is the regulatory state, and it’s just strangling their businesses in every single arena. So the first thing we’re going to do about this is have a regulatory freeze. The day he enters office we’re just going to put a halt on any new regulations.”"

Og det var det her, man skulle og burde diskutere i USA.....

Hans Jørn Storgaard Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Arne Lund, Jens Kofoed og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Falsk bevidsthed

Dér har vi den igen. Galejslaver, der kræver deres ret til en åre. Arbejdere, der tigger om usselt arbejde for enhver pris. Og altså hér amerikanske arbejdere, der vil lægge deres fremtid i hænderne på en mand og et parti, der er hovedansvarlig for deres elendighed. Sådan agerede en stor del af de tyske arbejdere også i begyndelsen af 1930'erne, og vi kender resultatet.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Flemming Berger, Arne Lund, Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Mikael Velschow-Rasmussen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Jamen, jamen, Mihail Larsen (10. september, 19:34) …

… hvordan i al verden bærer du dig ad med at læse ovenstående artikel ikke kun som 'bekendelseslitteratur, men ovenikøbet som "et stykke tragisk bekendelseslitteratur"!? Oliver Darcy bringer på intet tidspunkt sig selv på banen eller giver udtryk for sine egne personlige holdninger, så hvordan kan du på nogen som helst måde opfatte artiklen som 'bekendelser'? Og hvor præcist i teksten "dæmrer det" for dig, at der er tale om "mere end en almindelig læseoplevelse"!?

Du skriver "Selv om man ikke er politisk enig med forfatteren …" Men hvad i teksten får dig til overhovedet at spekulere i forfatterens politiske tilhørsforhold? Teksten er efter min bedste vurdering en ganske neutral og nøgtern og i store træk objektiv og upartisk beskrivelse af forholdene i det konservative medielandskab nu efter Donald Trumps tilsynekomst på den politiske scene.

Hverken selve artiklen eller Informations redaktion afslører, at ovenstående er skrevet ud fra et – muligvis – konservativt synspunkt, og selvom det netop ikke ændrer den stort set upartiske beskrivelse, ville det efter min mening ingen skade have været til, at Information, som en art varebetegnelse, en forbrugeroplysning til læseren, havde nævnt Oliver Darcys baggrund som Glenn Becks protege. Det er du så uenig i, fint nok, men jeg synes ikke din forklaring holder vand. Den lyder mere som en art efterrationalisering. Og jeg har også, modsat dig, mere end svært ved at se, hvordan en sådan oplysning skulle have givet mig grund til ligefrem at føle mig snydt for en læseoplevelse, jeg så ikke ville have haft.

Det skjulte præmis i hele artiklen og i en del kommentarer er, at præsidenten har magten. Jeg har altid haft opfattelsen, at US præsident er blot en front figur for en gruppe magtfulde mennesker, der stå bag ham. Men skidt med det. Der er noget andet som, jeg vil sige.

Trumps succes kan dels forklares, at han fremstå som ”lone rider” i den amerikanske politik. Han er ikke en af ”dem”, selv om han færdedes det meste af sit liv i deres kredse. Det er den store forskel mellem ham og Hilary, som er Wall Street væddeløbshest og har svoret sin loyalitet til netop de elementer i den amerikanske establishment, som af mange opfattes som den mest korrupte og kriminelle. I tiden efter krisen har mange udpeget netop Wall Street som den ultimative skurk, og kampen handlede om at få magten tilbage til Main street. Trump giver udtryk for, at han er manden der vil gøre det og i mange amerikanerens øre lyder det som dejlig musik.

Fru Clinton tilknytning til det neokonservative miljø vækker samtidig de værste minder hos amerikanere fra den nyere amerikanske indenrigs og udenrigs politik. Og selvfølgelig hjælper det ikke, at hun roder sig en lækage affære, mens der er i gang en FBI undersøgelse for korruption af hendes fonds. Alligevel formå hun ved hjælp af sine magtfulde venner i de toneangivende amerikanske medier at lægge en damper på alt det. Det hjælper heller ikke hendes symbolske billede af an kvinde der kæmper kvindernes sag, at hun som advokat kunne få ”off the hook” en voldtægtsforbryder, som voldtog og gennemtævede en 12årig pige. Damen har alt for mange skeletter i skabet, at det vil være det største nederlag for det amerikanske demokrati hvis hun vinder.

Disse få ting gør bl.a., at selv amerikanere i det alternative miljø, som er meget anti-globalistisk, anti-imperialistisk, pacifistisk og libertær indirekte støtter Trump, ved at have det alt for travlt med at slås mod Clinton klanen.

Men det hele er en amerikansk sag, og for os i Danmark og Europa kan denne diskussion have en rent akademisk og/eller ideologisk betydning. Vi burde tænke lidt mere pragmatisk og spørge os selv er, hvad vi får med henholdsvis Trumps eller Clintons sejr. Med Trump er det ikke til at sige, hvad konsekvenserne af hans økonomiske politik vil være for Europa. Han er ikke tilhænger af handelsaftaler, som skulle går udenom VTO, hvor den amerikanske indflydelse er blevet væsentlig reduceret. Han har også udtalt, at for ham er den kolde krig slut, og at NATO trænger til grundig eftersyn. Måske er han bare dårlig geopolitisk strateg set med amerikanske øjne, eller måske ligefrem en tåbe, men for os i Europa vil eskalering af konflikten med Rusland og Kina kun bringe hovedpine, da vi befinder os på den potentiale kommende slagmark og vil blive bedt om at betale en høj pris. Og det er netop hvad fru Clinton har udråbt som sin højeste prioritet – at straffe Rusland. Det er der, hvor det neokonservative kommer ind i spillet igen.
Vælgprocessens slutfase bliver yderst spændende, men det der sker efter 1.januar 2017 vil de færreste være særlig begejstrede over hvis damen vinder.

Thomas Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Vibeke Rasmussen

Nu får den ikke for lidt: Der er en stemning af en Wagnersk Götterdämmerung (Ragnarok) over den fremadskridende, smertefulde erkendelse af det republikanske partis uundgåelige undergang og behovet for at starte h e l t f o r f r a. Partiet er ramt af en forbandelse, som det har påført sig selv.

Og så lidt mere nøgternt: Forfatteren har sin rod i den [næst]yderste højrefløj, og han fremlægger ganske prisværdig ærligt, hvordan der er gået råd i den politiske strategi. Selv ikke klassiske konservative i USA ønsker, at Trump vinder, for det vil kun gøre det hele meget, meget værre.

Der er ikke kun tale om et hovsa-valg med en hovsa-kandidat, men om konsekvenserne af en lang historisk tradition i USA. Jeg har tidligere henvist til en dybdeborende artikel herom, men gør det gerne igen:

https://www.theguardian.com/news/2016/aug/16/secret-history-trumpism-don...

Christian Nymark, Rasmus Rosenørn og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Trump, Clinton, Socialdemokratiet og resten af den dansk højrefløj har, virkelig meget til fælles, men vigtigst af alt er de ikke til gavn for borgerne.

»Vi gør, hvad journalisterne fra mainstreammedierne burde gøre: Vi udfordrer den konventionelle visdom, griller politikerne, stiller hårde spørgsmål, rapporterer kendsgerninger, som i mange tilfælde er ubekvemme sandheder for karrierepolitikere, og giver en stemme til de millioner af mennesker verden over, der bliver ladt i stikken af verdens eliter, der ser sig selv som højt hævede over den almindelige borgere.«

Fakta er ikke noget for vores politikere nu om dage!

Hvis Trump, Clinton, Socialdemokratiet og resten af den dansk højrefløjs drøm om økonomisk vækst skal blive til virkelighed, er det med nye investeringer i kulproduktionen igen og se at få solgt et par nye milliarder inder, et par nye milliarder kinesere og nogle milliarder afrikanere deres første ny bil og fordele overskuddet fra forbruget, for der er ikke vedvarende energi til rådighed for global økonomisk vækst.

Fossilt brændstof koster intet, så for Trump, Clinton, Socialdemokratiet og resten af den dansk højrefløj, er det er kun problemet med, at finde investorer der forhindre deres våde fantasier.

Men fakta er naturligvis, at fossilt brændstof afbrænding resultere i de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der nu accelerere for alvor, det vil ændre alle menneskers livs og overlevelse betingelser de kommende halvtreds år, de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer vi har oplevet, blev beskrevet for over ethundrede år siden af Svante Arrhenius (1859-1927) i 1896, da fossilbrændstof blev introduceret for alvor, som afløser til datidens foretrukne energi til fremdrift af økonomien dampkraften, men stærke økonomiske kortsigtede gevinster vandt over klogskab og videnskab allerede dengang i slutningen af attenhundredetallet.

Og CO2 ophobning fra fossilbrændstof afbrænding og den efterfølgende globale opvarmning og de tilstødende globale stigende klimakatastrofe konsekvenser, er ikke raketvidenskab, benægtere af dette faktum er at betragte som religøse fanatikere eller politikere.

En lille gennemgang af fakta!
Kun vedvarende bæredygtig energi kan forsyne bæredygtig vækst 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode, er i dag bundet til elektrisk energi forbrug, men 80% er ikke elektrisk energi forbrug og for ikke klimaforandringerne skal ende i ukontrollerbare og samfundsundsomstyrtende klimaforandringer, skal der bruges ikke opfundet teknologi til, at suge CO2 ud af atmosfæren, denne teknologi skal bruges meget hurtigt.

Vækst skabt ved overforbrug er urentabelt.

Værdien af olie, gas og kul er ikke eksisterende, så længe afbrænding føre til ukontrollerbare menneskeskabte klimaforandringer.

Der er ikke energi til rådighed for opretholdelse af den rige del af verdens livstil.

Det medføre, en væsentlig reduktion af transport af vare over store afstande, hvor det er muligt at omlægge til selvforsyning og når det betaler sig energimæssigt.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Vibeke Rasmussen

Mihail Larsen (11 sept., 15:23)

Æhm, hvad får ikke for lidt? Og hvorfor skal Wagner blandes ind i dit ikke-svar? Som så ofte før med dig, når nogen har udfordret dig over din evne, vælger du i stedet at gå til angreb, her med noget, der sikkert er ment som en personlig fornærmelse. Selv om jeg nu ikke lige kan dechiffrere den. Nå, dig om det.

Men kan du ikke bare svare på mine spørgsmål? Det var jo rent faktisk dig, der indledte 'dialogen' ved at henvende dig for at gå i rette med mig. Af erfaring véd jeg godt, at du kan have svært ved at læse indenad, og at du foretrækker at tale uden om og/eller 'langer ud', når du føler dig klemt. Men kan du ikke alligevel prøve at anstrenge dig lidt. Mine spørgsmål er faktisk ganske simple:

"Hvordan bærer du dig ad med at læse ovenstående artikel ikke kun som ’bekendelseslitteratur, men ovenikøbet som "et stykke tragisk bekendelseslitteratur"!? Og hvor præcist i teksten "dæmrer det" for dig, at der er tale om "mere end en almindelig læseoplevelse"!?"

Og hvorfor kloger du dig nu på, at "Forfatteren har sin rod i den [næst]yderste højrefløj"? Hvad véd du om det? Har du undersøgt hans baggrund? Eller var det min kommentar, der satte dig på sporet? Jeg er faktisk ret overbevist om, at du ingen anelse havde om hans politiske tilhørsforhold, mens du læste artiklen, og derfor måske blev lidt flov over din anbefaling af den? Hvorefter du prøvede at bortforklare den og efterrationalisere med din lange, utroværdige væven om 'læseoplevelse'?

Og spar mig for din nedladende belæring til mig om 'de faktiske forhold' i amerikansk politik, som om jeg har belæring behov! Altid oppe på din 'jeg alene vide'-piedestal højt hævet over os dumme meddebattører, hva'! Ind til videre, men den bliver helt sikkert overgået, tager denne bemærkning dog prisen for totalt virkelighedsfjern selvovervurdering: "Jeg har tidligere henvist til en dybdeborende artikel herom, men gør det gerne igen." Du lyder som om du helt seriøst forventer, at jeg ydmygt og taknemmeligt skal bøje mig i støvet over denne nådige gunstbevisning. Ha!

Det kunne ellers have været lidt interessant, hvis du helt undtagelsesvist kunne stige ned fra din (i egen selvforståelse) ophøjede position og bare indgik i en jævnbyrdig meningsudveksling og bl.a. svarede på de spørgsmål, du bliver stillet. Uden tilsvininger og udenomssnak. Men det rækker din formåen åbenbart ikke engang til?

Vladan Cukvas har fat i en meget væsentlig pointe: Clintons krigeriskhed. New York TImes undersøgte på et tidligt tidspunkt under primærvalgene, hvem af de ledende kandidater, der var den mest krigsgale. Clinton sejrede stort, og det kan jo ikke undre, når man ser på hendes fortid, først som First Lady, hvor hun støttede sin mands barbariske sanktionspolitik mod Irak. Siden da hun var senator, stemte hun for samtlige Bush's krige - stilen holdt hun da hun blev udenrigsminister under Obomber.
SOm europæer er der al mulig grund til a frygte for, hvad hun kan finde på i forhold til Rusland, hvor hun har lovet hårdere sanktioner, og hvor det må antages (?), at hun vil forsætte NATO's sindsyge og livsfarlige pres på de russiske grænser. Det kan være flere udstationerede soldater i Baltikum, flere fællesmanøvrer med Ukraine og Georgien, samt andre tidl. Sovjet-republikker.

Trump derimod, har sagt, at han godt kan finde ud af at lave "forretninger" med Putin. Ikke fordi det lyder meget bedre, når de to bisser stikker hovederne sammen, for at dele rovet mellem sig, og aftale om hvem der kører med klatten i hvilke interessessfærer. Det kan så bl.a. betyde, at vesten fudstænidg trækker sig ud af Syrien, og siger, at det er jeres område.
Da Trump er politiske idiot, og ikke aner en brik om hvad der sker udenfor landets grænser, så vil han være e nemt offer for sine rådgivere, og det så dem der skel ses på: Hvem er de, og hvilken dagsorden kører de efter. Her er det kommet frem, at nogle af dem har ret gode relationer til folkene omkring Putin, men også, at andre har været involveret i den vestevendte Maidan-"revolution" i Ukraine. Billedet er altså ret broget, mudret.
På ét punkt er Trump ligeså krigerisk som Clinton, nemlig i forholdet til Kina, hvor Kinas baseopbygning i det sydkinesiske hav, anses for at være en trussel mod den amerikanske interessessfære. Så det kunne da være, at Putin kunne overtales til at være med til at inddæmme Kina.

Vibeke Rasmussen (18:20)

Du må mene om mig, hvad du vil - og det gør du øjensynligt allerede til overmål.

Jeg kan ikke gøre for, at du ikke kender Wagners 'Niebelungenring', hans store cyklus af fire operaer, der skildrer kapitalismens undergang. Den handler om guders/menneskers begærlighed efter guld og magt, som undervejs tvinger dem til at tilsidesætte alle moralske normer og endda - i Wagners regi - til at slå sine egne børn ihjel. Derfor er denne kultur dømt til undergang, men Wagner lader et lille vindue stå åben for, at der bagefter kommer en ny kultur, der ikke gentager fejlen.

Sådan kan man dramaturgisk læse Oliver Darcy's tekst. I stedet for at starte med konklusionen - som mange mainstreammedier har for vane af hensyn til dovne læsere - så spinder han en historie, hvis uhyrlige mening først gradvist bliver synlig. Lige som en græsk tragedie.

Og ja, jeg kendte ikke forfatteren i forvejen (så ville jeg jo netop heller ikke have haft den omtalte 'læseoplevelse'), lige som jeg ikke havde et ganske afklaret forhold til de øvrige højrefløjs-figurer, han inddrager. Det bliver klart under læsningen, og det behøver jeg skam ikke dig til at finde ud af.

Jeg ved ikke, om jeg 'præcist i teksten' kan pege på, at det dæmrer for mig. Det gør det sådan set hele vejen fra starten, men den græske tragedies 'point of no return' er nok afsnittet om "Parti og medier i symbiose". Her bliver det for alvor klart, at den republikanske strategi kollaborerer.

Og så har jeg - til glæde for dem, der ikke tidligere har set min henvisning til trumpismens idéhistorie - endnu en gang vedlagt en henvisning. Pænt og nydeligt og uden den fjerneste arrogance.

Philip B. Johnsen, Christian Nymark og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

arne lund
11. september, 2016 - 19:21
"På ét punkt er Trump ligeså krigerisk som Clinton, nemlig i forholdet til Kina, hvor Kinas baseopbygning i det sydkinesiske hav, anses for at være en trussel mod den amerikanske interessessfære. Så det kunne da være, at Putin kunne overtales til at være med til at inddæmme Kina."
Nu kommer så tilsyneladende Putin lidt på tværs af Trump:
http://blogs.rediff.com/mkbhadrakumar/2016/09/11/russia-china-military-t...

Jens Thaarup Nyberg

Tager jeg fejl, eller er følgende ikke artiklens konklusion, selvom det er sat som abstrakt, først i teksten.
"At Donald Trump kunne blive republikansk præsidentkandidat, skyldes i vidt omfang, at USA’s nye konservative medier tog ham til sig – og dermed begik ’forræderi’ imod det samme republikanske establishment, som havde gjort dem til så stærk en faktor i påvirkningen af den amerikanske politiske opinion"
Men derfor kan man selvfølgelig udmærket nyde musikken, der følger, for sin egen skyld.

Mihail Larsen
11. september, 2016 - 11:24
" ... amerikanske arbejdere, der vil lægge deres fremtid i hænderne på en mand og et parti, der er hovedansvarlig for deres elendighed. Sådan agerede en stor del af de tyske arbejdere også i begyndelsen af 1930’erne, og vi kender resultatet."
Hvad havde du forestillet dig de ellers skulle, og stemmer den forstilling da overens med forholdene og mulighedererne.