Læsetid: 7 min.

Den smilende dræber lander i London

Med Borat-engelsk og tegneserieværdig slagkraft er Gennady Golovkin på få år gået fra at være kultfigur til i dag at være boksesportens mest frygtede fighter. I aften er han på udebane mod engelske Kell Brook i London
Gennady Golovkin (t.v.) i anden runde af titelkampen i mellemvægt sidste år mod David Lemieux i  Madison Square Garden i New York.  Golovkin vandt i ottende runde. Hans store force og kendetegn er slagkraften.

Rich Schultz

10. september 2016

Det var Daniel Geales bedste øjeblik i kampen mod Gennady Golovkin. Med streg under øjeblik.

Da der resterede 30 sekunder af tredje runde, dukkede Geale sig for et jab, og landede dernæst sin bedste højre på kindbenet af Golovkin. Men et sekund senere lå Geale selv på kanvassen.

I realtid gik det for hurtigt til, at man rigtigt kunne opfange, hvor spektakulært det var. Kun i superslow kunne man se, hvad der var sket.

At i samme moment, som Geale ramte Golovkin på kindbenet, fyrede kasakheren en højre på næsen af Geale, der blot nåede at beundre sin egen træffer i et splitsekund, før han selv var knockoutet.

Sådan går det, når man er ringen med Golovkin, verdensmesteren i mellemvægt fra Kasakhstan, der i aften forsvarer sine titler i en tætpakket O2 Arena i London.

Truglede om lov til at stoppe

GGG, som han kaldes, slår folk ud. Brutalt og med en dominans, der begejstrer boksefans, som få andre har gjort det, siden en ung Mike Tyson jog skræk i sine modstandere og alle andre i 1980’erne.

Rækken af Golovkins GIF- og Youtube-værdige højdepunker er allerede lang. Få kan glemme det hule klask, der lød, da Golovkins venstrehånd plantede sig i siden på Matthew Macklin og brækkede hans ribben og knockoutede ham.

Da Brooklyn-brawleren Curtis Stevens i 2. runde blev slået i gulvet af Golovkin, rejste han sig tøvende med øjne så store som tekopper og et udtryk, der er blevet genstand for tusinder af internetmemes.

I de afsluttende sekunder af Golovkins destruktion af Gabriel Rosado kunne man høre Rosados træner, Billy Briscoe, trygle Rosados lidt for modige far om tilladelse til at kaste håndklædet i ringen: »I’m gonna stop it man, your son’s gonna die«.

Det er den styrke og det rygte, som engelske Kell Brook i aften er oppe mod i London. Kell Brook er rykket to vægtklasser op i forsøg på at fravriste Golovkin kronen i mellemvægtklassen, der traditionelt kun overgås af sværvægt som sportens glamourdivision.

Alle giver Brook credit for hans mod, ganske få giver ham en reel chance for at vinde. Ikke at ubesejrede Brook ikke er en bokser i verdensklasse. Det er han. Men i Golovkin møder han en mand, der på få år har tryllebundet boksesporten.

Selv de kampe, hvor Golovkins modstander ikke er meget mere end et rituelt offer, er man nødt til at se, hvad der sker. Det er opvisning, som når Messi, Suarez og Neymar møder blød spansk mellemvare. Sport, ikke for konkurrencens skyld, men for perfektionens.

Gennady Golovkin vs Kell Brook

Golovkin er verdensmester i mellemvægt, Kell Brook er verdens bedste weltervægter og rykker to vægtklasser op for at udfordre Golovkin.

Tilsammen bringer de 71 sejre og 57 knockouts med sig i ringen i London. Ingen af dem har tabt.

Vægtgrænsen i mellemvægt er 72,5 kg. Indvejningen foregår en dag før kampen, på kamptidspunktet vejer bokserne typisk 3-7 kilo mere end ved indvejningen.

Zlatan ser med

Som amatør vandt Golovkin 345 kampe og tabte kun fem. Som professionel har han bokset og vundet 35 kampe, 32 på knockout. Det er otte år siden, en modstander sidst gik tiden ud mod ham, og han har aldrig været i gulvet.

Efter en ujævn start på karrieren tog Golovkins professionelle tilværelse fart, da han flyttede til USA’s vestkyst og ansatte Abel Sanchez som træner.

Sanchez forfinede Golovkins stil med den mexicanske legende Julio César Chávez som forbillede, og det var også blandt det mexicanske publikum, at Golovkin først blev en kultfigur.

Det er et fint udtryk for boksningens evne til at række på tværs af nationalitet og etnicitet, når man til Golovkins kampe ser hobevis af mexicanere i Mexicans for Golovkin-T-shirts, men i det seneste år har Golovkins star power bredt sig.

Han bokser i udsolgte arenaer på begge kyster i USA, billetterne til aftenens kamp i England røg på 11 minutter, og efter lokalderbyet i Manchester i eftermiddag flyver Wayne Rooney og Zlatan med privatfly til London for at opleve Golovkins big drama show.

For det er den anden side af Golovkins tiltrækningskraft. At han både på vej i ringen og fra det øjeblik, han igen har slået en modstander ud, altid er iklædt et ydmygt afvæbnende grænsende til fjoget smil. Med sit gebrokne engelsk og Borat-accent har han fået for vane at levere en række catchphrases. På forhånd lover han big drama show, sine modstandere omtaler han generelt som good boys.

Vendingerne opstod i mangel af bedre engelsk-vokabularium, men med sans for iscenesættelse har han taget dem til sig. Ligesom han trods det begrænsede ordforråd er i stand til ganske præcist at beskrive sin tilgang til sporten.

»This is not game. This is fight. I love fight

Boksemæssigt er Golovkins kendetegn slagkraften. Kritikere påpeger, at uden sin power ville Golovkin blot være en middelmådig bokser, men det er som at sige, at uden sin topfart ville Usain Bolt være en middelmådig sprinter.

Slagkraften er en del af sporten, men at Golovkin har så meget af den, skygger for, at han teknisk er formidabel.

En af dem, der har studeret Golovkin på tættest hold, er Steve Kim, en journalist bosiddende i Los Angeles, hvor han har tilbragt tid med både Golovkin og hans træningspartnere i den faste træningslejr ved Big Bear Lake i højdedragene øst for Los Angeles.

»Hvis man tror, han kun er en puncher, ved man ikke, hvad man ser på. Teknisk gør han næsten alt rigtigt, hans timing og sans for distance er fremragende. Benene er det vigtigste i boksning, og når jeg taler med andre boksere, der har været i ringen med Golovkin, så forklarer de, at det er ligesom at blive kvalt. Uden selv at bruge særlig meget energi er han i stand til hele tiden at lukke distancen, og så er det ikke kun hans power, der er problemet, men også præcisionen«, siger Steve Kim til Information.

Golovkins ydmyge og fjollede persona uden for ringen er i en vis grad et skjold, han iklæder sig for at kravle over sprogbarrieren, ifølge Steve Kim.

»Man skal ikke forveksle hans venlighed med svaghed. Han tørster efter at være i kamp. Han kan ikke bare lide det, han elsker det. Han ser de her år som frugten af alt det arbejde, der er gået forud. Han nyder det, træner stadig hårdere end alle andre, og når han bokser nu, så er det ikke kun for at vinde, også for at underholde.«

Mere modigt end klogt

Den indstilling står i kontrast til Floyd Mayweather, der frem til sit karrierestop i 2015 havde været boksesportens største stjerne i 7-8 år. Mayweather var et defensivt geni, men ikke underholdende, og sidst i karrieren var han temmelig selektiv i valget af modstandere.

Da Mayweather med adskillige års forsinkelse i 2015 endelig var i ringen med og besejrede fillipinske Manny Pacquiao, mindede det mere om en høflig transaktion mellem multimillionærer, end den boksekamp, der blev markedsført som århundredets dyst.

Boksefans følte lede ved det hele, og Golovkin er mintpastillen, der i kraft af sin appetit på kamp har fjernet noget af den bitre eftersmag fra Mayweather-Pacquiao-fiaskoen.

Ligesom Golovkin har aftenens modstander, Kell Brook, de seneste år været så god, at det næsten har været en ulempe for ham selv, i den forstand at han har haft svært ved at lokke andre store navne i ringen.

Men modsat alle de mellemvægtere, som har tweetet lystigt om deres ønske om at udfordre Golovkin for så at galoppere fra kontrakten, så tøvede Kell Brook ikke, da han fik chancen. Det er mere modigt, end det er klogt.

»Hvis jeg var hans manager, havde jeg ikke rådet ham til at tage kampen,« siger Spencer Fearon, tidligere bokser og nu kommentator på Sky Sports, til Information.

Brook så døden i øjnene for et par år siden, da han kort efter at have vundet sin første VM-titel blev angrebet med en machete på en ferie på Tenerife og var ved at forbløde af kvæstelser i låret.

Måske er det fra den oplevelse, at han har opbygget tilstrækkelig dødsforagt til at udfordre den naturligt større Golovkin. Spencer Fearon er et levende bokseleksikon, men han kan ikke finde historiske paralleller, der kan give Kell Brook håb om at slå GGG.

»Når weltervægtere har haft held til at rykke op og slå en verdensmester i mellemvægt, har det været, fordi de fangede ham sent i karrieren. Men Golovkin er stadig på toppen, han er en destruktiv mand. Et strejf af hans slag ryster dig,« siger Spencer Fearon.

Mest af patriotisme giver Spencer Fearon Kell Brook 40 procents chance for at levere overraskelsen. Bookmakerne giver Brook omkring 16 procent, Golovkin giver ham ingen.

Ubekymret over jetlag ankom Golovkin først til England fra Californien søndag aften og gav interview til fremmødte journalister.

Med et smil og et udtryk midt mellem Fedtmules og en seriemorder erklæredes han sig med sit klodsede men koncise engelsk klar til at levere nok et big drama show.

»I’m ready for street fight. Like crazy fight

Det lover godt for Rooney og Zlatan og tv-seere, knap så godt for Kell Brook.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu