Læsetid: 4 min.

’Tidsånden er kommet os i møde’

»De unge stemmer blåt, og demografien i København ændrer sig, så vi får ressourcestærke nye borgere, som er mere blåt orienterede i de nye boligområder ved Teglholmen, det nye Nordhavn og Ørestad. Det vender ikke i morgen, men vi har en langsigtet ambition om, at de blå kommer til at fylde mere på rådhuset«
Cecilia Lonning-Skovgaard væltede onsdag aften Københavns børne- og ungeborgmester Pia Allerslev af posten som spidskandidat for Venstre ved næste års kommunalvalg.

Cecilia Lonning-Skovgaard væltede onsdag aften Københavns børne- og ungeborgmester Pia Allerslev af posten som spidskandidat for Venstre ved næste års kommunalvalg.

Ivan Riordan Bool

24. september 2016

Hvordan vil din politik adskille sig fra Pia Allerslevs?

»Den vil være mere tydelig på den borgerligt liberale linje. Så det i højere grad bliver italesat, hvilke mærkesager vi kæmper for.«

Pia Allerslev har sagt, at det vil skade jeres opbakning til kommunalvalget at skifte spidskandidat lige før, hvad tænker du om det?

»Jeg synes, det er et nonsens argument. Vi har en demokratisk proces, hvor vi hvert fjerde år sætter holdet. Og det gør man i sagens natur et eller halvandet år før kommunalvalget. Jeg har 14 måneder inden næste kommunalvalg, så jeg har rigtig travlt med at præsentere mit politiske projekt. Jeg kan bare ikke se, at vi rent praktisk kunne have gjort det meget tidligere.«

Københavns Kommune har blandt andet lige indført kompensationspakker, der skal modvirke kontanthjælpsloftet. Er København i virkeligheden den stærkeste opposition, der findes mod Venstreregeringen?

»Det, tror jeg, du kan have ret i. Der foregår et intenst lobbyarbejde især fra Enhedslisten og SF på Københavns Rådhus, hvor det vælter ud med forslag, som sigter på at afbøde og modarbejde de ting, der kommer fra regeringen. Jeg tænker, det er noget pladder. Der er en national lovgivning, og den skal vi bakke op omkring.«

Nogle ser dit projekt om at føre mere ideologisk venstrepolitik som dødsdømt, fordi København er så rød. Hvad tænker du om det?

»Dødsdømt er et dramatisk ord at bruge. Historisk har Venstre aldrig været så populære som ved kommunalvalget i 2001, hvor man red med på bølgen med Anders Fogh, og Martin Geertsen og Søren Pind stod i spidsen for en meget liberal linje. Og tidsånden er kommet os i møde: De unge stemmer blåt, og demografien i København ændrer sig, så vi får ressourcestærke nye borgere, som er mere blåt orienterede i de nye boligområder ved Teglholmen, det nye Nordhavn og Ørestad. Det vender ikke i morgen, men vi har en langsigtet ambition om, at de blå kommer til at fylde mere på rådhuset.«

I kommunalpolitik er der en stærk tradition for at partierne laver forlig på tværs, og det har Pia Allerslev været dygtig til. Er det ikke en god ting?

»Jo det er en god ting at sidde med ved bordet og få så meget indflydelse som muligt.«

Så den stil kommer du til at videreføre?

»Jeg skal ikke ind som kamikazepilot, der ikke vil samarbejde med nogen. Jeg vil i første omgang gerne styrke samarbejde mellem de blå og med de radikale, men jeg kan også godt tælle mandater, og skal man have store ting igennem, skal man samarbejde. Sådan har jeg også arbejdet i de fagudvalg, jeg har siddet i de sidste otte år.«

Tror du på et borgerligt magtskifte i København om fem år?

»Fem år kan godt være for tidligt, men det må bestemt være en langsigtet ambition at hive magten over på borgerlige hænder.«

Hvis du skal være borgmester, hvilken post har du så kig på?

»Ingen tvivl om, at borgmesterposten for teknik og miljø, er der, hvor er der mest magt og indflydelse, hvor man kan præge byens udvikling. Men ellers er beskæftigelses- og integrationsposten også et fantastisk spændende område, hvor man kan føre blå real- og blå værdipolitik.«

Hvad er de tre vigtigste sager i København i de kommende år?

»For det første en vækstagenda. Vi vækster slet ikke nok i København i forhold til andre regionale knudepunkter. Så vi skal prioritere erhvervslivet og sikre os, at de gerne vil være i København, så vi får penge i kommunekassen til at videreudvikle byen.«

»Og så skal vi have lavet en samlet trafikplan, hvor vi både prioriterer gående, cyklister, biler og offentlig transport. Men der er kun den plads, der er. Så vi skal se på, om vi skal have bilerne under vejen på underjordiske parkeringspladser eller skubbe på for at få finansieret en havnetunnel, så vi kan få ledt trafikken uden om byen.«

»Og så er der integrationen. Det handler om at komme tilbage til kerneopgaven, hvor folk, der kommer hertil, skal lære dansk, have uddannelse og et job. Vi skal have dem ud på arbejdspladserne frem for at sidde i håbløse projekter, hvor de kun snakker med hinanden og ikke kommer videre. Den anden del af integrationen handler om radikalisering. Vi har miljøer og moskeer rundt omkring i byen, hvor vi ikke ved, hvad der foregår, men vi kan se, at der bliver rekrutteret syrienskrigere, og at de ’ensomme ulve’ kommer ud af de miljøer. Det skal vi have langt bedre styr på.«

Hvad giver dig håb?

»Tre ting: min familie, min livserfaring som fortæller mig, at man altid kommer op igen, og min kristne tro.«

Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg ville gerne blive 100 år og leve fra 1890 til 1990. Så havde man oplevet både to verdenskrige, Den Kolde Krig og Murens Fald, og kunne dø lykkelig ved tanken om at der nu ville blive fred og frihed, samhandel og liberalisme.«

Hvilken sang burde alle høre?

»Simon and Garfunkels ’Cecilia’.«

Hvornår mærkede du, at du blev voksen?

»Jeg mærkede, at jeg blev voksen, da jeg blev mor til mit første barn i april 2008. Dagen efter lå jeg på sygehuset og læste på tekst-tv, at Søren Pind trak sig fra borgerrepræsentationen. Jeg var suppleant for ham. Det var sådan, det hele begyndte.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En bemærkning til - "Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?
»Jeg ville gerne blive 100 år og leve fra 1890 til 1990. Så havde man oplevet både to verdenskrige, Den Kolde Krig og Murens Fald, og kunne dø lykkelig ved tanken om at der nu ville blive fred og frihed, samhandel og liberalisme.«"
Hvad mener hun med det???? - Det var da i dette tidsrum at der blev mere lighed i vort samfund. Hvorfor ønsker hun at leve her ? - er det fordi hun mener at denne udvikling er stanset og uligheden igen får gode vilkår?