Læsetid: 9 min.

’Hvis en ung landmand spurgte mig til råds, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare’ 

Dennis og Karin Jensen gik sidste år konkurs med deres svineproduktion på gården Birkelund. Nu passer de gården for banken, indtil der kommer en køber, og de bliver opsagt. Nedturen er barsk, men de kan se lys for enden af tunnelen. Værre er det for dansk landbrug, mener de 
For Dennis Jensen var landbruget en drøm fra drengeårene. For Karin kom drømmen gennem livet med sin mand, men for dem begge har det udviklet sig til et økonomisk mareridt.

For Dennis Jensen var landbruget en drøm fra drengeårene. For Karin kom drømmen gennem livet med sin mand, men for dem begge har det udviklet sig til et økonomisk mareridt.

Tor Birk Trads

10. september 2016

Markerne strækker sig over 140 hektar i det smukke landskab mellem Randers og Viborg. Langt det meste af årets høst af raps og foderkorn er i hus.

I den store stald med granitrøde vægge dier pattegrise hos mange af bedriftens 900 søer. På græsmarken nær stuehuset går en håndfuld får og lam. Her er ni høns, en hane, en hund, to kaniner og et marsvin. At se til et veldrevet dansk landbrug.

Det hele er bankens.

På gården Birkelund ved den lille by Hammershøj holder svineproducent Dennis Jensen til med sin hustru Karin og de tre hjemmeboende af parrets i alt fem børn. Men de gør det på lånt tid.

Den 30. oktober sidste år måtte Dennis med en gæld i bedriften på 42 mio. begære sig selv konkurs. Banken havde pludselig lukket for kreditten, og der var ikke længere nogen vej frem.

Så nu er Dennis ansat af banken til at passe grisene og drive produktionen videre, indtil den dag banken har fundet en køber til Birkelund, og familien derfor må ud. Salgsprisen er sat til 31 mio. – der har været fire at kigge på bedriften, heraf kun én seriøst interesseret, men det blev ikke til noget.

Læs også: Landmandens livsdrøm ender i konkurs

»Jeg ønsker ikke for min værste fjende nogen sinde at komme til at opleve det her. Det har været rædselsfuldt,« siger Dennis i en samtale ved køkkenbordet, hvor Karin har sat kaffe og sodavand frem.

Historien om Birkelund er en triviel historie fra det moderne danske landbrug, hvor især svinebønder og mælkeproducenter for tiden giver op på stribe, og hvor årets høst oven i købet tegner dårligt.

»Der er rigtig mange, der knækker halsen i år,« spår Dennis.

For ham var landmandslivet en drøm fra de helt unge år.

»Min far arbejdede ved landbruget, og det har jeg altid haft lyst til også at gøre. Så jeg begyndte i en tidlig alder at spare op og tog efter 10. klasse landbrugsuddannelsen. Så mødte jeg Karin, og vi blev enige om at prøve at købe et landbrug.«

Karin bryder ind:

»Jeg har altid villet bo i byen, og jeg skulle aldrig, aldrig giftes med en landmand. Men jeg er kommet til at holde af landbruget – bare ikke de sidste par år.«

Gården, opført i 1930, købte de i 1999, og efterfølgende 180 søer.

»Det med at køre i marken har altid været min store lidenskab, og jeg troede i starten, at vi skulle have ren planteavl. Men det holdt ikke, så vi måtte have nogle grise på. Grisene har været et nødvendigt onde for at få tingene til at hænge sammen – det lykkedes så alligevel ikke,« konstaterer Dennis.

Hvis bare forbrugeren ville give en krone mere for et pund kød i Bilka, og den krone gik til landmanden, så ville alle landbrugets problemer være løst, siger Dennis Jensen.

Tor Birk Trads

De mange opgaver

Den oprindelige staldbygning ved Birkelund var nedslidt og for lille, og i 2008 tog Dennis og Karin en dyb indånding og påbegyndte for lånte penge opførelsen af den nuværende store stald med moderne fodrings- og andre systemer til en pris af godt 13 mio.

Dertil kom indkøbet af mange flere grise, så man kunne bevæge sig frem mod de nuværende 900 søer og høste de stordriftsfordele ved produktionen af 27.000 smågrise årligt, som det skulle indebære.

Men stordriften havde sine omkostninger. Karin og Dennis måtte ansætte en driftsleder og flere medhjælpere, og det har ikke været problemløst.

»Specielt jeg har det sådan, at jeg ser det bedste i folk, indtil det modsatte er bevist. Det har nok snydt os lidt,« siger Karin og fortæller om driftslederen, der fuskede med papirerne og kom til at koste familien rigtig mange penge, før han blev gennemskuet og opsagt.

Birkelund har på anbefaling fra kolleger haft unge rumænere ansat, der ifølge parret troede, at man bliver millionær af at arbejde i dansk landbrug og derefter levede med dyre indkøb, indtil deres økonomi brasede sammen, og Karin og Dennis måtte afskedige dem.

»I dag har vi tre kvindelige medhjælpere i alderen 19 til 51 – to danske og en ukrainsk – og det er det bedste hold, vi nogensinde har haft,« siger Karin.

Men selv når det går godt, er det en udfordring at have ansatte. Der er papirarbejde og omsorgsarbejde, der er mange måltider og kander kaffe, der skal laves, og der er brug for lederevner.

»Vi har tit talt om, at Dennis burde tage et lederkursus, men sådan noget koster jo 15.000 kr.«

Det bedste, Dennis ved, er at være på plads i den røde traktor med en kop kaffe inden for rækkevidde. Men at passe et større, moderne svinebrug kræver en hel masse andet end arbejdet i marken og med dyrene. Man skal på én gang også være personalechef, indkøber, bogholder, håndværker og mere til.

»Du skal lave alt mulig andet end at passe jorden og dyrene. Der er planlægning, indkøb, budgetter til banken, regnskaber, skemaer fra myndigheder og regninger, der skal betales. Det er bare blevet værre og værre. Jeg elsker at arbejde i landbruget, men jeg kommer ikke til at savne at åbne computeren, møde en foderregning og spekulere over, hvordan vi skal betale den og derefter terminen,« siger Dennis.

Hans mobiltelefon ringer mange gange og illustrerer, at der, selv hvis man blot er ansat af banken og fritaget for ejeransvaret, er masser af nødvendige bureaukratiske opgaver, når man forvalter en stor landbrugsbedrift.

Tor Birk Trads

Samvittigheden er ren

Gældsætningen i forbindelse med etableringen af den moderne stald og indkøbet af de mange søer faldt sammen med finanskrisens start.

»Slagterierne har hele tiden sagt ’Nu stiger svineprisen, nu skal I bare se, det bliver bedre nu’, og de har lavet årsprognoser, som vi faktisk kunne lægge fornuftige budgetter efter. Men efter tre-seks måneder har de hver gang nedjusteret prognoserne. Og Ruslandskrisen har de slet ikke kunnet håndtere,« siger Dennis med henvisning til Ruslands stop for import af bl.a. dansk svinekød i konsekvens af Ukraine-konflikten.

»Hvert år vores bedrift har givet underskud, har det skullet lægges oven i gælden, som altså er endt på 42 mio.«

Og sidste efterår sagde banken altså nej, Dennis måtte indgive konkursbegæringen, og gården blev sat til salg. »En rationel og strømlinet produktionsenhed med høj besætningsstatus,« som der fortsat står i salgsannoncen.

»Selvfølgelig er det mit ansvar, men vi har fået at vide, at det ikke er fordi, vi ikke har været dygtige landmænd. Vi har aldrig været ude at købe dyr jord, som andre gjorde op til krisen. Vi har ikke været ude i rente-swap, vi har ikke bygget nyt stuehus, og vi har haft en beskeden bil. Men vi har fem børn, og det kræver noget mælk og noget rugbrød, så vi har et stort privatforbrug,« forklarer Dennis.

»Samvittigheden er ren, men psyken har fået et ordentligt knæk.«

Tor Birk Trads

Mareridtet

Med konkursen følger, at Dennis med en måneds varsel kan opsiges som forvalter, og at familien med tre måneders varsel må forlade Birkelund, hvis gården sælges.

Dertil er fulgt en aftale med banken om gældssanering, der indebærer, at der i tre år dikteres snævre grænser for, hvad familien må bruge på husleje, forsikring, mad, tøj, medicin, bil etc. – alt hvad de måtte kunne tjene derudover, skal gå til banken som afbetaling på familiens gæld, der ventes at lande på de 42 mio. minus beløbet fra salget af gården, dvs. en slutgæld omkring 11 mio.

»Jeg gætter på, at vi bliver i stand til at betale 50-100.000 tilbage. Vi bliver spændt hårdt for i tre år, men derefter eftergives resten af gælden, og vi kan begynde på en frisk. Det er sådan set et godt system,« mener landmanden.

Men de menneskelige omkostninger før, under og efter konkursen har været store.

»At åbne sin computer hver dag og frygte, at nu ligger der en opsigelse og besked om, at vi har tre måneder til at pakke 17 år ned og forlade stedet – det har redet mig som en mare, og jeg troede, jeg skulle blive tosset af at spekulere. Jeg kunne simpelthen ikke holde til det, så det er endt med, at vi har måttet leje et lille hus inde i byen, så jeg ved, at vi har tag over hovedet,« siger Karin.

Hun og Dennis har taget imod et tilbud fra rådgivningsselskabet LMO om at deltage i en såkaldt erfa-gruppe for landmandspar i samme situation.

»Det har reddet os at kunne tale med andre i samme situation. En helt fantastisk hjælp,« siger Karin.

Der er typisk seks-syv konkursramte par i en sådan samtalegruppe, og der er indtil nu igangsat 19 grupper rundt om i landet – det vidner om landbrugskrisens menneskelige omfang.

Tor Birk Trads

Kineserne vil lure os kunsten af

Livsdrømmen for familien på Birkelund er bristet, men de skal nok komme igennem krisen, siger de. Både Dennis og Karin er begyndt at kigge efter nye job som lønmodtagere. Værre er det for dansk landbrug, mener Dennis.

»Hvis der kom en ung landmand og spurgte mig, hvordan han skulle gøre, og hvad jeg ville råde ham til, så ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare.«

»Der er ingen unge landmænd, der kan overtage en gård som vores. Hvor finder du lige 31 mio. kr., hvis du er 25 år? Jeg tror, ejerne i fremtiden bliver nogle selskaber, pensionskasser eller lignende,« siger Karin.

»Jeg tror ikke, der vil være landbrug i Danmark på sigt,« replicerer Dennis.

»Det hele forsvinder nok ikke på 10 år, men om 50 år er der ikke noget tilbage, det tror jeg ikke på. Nogle gider ikke mere, andre kan ikke mere.«

Dertil må man ifølge svineproducenten regne med, at østeuropæere, kinesere og andre, som køber gode danske avlsdyr og bagefter af os lærer at passe grise, vil drage fordel af deres landes billige arbejdskraft og efterhånden erobre markedet.

Man har ifølge Dennis glemt at værne om dansk landbrug.

»Det er, som om det skal bekæmpes,« siger han og nævner de mange kontrolbesøg fra veterinær- og miljømyndigheder, arbejdstilsyn m.fl. og de mange krav om dokumentation af alt, hvad landmanden foretager sig.

»Man kan godt miste glæden ved at være landmand, når man sådan føler, man bliver anklaget for alverdens ting.«

Forbrugernes ansvar

Forbrugerne har deres del af ansvaret for, at det går, som det gør.

»Hvis bare forbrugeren ville give en krone mere for et pund kød i Bilka, og den krone gik til landmanden, så ville alle landbrugets problemer være løst. Det er da tankevækkende, at fødevarer skal koste så lidt som muligt, mens folk gerne giver 15 kr. for en halv liter kildevand. Eller – undskyld jeg siger det – giver rigtig mange penge for en avis.«

Adspurgt, om det ikke snarere er den hidsige globale konkurrence, der presser og knækker så mange danske landmænd, og om ikke man bør stille om til mere hjemmemarkedsproduktion, siger Dennis:

»Det tror jeg ikke på.«

Han og Karin har dog hørt fra bekendte om det norske landbrug, som angiveligt består af mindre bedrifter med overgrænser for antallet af dyr, er meget mere baseret på at levere fødevarer til hjemmemarkedet, og som siges at sikre de norske bønder en god afregning og dermed en sund økonomi.

Læs også: I tre generationer er vi blevet født i det stuehus, om lidt er gården rabundus

»Det ville da være genialt at gøre som dem. Men så ville der nok ikke være plads til alle vores landbrug. Men det er der jo heller ikke nu.«

Familien på Birkelund er ved at indstille sig på, at svineproduktion og landbrug for deres vedkommende hører fortiden til.

Når gården er solgt, gældssaneringen overstået, og de ikke længere er sat under administration, drømmer de om at finde en nedlagt landbrugsejendom, hvor de igen kan få lidt luft og grønt omkring sig, og børnene kan have de dyr, de holder så meget af.

»Vi ved nu, hvad vi vil i fremtiden. Men vi ved jo ikke hvornår,« siger Karin.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Viggo Okholm
  • Ruth Gjesing
Anne Eriksen, Viggo Okholm og Ruth Gjesing anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Det er helt fint, at disse svineopdrætsfabrikker går konkurs.

Allan Stampe Kristiansen, Hans Larsen, Hans Paulin, Lars Peter Simonsen, Torben Skov og Per Jongberg anbefalede denne kommentar

11 millioner i gældssanering er jo helt vildt! Hvad med om vi begynder at diskutere dette i stedet for SU, kontanthjælp, integrationsydelse, understøttelse og førtidspension. Hvor er dømmekraften henne hos disse landmænd? Hvad med alle dem, der mistede penge pga. bankkrak eller boligboble? Skal de så ikke også have gældssanering? Hvis en virksomhed ikke giver overskud, skal den afvikles hurtigst muligt, men her skydes skylden på bankrådgiverne og lave priser på kød og mælk. 7x19 konkursramte landmænd står der i artiklen. Hvis de får 10 millioner hver,
har 133 personer fået 1,3 milliarder. Det må da kaldes en høj understøttelse/kontanthjælp!

Mona Blenstrup, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Anders Hede, Kim Houmøller, Hans Paulin, Lars Peter Simonsen, Torben Skov, Karsten Aaen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Anni Jensen, landbruget får hvert år 10 miliarder i tilskud. Betalt af skatteyderne.

Da disse milliarder skal holde bønderne glade så de vedbliver at stemme på Venstre (og nu også LA som har fået BL til at formulere deres landbrugspolitik) - er regeringen nødt til at stramme op på alt andet. Da Løkke så gerne vil være politiker og helst statsminister, vil der ikke blive taget hul på en diskussion om landmænd og deres overførselsindkomster.

Mona Blenstrup, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Per Torbensen, Hans Larsen, Hans Paulin, Lars Peter Simonsen, Torben Skov og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Svaret er da vel helt simpelt, kaere Hr. Landmand: Producer andre varer, f.eks. bio eller lignende, kunderne ligger vist paa lur, og da loekkemaendene sikkert gerne vil fortsaette med den omfattende statsstoette ... ja, hvor svaert kan det saa vaere.

Et glimrende alternativ til en fortsatte oedelaeggelse af naturen,og produktion af varer, som kundzerne vel ret beset slet ikke har godt af. Eller hvad synes du Hr. Landmand ?

I det mindste lyder Dennis ikke som bæredygtigt landbrug. Der er rent faktisk ræson i hans snak om norsk landbrug og produktion af fødevarer til hjemmemarkedet.

Mona Blenstrup, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Jørgensen, Lars Peter Simonsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er nok det samme med landbrug som med andre erhverv/ arbejdspladser, det er de store, der klarer sig - og resten tager tæskene. Selvfølgelig med undtagelse af den støtte, man har modtaget i gennem årene, men det vil jeg ikke stille mig til dommer over, har ikke overblikket.
Der er til gengæld ingen tvivl om, at vi p.t. kører af h. til med denne regering og folketing som hovedregel.
Hæderlige mennesker efterlyses (jeg tror denne familie er det) i det hele taget - læg om - planteavl må være fremtidens nicheproduktion - hamp eller andre afgrøder, der kan omdannes (ikke majs eller alm.) og lad andre om at mishandle grise og mink...

Torben Skov, Ruth Gjesing, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Per Jongberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Anni Jensen, de 11 mioDKK er bankens tab - ikke statskassens, så det har absolut ingen sammenhæng med SU, integrationsydelse osv! Og din beregning på hvad landmændene har fået "udbetalt" er også meningsløs. Folk får jo ikke penge i hånden fordi deres gæld bliver eftergivet.

Meningsløst vrøvl!

Torben Jørgensen

Problemet findes andet steds.

Det heder globalisering. Transport af fødevarer over lange afstand.

Billige fødevarer importeres af Bilka, Brugsen, LIdl osv. hvor productionsprisen er lavt pga. af uorganiseret bønder o. lign. hvor arbejdsforholdende er elendigt, lønen næsten ikke eksisterende, fremtiden kort, og så meget mere!

Jeg vil forslår at alle fødevarer som importeres hvor disse forhold eksistere skal tillægges et told svarende til det de samme fødevare havde kostede her i Danmark.

Ikke alene er der problemer med klimaforandriner pga de enorm mængder energi resurser til transport af alle dise fødevarer men der er et problem med "mellem handlerne" som scorer kassen ved unyttelse af slaveri lignende tilstande, disse varer er importet fra.

Vi skal altid have empati for folk, der knokler med det de kan efter bedste evne.

Derefter må vi diskutere hvornår vi er klar til at droppe ideen om at EU(ropa)skal drive landbrug, når det er et foretagende der kun overlever ved statsstøtte og holder de tredje verdens lande ude, som i modsætning kunne nå uendeligt langt op i økonomisk niveau fra deres niveau.

Der er ikke andre brancher vi ville acceptere det her, og det forunderlige er jo at landmænd ikke er speciel agtet på venstrefløjen mens højrefløjen hader store mængder statsstøtte, så der er en gåde af dimensioner at der ikke skerr noget. Det er desværre derhenne at for at håbe på realiteterne når alle politikerne, skal det først kollapse helt til stor gene for alle.

Mona Blenstrup, Carsten Mortensen, Torben Skov, David Zennaro og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Jørgensen

De trejde verdens lande skal brødføde sig selv og ikke i-landene!

Producere lokalt, købe lokalt, skabe lokal arbejdspladser! Stoppe klimaforandringerne!

Måske er der rigtig mange stemmer i Landbruget? Og når man fedter for Erhvervslivet i al almindelighed?
Ellers kunne det gå så sørgeligt, at Venstre måske begyndte at ligne C?
At påvirke EU, 3.die verdens lande og - vores egen andedam - er vist umuligt. Men alligevel, kunderne i butikken, altså os, kunne vælge kvalitet og at købe danske produkter om ikke så lokalt. det kræver så forenende kræfter, mediebevågenhed og friske ildsjæle!

Tror, at BL repræsenterer produktion i stor målestok uden anden interesse end indtjening på den absolut nemmeste måde, dvs. med de mindste omkostninger.
Det ligger så nok ikke i kortene, at almindelige landbrugsfamilier kan gøre sig gældende der.

@Jens Winther. Min tidligere bank, Morsø Sparekasse gik konkurs pga. deres udlån til landmændende. Landmændenes gæld overgik til staten. Selvfølgelig er der ingen, der får penge mellem hænderne. Dem har de jo allerede brugt.

Dem der driver industri landbrug er de egenlige skurke, altså de banker der villigt lånte ud til de grådige bønder samt staten som hældte penge i en formålsløs produktion.

Var man blevet ved de små brug og undladt at centralisere landet på alle leder og kanter, havde vi i dag haft så stort et forspring i frembringelsen af høj kvalitets varer og havde været i stand til, ikke bare have mange arbejdspladser i verdens bedste landbrug, men også føde det meste af europa.

Danskerne har forsømt den rigtige vej for ussel mammon, så istedet for kvalitets produkter, produceres der kun tvivlsomt føde som gør danskerne syge og fede.

Vores politikkere er visionsløse og fatter ikke en brik og det har de aldrig gjort, de skabte "velfærd" hvor de skulle have skabt tryghed for den enkelte ved at udvikle de vigtige ting i livet, nærheden til produktionen af vores føde, bygningen af sunde huse, arbejde til alle og udvikling af viden.

Men ak, nu har tåberne på borgen ødelagt alt og der er faktisk intet tilbage at det der engang kunne kaldes den danske sjæl, landbruget er helt knust og i hænderne på storkapitalen som ikke har nogen interesse i danskeren, vi forrådt, voldtaget og plyndret.

@Jens Winther
Din retorik er noget skarpere, end din indsigt...
Bankers tab dækkes ikke ind af direktøren eller af direktionen, men af alle andres spareskillinger.
Når banker går konkurs er staten klar med skatteborgernes penge i form af bankpakker. Hvem der holder pengene i hånden hvornår, er aldeles ligegyldigt, det interessante er hvem der står med regningen.

"@Anni Jensen, de 11 mioDKK er bankens tab - ikke statskassens, så det har absolut ingen sammenhæng med SU, integrationsydelse osv! Og din beregning på hvad landmændene har fået "udbetalt" er også meningsløs."

Nå da og man tror så ikke at underskud dækkes ind af skattefradrag, altså indirekte skatteborgernes penge? Det er lige som da blæredygtig landbrug havde en direktør, der hårdnakket påstod at ingen danske skatteborgere betalte til landbrugs støtten for det gjorde EU!

Niels Ishøj Christensen

"Jeg tror ikke, der vil være landbrug i Danmark på sigt. Det hele forsvinder nok ikke på 10 år, men om halvtreds år er der ikke noget tilbage", siger Dennis Jensen, som er gået konkurs med en gæld til banken på 42 milioner kroner. I begyndelsen troede han på planteavl, men konkurrencen på det frie marked tvang ham ud i stordrift med 900 søer og en årlig produktion af 27.000 smågrise. Alligevel kom konkursen, overskuddet kom ikke. Til dette må vi spørge, skal vi fremover have en mangfoldighed af familiebrug, eller skal landbruget fremover drives af kapitalfonde, storbanker, selskaber og pensionskasser? Det mener Miljødemokratiet ikke. Inden resterne af det frie og selvstændigt drevne landbrug lukker helt ned bør der derfor handles hurtigst muligt og lovgives politisk . Miljødemokratiet foreslår at den danske stat ved de kommende års bølge af konkurser (p.t 2-3 om dagen) under hensyn til almenvellet eksproprierer de konkursramte landmænds jord og yder fuldstændig erstatning. Herefter må jorden ikke bortsælges, og de enkelte landmænd - som vedbliver at eje bygninger, stalde, anlæg mm - fortsætter driften som forpagtere på det danske samfunds fællesjord, først og fremmest med en produktion af sunde, økologiske til hjemmemarkedet. Det vil sikre mangfoldigheden og et dansk landbrugs bæredygtighed i pagt med fremtiden.

Selvejet på de store bedrifter er jo sat ud af spillet, så måske en total omfordeling vil kunne bringe mangfoldighed ind i det danske landbrug. Men det er en sej kamp, for de der hylder stordrift og deres organisationer vil bekæmpe dette med næb og klør. Selvom de ikke ejer noget af betydning selv.