Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg bare lade min datter synge sludder og vrøvl?

29. oktober 2016

Jonas

Min datter synger hele tiden men med de forkerte tekster både på dansk og engelsk.

Hun er 9 år og jeg synes på en måde, at det er helt ok, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at de af hendes venner, som kender sangene, må tænke deres.

Altså hun forstår tydeligvis ikke, hvad der bliver sagt i den originale sang, og så synger hun bare noget, som lyder derhenad.

Skal jeg rette hende hver gang? Vil nødigt tage sangglæden fra hende. Hun synger fint rent, i øvrigt, så det er der ikke problemer med.

Svar I:

En af tilværelsens opmuntringer er at høre børn synge, når de er rigtigt glade for at gøre det. At din datter synger det rene kaudervælsk, er da ligemeget.

Herregud, hun er kun ni år. Inden længe vil hun finde ud af, hvordan teksten skal synges rigtigt. Forhåbentlig går hendes sangglæde ikke tabt derved.

Hvad hendes venner kan mene om hendes sang, kan både du og hun springe op og falde ned på. En af de ting, det er vigtigt at bibringe børn, er, at det ikke er nogen nytte til, at man lever sit liv ud fra en opfattelse af, om andre  vil bifalde, hvad man gør.

Mange års gang på jorden har lært mig, at andre ikke er nær så interesserede i det, man laver, som man selv går og tror. Og skulle de endelig være interesseret, er de nok tilbøjelige til at tilgive, at man ikke rammer tonen efter alle kunstens noder. Og er de ikke – nå ja, så kan de have deres fordømmelse for sig selv.

— David Rehling

Svar II:

Det umiddelbart naturlige svar er jo at bekræfte dig i, at din kreative datter bare skal understøttes i sin udforskning af det musikalske uden at blive hæmmet af korrekseri. Men man kan da lege med spørgsmålet, om vores optagethed af det kreative kan gå for langt.

På min otteårige datters skole er der noget, der hedder ’børnestavning’, som ikke fandtes, da jeg var barn. Det består tilsyneladende i, at det ikke kan lade sig gøre at stave forkert.

Fra første sekunds kontakt med bogstaver høvler ungerne derudaf med den mest utrolige lydskrift, fuld af fejl og helt vildt sjov. »Komoglaos hyge,« stod der f.eks. på et stort stykket fastsnøret pap på vores altan en dag, jeg kom hjem fra arbejde. I love it.

Men det siges, at der faktisk er børn, der så aldrig lærer at stave. Heller ikke, når de er store, og det bliver pinligt. Og som derved på sin vis nægtes adgang til et lag af respekt i et voksenliv, som er dén forundt, der kender koderne. Det er vel det, der er faldgruben.

— Lotte Folke Kaarsholm

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu