Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvornår skal man rejse sig i bussen?

Moderne Tider
22. oktober 2016

Susan Knorrenborg

Født 1976. Informations debatdame. Efternavnet forpligter. Er med andre ord døbt til rollen som verbal slagssøster.

S, 28, København

I weekenden tager jeg bussen til kulturnatten i København. Den er voldsomt proppet, og jeg tager et af de sæder, der egentlig er reserveret til ældre og folk med børn.

Så stiller der sig en ældre herre ved siden af mig, og jeg er lidt i tvivl om, om jeg bør tilbyde ham pladsen, for gammel er han ikke. Jeg er i noget højere hæle end han og når frem til, at mine ankler er i større fare for at knække end hans, hvis bussen bremser hårdt op. Alligevel tilbyder jeg ham høfligt pladsen, men han svarer: »Det går nok,« og bliver stående.

Dilemmaet er altid: Hvornår er folk gamle nok til ikke at blive fornærmede over, at man tilbyder dem en plads. Denne gang var det toppet med overvejelsen over,  hvornår det er klogest at blive siddende af hensyn til sikkerheden.

Svar I:

Man er aldrig for ung til at blive behandlet pænt. Så hold dig ikke tilbage. Da jeg boede i USA, blev jeg konstant spurgt om ID, før jeg fik serveret alkohol. Det kunne man  da se som en kompliment, men jeg er mere optaget af at score patinapoint end af at ligne en teenager, så i min verden var det ikke ros. Men jeg valgte at tage det som et vidnesbyrd om lovgivers kærlighed til min lever, og så var det ok.

I dit eksempel er der jo også tale om omsorg, og det må man kun blive fornærmet over, hvis man virkelig har brug for lidt modstand fra verden.

Men egentlig er jeg mest optaget af at få dig til at hoppe i noget ordentligt fodtøj. De der høje hæle belaster din fod, dine ankler og din ryg, så længe du står oprejst – og dit kranium og dine tænder, når du rammer gulvet, fordi du ikke kan holde balancen.

Som en vis gammel dame engang sagde: Høje hæle tager man kun på, hvis man har et ordentligt mandfolk at hænge op ad – og han skal være så ordentlig, at man er ude på, at han hurtigt skal lægge en ned. Tilsyneladende havde du ikke det i kulturbussen, for så havde du ikke haft brug for et sæde … hjem og skift sko, søster.

— Susan Knorrenborg

Svar II:

Det nemme svar: Selvfølgelig skal du vige pladsen for ældre mennesker, og så er den ikke længere!

Mit svar: Du ligger under for to af tidens store forfaldsmyter: 1. Det er forfærdeligt, som vi behandler vores ældre i dag. 2. Høflighed i det offentlige rum er gået helt fløjten. Det her er guf for kulturpessimisterne. (Har Kristeligt Dagblad en brevkasse?)

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor ’ældre’ herren i bussen var. Men da du selv er i tvivl, vil jeg tro, at mimresæderne trods alt ikke var tiltænkt ham endnu. Og så kan jeg faktisk godt forstå, hvis han blev lidt fornærmet. Ingen gider at blive sat i bås på grund af alder.

Måske skal du i fremtiden have lidt mere tiltro til dine ældre medmennesker. Hav tillid til, at de selv kan sige til, hvis der er skred i den kunstige hofte.

— Jon Faber

Ps. Egentlig skal du slet ikke være så bange for at fornærme en gammel. Langt de fleste uhøflige mennesker, jeg har mødt i mit liv, har tilhørt ældre generationer. Så i værste fald har du blot gjort dit for at skabe lidt balance i regnskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et godt eksempel på at unge mennesker ikke kan forstå en kollektiv besked. Hvorfor sætter en 28 årig sig på en plads reserveret ældre og folk med børn. Måske der var andre ældre i den proppede bus, men de kunne ikke se der var en ledig siddeplads til dem. Der er ikke noget dilemma, men du har valgt at ignorere en kollektiv besked, fordi det passede dig at gå i uegnede (højhælede) sko.

Niels Duus Nielsen

"Langt de fleste uhøflige mennesker, jeg har mødt i mit liv, har tilhørt ældre generationer. "

Når man når en vis alder, bliver det nemmere at være ligeglad med, hvad andre mener om een. De unge mener jo alligevel, at man bare er en gammel nar, så hvorfor give dem identitetsproblemer ved ikke at leve op til deres billede f verden? Ved at sige tingene lige ud bekræfter man deres fordomme, så i virkeligheden gør man dem bare en tjeneste (en bjørnetjeneste er også en tjeneste) ved at bekræfte dem i deres flokmentalitet. Det er jo vigtigt med en identitet, når man er ung, derfor de høje hæle. Og når de unge selv bliver gamle, bliver de også ligeglade med, hvad andre mener om dem. Så der er faktisk balance i galskaben.

Måske svarede den ældre herre, at "det går nok", fordi det faktisk nok går, at en ung kvinde sidder ned, mens han står op. Mens den unge kvinde plages af skyldfølelser over, om hun mon nu gjorde det rigtige. Jeg vil holde ti stegte på, at den ældre mand syntes, at hun så sød ud, og derfor glemte alt om, at han havde ondt i knæet. Der er en grund til, at unge kvinder nyder visse fordele hos ældre mænd: De får os til at mindes vores egen ungdom, så vi helt glemmer nutidens besværligheder.

PS: Det hjælper at anlægge et langt, hvidt skæg, hvis man vil have en siddeplads i bussen. Så tror de unge nemlig at man er meget, meget viis, og det har de af en eller anden grund stor respekt for. Måske fordi de inderst inde godt ved, at det kræver mange års erfaring at blive så gammel, som os gamle mennesker er.