Læsetid: 8 min.

Dansk Folkeparti: Et helt normalt parti?

Messerschmidt-skandalen markerer et endegyldigt farvel til Dansk Folkepartis status som outsidernes oprørsparti. Og så viser sagen, hvorfor det er værre for partiet at blive beskyldt for pamperi end for nazisme
Festen kunne ikke blive meget større i Dansk Folkeparti, da vælgerne sidste år stemte nej til afskaffelsen af det danske retsforbehold. Partileder Thulesen Dahl er i disse ikke helt så glad for rampelyset

Festen kunne ikke blive meget større i Dansk Folkeparti, da vælgerne sidste år stemte nej til afskaffelsen af det danske retsforbehold. Partileder Thulesen Dahl er i disse ikke helt så glad for rampelyset

Carsten Bundgaard

22. oktober 2016

Det var en ualmindelig varm fredag i april 2007, da Danmark vågnede op til en vaskeægte politisk skandale. »Hyldede Hitler i Tivoli«, stod der med fede versaler på BT’s spiseseddel, og Morten Messerschmidt var pludselig i problemer.

Formiddagsavisen mente at vide, at den dengang 27-årige Dansk Folkeparti-politiker under en drivvåd frokost i Tivoli-restauranten Grøften både havde heilet, sunget første vers af »Deutschland, Deutschland über alles« og taget en 49-årig bakkesangerinde på låret.

Pressen kastede sig over Messerschmidt, som for en stund meldte sig ud af partiet. Og selvom det senere kom frem, at hans nazi-salut slet ikke var en ’hyldest’ til Det Tredje Rige, men bare en vittighed, var skaden sket. Det skulle man i hvert faldf tro.

Men bare et halvt år senere gik Dansk Folkeparti frem ved folketingsvalget, syv år senere slog Morten Messerschmidt alle rekorder med 465.758 personlige stemmer  ved Europa-Parlamentsvalget, og sidste år slog hans parti sin egen rekord, da de fik 21,1 procent af stemmerne ved folketingsvalget og blev landets største borgerlige parti.

Historien om den våde frokost i Grøften er på mange måder historien om Dansk Folkeparti: Der har været massevis af skandaler – Louise Frevert har kaldt muslimer for kræftceller, Søren Krarup har sammenlignet tørklæder med hagekors, Mogens Camre har sagt, at muslimerne bare venter på at slå os alle sammen ihjel – men ingen af dem har for alvor skadet partiet.

Indtil nu.

Normaliseringen

Den seneste uges afsløringer af forholdene omkring MELD og FELD er en anderledes slagkraftig sag. Den nu 35-årige Messerschmidt har blandt andet  brugt EU-penge til at betale for Dansk Folkepartis ’sommertogt’ på skonnerten Halmø og på hans personlige ven forsvarsminister Peter Christensens besøg i Strasbourg med kæresten. 

Denne gang anklages Dansk Folkeparti hverken for nazisme eller dårlig opførsel – det er meget værre:

»Messerschmidt beskyldes ikke for at være nazist, men for at være normal, og det er et meget større problem,« siger politisk journalist på Weekendavisen, Arne Hardis.

»De har levet trygt og godt i rollen som dem, der taler eliten midt imod. Folkets røst. Når dem i København havde glemt, hvordan tingene hang sammen, har Dansk Folkeparti været hele Sønderjyllands tillidsmand. Men alt, hvad de siger om frås og ’læg nu alle bilag frem’, kan nu kun fremkalde et kolossalt fnis. Nu træder de over tærsklen fra at være oprører til at være et klassisk magtforvalterparti,« siger Arne Hardis.

Det gav kun forbigående skrammer, da Morten Messerschmidt for otte år siden blev fremstillet som fuld og heilende ved en frokost i Tivoli. Det kan være langt mere alvorligt at blive taget med fingrene helt nede i EU’s kagedåse

Ulrik Hasemann
Det gamle protestparti er pludselig blevet lige så pamperisk som alle de politikere, de har tordnet imod.

Udover Messerschmidt-sagen har partiets kovending om Europol – hvor Kristian Thulesen Dahl nu ikke garanterer at anbefale et ja ved en fremtidig afstemning – fået anklager om ’vælgerbedrag’ og ’løftebrud’ til at svirre i luften. Flere kommentatorer taler nu om en normalisering af Dansk Folkeparti.

Siden Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl i 1995 brød ud af Fremskridtspartiet og grundlagde Dansk Folkeparti, har partiet har partiet haft et image som folkets røffel til københavnerparnasset.

Dansk Folkeparti er imod storbysnobberi og EU, imod multikultur og moderne kunst. Partiet er »de overflødiges oprør«, som forfatter Erik Meier Carlsen skrev i sin bog af samme navn fra 2000.

Men hvordan kan man være outsidernes oprørsparti, hvis man selv er søbet ind i magtens pamperi?

»Her efter 20 år er de kommet til at ligne de andre,« siger Karina Kosiara-Pedersen, som forsker i dansk politik og politiske partier på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Nu kan de ikke bare stå på sidelinjen mere og føle sig lidt renere. Det her gør dem til … hmm, kan vi finde et pænt ord for hyklere? ... dobbeltmoralske?«

Hykleri er værst

Og hvis der er noget, vælgerne hader, er det dobbeltmoral, fortæller Asmus Leth Olsen, som har forsket i politiske skandalesager på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Omfanget af en skandale afgøres nemlig ikke af, hvad en politiker gør – det handler om, hvem der gør det.

Hovedreglen er, at så længe politikernes udskejelser holder sig inden for vælgeres stereotype opfattelse af deres værdier og ideologi, så går det nok.

Liberal Alliances Joachim B. Olsen kan måske slippe af sted med en mindre skattesag, fordi han i forvejen taler dunder imod skattetrykket, men det kan Enhedslistens Pernille Skipper helt sikkert ikke.

Det er også værre for en Venstre-politiker at have rod i privatøkonomien end for en SF’er, for vælgerne opfatter Venstre som et parti, som går højere op i ordentlighed end SF.

Af samme grund ramte det socialdemokraterne Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt hårdt, da de satte deres børn i privatskoler, mens Venstres Eva Kjer Hansen ikke er blevet kritiseret for at gøre det samme.

Det er i den kontekst, man skal se sagen om MELD og FELD: Det er værre, at Dansk Folkeparti – et parti som i 20 år har tordnet imod EU-frås og Bruxelles-pamperi – nu bliver taget med fingrene nede i kagedåsen.

Morten Messerschmidt har endda skrevet en kritisk bog om EU’s pengefrås (med EU-støtte i øvrigt), og på landsmødet i 2014 beskrev partiets nuværende gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, sin opgave som nyvalgt parlamentariker således: »Sørg for, at de penge, der bliver brugt, bliver brugt ordentligt.«

Læs også: ’Der kommer nok et smæk fra vælgerne’

Dansk Folkeparti har også tidligere opfordret skiftende regeringen til at lægge alle bilag på bordet, når der har været kildne sager – DONG-sagen, Carl Holst-sagen, GGGi-sagen – men nu er det dem selv, der holder papirerne tæt til kroppen.

»Det er derfor, den her sag rammer Dansk Folkeparti så hårdt. Det lammer dem. Vælgerne straffer skandaler meget hårdt, når de har et element af politisk hykleri,« siger Asmus Leth Olsen.

Han gætter på, at sagen vil sætte sig spor i kommende meningsmålinger.

Torsdag bragte Jyllands-Posten en måling fra analyseinstituttet Wilke, som indikerede, at Dansk Folkepartis vælgertilslutning er vigende, og fredag viste en Epinion-måling for DR noget lignende – endnu et tegn på partiets ’normalisering’.

»Man kan roligt kalde det en normalisering. Med sagen om Messerschmidt – som ser ud til at ligge et sted mellem svindel og grov fusk – ryger deres politiske mødom, så det klasker,« siger politisk kommentator og direktør i tænketanken Kraka, Peter Mogensen.

»Hvor de var en teenager i 00’erne, er de nu et voksent parti. Det hører med til at leve livet som bærende parti, at der er brodne kar indimellem, og det betaler man for. Ligesom det kom til at koste de konservative uendeligt meget, at Hans Engell kørte ind i en betonklods,« siger Peter Mogensen.

Han bemærker også, at landets højreorienterede vælgere nu har fået et alternativ til Dansk Folkeparti, nemlig Nye Borgerlige, som  i meningsmålingerne ligger lige omkring spærregrænsen på 2 procent.

Kompromissøgende

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, mener ikke, at partiet nogensinde har kæmpet imod eliten. Tværtimod. Dansk Folkeparti er eliten.

»Jeg mener ikke, vi nogensinde har angrebet eliten, jeg ved ikke, hvor den myte er kommet fra. Jeg betragter mig selv som en del af eliten,« siger han.

»Det der kendetegner et elitært parti er, at de ikke længere interesserer sig for, hvad almindelige mennesker tænker og gør, og der er vi ikke endnu. Og der kommer vi – 7-9-13 – aldrig nogensinde hen,« siger Søren Espersen.

Kan man sige, I ikke længere har rene hænder og derfor ikke kan anklage eliten og det etablerede system for pamperi?

»Pamperi har ikke spor med eliten at gøre, det finder såmænd også sted blandt i de ufaglærtes fagforening, vil jeg tro. Alle er stort set pampere, lige så snart de er i en vis position. Altså, det vil ikke sige, at alle er papmere, men magten korrumperer, og det skal man være varsom med.«

Er I blevet et klassisk magtforvalterparti?

»Om vi er blevet et sat parti? Ja, det håber jeg da. For nu har vi været i marken i 20 år, og i de første år var der ikke ret mange, der lagde mærke til os. Men nu er vi blevet et stort parti med alt, hvad det indebærer på godt og ondt,« siger Søren Espersen.

Han er enig med de politisk kommentatorer: Sagen om Messerschmidt kommer til at gøre ondt på partiet.

»Jeg tror da i høj grad, vælgerne vil straffe os for det her. Men jeg tror, vi har en meget stor kerne af vælgere, som er meget loyale over for os.«

Men ikke alle er enige i, at Messerschmidt-sagen bliver et langsigtet problem for Dansk Folkeparti. Partiet har før rystet skandaler af sig, og landets EU-skeptiske vælgere vil ikke nødvendigvis se sagen som et problem, mener forfatter Erik Meier Carlsen. Tværtimod.

»Hvis man har en kritisk indstilling til EU, så tror jeg ikke, man ser noget som helst problem i, at man prøver at bruge midlerne til noget mere fornuftigt, end hvad de høje herrer i EU har tænkt sig,« siger han.

Dansk Folkepartis vælgere er da også kendt for at være ualmindeligt loyale. Som Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, Noa Redington, formulerede det i DR2’s Deadline tirsdag:

»For mange af de mennesker, som oprindeligt gik fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti, var det lidt – hvis man skal sætte det på spidsen – som at få en kønsskifteoperation: Det er altså ikke noget, man bare gør.«

Erik Meier Carlsen ser heller ikke Nye Borgerlige som nogen større trussel. Dels tæller de nyborgerliges potentielle vælgerskare kun en lille gruppe »intellektuelle og relativt velaflagte personer, som har deres på det tørre, men gerne vil markere sig som hardlinere på udlændingepolitikken,« som Erik Meier Carlsen siger.

Dels har Dansk Folkeparti været pragmatiske og kompromissøgende siden 2001, og efter Kristian Thulesen Dahl overtog formandsposten i 2012, er lysten til forlig og indflydelse kun vokset. Derfor er det forkert kun at se partiet som en proteststemme.

»Jeg tror grundlæggende, at Dansk Folkepartis vælgere er tilfredse med deres kompromissøgende kurs, for de ønsker faktisk indflydelse, og de har ikke det her behov for idealistiske markeringer uden politisk indflydelse,« siger han.

En ting mangler dog stadig, før Dansk Folkeparti kan kalde sig et magtparti, mener valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager: De skal indtræde i en regering.

»Vi er endnu ikke kommet dertil, hvor Dansk Folkeparti bare er et af de andre partier. De er jo stadig ikke et magtparti i den forstand, at de har taget regeringsposter,« siger han.

»De forsøger stadig at beholde rollen som outsideren, der kritiserer de andre. Hvis de satte sig i regeringskontorerne, ville de tage skridtet væk fra at være protestparti – og der er det jo ikke kommet til endnu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

jeg synes, vi er vidne til noget andet:at DF har fået en enorm indflydelse i samfundet, især siden valget sidste år -og at det fører ud i det rene kaos og vilkårlighed, hvor ingen standarder og principper opretholdes ud fra helt subjektive smagskriterier.
Lyt til tonen i debatten: det er nu helt legalt at ville indskrænke andre menneskers frihed pga.ens egne tilbøjeligheder, uden noget grundlag for et validt argument.

Flemming S. Andersen, Vibeke Hansen, Ebbe Overbye, Jakob Lilliendahl, Ole Frank og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Det giver ikke mening at beskrive DF som et borgerligt parti. Det er et fascistisk parti. Og NEJ, fascisme er IKKE et skældsord, det er en autoritær, politisk bevægelse med en lang række specifikke karakteristika, som tilfældet DF opfylder langt størstedelen af. Hvis ikke alle, med små modifikationer.

Og det er tilsyneladende meget populært i øjeblikket.

https://da.wikipedia.org/wiki/Fascisme

Søren Kristensen

Ironimus: Der er mange måde at rydde op på og hvis pengene alligevel bare ligger og flyder... og man er lidt kreativ - og diskret. Jeg mener, hvis du siger MELD og FELD, fås det næsten ikke mere kryptisk.