
Der sker sjældent det hele store ved Folketingets åbning, og derfor bruger vi gerne dagen på at diskutere symboler. Ofte har det været debatten om folketingsmedlemmer, som ikke ønsker at gå i kirke, men i år havde vi fundet et endnu mere symbolsk symbol at diskutere, nemlig dannebrog.
Det var Folketingets formand Pia Kjærsgaard, der stod bag ideen om at opsætte det store splitfag. Og selvom det kun er en midlertidig løsning, fordi vægtæppet som en rejselysten flåde er pillet ned som led i en renovering af Folketingssalen, brød debatten løs.
De fleste af folketingets partier deltog i et skuespil, hvor alle spillede rollen perfekt. Dansk Folkeparti ville have det store, danske flag. Enhedslistens Christian Juhl brokkede sig og sagde, at det var »tæt på magtmisbrug« af formanden »at hænge et værdibaseret flag lige ovenover, hvor hun skal sidde«.
Venstre mente til at starte med stort set det samme som Dansk Folkeparti, og Socialdemokraterne sagde hverken det ene eller det andet, men i stedet noget om, at kunst inspirerer.
Og søreme om ikke Radikale Venstre lige benyttede lejligheden til at lancere et ønske om et EU-flag folketingssalen, hvilket er et fantastisk billede på, hvor langt det parti er fra stemningen i den brede befolkning.
Helt trygt
På en måde var det meget trygt: Alt var ved det gamle, man kunne kende partierne, og debatten kom til at handle om symboler og værdier frem for reel politik.
Sådan skal det være på »demokratiets festdag« – et udtryk, der i øvrigt også blev lavet rituelt sjov med på de sociale medier i en grad, så det var lige før, påpegningen af klicheen blev en større kliche end klicheen selv.
Helt trygt blev det, fordi Dansk Folkeparti endte med at trække det længste strå i værdidebatten. Det gør Dansk Folkeparti nemlig så godt som altid. For ærligt talt, hvem kan have ondt i røven over et dansk flag midt i det danske folketing? Det er trods alt for langt ude, mente både kommentatorer og flere medlemmer af venstrefløjen.
Dermed kunne Pia Kjærsgaard sidde og smile i sin formandsstol under et stort splitflag, som nu var blevet et symbol på netop den form for danskhed, som hun og hendes parti står for.
Billedsprog
Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede.
Seneste artikler
Udflugt til virkeligheden
3. marts 2018Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’De ligger ned for at kunne rejse sig sammen
24. februar 2018Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutikBilledsprog: Major Tom to Ground Control
10. februar 2018Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Gosh! – det kunne være gået helt galt og endt med mord i Folketingssalen, hvis konens splitflag var faldet ned fra himlen over lille samme og havde taget rigsmedisteren med i faldet … ;-)
En ting til - et splitflag er kun til Statens brug og da Folketinget ikke er rubriceret som staten , så burde Folketingets formand om nogen ikke have brugt et splitflag.
Fornyeligt var der flere gamle kroer, der blev dømt for at benytte splitflaget i deres logo - selv om de havde brugt det i mange år.
"Tilladelse til private til flagning med splitflag meddeles ved kongelig resolution efter indstilling fra Justitsministeriet."
Så vi må håbe for fru Kjærsgaard, at hun har indhentet de nødvendige resolutioner, hvilket ville være en enestående nyhed, især fordi:
"Der ses i tiden efter 1964, [...] ikke at være meddelt tilladelse til private personer til flagning med splitflag."
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/flagning/flagning-m...
Så vidt som det også kunne registreres i TV-transmissionen fra salen på åbningsdagen, så hang der indtil flere mindre splitflag på hel stang langs væggene - og på mine lystbåde blev der altid flaget med splitflag, mrk. YF, efter gammel skik - og for øvrigt er Christiansborg Slot statens ejendom og som sådan har automatisk ret til at anvende splitflaget ligesom den mindste plimsoller til søs ...