Læsetid: 4 min.

Det er forestillingen om fakta, der er i krise

Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
Jorden ville stadig rotere om Solen, selv om vi abonnerede på en teori om Jorden som universets centrum. Men i samfundsforhold er det afgørende, at vi også anerkender ideen bag en sandhed, for at acceptere den – uden det opstår der en idemæssig krise. Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609

Jorden ville stadig rotere om Solen, selv om vi abonnerede på en teori om Jorden som universets centrum. Men i samfundsforhold er det afgørende, at vi også anerkender ideen bag en sandhed, for at acceptere den – uden det opstår der en idemæssig krise. Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609

The Granger Collection/Polfoto

8. oktober 2016

Det postfaktuelle samfund fremhæves stadigt oftere som forklaring på en lang række nutidspolitiske fænomener såsom Brexit, Trump og højrepopulismen.

Faste læsere af Information vil være bekendt med begrebet gennem den artikelserie om det postfaktuelle samfund, avisen for tiden kører. Hvilken diagnose dækker ideen om det postfaktuelle samfund over?

Analysen er i sin kerne, at vi i stigende grad nedvurderer betydningen af kendsgerninger, fakta, og objektive realiteter, mens følelser, uvidenhed, og subjektive sindstilstande tager deres plads.

I en tid hvor den demokratiske offentlighed i stigende grad digitaliseres, fragmenteres den offentlige sfære i en række selvreferentielle ekkokamre af algoritmer på sociale medier samt politisk kommunikation og marketing baseret på ’big data’ om brugerholdninger og forbrugspræferencer.

Vi mister kontakten med virkeligheden og bliver ude af stand til at løse de enorme – og virkelige – problemer, vi som samfund står over for, mens vores kollektive opmærksomhed konstant rettes mod perifere pseudoproblemer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen, Kurt Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hemmeligheden ved det postfaktuelle samfund er, at samfundets fortielser og manipulationer bliver afsløret. Straksafsløret gennem nettes hurtige opdatering af millioner af hjerner - big brain. Der er ikke politikerlede - der er politik-krise. Magthavernes manipuleringsinstitutioner - politikere, medier og eksperter - er under pres. Det eneste de kan finde på er at gøre mere af det de er gode til: fortie, manipulere, mørkelægge, terrorbeskylde, cencurere, retsforfølge - selve sandheden.

Vi står overfor en reformation af nutidens kirkesamfund: økonomi, demokrati, globalisering og ejerskab.

Steffen Gliese, Pórto Qisuk, Nikolaj Svennevig, Torben Skov, Søren S. Andersen, Helene Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Illustrationen er illustrativ

Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609 - næppe, men endnu et eksemplarisk tilfælde af udeladelsen af fakta i dette postfaktuelle samfund, hvor ’anything goes’ – informationssamfundets udsigt til baggården, ungracefull degration af klassisk viden til fordel for kronisk uvidenhed og ’klassisk dannelse’ …

Galileis kikkert var en lille refraktor – hans model 1609 ses her i original skikkelse - og illustrationen ovenfor anskueliggør bare datidens form for postfaktualitet …

http://www.nbi.ku.dk/almanakken/astronomiens_historie/galilei_og_kikkerten/

Kristian Rikard, ulrik mortensen, Henrik Olesen, Grethe Preisler og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

En anden ting er, at så store brugbare linser, som billedet implikerer kunne man først fremstille i en passende kvalitet et par hundrede år senere og tubus havde aldrig denne latterlige koniske form ...

Men her og nu skal der ovenfor naturligvis stå: ... manglende ’klassisk dannelse’ ...

Søren S. Andersen

Det, man kalder det postfaktuelle samfund, er blot udtryk for, at folk via internettet endelig har fået adgang til en ubegrænset mængde kendsgerninger, som de hver især stykker sammen til en personlig virkelighedsopfattelse. Det bryder magthaverne sig ikke om. De vil hellere have, at folk pr. automatik køber den virkelighedsopfattelse, som deres spindoktorer har udtænkt.

Det reelle indhold i det "postfaktuelle" samfund er, at ethvert indsigtsløst tågehoved er i stand til at distribuere sine vrangforestillinger bredt via internettet - og påstå, at ævlet har noget med virkeligheden at gøre.

Det er en særlig vævefejl i højreorienterede hjerner at tro at en åben og fri debat ikke vil føre til en fornuftig konklusion. Rent faktisk er det jo en tro på at demokratiet ikke kan fungere, og at magthaverne har ret til, at indpode masserne deres sandhed.

@Bill Atkins, historien har vist, at det er i socialistiske lande den åbne og frie debat har de trangeste kår. Så vævefejlen er nok mest udbredt i de venstreorienterede hjerner...!

Postfaktualitet - som jo er udtryk for manglende respekt for indsigt og viden - er ikke en nødvendig komponent i en åben og fri debat. Og det er bestemt ikke en liberal grundidé, at magthaverne skulle have patent på sandheden - tværtimod.

Jeg vil til enhver tid kæmpe for selv det største skvadderhoveds ret til at udtale sig - og markedsføre sine synspunkter, uanset hvor postfaktuelle, de måtte være. Men jeg insisterer på min ret til at sige, at de postfaktuelle skvadderhoveder, der fremfører deres ufunderede fantasier tager fejl og burde have respekt for personer med viden og indsigt.

Jens Winther, det er den sidste del af dit indlæg jeg efterlyser 22:13.

Hvad socialistiske nationer har fundet nødvendigt for, at bevare statens beskyttelse af proletarernes levevilkår er et spørgsmål om det pres disse nationer har været udsat for. Din påstand 21:00 - som jeg kalder en vævefejl - har sit udspring i det enkelte individ.

@Bill Atkins, det pres, de socialistiske nationer var udsat for, kom mest af alt indefra. Naturligt nok, for disse nationers "beskyttelse af proletarernes levevilkår" bestod jo mest af alt i at fastholde proletarerne i kummerlige levevilkår og ufrihed.

I de socialistiske nationer ville begrebet "postfaktualitet" ikke have kunnet udvikle sig, for alle, der ytrede sig i modstrid med stat og parti (som jo var det samme), ville enten blive spærret inde eller henrettet.

I øvrigt bør du genlæse min kommentar fra 9:53 - især det sidste afsnit!

Og @Bill Atkins og andre, så kunne I pasende genlæse indledningen til artiklen:

"Hvilken diagnose dækker ideen om det postfaktuelle samfund over?

Analysen er i sin kerne, at vi i stigende grad nedvurderer betydningen af kendsgerninger, fakta, og objektive realiteter, mens følelser, uvidenhed, og subjektive sindstilstande tager deres plads."

Det er ikke nogen positiv udvikling! Men i et frit, liberalt samfund vil (og bør) selv nok så meget postfaktuelt vås ikke inspirere til begrænsninger i endog tåbers ret til at ytre deres meninger, uanset hvor meget disse meninger strider mod selv fakta.

Før var videnskaben underlagt/i kamp mod religiøs ideologi, nu er det så mørkets politiske ideologi igennem stats-feminismen, videnskaben skal kæmpe imod. Velkommen til det Post-Faktuelle samfund, hvor viden ikke eksistere kun idelogi, var der nogen der trak middelalder-kortet her :)
PS læs den artikkel Jan Weis linker til :( Vanviddet vil åbenbart ingen ende tage!