Læsetid: 2 min.

Forestillingernes frygt

Det er ikke klovnen som sådan, men de forestillinger figuren vækker i os, som skaber frygt.

Det er ikke klovnen som sådan, men de forestillinger figuren vækker i os, som skaber frygt.

Youtube

22. oktober 2016

Billedet er fra en af de mange videoer af mistænkeligt ensomme og skumle klovne, som i øjeblikket bliver spredt på nettet.

De uhyggelige spilopmagere er i stigende grad blevet observeret i USA og Canada, og i løbet af den sidste uges tid er fænomenet så kommet til Europa – og Danmark. Klovnene har mest af alt bare set uhyggelige ud. Som regel viser de sig at være teenagere, der keder sig.

Det mest iøjefaldende ved ’klovne-epidemien’ er de reaktioner, den har affødt.

Klovne-angsten er nu så udbredt, at McDonald’s har følt sig nødsaget til at begrænse brugen af deres klovne-maskot Ronald McDonald. Foreningen for Danske Hospitalsklovne er nu holdt med tage udklædte til og fra arbejde på grund af klovneskræk, og Pjerrot og en ræke andre moderate klovne har efterhånden været ude og tage afstand fra de klamme klovne, som ødelægger det gamle erhvervs image.

I videoen, som billedet her er taget fra – og som vi ligesom mange af de andre klovne-optagelser ikke kan garantere autenticiteten af – går chaufføren halvpanisk ud og slår klovnen med et bat, selv om den jo egentlig bare står på vejen.

Herhjemme er der på den korte tid, fænomenet har været kendt, opstået et utal af klovnejagt-grupper og -begivenheder på Facebook.

I England og USA har der været organiserede horder af unge, der har løbet rundt for at jagte klovne. Og alle de her selvtægts-klovnejægere overstiger selvfølgelig langt antallet af uhyggelige klovne, som overhovedet er blevet observeret.

Social tumult

At unge klæder sig ud for at skræmme folk er åbenbart en dille, der har hittet gentagende gange siden 1980’erne. Men når fænomenet vokser til massehysteri, falder det ofte sammen med en samfundsmæssig kontekst af social usikkerhed, mener flere forskere, som fremhæver den tumultariske politiske situation over store dele af verden.

Den overordnede tendens går helt tilbage til middelalderens heksejagter, forklarer sociolog og popkultur-ekspert Dustin Kidd til Associated Press. Det bunder i en grundlæggende »ide om, at der er en eller anden ond kraft derude, som vi sammen er nødt til at organisere os mod og angribe«, mener han.

Klovne kan være uhyggelige, fordi de virker fremmede og utilregnelige bag al deres facade. Men som med så meget andet bor frygten nok mest i vores forestillinger.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Maarbjerg

Tak for "Forestillingernes frygt", som jeg kastede mig over i håb om at møde noget teori om det aktuelle klovneri. Men heller ikke denne tekst synes at kunne grave betragtninger frem, som er andet end skud fra hoften.

Abonnenter kan også drømme, og jeg drømmer om at få tre spørgsmål belyst: Hvorfor brændes der biler af, hvorfor kastes der sten fra motorvejsbroer og hvorfor skræmmes der i klovnekostumer?

De tre fænomener er naturligvis klart adskilte i formen, men har en række ting til fælles: De er formentlig udført af unge, de er i deres voldelighed skræddersyede til tabloidpressen, de følges ikke op af manifester, de har et slægtsskab med kunst i deres komplette nyttesløshed, de synes at inspirere på tværs af landegrænser, og ikke mindst er ingen af dem belyst af sociologien.

Fænomenerne er som tre handsker, der kastes foran en måbende offentlighed. Tak for forsøget på at finde ekspertforklaringer, eller rettere vise, hvor dybt forvirringen stikker.

Med venlig hilsen
Søren Maarbjerg

Søren Kristensen

Der vil åbenbart altid være hensynsløshed. I et diktatur er den statssanktioneret (monopoliseret). I et demokratisk velfærdssamfund etablerer borgerne den selv, hvis de ikke har vigtigere ting på programmet. Kort sagt: enig med Maj-Britt Kent Hansen. Måske nogen skulle tage en snak med forældrene.