Skal man være helt ærlig, så er kvalifikationspuljen til VM i 2018 vel den sportsligt set mindst attraktive gruppe, det danske landshold nogensinde er blevet indplaceret i.
Armenien, Rumænien, Montenegro, Polen, Kasakhstan …
En mere anonym og profilløs gruppe af mandskaber skal man lede længe efter. I hvert fald anskuet fra et dansk perspektiv. Det er en af den slags puljer, der får en til at tænke, at de efterhånden har fået lidt for mange selvstændige nationer derovre østpå.
Det er imidlertid også en pulje, der er kendetegnet ved, at den ikke rummer et på forhånd designeret tophold. Der er intet Tyskland eller Frankrig eller Spanien til at sætte sig på puljesejren og reducere Danmarks realistiske ambitioner til et ønske om at opnå andenpladsen i gruppen og en mulig play off-runde.
Puljens favorit
Alle hold kan som udgangspunkt slå alle. Og det er sådan set gode nyheder for os, der holder med et solidt mellemklassehold som det danske, for det indikerer, at førstepladsen er inden for rækkevidde, hvis de rød-hvide bare kan bevare koncentrationen og undgå de dumme pointtab, der har karakteriseret holdet i de seneste kvalifikationsturneringer.
Jævnbyrdigheden i puljen må forventes at være stor, og det kan udmærket være en af de grupper, hvor kun ganske få point vil skille holdene fra hinanden i slutstillingen.
Skulle man alligevel pege på en forhåndsfavorit i gruppen, må det være den modstander, de danske landsholdsspillere møder i Warszawa i aften, nemlig Polen.
Ikke fordi Polen er en fodboldstormagt i traditionel forstand. Polakkernes guldalder ligger tilbage i 70’erne og starten af 80’erne, hvor det lykkedes dem at vinde bronze ved verdensmesterskaberne i 1974 og 1982 med den halvskaldede målræv Grzegorz Lato som holdets store profil.
Kan lukke spillet ned
Siden da har de tilbragt årtier mere eller mindre ude af radaren, men i de senere år er det altså lykkedes at vende tilbage til – om ikke toppen så i hvert fald sub-toppen – af europæisk fodbold med det velorganiserede og homogene mandskab, som den rutinerede landstræner Adam Nawalka har tømret sammen.
Det er imidlertid ikke ligefrem et hold, der vælter den neutrale observatør bagover af begejstring. Som man kunne se ved det nyligt overståede EM i Frankrig, er det polske landshold anno 2016 først og fremmest en defensivt orienteret fodboldmaskine, hvor der holdes en tæt sammenhæng mellem kæderne, og hvor modstandernes angribere kun levnes begrænset plads at operere på.
Det er et hold, der – som man siger på moderne fodboldsprog – er svært at bryde ned, og i de tre indledende gruppekampe ved EM i Frankrig lod polakkerne ikke et eneste mål gå ind. Selv de tyske verdensmestre blev der lukket helt ned for.
Til gengæld lykkedes det kun den polske offensiv at ramme netmaskerne fire gange i de fem kampe, de var involveret i. Og selv om de nåede frem til EM-slutrundens kvartfinaler, endte de alligevel med at forlade turneringen som et uforløst mandskab, der primært huskes for at have været involveret i nogle af de mest kedelige opgør, der overhovedet fandt sted i Frankrig.
Under pres fra starten
Nu er kvalifikationsturneringen til VM så i gang, og Polen lagde ud med – ganske ukarakteristisk for dette modne og rutinerede mandskab – at dumme sig i den første puljekamp på udebane mod Kaakhstan, hvor de satte en to-målsføring over styr og måtte rejse hjem fra Astana med blot ét point efter slutresultatet 2-2.
Dermed har de allerede sat sig selv under pres før kampen i aften. De har brug for en sejr for at komme ordentligt i gang med turneringen. Og til det formål må man forvente, at de først og fremmest satser på deres offensive superstjerne, Robert Lewandowski. For når det indledningsvis blev angivet, at holdene i Danmarks pulje stort set er anonyme og profilløse, så passer det ikke helt.
Der er én verdensprofil af betydning i UEFA’s VM pulje E, og det er Polens targetman Robert Lewandowski, som det rød-hvide midterforsvar skal tumle med i aften.
Kan lidt af det hele
Lewandowski har i sine seneste seks sæsoner i Dortmund og Bayern lavet 126 mål, hvilket udstyrer ham med en scoringsrate, kun meget få angribere i hele verden kan hamle op med, og hans succes på grønsværen har efterhånden gjort ham til et så stort verdensnavn, at den kinesiske telegigant Huawei tidligere på året brugte ham som hovedfigur i en global reklamekampagne.
Som angriber er han svær at beskrive, eftersom han ikke defineres af én bestemt spidskompetence. Han er ikke en lynhurtig dribler som Messi eller en brølestærk boksspiller som Diego Costa eller en snu ræv i feltet som Antoine Griezmann.
Lewandowski kan lidt af det hele. Han er både god til at drible, heade, rykke i dybden og afslutte, og hans fysiske styrke gør ham svær at håndtere i duelspillet foran mål.
Eller som den danske landsholdsforsvarer Jannik Vestergaard, der i Bundesligaen ofte har stået over for den polske bomber, for nylig formulerede det til Tipsbladet:
»Han (Lewandowski, red.) er rimelig komplet. Man undervurderer lidt, hvor stærk han er på kroppen, og hvor stærk han er til at holde modstanderen væk. Man undervurderer lidt, hvor hurtig han er, for han har faktisk rigtig god speed. (…) Derudover arbejder han helt vildt hårdt for sit hold. I hvert fald i München. Han er en slider, og han vil også rigtig gerne score mål og vinde.«
Første test for Hareidess
Til gengæld er han også en spiller, der kan lukkes ned for. Det så man under EM, hvor Polens modstandere fokuserede så målrettet på at afskære frontangriberens forsyningslinjer fra resten af holdet med det resultat, at Lewandowski blev udsultet oppe i angrebskæden og blot scorede et enkelt mål i fem kampe.
Det samme må den danske defensiv bestræbe sig på i aften, for hvis det lykkes at nulstille Polens 9’er, er meget vundet. Holdets andenangriber er nemlig arbejdshesten Arkadiusz Milik, der stormer rundt på grønsværen og roder sig ind i rigtig meget, men som har den for angribere lidt beklagelige svaghed, at han skal bruge rigtig mange chancer for at ramme netmaskerne.
På papiret er udekampen mod Polen i aften den sværeste opgave, der venter Damark i denne VM-pulje. Om det også bliver tilfældet i virkeligheden, må tiden vise, men det er i hvert fald den rigtige første test, som Hareides tropper står over for.
Hidtil har holdet kun spillet en række halvbløde træningskampe samt en hjemmekamp mod et afbudsramt armensk landshold.
Aggers exit giver nye muligheder
I aften får danskeerne modstand for alvor, og der vil i den forbindelse være især to ting, som vil fange betragterens øjne, nemlig forsvarets rolle og Christian Eriksens præstation i danske angreb.
Ser man på forsvaret først, er det i defensiven, at Hareides foryngelseskur og taktiske omstilling først og fremmest er slået igennem.
Daniel Agers karrierestop gav den norske landstræner den perfekte anledning til at udskifte Morten Olsens klassiske fireback-kæde med et tremandsforsvar bestående af Simon Kjær og klubkammeraterne Jannik Vestergaard og Andreas Christensen fra Borussia Mönchengladbach.
Dermed består den centrale danske defensiv i aften efter alt at dømme af tre bryderstore, men ikke specielt mobile aktører på henholdsvis 188 centimeter (Christensen), 190 centimeter (Kjær) og 199 centimeter (Vestergaard.)
Mod polakkerne bliver denne nye defensive konstellation for første gang testet for alvor, og det bliver spændende at se, om de danske forsvarskæmper kan holde et kvalitetsmandskab som det polske stangen, eller om Hareide skal til at genoverveje sin forsvarsformation.
Eriksens rolle
Længere fremme på banen vil blikket som nævnt især hvile på Christian Eriksen. Den diminutive playmaker fra Middelfart udviklede sig i slutningen af Morten Olsens embedsperiode sig til noget af et mysterium.
Eller sagt på en anden måde så lykkedes det ikke Morten Olsen på kontinuerlig basis at trække præstationer ud af Eriksen på linje med dem, Eriksen rutinemæssigt leverer for Tottenham i Premier League. Og i den seneste kvalifikationsturnering frem mod EM vadede han i søvngængeragtig tilstand gennem de sidste og afgørende landskampe sammen med resten af landsholdet.
Hareide har imidlertid lige fra sin tiltrædelse gjort det klart, at han ser Christian Eriksen som den absolutte nøglefigur i den danske offensiv. Og han har åbenbart besluttet, at nøglen til at frigøre den danske playmakers potentiale er at sørge for, at han får rum til at udfolde sig på grønsværen.
Ikke et computerspil
Tidligere har der været teorier fremme om, at Eriksen har følt sig hæmmet af, at andre aktører som Michael Krohn-Dehli nærmest løb i vejen for ham inde på banen.
Nu er Krohn-Dehli imidlertid ude med en skade. Og ingen, der har set det danske landshold spille under Hareide, kan være i tvivl om, at taktikken lægges, så opspillet videst muligt skal gå gennem Eriksen.
Så er det op til den introverte fynbo at sætte sine holdkammerater i scene.
Hvis det lykkes for det danske landshold at slippe ud af PGE Narodowy, som det polske nationalstadion hedder, med ét eller meget gerne alle tre point i aften, vil der for alvor være grund til at tro på, at holdet kan udrette noget stort i denne VM-pulje.
Og så kan DBU måske også overtales til at finde på et bedre slogan til landsholdet end det nuværende »We will rise again,« der nærmest lyder som reklamen for et nyt krigsspil til PlayStation.
