Læsetid: 5 min.

Jihadister er rationelle

Vi må holde op med kun at se jihadister som sociale afvigere, der er blevet forhærdet af bandekriminalitet eller vildført af religiøs fanatisme, siger mellemøstforsker Rasmus Alenius Boserup. Jihadismen er et fuldstændig rationelt politisk projekt, mener han, og det har heller ikke regeringens nye antiradikaliseringspakke forstået
15. oktober 2016

– Din centrale tese er, at jihadister ikke bare er kriminelle voldspsykopater eller religiøse fanatikere, men også bør ses som rationelle individer med et politisk projekt. Hvad mener du med det?

»Jeg mener, at jihad også er politik. Og jeg mener, at vi står i en konflikt med jihadisterne, der rummer klare politiske træk. Over en bred kam afviser jihadisterne i Mellemøsten den eksisterende politiske orden og i særdeleshed den orden, som regionens diktatorer har skabt med repression, tøndebomber og giftgas og andre krigsforbrydelser i tiden efter de folkelige oprør i 2011.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • peter hansen
peter hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hjulpiskeren er sat direkte ned i kogekarret, og ud kommer den ene gakgak-sætning efter den anden. En sand retirade af subhuman-oneliners, med Vesten som vorherre til hest. Formålet er en åbenlys retfærdiggørelse, inde i vestlige stresshjerner, af Vestens bombardementer og diktaturopbygning i Mellemøsten.

Peter Ole Kvint

Jeg har har læst bogen, og forfatteren har siden ungdommen kæmpet for den fikse ide at han kan for stå eller tolke soldaters handlinger, som aktive politiske beslutninger.
Virkeligheden er at den menige soldat ikke forstår hvad han laver, men bare adlyder ordre.
Soldaterne kæmper for deres løn og for deres fællesskab, og kampen slutter først når pengestrømmen stopper.
Naturligvis er der nogle politiske beslutninger, men de er lavet af rigmænd eller "fyrster", som ikke kan diskutere eller planlægge relationelt, så derfor trækker nogle krige ud i det uendelige.

Jihadismens politiske mål vil bestå når engang islams troende har fundet en bedre tro. Det er den sande islam ; målet er at pålægge magten hele forsørgelsespligten til gengæld for magten. Og for øvrigt udrydde andre 'nationaliteter' end magtens konstruerede, såkaldte 'muslimske'. Tanken lever og har det godt, kræver massiv social indpiskning og 'inhuman' juriddisk praksis. Der flirtes bredt med den i en sekulær version som 'socialismer' af forskellig art. Naturligvis er det politik. Men 'velfærdsstaten' kan formes bedre. Islams vækstafhængighed kører dogmatisk på blod-og-jord-naglerne, forplantning og territorium, hvilket synes endnu mere antikveret end den vestlige verdens massive digitale kapitalprintning ud i den blå luft.