Læsetid: 3 min.

Kinas elite balancerer mellem partiloyalitet og professionel autonomi

For 30 år siden stolede Kina på, at en stærk professionel identitet kunne hjælpe landet på vej mod en moderne og velfungerende stat. I dag har Kina mistet tilliden til de professionelle og inddrager deres autonomi til fordel for fuld loyalitet over for partiet. Udfordringen for Kina er at skabe nye rammer for de professionelle, så de fortsat kan være stolte af deres arbejde
29. oktober 2016

I 1980’erne var professionerne Kinas store håb på vejen mod en moderne, velfungerende stat.

For at hjælpe overgangen til markedsøkonomi på vej introducerede Kina juridiske reformer, decentraliserede magten og styrkede de professionelle institutioner gennem uddannelse og fagforbund.

Alt sammen uden at ændre på Kinas Kommunistiske Partis politiske indflydelse.

De tiltag bliver ofte fremhævet som en del af forklaringen på, hvorfor Kinas autoritære styre ikke fulgte med i Sovjetunionens fald.

Blandt andre har professor Anne-Marie Brady på University of Canterbury peget på, at partistaten har ’genopfundet’ sig selv ved at hente inspiration i demokratiske institutioner i Vesten.

Kinas Kommunistiske Parti har introduceret valg på det laveste politiske niveau, gennemført anti-korruptionskampagner, indført digital forvaltning, forbedret retssystemet til fordel for almindelige borgere og øget gennemsigtigheden i det politiske system – uden at opgive tanken om en stat styret af ét parti, skriver Anne-Marie Brady senest i China’s Thought Management fra 2014. 

Professionerne

Med inspiration fra Vesten har Kina i takt med markedsreformerne etableret nye specialiserede uddannelser, fagforeninger og professionsblade. De blev skabt i en tro på, at en stærk professionel identitet var vigtig for, at professionelle ydede deres bedste til gavn for samfundet og kinesiske borgere.

Men Kina gav aldrig frie tøjler til, at professionelle selv kunne danne uafhængige fagforbund, definere indholdet i uddannelserne eller uddele priser.

I stedet lagde partistaten vægt på de professionelles ansvar og loyalitet over for partistaten.

De kinesiske professionelle, der var i tvivl om, hvor meget frihed de har til selv at definere, hvordan de vil udføre deres fag, mærker i dag, hvordan båndene strammes.

I juli sidste år blev 248 kinesiske advokater for menneskerettighedsaktivister tilbageholdt af politiet. Fælles for dem var officielt, at de havde været med til at skabe ’socialt kaos’ ved at føre menneskerettighedssager. De fleste blev løsladt efter afhøring, men 15 er ifølge Amnesty Internationals seneste optælling fra august fortsat tilbageholdt.

Et blandet billede

Også kinesiske lærere savner autonomi til selv at vælge indhold og metode i undervisningen. Sidste år understregede Kinas undervisningsminister, Yuan Guiren, at undervisningsmateriale, der fremmer vestlige ideer eller kritiserer partistaten, ikke hører hjemme i kinesiske uddannelser.

Kort efter det kinesiske nytår i februar i år understregede præsident Xi Jinping i en tale til de største statsejede medier, at kinesiske medier skal tjene partiet.

Til sammen tegner det et billede af professionelle, der er loyale over for staten og partiet.

Men det er ikke det fulde billede.

Når Kina strammer op og lægger vægt på respekten for partiet, er det ikke et opgør med de professionelles faglighed, men en påmindelse om, at de i udførelsen af deres arbejde ikke må udfordre partiets legitimitet: De skal være ansvarlige professionelle, der ikke undergraver den kinesiske stat, men i stedet hjælper til med at styrke den.

Også partiet ønsker udvikling

Partistaten ønsker fortsat at professionelle fagpersoner varetager kerneopgaver i samfundet, og at kinesiske borgere kan have tillid til, at de gør det ordentligt.

For at understøtte det lader Kina sig fortsat inspirere af vestlige institutioner, som det sker med det igangværende danske samarbejde om udviklingen af et kinesisk ombudsmandssystem eller det store samarbejde i EU-regi om uddannelse af kinesiske dommere.

Kina ønsker heller ikke forstokkede uddannelsesinstitutioner, der ikke har sans for udviklingen i samfundet, men lægger vægt på initiativer, der kan fremme nytænkning og innovation.

Og for kinesiske journalister gælder det fortsat, at de skal have en finger i jorden og vide, hvad der rører sig i alle dele af det kinesiske samfund, så de kan reportere begivenheder, der lever op til kriterier om væsentlighed og nærhed — og gerne på nye måder, der inddrager den seneste teknologi. 

Og Kina ønsker stadig at lade professionelle fremfor partikadrer føre retssager, undervise og reportere. Det er tegn på, at Kina lægger vægt på de professionelles faglige evner og deres professionelle drive til at yde noget ekstra – sålænge det er til gavn for staten og ikke udfordrer partiet.

Men grænsen er hårfin.

For hvad nu, hvis de professionelle ikke længere kan stå inde for deres arbejde – hvis de mister deres faglige stolthed og professionelle identitet, fordi de ikke har autonomi til at definere, hvordan de løser deres kerneopgaver? 

Det er den udfordring Kina forsøger at imødekomme ved at reformere det juridiske system, styrke kinesiske uddannelser, hylde innovationen hos især Kinas digitale medier og afholde årlige uddelinger af professionelle fagpriser.

Alt sammen i et ønske om skabe fagpersoner med en stærk professionel identitet, der føler et ansvar over for partistaten frem for at udfordre den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu