Et liv er forbi: Ingen havde hørt om cd-rom’en

Godt nok havde Peter Looms flere venner og bekendte end de fleste, men det vigtigste for ham var altid familien. Hver søndag spiste han og hans hustru middag med deres to døtre, og da de blev ældre, tog de kærester – og siden mænd og børn – med.

Da døtrene lige var flyttet hjemmefra, kunne han finde på at køre ind til København fra hjemmet i Trørød for at hente dem søndag eftermiddag bare for lige at være sikker på, at de kom. Eller at ’bestikke’ dem med en menu, som han vidste, de umuligt kunne sige nej til.

Peter Looms blev født i en forstad til London i 1948. Hans danske mor, som var vokset op på et gods nær Haslev, havde mødt mødt hans engelske far, der efter Danmarks befrielse havde været udstationeret på en nærliggende kaserne.

De forelskede sig, og da krigen sluttede, rejste hun til England for at gifte sig. Efter et par år fik de så først Peter og siden lillesøsteren Suzanne.

Familien boede i et klassisk engelsk hjem i Kingston Upon Thames. Uanset vejr var Peter klædt i korte bukser, og han gik til spejder og drengekor. På mange måder var det traditionelt british upper middle class, og selv om moren egentlig var dansk, jokede de med, at hun var mere britisk end briterne.

En argentiner i køkkenet

Af og til besøgte familien hendes danske ophav. De mange bil- og færgeferier til Danmark gjorde et stort indtryk på den unge Peter, som var betaget af det klasseløse samfund, som han syntes, han mødte.

Som 17-årig flyttede han hjemmefra for at studere zoologi på Cambridge University, og da han fire år senere var færdiguddannet, flyttede han til København og Grønjordskollegiet på Amager. Her kom han til at dele køkken med argentinske Clementina, der var i Danmark for at læse på Kunstakademiet.

Hovedkulds forelskede han sig. Argentineren var syv år ældre end ham, og selv om han på det tidspunkt kun var 21, lod hun sig til sidst overtale. De blev gift i 1971.

Oprindeligt var det hans ambition at læse en ph.d., men han blev aldrig færdig. I stedet etablerede han en sprogskole med sin ven, Jens Agger, hvor han underviste i engelsk og Clementina i spansk. Mange af de bekendtskaber, parret her gjorde – både med kolleger og studerende – endte med at holde hele livet.

Clementina åbnede en ny verden for Peter Looms: Sydamerika. Han blev entusiastisk samler af lokal folkloristisk musik, og hvert andet år omkring jul, når ægteparret og deres to døtre besøgte Clementinas familie, rejste de også rundt i landene omkring Argentina for at opleve de forskellige kulturer.

Altid medbragte han en stor båndoptager og mikrofoner, så han kunne optage den lokale musik. Han var begyndt at arbejde i Danmarks Radios undervisningsafdeling, og i nogle år i begyndelsen af 1980’erne tog familien til Bolivia, hvor han var projektleder for Folkekirkens Nødhjælp.

Efter de kom hjem, flyttede de til Trørød nord for København, men Peter Looms fortsatte sine mange rejser. I Danmarks Radio begyndte en anden rejse ud i digitale medier. Han eksperimenterede med de nye mediers funktion i programfladen og det helt nye fænomen internettet.

Døtrene havde altid svært ved at forklare, hvad deres far lavede, når de blev spurgt – og når de skulle komme med eksempler, var det altid noget med en eller anden mystisk laserdiskafspiller, som ingen kunne begribe, fordi de dengang ikke engang havde hørt om cd’en.

Et bredt og broget netværk

Peter Looms var dygtig, og det meste var selvlært. Zoologien brugte han ikke til meget, i stedet trak han på sine erfaringer fra projektledelse og voksenundervisning. Og så var han eminent til at opsøge mennesker og skabe forbindelser.

I DR fik han tillidshverv og bijob og fungerede også som rådgiver for Nordisk Ministerråd, EU og FN. Hvilket betød, at familiens sommerferie ofte blev indledt med nogle dage i Strasbourg, hvor familiens andre medlemmer lige måtte finde på noget at lave, fordi han skulle løbe nogle ærinder.

Først for nylig stoppede Peter Looms med at arbejde i DR, men han fortsatte som underviser på DTU og ITU. Det var meningen, at han skulle trappe ned, men det endte som en reel optrapning, fordi han af natur havde vanskeligt ved at sige nej.

I flere år efter hans studerendes uddannelse var afsluttet, har han fulgt og rådgivet dem. Han ville så gerne hjælpe, blive klogere og gøre andre klogere. Til sidst opsagde han dog flere af sine eksterne lektorater, men fastholdt også nogle af sine tjanser rundt omkring i verden, blandt andet en fast aftale om at undervise tre uger i Hongkong hvert år. Der skulle han have været nede i december.

Fordi han rejste og engagerede sig så massivt i mennesker, havde han et bredt og broget netværk. Det kom til udtryk på hans facebookprofil, som efter hans pludselige død i Argentina blev bestormet af gamle studerende, kolleger og bekendte.

Roserne var mange, men især et budskab, som kom i flere variationer, var slående: Tak fordi du hjalp os, da vi var så langt fra vores familier derhjemme.

Få overblik fra morgenstunden

Vi sender dig dagens vigtigste artikler fra Information. Et miks af nyheder, debat og det tunge stof.

E-mail *

Leave this field blank