Interview
Læsetid: 9 min.

En ny løsning på Amager Fælled

Et arkitektfirma har lavet et forslag til, hvordan man kan undgå at bebygge den gamle strandeng på Amager Fælled og stadig sikre penge til metrobyggeriet. Det gør det for at bidrage til den offentlige debat – og det burde arkitekter oftere gøre, mener firmaet
Aritektfirmaet forestiller sig at skåne Amager Fælleds gamle naturomårde ved at flytte det planlagte Amager Fælled Kvarter til en stribe boliger langs Ørestaden. Ideen er ikke uden problemer, men folkene bag håber på en en debat, der finde nye løsninger, siger de.

Aritektfirmaet forestiller sig at skåne Amager Fælleds gamle naturomårde ved at flytte det planlagte Amager Fælled Kvarter til en stribe boliger langs Ørestaden. Ideen er ikke uden problemer, men folkene bag håber på en en debat, der finde nye løsninger, siger de.

BCVA

Moderne Tider
15. oktober 2016

»Der er en naturmæssig gevinst i det.« Arkitekt Rune Veile peger på et kort.

Det er debatten om Amager Fælled, der nu har fået arkitektfirmaet BCVA til at lave et alternativt forslag til de aktuelle planer om at bygge flere boliger fælleden.

I stedet for at bygge på den 5.000 år gamle strandeng med næsten uberørt natur og høj biodiversitet foreslår BCVA en såkaldt Kalvebodstribe på Kalvebod Fælled i forlængelse af den eksisterende Ørestad.

På den måde vil man ifølge arkitekterne kunne bevare den unikke natur og samtidig sikre en indtægt på omkring halvanden milliard kroner, hvilket salget af grundene på Amager Fælled forventes at indbringe.

Rune Veile er en af arkitekterne bag BCVA’s nye forslag:

»Man har den fine, gamle fælled indkapslet her. Det er den gamle strandeng. Og herude ligger Kalvebod Fælled,« siger han og peger på striben af grønne huse, som er indtegnet på kortet. »Det er et inddæmmet område. Det er ikke lige så værdifuldt. Det er også natur, men det er ikke det samme. Desuden er Kalvebod Fælled meget, meget stor. Det er meget lidt, man vil tage af den,« siger han.

Kollegaen Arne Cermak Nielsen fortæller, hvorfor det er vigtigt ikke at bygge på Amager Fælled:

»At man har så gammel og uberørt natur så tæt på Rådhuspladsen, er unikt. Det kan man bevare ved at gøre sådan, som vi foreslår det,« siger han.

Genbrug af vinderkonkurrencen

Information skrev sidste weekend om planen om det såkaldte Amager Fælled Kvarter på det naturmæssigt mest interessante sted på Amager Fælled. Ved at droppe planerne om Amager Fælled Kvarter og i stedet lave Kalvebodstriben, flytter man boligerne til et område af Kalvebod Fælled, som er gammel havbund. Når BCVA kommer med det alternative forslag, skyldes det først og fremmest, at de gerne vil åbne debatten:

»Vi interesserer os generelt for bæredygtighed, så ind imellem vores almindelige projekter laver vi projekter uden bygherre. Vi prøver at sætte fokus på nogle af de ting,  vi mener, at arkitekterne burde beskæftige sig mere med, men som man måske ikke altid kan, når det er en given opgave,« siger Arne Cermak Nielsen.

Arkitektkonkurrencen om Amager Fælled Kvarter er blevet afgjort, og det er tanken, at husene fra vinderprojektet kan opføres på Kalvebodstriben i stedet for på Amager Fælled:

»Vi foreslår, at vinderen af konkurrencen om Amager Fælled Kvarter i stedet får lov til at bygge herovre,« siger Arne Cermak Nielsen og peger på Kalvebodstriben.

»I samarbejde med os, selvfølgelig,« griner Rune Veile.

Et tættere sammenhængende bymiljø

Ifølge de to arkitekter er der også andre fordele ved at flytte Amager Fælled Kvarter ud i forlængelse af den eksisterende Ørestad:

»Det er nemmere at tilpasse det til den eksisterende Ørestad end at lave en helt ny by. Beboerne vil kunne benytte de eksisterende faciliteter. Feks. er man ved at bygge en ny skole i Ørestaden. Hvis man bor herovre, så får man en besværlig skolevej,« siger han og peger på Amager Fælled Kvarter, hvorfra man vil man vil skulle krydse den stærkt trafikerede Vejlands Allé og desuden få langt til skole:

»Lægger man det på Kalvebod Fælled, vil man kunne bruge skolen direkte. Der er også institutioner, detailhandel og foreningsliv.«

Dermed vil man også kunne løse et af de problemer, der er med den nuværende Ørestad, mener Rune Veile:

»Et af det store problemer i Ørestad er, at der ikke er ret mange mennesker, og de mennesker, man placerer i Amager Fælled Kvarter, bevæger sig ikke udad mod Ørestaden, men ind mod byen. Jo flere man kan få til at bo i Ørestadsområdet, des flere vil bruge caféer, butikker osv. Man tager sjældent længere ud end der, hvor man bor,« siger han.

En mindre skarp bygrænse

En sidste fordel ved at lave Kalvebodstriben er, at man kan forbedre vindforholdene i Ørestaden:

»Der er en golfbane og nogle udsigter og en åbning til et parkareal at tage hensyn til, derfor vil man få en bykant, som bliver mere varieret, hvilket vil være godt for Ørestaden, fordi man har vestenvinden, som pisker ind derude,« siger Rune Veile. Med byggerier i forskellige størrelser og uden en skarp bygrænse, vil »man kunne bryde vinden«. Den nye placering vil selvsagt gå ud over udsigten for nogle af dem, som har købt huse i Ørestaden i den tro, at der ikke blev bygget på Kalvebod Fælled – dette er arkitekterne klar over:

»Der er nogle, der vil blive påvirket. Man må prøve at tage hensyn,« siger Arne Cermak Nielsen.

Kalvedbod Fælled er også unik

Lektor i biologi på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun »tager hatten af« for, at BCVA har gjort et »seriøst forsøg på at finde en alternativ placering«. Men selv om den gamle strandeng på Amager Fælled kan blive reddet, så er Kalvebod Fælled ifølge Hans Henrik Bruun heller ikke et optimalt sted at bygge:

»Kalvebodstribens placering er ikke væsentlig bedre end Amager Fælled Kvarterets. Det skyldes at strimlen — fra den blev tørlagt, og til Ørestad Syd blev bygget — har været en del af et stort, sammenhængende naturområde. En masse arter levede på den gamle strandeng, som lå der, hvor Ørestad Syd nu ligger, og en del af dem rykkede det lille stykke ud på den udtørrede havbund.«

Det er især den sydligste del af Kalvebodstriben, der er biologisk interessant – altså det område, som ligger fjernest fra Amager Fælled og syd for motorvejen på kortet. Her er der ifølge Hans Henrik Bruun »smækfyldt med vilde orkidéer«. Området mellem Vejlands Allé og motorvejen, hvor der i dag blandt andet ligger en golfbane, er derimod mindre interessant. Derfor ser han en mulighed i at bygge mere i dette område:

»Hvis man gør striben dobbelt så bred nord for motorvejen og dropper alt syd for den, er det et langt bedre forslag,« siger han.

Naturfredningsforeningen er skeptisk

I Danmarks Naturfredningsforening, DN, roser man primært, at forslaget er kommet:

»Vi tænker, at det er dejligt, at de kommer med forslag og er løsningsorienterede og villige til at hjælpe,« siger formand for DN København Louise Holst Hemmingsen. Men af de samme årsager som Hans Henrik Bruun er hun heller ikke begejstret for forlaget:

»Det areal er beskyttet og værdifuldt, så det vil vi heller ikke miste.«

— Bør I ikke være lidt konstruktive, hvis der skal findes en løsning?

»Jo, men vi siger: Man kan finde et sted, som er endnu mindre unikt. Det her er inddæmmet havbund, og det er rigtigt, at det ikke har været natur lige så længe, men det er stadig værd at bevare. Der er en stor mængde orkideer på det område,« siger hun.

Politisk interesse

Hvis planen om at flytte Amager Fælled Kvarter skal lykkes, kræver det politisk velvilje. Både lokal- og landspolitisk. I sidste uge sagde både det socialdemokratiske og det konservative medlem af borgerrepræsentationens miljøudvalg til Information, at de var villige til at forhandle om det, hvis der var nogen, der kunne anvise en alternativ måde at sikre indtægten på de halvanden milliard kroner på. Hos de konservative er Jakob Næsager begejstret for forslaget om Kalvebodstriben:

»Jeg har kigget på det, og jeg synes, det er en god ide.« Tungest vejer, at man kan bevare den gamle strandeng, mener Jakob Næsager. Da Kalvebod Fælled er fredet, kræver det en ændring af Ørestadsloven, hvis projektet skal blive til virkelighed – og det er en folketingsbeslutning. Jakob Næsager har endnu ikke snakket med den konservative folketingsgruppe om forslaget, men det har han tænkt sig at gøre.

Hos Socialdemokratiet er Lars Weiss mindre optimistisk: »Det er et spændende tankeeksperiment, men Dansk Naturfredningsforening er imod, at man bygger på Kalvebod Fælled, som er fredet. Jeg tror ikke, det er realistisk.«

Delvist realistisk

SF’eren Klaus Mygind er en af initiativtagerne til de protester og demonstrationer, der har været i forbindelse med byggeplanerne:

»Jeg blev meget glad, da forslaget kom,« siger han. »For os har det været vigtigt, at man, når man starter en protestbevægelse, også skal være klar til at gå ind og finde ud af, hvad man så gør i stedet. Der er forslaget rigtig interessant. Men der er også problemer med det, for Kalvebod Fælled er også et grønt område. Der er den forskel, at det er et 65 år gammelt område, men hvis man skal tage naturhistoriske briller på, så er det andet område væsentligt vigtigere,« siger han og henviser til strandengen på Amager Fælled. Han mener, at man kan bruge nogle af planerne fra forslaget – de steder, hvor er der mindst bevaringsværdig natur – og kombinere det med bebyggelse på andre områder:

»Jeg synes, en del af det er realistisk. Man kunne forestille sig en model, hvor man bygger flere forskellige steder,« siger Klaus Mygind, som også vil tage Amager Fælled Kvarter op med medlemmer af SF’s folketingsgruppe: »Jeg mener, det er helt naturligt at åbne Ørestadsloven igen,« siger han.

Hos de radikale er André Just Vedgren også positivt indstilllet:

»I min optik er det bedre end det oprindelige forslag. Men det er ikke sådan, at jeg siger: det gør vi i morgen. Jeg er ikke optimistisk i forhold til at bygge lige der, men jeg er mere optimistisk i forhold til at finde en anden løsning. Det er et godt forslag, fordi det siger: Hvad kunne man ellers gøre? Det er bedre at være konstruktiv. Det med bare at sige nej tror jeg ikke på. Så er løbet kørt,« siger André Just Vedgren.

Arkitekter skal da blande sig

Og det var netop tanken bag forslaget – at skabe en debat, fortæller Rune Veile:

»Vi håber, at parterne vil begynde at tale sammen og se på de muligheder, der reelt er,« siger han.

Arne Cermak Nielsen supplerer:

»Debatten har været meget sort-hvid. Der er modstanderne, som protesterer, og fortalere, som synes, at det er helt fint, som det er. Men nogle gange skal man bare lige få de to grupper af folk til at tale sammen og finde nogle bedre løsninger. Og det er det, vi mener, vi kan her,« siger han. Beslutningen om at bebygge den gamle strandeng blev truffet tilbage i 1992, og der er god grund til at tage den op til revurdering, mener Rune Veile:

»Situationen var en anden end i starten af 90’erne, hvor byen var ved at gå på røven, så man skulle have gang i byudviklingen og have metroen. Nu må man se det i et nyt lys. I stedet for bare at sige, at det er den plan, man har vedtaget, og derfor gør man det, skal man tillade sig selv at sige, at man er blevet klogere. Det er lidt en dårlig undskyldning, at man bare siger: Det er besluttet, så det kan vi ikke gøre noget ved. Det mener vi i høj grad, at man godt kan.«

Arne Cermak Nielsen understreger, at forslaget med Kalvebodstriben er et forsøg på at være konstruktiv:

»Vi kan sagtens se formålet med at lave den her byudvikling. Så det er ikke for at pege fingre ad nogen. Men vi synes, man bør se på nogle flere muligheder. Se, om ikke man kan finde en løsning, som tilgodeser alle ønskerne.«

Generelt vil arkitekterne i BCVA ønske, at danske arkitekter var mere aktive i den offentlige debat – og tænke i alternative løsninger i stedet for bare at løse de opgaver, som er givet på forhånd:

»Vi vil gerne blande os i debatten. Vi synes, det er ærgerligt, at der ikke er en diskurs i arkitektverdenen, hvor man går ind og ser på potentialerne. Der bliver truffet for mange beslutninger, uden at man for alvor har afprøvet alternative løsninger,« siger Rune Veile.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt med innovativ og kreativ tænkning! Efter min mening, så bør Amager Fælled betragtes som et helt unikt åndehul, der til københavnernes store held ligger meget tæt på byens centrum. Området har dermed en (potentiel) betydning for borgernes trivsel, som måske kan sammenlignes med dén, som Central Park har i New York. I det perspektiv, så virker det kortsigtet at lade Københavns ekspansion foregå lige netop her. Hvorfor ikke bygge i højden til alle de nye borgere?

Kim Houmøller, Joshua Oppenheimer, Karsten Aaen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar

- Jeg mener: Bygge i højden et andet sted i København.

Christian De Thurah

Asbjørn Dahl
Bygge i højden, ja, men ikke i det indre København, som nogen så gerne vil. Bemærk den gode ide, som Movia (?) har fået med at sætte en lille hvid bort, der gengiver Københavns karakteristiske skyline, på busstoppestedernes glasvægge. Den minder en om, hvor smuk København er, fordi helhedsindtrykket i vidt omfang er domineret af ældre bygninger. Det helhedsindtryk kan man hurtigt ødelægge, hvis man begynder at bygge højhuse i City.

Søren Kristensen

Jeg synes også det er en god idé at bygge videre på Ørestaden, frem for begynde på noget helt nyt og det gør sådan set heller ikke noget det bliver mere tæt, for hvis tæthed er et problem, hvorfor flytter folk så til byen i hobetal?

Søren Kristensen

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor byudvikling skal være sådan nogle lange firkantede strukturer, når alle elsker de små sydlandske byer, som er centret omkring et torv.

Joshua Oppenheimer

As an immigrant to 'green Copenhagen' I am astonished to see the city planning to build houses atop Copenhagen's equivalent of Central Park. We will feel ashamed trying to explain this idiocy to our children. Hermed er en forslag til hvordan Ørestad kan vokse uden at det går ud over naturen: http://www.oravis.dk/index.php/orestad/57-orestad/4106-ny-vision-vil-aen...

Kasper Malskær

@ Asbjørn Dahl
Højhuse er der rigeligt af i København, og der er flere på vej.
I teorien kan det virke fornuftigt at bygge i højden, da det klart nok giver et større boligareal på et givent grundplansareal. Et stort problem med højhusene er, at vi i Danmark har meget blæst og lavstående sol, som giver nogle relativt dårlige vejrforhold (kastevinde/turbulens og lange skygger) imellem og omkring højhusene. Det er muligt at bygge tættere og lavere byggeri, som også udnytter arealerne på byggegrundene godt. De mange høje bygninger, som de senere år er blevet opført i København, hænger bl.a. sammen med lokalpolitikeres våde drømme om prestigen ved de markante bygningsværker, samt et ønske hos investorerne om at øge afkastet. Heldigvis ser tendensen med højhusbyggeri ud til at vende, og bl.a. tæt/lav bebyggelse vinder mere frem.

@Kasper Malskær og Christian de Turah
Jeg er enig i jeres betragtninger og er egentlig ikke personligt voldsomt betaget af højhuse. Men jeg synes, at Fælleden er helt unik og netop nærheden til byen giver et fantastisk grænseland, som jeg synes skal bevares i den udstrækning det er muligt. Jeg anerkender selvfølgelig Københavns behov for forsat udvikling. Mit forslag om at bygge i højden et andet sted i København er bare en læg-mandsbetragtning i den anledning. Jeg kan nok heller ikke sige mig fri for en vis grad af romantisering: Således kunne jeg godt lide Nordhavn før der skete en hel masse dér - det rå og "uciviliserede", forladt-industrielle havneområde og Islands Brygge før det blev hipt. Men igen - jeg anerkender behovet for byudvikling og flere boliger. Hvis det kan imødekommes med lavt og tæt byggeri, så er det nok at foretrække arkitektonisk og på andre måder.

Christian De Thurah og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar

Jeg hører til dem som synes, efter at have været københavner med K i 60 år, at Københavns indbyggere ikke har fået ret meget ud af de mange frigjorte godsarealer i Københavns Havn, hvor planerne for Nordhavn også synes at blive en fuser. Havnen er blevet en slags ingen mands land. Ørestad skulle betale metroens 1 etape, og fred være med det, hvis man havde lavet en spændende udvikling af bydelen. Den realiserede planlægning holdt ikke hjem, og bydelen er ikke mangfoldig, men kedelig og uden sjæl, og økonomien holdt slet ikke hvad den lovede. Næsten en ghetto uden tilstrækkelig infrastruktur. I dag har man travlt med at bygge 2 eller 3 etager mere end planlagt i en betonørken med Fields som omdrejningspunkt for hvis ikke, så har byen ikke nok betalere til en tom kasse. Det hele skal nok gå, også i rigmands ghettoerne i havnen, for folk skal jo bo et sted, men der ikke noget at råbe hurra for. Nu er tiden så kommet til, at Amager Fælled skal slagtes på metroens alter, det er utilstedeligt.

Kasper Malskær

@ Asbjørn Dahl
Jeg er helt enig i, at Fælleden bør bevares og værnes om. Det er unikt at have et sådant naturområde så centralt i en storby, og det bør ikke spoleres til fordel for de kortsigtede løsninger.
Jeg deler også din mening omkring de tidligere industriområder ved havnene, og er personligt ikke begejstret for de nye boligområder, som har taget deres plads. Efter min mening virker disse områder nu noget "firkantede" og uinteressante. Men ja, der er jo rigtigt nok behov for byudvikling, og havnen har i dag funktion som blot et stort bassin, hvor bassinkanten er blevet scene for den hurtige profits løbeild.

John Damm Sørensen

I følge Dagbladet Politiken er området leve og ynglested for den strengt beskyttede art Spidssnudet Frø. Den gav i sin tid Gladsaxe Kommune enorme problemer, da man uden hensyn til bestanden tillod intensiv bebyggelse i den gamle TV-by.
I henhold til EUs Habitatdirektiv nyder arten Spidssnudet Frø streng beskyttelse, hvorfor dens yngle- og levesteder ikke må forringes.