Læsetid: 1 min.

Opråb

Torsdagens demonstation mod TTIP er en af de kanaler, samtalen om frihandel finder vej ad, når politikere og medier tier

Torsdagens demonstation mod TTIP er en af de kanaler, samtalen om frihandel finder vej ad, når politikere og medier tier

Ivan Boll

29. oktober 2016

Medierne har været mere end almindeligt tumpede til at finde ud af, at frihandelsaftaler har fanget befolkningernes interesse.

Bare denne uges dækning af de kriseramte forsøg på at få handelsaftalen med EU og Canada på plads har båret et sådan lidt hånligt præg af, at Vallonien, den belgiske region, hvis parlament ikke uden videre ratificerede aftalen, er et komisk lille sted.

Ikke meget har der været fortalt om, at det, Valloniens parlament er bekymrede over, netop er et af de allermest problematiske elementer i både handelsaftalen med Canada og den kommende med USA.

Nemlig den overnationale voldgiftsinstans, hvor canadiske virksomheder potentielt kan sagsøge EU-stater, hvis de mener, at landenes rettigheder og standarder skader virksomhedernes indtjening.

Hvor er velstanden?

Det er en slags stof, som medier kan vægre sig ved at sætte mange kræfter ind på, fordi det er abstrakt. Alene af den grund har det været sjovt og opmuntrende at se frihandelsdebatten dukke op ad kanaler, som er mindre mainstream.

Fra de frygtede højrepopulister som USA’s Donald Trump, der i sin valgkamp har talt mere om frihandelskritik end om noget andet og i øvrigt påpeget noget, som økonomerne først nu er begyndt at indrømme.

Nemlig at 1990’ernes frihandelsaftalers lovede velstandsstigning ikke rigtig har indfundet sig og nok vil være et par generationer om det, hvis den overhovedet kommer.

Og fra garanteret mere venstreorienterede aktivister som dem, der i denne uge har fyldt Københavns stilladser og plakater med graffiti mod TTIP. I torsdags var der endda demonstration, med nødblus og det hele.

Det ser lidt hjemmelavet ud, og det er heller ikke på størrelse med 1990’ernes megamarcher mod frihandelsforhandlingerne i Seattle, men alligevel.

Det er folk, der træder ind et sted, hvor hverken politikere eller medier har gjort det godt nok. De er ikke ’bange for globaliseringen’.

De påpeger vigtige problemer, som de politiske ledere ikke har tænkt nok over. Det er godt at se civilsamfundet i aktion.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Ærsøe
  • Søren Rehhoff
  • Steen Sohn
  • Niels Duus Nielsen
Anne Ærsøe, Søren Rehhoff, Steen Sohn og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Fuldstændig rigtigt, Lotte Folke Kaarsholm.
Medierne har behandlet Vallonien som en lille irriterende flue, som nogle snart måtte få verfet væk, så de prægtige stats- og regeringschefer kunne få gennemført deres underskriftsceremoni. Hvad ligner det at holde magtens og kapitalens fremmeste mænd og kvinder hen med sådanne demokratiske benspænd fra pøbelen i det fattige og arbejdsløse Vallonien.

Se også avismanden Jakob Augsteins kommentar på Spiegel Online. Han mener, at medierne og politikernes adfærd i forbindelse med Wallonien og CETA viser, at demokratiet udhules og risikerer at gå i opløsning eg ende som DDR.

Han taler om håb, der risikerer at lide skibbrud, om begreber, der udhules – om en idés degenerering. Han slutter sin kommentar med bemærkning om, at også demokratiet kan degenerere.

Augstein minder om Stasi-chefen Erich Mielkes ord, da DDR gik under: ”Ich liebe euch doch alle.” Hvad vil den sidste demokrat engang sige? slutter han sin klumme.

http://www.spiegel.de/politik/ausland/ceta-streit-ist-symptom-fuer-erosi...

Peter Sterling

Tag endeligt ikke fejl, politikerne og medierne ved udmærket hvad de gør, den stigende ulighed er bestilt arbejde fra Magteliten. Når politikere og medier tier er det tydeligt, at de mennesker som regerer landet er ikke dem som vi ønsker og respekterer, det Danmark de har skabt vil vi ikke kæmpe for.

Den 4. oktober markerede den dag hvor Danmark de fakto var et delt land, demonstrationer over hele landet imod de sociale nedskæringer dækkes ikke af et eneste medie, undtagen naturligvis brugernes egne sociale medier, de rige journalister er nu en fast del af den blå blok, de jubler over udsigten til markante skattelettelser, men er kolde over dem som betaler prisen.

Hvad gør vi ved det? Vi starter forfra ligesom i forrige århundrede, vi organiserer velfærdsgrupper på de sociale medier, velfærden er vores ansvar. Når demokratiet skaber fattigdom er vi nødt til at indføre VelfærdsReformationen; ingen velstand uden velfærd, ikke uden de 20 % af de fattigste, uligheden gør hele Danmark fattigere, bunden skal iltes for at landet kan gro, fattigdom er unødvendig i et af verdens rigeste lande.

Kæmp for et anstændigt system, kæmp for miljøet og fremtiden. Startskudet til at vælte regeringen er givet, nok er nok. Her er en vejledning i 8 dele om hvordan vi gør oprør: https://www.information.dk/comment/1148889#comment-1148889

Afviklingsregeringen er ved at lukke Danmark ned. De sociale institutioner såsom Skat er ikke længere i stand til at virke. Citronen blev presset til det yderste. Hvor pengene blev af? Nogen må have holdt århundredes fest. Pengene endte i skattely. Danmark er gået konkurs. Sidste mand slukker og lukker.

Det billede, jeg får, er, at især de multinationale virksomheder - deres kæmpestore privatejede kapital - er alt for godt i gang med at tage magten over demokratiet: os almindelige mennesker.
Hvordan går det til, at de folkevalgte regeringer - og endnu mere: medierne - holder kæft?
Bestikkelse?
Min anerkendelse til Lotte Folke Kaarsholm for denne artikel!