Læsetid: 8 min.

’Uanset, om det er manden eller kvinden, der er utro, så vil det altid være en kvinde, der bliver ydmyget’

I Maos Kina bar kvinder den halve himmel. Nu er kinesiske kvinder blevet et påhæng til deres mænd, siger den kinesiske debattør, forfatter og feminist Huang Wen og opfordrer kinesiske kvinder til at tage deres krop tilbage: De skal lære at elske sig selv og kræve ligestilling
Moderne Tider
29. oktober 2016
Da min mor var ung, var mænd og kvinder lige. Der var ligeløn, og kvinders arbejde blev værdsat, fortæller Huang Wen om de første årtier efter revolutionen. I dag er kvinden presset tilbage i en underordnet rolle i forhold til manden, siger hun

Da min mor var ung, var mænd og kvinder lige. Der var ligeløn, og kvinders arbejde blev værdsat, fortæller Huang Wen om de første årtier efter revolutionen. I dag er kvinden presset tilbage i en underordnet rolle i forhold til manden, siger hun

Gilles Sabrie

Det skabte rystelser på det kinesiske internet, da den populære kinesiske skuespiller Wang Baoqiang i midten af august offentliggjorde, at hans kone havde været ham utro, og han ville skilles. 

Forargelsen var udbredt: Hvordan kunne hun dog finde på det? Stakkels mand. 

Fem milliarder gange blev der klikket ind på hans meddelelse i de første døgn — eller det, der svarer til fire gange per kineser.

Sympatien var overvejende hos Wang Baoqiang, mens hans kone, Ma Rong, blev lagt for had: Hendes private oplysninger blev delt på nettet, og hun skjulte sig af frygt for hævn fra hendes mands ivrige fans.

Det blev for meget for den 42-årige kinesiske debattør og forfatter Huang Wen. I et debatindlæg gjorde hun opmærksom på, at ingen kendte deres privatliv eller vidste, om Wang Baoqiang selv havde været sin kone utro.

Hun kritiserede også, at Wang Baoqiang havde offentliggjort en meddelelse af privat karakter, uden at hustruen havde godkendt den:

»Utroskab er jo ikke en forbrydelse. Men alligevel synes de her mennesker, at de skal forfølge kvinden og henrette hende offentligt.«

»Det slog mig, at uanset, om det er manden eller kvinden, der er utro, så vil det altid være en kvinde, der bliver ydmyget. Manden går fri, mens konen går målrettet efter at smudse elskerinden til,« siger Huang Wen og tænder en cigaret. Det gør hun flere gange i løbet af denne lørdag eftermiddag, hvor vi er mødtes for at tale om hendes syn på ligestilling i Kina.

Alt ved Huang Wen adskiller hende fra de kvinder, der sidder ved de andre borde på caféen. Hun er næsten 180 centimeter høj og hendes hår er klippet i en skarp pagefrisure, der fremhæver hendes ansigt, hun griner højlydt og taler om sex uden at dæmpe stemmen.   

Med sine ytringer og syn på ligestilling kastede Huang Wen i august sig selv ud i et stormvejr af ukvemsord på nettet. I de første dage fik hun mere end titusinde kommentarer. Det, der overraskede hende, var ikke omfanget eller indholdet i kommentarerne, men afsenderne.

Hun havde ikke regnet med, at der var så mange kvinder, der blev fornærmede over, at hun krævede, at mænd og kvinder blive behandlet ligeværdigt og satte spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af manden som familiens overhoved.

Det er tegn på, at nogle af de traditionelle og stærkt patriarkalske værdier, som Mao Zedong gjorde op med, da han understregede, at kvinder bærer den halve himmel, er vendt tilbage.

Dengang ville Mao Zedong gøre op med kvindeundertrykkelse i Kina. Han ønskede at give kvinder ret til selv at bestemme, hvem de ville giftes med og hvornår og indførte i 1950 — kun et år efter etableringen af Folkerepublikken Kina —  en ægteskabslov, der forbød arrangerede ægteskaber.

Kvinder skulle ikke længere være underlagt mænd, og handel med kvinder og prostitution blev forbudt. I stedet skulle kvinder have en uddannelse og optages i produktionsfælleskabet med lige løn for lige arbejde.

»Da min mor var ung, var mænd og kvinder lige. Der var ligeløn, og kvinders arbejde blev værdsat.«

Alligevel ønsker Huang Wen sig ikke tilbage til den tid, for selv om der politisk var fokus på ligestilling i Mao-tiden, så skulle kvinden være lidt for meget som mænd: Kvinderne skulle være stærke og arbejdsomme i marken eller på fabrikkerne og føde mange børn.

Det kvindebillede er forlængst forældet. I takt med de økonomiske reformer er Kina blevet oversvømmet af popidoler og tv-serier, der tegner et mere feminint og erotisk billede af kvinder. Det til trods er kvindebilledet i Huang Wens øjne stadig meget traditionelt:

»Det dominerende kvindeideal i dag er den blide, forstående og eftergivende kvinde og mor, der er økonomisk afhængig af sin mand,« siger Huang Wen. Hun kaster hovedet bagover og slår en skraldlatter op, som om det nærmest er komisk, at nogle kvinder er afhængige af deres mænd:

»Der er mange kvinder, der er blevet hjernevaskede af mandchauvinismen. De er vokset op i traditionelle familier, hvor manden bestemmer alt.«

»Selv kvinder, der udadtil er selvstændige og tjener penge, føjer stadig deres mænd i hjemmet.« 

»Vi lever i et samfund, hvor der findes mænd, der synes, at det er acceptabelt, at de er deres partner utro. Der er endda eksempler på, at de ser den samme kvinde i flere år og får børn med hende. De lever i en form for flerkoneri, selv om det er forbudt.«

Og trods lovgivningsmæssige forbedringer som indførelsen af ni års skolepligt og en officiel giftealder på 20 år for kvinder og 22 år for mænd, er der fortsat piger, der bliver sat til at arbejde for at tjene penge til deres brors skolegang samt teenagepiger, der bliver gift på landet.

Gryende feminisme

Selv om Huang Wen møder modstand i debatten på nettet, så er hun ikke alene.

I de seneste år har unge feministiske aktivister tiltrukket sig opmærksomhed med kreative kampagner, hvor kvinder bl.a. har besat offentlige toiletter eller udstillet brudekjoler for at sætte fokus på emner som lige vilkår i det offentlige rum eller vold i hjemmet, fortæller seniorforsker ved Nordisk Institut for Asien Studier, Cecilia Milwertz, der i flere år har beskæftiget sig med feminisme i Kina.  

Denne unge generation af feminister adskiller sig fra den første generation af feminister, der har arbejdet tæt sammen med Kinas Kommunistiske Parti. Den har organiseret sig i egne ikke-statslige organisationer, der har samarbejdet med Kinas Kvindeforbund. En kvindebevægelse, der for alvor tog fart i 1995, da Kina var vært ved FN’s kvindekonference:

»Den første generation af feminister er kommet langt i arbejdet med at forbedre lovgivning for kvinder i Kina. Kina var et af de første lande, der skrev under på FN’s CEDAW konvention mod diskrimination af kvinder. Men i praksis fortsætter diskriminationen af kinesiske kvinder,« siger Cecilia Milwertz.

Unge feminister arbejder i stedet målrettet for at tiltrække offentlig opmærksomhed til deres mærkesager, så de kan bidrage til at udfordre ulige kønsnormer, siger Cecilia Milwertz.

Selv om kvindesagen i sig selv ikke står i modsætning til Kinas Kommunistiske Parti, så bliver der slået ned på feminister, der organiserer sig uden at samarbejde med partiet. I marts sidste år blev fem kvindelige aktivister arresteret for at planlægge en kampagne mod sexchikane i busser og metro: 

»Partistaten ønsker ikke, at opråbet kommer fra græsrodsfeminister. I stedet ønsker man, at kampagnerne bliver organiseret af Kvindeforbundet og på en måde, som partistaten kan acceptere og uden grundlæggende at udfordre den gældende kønsorden,« siger Cecilia Milwertz.

Provokatør

Det er ikke første gang, Huang Wen er aktiv i ligestillingsdebatten. Da kinesiske biografgængere sidste år strømmede til biograferne for at se den kinesiske gangsterfilm Mr. Six (老炮儿 red.) af Guan Hu, gik Huang Wen til kamp mod filmens syn på kvinder som underdanige tjenere for deres mænd:

»Der var ingen, der råbte op om det forskruede i, at en gammel gangster først knepper en kvinde bagfra og bagefter beder hende om at give ham en masse penge. Som om det var en selvfølge, eller hun skyldte ham noget!«

»Hvis film som denne blev vist i udlandet, er jeg sikker på, at kvinder ville protestere mod det kvindesyn. Hvorfor protesterer kinesiske kvinder ikke?« spørger hun.

Mens andre var tavse, tog Huang Wen kampen op for at få kinesiske kvinder til at kræve respekt for deres køn og seksualitet. At dømme ud fra de reaktioner, hun fik på nettet, så kræver det både mod og overskud at kæmpe for seksuel ligestilling.

»Jeg har vænnet mig til at blive svinet til. Folk tror fejlagtigt, at fordi jeg er forfatter, så taler jeg pænt og civiliseret. Men jeg kan godt svare igen, hvis jeg vil. Jeg gør det bare på en mere sofistikeret måde.«

Huang Wen møder ofte fordomme, når hun skriver om ligestilling og feminisme. I debatter på nettet og interviews med kinesiske medier bliver hun beskrevet som en kvinde, der vil være stærkere end mænd. Men det er ikke hendes agenda. Hun håber, at mænd og kvinder kan være lige og have samme muligheder. Ikke kun i arbejdslivet, men også i hjemmet, hvor hun ser det som naturligt at mænd og kvinder deles om både arbejde og glæder:

»Det er så let at misforstå og tro, at feminister ønsker at blive kvindelige kejsere. For hvis der skal være ligestilling, kræver det, at mænd opgiver nogle af deres privilegier, og det er mange mænd ikke interesserede i.«

Oplysning

I sit engagement i ligestillingsdebatten, møder Huang Wen kvinder, der tror, at det er skammeligt at have lyst til sex på lige fod med mænd. Det skyldes både mangel på viden og selvtillid, mener hun og peger på en mangelfuld seksualundervisning som en del af forklaringen:

»Mange unge kinesiske kvinders viden om sex begrænser sig til viden om, hvordan de kan undgå graviditet. Derfor er mere viden om sex afgørende for ligestillingen.«

»Kvinder skal lære deres krop at kende og lære at elske sig selv. Hvis en kvinde elsker sig selv, sin krop og sine tanker, så vil hun også kræve at blive respekteret.«

»Jeg lavede engang en lille undersøgelse, hvor jeg spurgte kvinder, om de havde fået en orgasme. Der var kvinder der svarerede: ’Det tror jeg nok, jeg har.’ Da jeg hørte det, tænkte jeg, at så havde de nok ikke, vel. Det kan man jo ikke være i tvivl om.«

»En af de kvinder, der for nylig kritiserede mig, skrev meget stolt: ’Jeg har aldrig fået en orgasme. Og hvad så? Jeg kunne aldrig finde på at være sin mand utro.’ Det er jo trist.«

»Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan tro, at sex kun er noget for mænd, og endda være stolt over, at man ikke kræver mere.«

»De her kvinder tror, at nydelse er skammeligt eller ligegyldigt. Men entener det din mand, der ikke har evnerne, eller også er det dig selv, der ikke kender din krop.«

For Huang Wen er kvinder, der aldrig bliver tilfredsstillet af deres mænd, ikke meget anderledes end prostituerede. Hun kalder det en »langvarig handelsrelation«, hvor kvinder underlægger sig deres mand og hans behov, mens han til gengæld forsørger familien:  

»Med mindre de her kvinder bare godt kan lide at blive kneppet, så forstår jeg slet ikke, hvorfor de går i seng med deres mænd, når de aldrig får en orgasme.«

Huang Wen ønsker at gøre op med den udbredte holdning, at sex ikke er noget, kvinder taler om. Hun ville gerne skrive en bog målrettet unge kvinder, så de kan lære deres krop at kende og lære at elske sig selv. Men hun tror ikke, det er muligt foreløbigt:

»Som det er nu, er det desværre umuligt at få udgivet sådan noget i Kina,« siger Huang Wen, der flere gange har oplevet at få sine udkast kraftigt redigeret eller afvist af sin redaktør.

Hun savner, at kvinder får lov til at være kvinder på den måde, de selv har lyst til, og ikke kun sådan som mænd gerne vil se dem:

»Der er ikke noget galt med at være feminin, uanset om det er for at tiltrække mænd, eller fordi man selv synes, det er smukt. Det er i orden at bevare den kvindelige overflade, men ideologisk synes jeg ikke, der skal gøres forskel på mænd og kvinder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus E. Petersen

suk..

Michael Kongstad Nielsen

Det var meget bedre under Mao.

Henrik L Nielsen

Michael Kongstad Nielsen

Er det sarkastisk ment?

Men ja, Maos regime begyndte en frigørelse af kvinderne på nogle punkter og på andre gik det baglæns, men den traditionelle kultur var ikke klar til kvindekamp og især fra kultur-revolutionens start gik de få fremskridt tilbage igen.

Kina lever på mange måder stadig med byrden af den konfucianske og taoistisk kulturarv, på både godt og ondt. Især for kvinder er det med til at holde dem nede i forhold til mænd. Dette er medvirkende til at Kina i dag har den, hvis ikke højeste, så en af de højeste selvmords rater for kvinder. Især i de mindre udviklede områder, hvor kvinden ofte bogstaveligt talt mister langt den meste kontakt til hendes familie og bliver det omtalte vedhæng til hendes mand. Og mange gange svigerfamiliens underkuede husholderske.

Men kulturen var og er stadigvæk, at bliver manden syg, dør utro eller bliver de skilt, så er det altid konens skyld. Hun skulle have taget sig bedre af ham.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har en bred vifte af bevæggrunde for at sende den bemærkning, Henrik L Nielsen. Hvilket folk gerne må tænke lidt over selv. "I Maos Kina bar kvinder den halve himmel". Ikke dårligt. Og mon ikke også de gjorde det i Kungfutses Kina nogle tusinde år før. Kina har haft en udvikling, som ingen vesterlændinge ønsker at anerkende, hverken filosofisk, videnskabeligt eller materielt. Af politiske grunde nedvurderes alt, hvad der kommer fra Kina, hvilket er synd og skam for alle interesserede parter.

steen ingvard nielsen

Men hvor blev ligebrettigelsen af, og hvornår for vi en kvalificerende debat omkrig den?

Henrik L Nielsen

Michael Kongsted Nielsen

Det er delvist enig med dig i.

Men ikke når det kommer til behandlingen af kvinder, heller ikke under Mao. Min kones farmor 'wai po' var datter af en jordejer (hvilket nærmest en dødssynd). Hun blev 'solgt' til hendes mand for en sæk ris af højtstående kommunister, et par år efter anden verdenskrig, efter de var færdige med hende. Og ifølge hende var hun godt brugt på dette tidspunkt. Derfor var prisen 'selvfølgelig' ogaå kun én sæk ris. Og det til trods for at Mao allerede da påstod at have en anden politik omkring kvinder.

En af de få ting som Mao og hans regime gjorde for kvinder var at forbyde fodbinding. Farfars søster, der døde for en halv snes år siden var dybt invalideret af denne uskik.

steen ingvard nielsen

Faktuelt forkert overskrift. På denne artikel!

steen ingvard nielsen

Der findes ingen naturregler for hvem der kan ydmyges i forhold, eller ægteskaber, der finndes ingen patentløsninger på hvem i forholdet, utrokab går værst ud over. (Prøv igen), ligestilling, kræver dialog som snart sagt alt, andet!

Henrik L Nielsen

Steen Nielsen

Sådan burde det være, men kulturelt er det ikke altid sådan, i hvert fald ikke i Kina.

Hvornår får vi ligestilling?
Det hænger sammen med økonomien, med skam må jeg sige, at det er lige gået op for mig i hvor høj grad!
Og det er globalt - i opgangstider og under krig, så er der brug for alle - i velstand er der råd til ligestilling.

I fattige lande/ vilkår er kvinden afhængig af manden og ved skilsmisse/ død er der konsekvenser. Skejer kvinder ud er der i mange samfund vilkår for tabt ære - æresdrab.

"Det dominerende kvindeideal i dag er den blide, forstående og eftergivende kvinde og mor, der er økonomisk afhængig af sin mand," siger Huang Wen.
Beskyldt for at ville være stærkere end mænd passer helt på gængse opfattelser, men det ønsker hun ikke.

Krise- og nedgangstider i USA ødelægger indtjening og ligeværd, dvs. de mange selvstændige kvinder i job ses som en trussel mod mænd. Så både Hr. Trumps forkærlighed og tæft i forhold til kvinder passer glimrende sammen med hans sygelige drøm om at være en John Wayne, der gør America great again!
Eller præsident som Reagan...

Michael Kongstad Nielsen

Henrik L Nielsen, du har så tætte personlige familiære forbindelser med kinesere, som jeg ikke skal forholde mig til, Min indstilling er mere principiel, og gælder hele det sydøst asiatiske område, inklusiv Afghanistan. at kvinder i høj grad værdsættes og har stor betydning i familien, men også sociologisk i samfundet.

Henrik L Nielsen

Resten af Sydøst Asien ved jeg ikke så meget om. Men mon ikke den unaturlige fordeling af drenge og piger Kina har efter etbarnspolitikken viser noget om værdien af piger, og dermed kvinder, som kulturen i landet tillægger de binære køn.
Forhåbentligt har Anne Eriksen ret, for så vil de seneste års økonomiske fremgang i landet hjælpe ligestillingen på vej.