Læsetid: 6 min.

Uddannelsesdebatten er en skyttegravskrig mellem 60’er-pædagogik og konkurrencestat

Der er gået sort-hvid George Bush-retorik i uddannelsesdebatten, og det er fordummende, mener Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol. I en ny bog gør han op med både fortalerne for konkurrencestaten og forkæmperne for ’det hele menneske’
22. oktober 2016

Du skriver i din nye bog, at den aktuelle debat om dannelse og uddannelse er fordummende. Hvad mener du med det?

»Debatten om uddannelse i Danmark er ikke i sig selv fordummende. Men min oplevelse er, at man bliver trukket ind i at skulle vælge mellem to positioner, der definerer sig i modsætning til hinanden. På den ene side har vi det, jeg kalder den pædagogisk-konservative position, som længes efter en tid, der aldrig har været. Som frygter fremtiden, fordi den frygter, hvad den politiske magt kan finde på. Frygter globalisering og konkurrencestat. Og hvis sprog primært er protestens. Det er en position, vi mest finder i de pædagogiske kredse.«

»På den anden side har vi det, jeg kalder den politisk-administrative position. Der går man op i evidens. Man er vild med leverancer og skeptisk over for meninger og spekulativ sprogbrug. Og man er frustreret over, at man ikke kan implementere i bund. Det er en position, man tit træder ind i, når man går i jakkesæt, er samfundsvidenskabeligt uddannet og bekymret for kinesernes fremmarch.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som altid skal initiativet til ændringer komme fra ledelsen, som i dag er politisk-administrative position i form af ministerier og folketing. De skal turde lytte til dem de vil lede, og langt hen ad vejen overbevise dem om deres nye ideer, ikke bare forsøge at tvinge deres modstander, fordi de har magten til det (tror de).
Desværre tror mange økonomer de ved noget om hvordan folkeskolen fungerer, og det gør de desværre ofte ikke.
Efter et langt arbejdsliv, sådan er det også inden for mange andre form for privat/offentlig virksomhed.

Randi Christiansen

Sålænge det er vigtigere at uddanne lydige soldater til konkurrencestatens arbejdsmarked - fra forskning til faktura - er den klassiske vision om uddannelse for livet henvist til skammekrogen.

Det Finske eksempel er interessant, her eksperimenterer man jo også med borgerløn, (her hos os), vil vi hellere spænde ben for os selv ved at straffe i stedet for at motivere eller kommunikere. Det finske eksemperl er interessant, fordi man har gjort dialogen mulig og dermed demokratiet muligt, måske er Finland det eneste progresive land i norden, de har jo typisk tidligere holdt sig lidt i baggrunden. Deres resultater kan vise vejen, så må man vel bare håbe, at vi andre kan være så ydmyge at vi lader os inspirere!