Læsetid: 8 min.

’Det borgerlige Danmark er dér, hvor man spiller håndbold’

De tre blå partier har hele ugen forhandlet om et nyt regeringsgrundlag, der skal ’redde det borgerlige Danmark’. Men hvad er borgerlighed anno 2016? Information er taget til Audi i Gladsaxe for at finde svar
De tre blå partier har hele ugen forhandlet om et nyt regeringsgrundlag, der skal ’redde det borgerlige Danmark’. Men hvad er borgerlighed anno 2016? Information er taget til Audi i Gladsaxe for at finde svar

Sofie Holm Larsen

26. november 2016

»Når tyskerne sætter sig noget for, så gør de det hele vejen,« siger Klaus Frøkjær og peger ned på gulvet i det kombinerede showroom, værksted og autoforhandler i Audi Gladsaxe. Fliser, gulvbrædder og møbler er indkøbt af hovedkontoret i Ingolstadt, hvor alle detaljerne er designet: fra de fnugfrit glasoverflader i det mødelokale, vi sidder i, til de 16 skinnende biler i foyeren.

På første sal er der indrettet cafe, så kunderne kan få gratis latte og croissanter, mens de venter på at få skiftet til vinterdæk. De sælger endda golfkøller.

»For mig er borgerlighed, at man kan påvirke sin egen situation mest muligt,« siger detaildirektør, Klaus Frøkjær. Han er i lyseblå skjorte med nybarberede kinder og et fast håndtryk. Han er købmand, siger han – og han er borgerlig.

»Jeg har altid arbejdet – og arbejdet hårdt – for at få en frihed og en sikkerhed i tilværelsen for min familie. Derfor synes jeg også, skatten er for høj. Jeg møder mange unge mennesker, der ikke ønsker at komme ind og give den en ekstra skalle, de mangler motivation. Men …«

Han læner sig ind over det tomme blanke bord og hæver øjenbrynene.

Den herskende klasse har opfundet den subjektløse humanisme. De siger, de tror på mennesker, men de tror ikke, at mennesker kan hjælpe sig selv. Men der findes ikke én eneste håndboldspiller i dette land, som ikke tror på subjektet, siger sociolog og politiker Henrik Dahl.

Sofie Holm Larsen
»Men jeg vil gerne betale til det fælles – til uddannelse og sundhed. Det er jo også helt uværdigt, sådan som vi taler om kontanthjælpsmodtagere i dag. Borgerlighed er ikke amerikansk liberalisme. Det er for meget.«

Netop nu diskuterer statsminister Lars Løkke Rasmussen formuleringerne i et nyt regeringsgrundlag med den konservative Søren Pape Poulsen og Liberal Alliances Anders Samuelsen. De tre partiledere skal sammen »redde det borgerlige Danmark«, som Pape Poulsen har udtrykte det – men hvad er det borgerlige Danmark egentlig? Hvad er dansk borgerlighed anno 2016?

Det er allerede velkendt, at Løkke, Pape og Samuelsen i hvert fald er enige om én ting: To år i træk har de gjort det billigere for danskerne at købe bil, og i sidste uge faldt samtlige Audi-modeller i Gladsaxe med 10.740 kroner. Desuden har Audi tidligere været den absolut foretrukne ministerbil (Ekstra Bladet har ligefrem døbt Anders Samuelsen Audi-Anders, fordi hans blå øjne i dag stirrer mere på ministerbiler end på topskattelettelser). Så måske findes svaret her.

Til våben borgere!

Bag værkstedet holder Per Elmgaard Rasmussen frokostpause med en smøg foran lang række af sorte Audi’er. Han er ingeniør og arbejder lidt længere nede ad vejen – og så stemmer han på de konservative.

»Jeg er en af de syv, der er tilbage,« griner han. »For mig handler borgerlighed om at tage ansvar for sig selv. Der findes selvfølgelig mennesker, som ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele, og dem må vi tage hånd om. Men sådan nogen som os, vi bliver nødt til at give den en skalle. Det kan gøre lidt ondt og være lidt hårdt nogle gange, men det kommer vi nok over.«

»Det er en skandale, at man kan være sytten et halvt år og sidde hjemme i sofaen med et joystick i hånden, og når man så har 18 års fødselsdag, så dumper kontanthjælpen ind ad døren. Det sociale sikkerhedsnet er blevet så fintmasket, at det griber folk, før de snubler,« siger Per Elmgaard Rasmussen.

Ideen om borgerlighed går tilbage til Den Franske Revolution i 1789, hvor franskmændene kæmpede imod adelen og kirkens diktatur, mens de marchedede i takt til omkvædet af Marseillaisen: »Aux armes, citoyens« – til våben, borgere. Revolutionen kulminerede med ’Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder’ der gav lighed, ejendomsret og demokrati. Nu skulle alle mennesker være borgere med borgerlige rettigheder.

I dag er begrebet anderledes besværlig og »meget, meget upræcist«, mener Christian F. Rostbøll, der forsker i politik teori på statskundskab på Københavns Universitet. Borgerlighed bruges i flæng om både liberalisters kamp for individuel frihed og økonomisk åbenhed og om konservatives forsvar for familie, kultur og fællesskab – to retninger som historik set er rygende uenige, men som trods alt er sammen om én ting: modstanden mod de røde.

»Da socialdemokratierne opstår i 1870’erne kommer skellet til at gå mellem arbejderklassen og bourgeoisiet. Alle borgerne vender sig mod arbejderklassen, og så bliver det skel det vigtigere,« siger Christian F. Rostbøll.

Sådan er det også i dag.

»Ingen af os bør have en interesse i, at vi får et valg, der ender med Mette Frederiksen som statsminister med Enhedslisten og Alternativet på bagsmækken,« skrev Søren Pape Poulsen på Facebook, da han blev inviteret til regeringsforhandlinger.

Onsdag formiddag skrev Anders Samuelsen på Twitter: »Hele venstrefløjen er rasende på LA og mig. Det det klareste bevis på, at vi gør det rigtige

Og som en 35-årige it-ansat, der kigger på den nye Audi Q2, svarer på spørgsmålet ’Hvad er borgerlighed?’: »Det er det modsatte af arbejderklassen, Christiania og Socialdemokratiet.«

Men hvad så med Dansk Folkeparti? Partiet har i 15 år støttet borgerlige regeringer, men er de selv borgerlige?

»Nej,« mener Jarl Cordua, som er liberal blogger og radiovært på Radio24syv. »Dansk Folkeparti er et nationalkonservativt, populistisk velfærdsparti. De har ikke andet kompas, end hvad Pia Kjærsgårds rengøringskone mener om dette og hint.«

Pia, Tulle og co. deler ikke det store projekt, som det borgerlige Danmark har arbejdet på, lige siden Poul Schlüter rykkede ind i statsministeriet i 1982: Mindre stat og mere individ.

»Siden 1982 har de blå partier omformet Danmark,« siger Jarl Cordua. »Folk kan ikke længere regne med, at Moder Stat kommer og hjælper dem. De kan ikke leve af folkepensionen, man kan ikke dandere den på dagpenge, og man kan ikke leve på samme niveau som alle andre på kontanthjælp. Mindsettet er ændret for generationer: I dag lærer forældre deres børn, at man ikke kan have en god tilværelse i det moderne Danmark uden at komme ud på arbejdsmarkedet.«

I kan da rende os!

I Gladsaxe leder ægteparret Svend og Charlotte Lerche efter en ny firhjulstrækker, som kan håndtere en hestetrailer. De er også borgerlige – men nogle atypiske af slagsen: Ved siden af jobbene som kaptajn på Mols-Linjen (han) og vejleder på et jobcenter (hun), har de i 30 år drevet et biodynamisk hobbylandbrug, der sælger oksekød til slagteren i Holbæk.

»Jeg stemmer borgerlig på trods af min passion for økologi,« siger Charlotte Lerche. »Der er for meget stat og bureaukrati. Vores frihed og engagement bliver begrænset, man bliver nærmest pacificeret. Vi får bøder, fordi en kalv ikke har øremærke på. Gider man så overhovedet? Det er jo lettere at lade være.«

Hendes mand bryder ind:

»Det er kontrol med kontrol på. Der kommer en kontrol og kontrollerer kontrollen.«

De er ligeglade med topskat og registreringsafgift – det er »signalpolitik« og »helt ligegyldigt« – det er papirnusseriet, de ikke kan udstå.

»Vi kalder det akademikervældet,« siger Charlotte Lerche. »Hvis vi ikke var her, så havde akademikerne ikke noget arbejde, for hvor skulle de gå rundt og kontrollere?«

— Og det tror I, de borgerlige partier er bedst til at ændre på?

»Ja.«

Hvis landmænd var de eneste danskere med stemmeret, ville V, K og LA formentlig have absolut flertal.

»De ville nok få 90 pct. af stemmerne hos os,« siger Hans Aarestrup, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug. »Og sådan ville det også være i Landbrug & Fødevarer, selv om der måske ville være en enkelt radikal.«

Der er særlig én borgerlig kerneværdi, som landmændene tænder på: den private ejendomsret.

»Det er vigtigt,« siger Hans Aarestrup. »Vores forening har f.eks. bøvlet med Mette Gjerskov (tidligere socialdemokratisk landbrugsminister, red.), som ville udlægge ti meter randzoner omkring vandløbene. Det var faktisk vores jord! Tænk, hvis nogen havde sagt til parcelhusejerne, at de skulle rykke deres hæk to meter bagud på grund af færdselssikkerhed. Alle ville sige: ’I kan da rende os!’«

Håndbold og humanisme

Statistisk set er det borgelige Danmark en privatansat mand uden for de store byer. Ved valget i 2015 fik V, K og LA til sammen 30,4 pct. af stemmerne, og ifølge meningsmålingerne ligger de i dag på cirka samme niveau.

Men hvis kun mænd havde stemmeret, ville de tre partier i følge Gallup sidde på 33 pct. af Folketinget. Hvis kun danskere med en indkomst over 600.000 kroner om året kunne stemme: 36 pct. Kun selvstændige: 53 pct.

Hvis det omvendt kun var indbyggerne i hovedstaden, måtte partierne nøjes med 27 pct. Kun faglærte og ufaglærte: 23 pct. Kun arbejdsløse: 14 pct.

»Det borgerlige Danmark bor uden for de store byer. Det borgerlige Danmark er dér, hvor man spiller håndbold,« siger Henrik Dahl, sociolog og medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Han ser borgeligheden som et oprør imod kloge-Ågerne i København og Aarhus, som læser Politiken eller Information, og som gør alle til ofre.

»Den herskende klasse har opfundet ’den subjektløse humanisme’: De siger, at de tror på mennesker, men de tror ikke på, at mennesker kan hjælpe sig selv, de skal altid hjælpes af os,« siger Henrik Dahl.

»Hvis du kan argumentere for, at dit barn har ADHD, behøver du ikke have det dårligt over, at du er en dårlig forældre. Der findes også hele fag på universitetet, som skal ophæve subjektet: psykologi, eller dårlig sociologi, hvor kategorier som klasse og køn ophæver subjektet. De to discipliner er antiborgerlige. Men der findes ikke én eneste håndboldspiller i dette land, som ikke tror på subjektet.«

»Han har nok fat i noget,« siger Morten Stig Christensen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund. Ligesom de blå partier har håndbolden vigende tilslutning i de store byer, men trives i provinsen.

»Enhver landsby med respekt for sig selv har en typehal med håndbold og badminton. Og Ulrik Wilbek har jo også bekendt kulør: Han vil gerne være Venstre-borgmester i Viborg,« siger han.

– Er du selv borgerlig?

»Nej, jeg er mere rummelig end som så. Min oldefar var Københavns første overborgmeter, han var socialdemokrat.«

Dansk Fjolleparti

Hos Audi i Gladsaxe er Per Elmgaard Rasmussen enig i, at staten fylder alt, alt for meget. »Folk har jo snart retskrav på økologisk frugt i børnehaven,« som han siger.

Hvad er det vigtigste, en ny borgerlig regering skal tage fat på?

»Vækst. Arbejdspladser. Nu kommer du fra Information, så du hælder måske i en lidt anden retning, men som Thatcher sagde: ’Det store problem med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre folks penge.’«

Han smider sin cigaret på jorden foran en Audi A8, sådan én som tidligere undervisningsminister socialdemokraten Christine Antorini måtte skifte ud, fordi hendes ministerbil lignede dem, bandemedlemmerne på Nørrebro kørte rundt i.

»Dansk Fjolleparti hyler og skriger. De er socialdemokrater, som er 40 år forældet. Hvorfor skal de kaldes for borgerlige? De er ikke en skid borgerlige, de er bare fremmedhadende socialdemokrater, og så længe den borgerlige regering bygger på stemmer fra Fjollepartiet, så kommer vi ingen steder,« siger Per Elmgaard Rasmussen.

»Det enkelte mennesker skal jo gøre noget selv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad sådan en supermand som er ingeniør, og slår på dem som ligger ned, lad ham prøve at arbejde som ufaglært uden sikkerhedsnet, til mindstelønne, med hårdt fysisk arbejde, med høj sikkerhedsrisiko, lad ham blive set ned på af andre selvom han ligger vandret i luften for at få tingene til at hænge samme, lad ham prøve ikke, at kunne ændre sin situation, fordi han ikke kan låne penge. Lad ham prøve ikke at kunne få pension eller mulighed for opsparing i egen bolig, lad ham prøve ikke at være priviligeret og ikke at kunne ændre sin egen situation, og giv ham så en pind og en lort som belønning!

lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Lars Rasmussen, David Zennaro, Karsten Aaen, Kim Houmøller og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Det er utroligt, at man kan have så lidt føling med, hvordan samfundet reelt er. Det er jo problemet med mange af disse borgerlige, der ikke forstår, at kontrol er et borgerligt fænomen til styring af masserne, så man kan holde dem nede. Det var Anders Fogh, der indførte kontrolsamfundet, ikke Nyrup, det må man trods alt lade ham - og en meget stor del af tanken bag kontrolsamfundet er at flytte offentligt ansattes stemmer til borgerlige partier.

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Janus Agerbo, David Zennaro, Lars Rasmussen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og steen nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg er træt af den der "andre folks penge". Bønderne har i årevis levet af andre folks penge.
Bankpakkerne ditto. Alle skattelypengene, skattegælden osv., de er måske alle socialister?

lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Janus Agerbo, David Zennaro, Lars Rasmussen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Hvor er modsætningen mellem økologi og at være borgerlig? Den fattede jeg ikke helt.

God ide af Information at søge efter borgerligheden, og sjovt at begynde hos Audi i Gladsaxe, apropos blå Anders. Efterhånden som man læser artiklen tyder noget dog på, at journalisten hellere skulle have aflagt besøg i en håndboldklub i provinsen. Måske den næste artikel i rækken kan forfølge den pointe?

Som borgerlig må jeg ærgre mig over den latterliggørelse, der selvfølgelig ligger i Audi-præmissen og ellers hele tiden rumler under overfladen. Indimellem pibler den frem, som i snakken med den noget bombastiske, cigaretrygende ingeniør og golf-køllerne til salg i bilforhandlerens lounge. At latten og croissanterne synes at inddrage Radikale Venstre i den borgerlige familie er spøjst og passer vel egentlig meget godt.

Parret med hestetraileren har fat i noget, synes jeg, som et ekko af Glistrups forfriskende kampbrøl imod papirnusseriet, der desværre bare er vokset og vokset lige siden. Kontrolsamfundet er godt nok kvælende og hæmmende, som et sikkerhedsnet, der blev en spændetrøje, hvilket vel også er ingeniørens pointe, selvom han måske fremfører den temmeligt kantet. Ironisk nok er han i sin udlægning af klienterne som ofre på linje med Dahls psykologer og dårlige sociologer, men sådan er de jo så meget. At skiftende borgerlige regeringer, bistået af, eller snarere i egenskab af konsorter for, EU-systemet, har udbygget kontrol- og reguleringsmonstret, er desværre nok en kendsgerning og grundlæggende tragisk.

Troen på at mennesker kan og egentlig ønsker at klare sig selv, må røde som blå kunne enes om, og at de skal hjælpes, der ikke kan hjælpe sig selv, deler næppe heller vandene. Mon ikke også de fleste mener, at vi alle har et ansvar? Måske den største forskel på røde og blå er, om mennesket opfattes som egoistisk eller altruistisk af natur. Er vi drevet af egeninteresse eller af omsorg for fællesskabet?

Jo, Ander Foghs kontrolsamfund er indbegrebet af en borgerlig ting: til alle tider har borgerlige magthavere været stærkt forelskede i at bruge folks skattepenge finansiere kontrollen af dem selv. Eller såmænd også egne penge - det skete i den tidlige industrialisering, under slaveriet, under mentalhygiejnen - og det står i skærende kontrast til den frigørelse, som venstrefløjen i form af minoritets- og frihedsbevægelser har kæmpet for fra rødstrømper til galebevægelse, men også for større gruppers legitime ret i form af fagforeninger.

Flemming Berger, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Højrefløjs populisterne.

Det er alt sammen set før og alle tænkende mennesker ved, hvor det ender og venstrefløjen skal efterfølgende, som altid, rydde op efter de riges fest.

Den store gruppe højrefløjs populister skaber øgede ulighed og forøgede menneskeskabte klimaforandringer øget forurening mere fattigdom og løser ikke handlingskrævende opgaver som f.eks den ekstremt farlige svine-MRSA CC398 der smitter mellem mennesker og er ved at komme helt ud af kontrol.

Højrefløjs populister skaber stadig flere bliver økonomisk udsatte, deres prygleoftere muslimerne for flere tæsk, men det hjælper selvfølgeligt ikke på noget, samtidig bliver, den ny-moralistiske magt top mere marginaliseret, i takt med uligheden stiger og maskerne bliver større i det sociale sikkerhedsnet, hvor flere og flere falder igennem.

Derfor kommer der med højrefløjs populister ved magten, mere overvågning og en større mere tungere bevæbnet ordensmagt.

Som sagt det er alt sammen set før.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Lars Rasmussen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Omkostningen for almindelige mennesker er selvfølgelig, at de bliver nødt til at arbejde mere, end de ellers behøvede, for at skabe overskud på betalingsbalancen ved import af luksusprodukter, den dermed forbundne inflation - og selvfølgelig de produkter, der cirkulerer imellem de vellønnede, og hvoraf en brøkdel siver nedad til løn og skat.

Allan Stampe Kristiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Per Elmgaard Rasmussen, ingeniør med sikkert en god og relativt stabil indtægt aner IKKE hvad han taler om: Man kan IKKE i dag bare sætte sig ned og vente på at kontanthjælpen kommer flyvende ind i munden den dag man fylder 18 år. Sådan har det ikke været i mindst 10, hvis ikke 20 år! I dag bliver alle unge mellem 16 og 25 år presset til at tage en uddannelse, ofte en uddannelse, de ganske simpelthen ikke magter eller evner at tage! Enten fordi de og deres forældre ikke er boglige nok eller fordi de unge, mellem 16 og 25 år, er dyslektikere (ordblinde) eller læsesvage mm.

Man kan heller ikke i dag bare gå på kommunen og bede om kontanthjælp, når man er 18 år, hvis man f.eks. lige har afsluttet gymnasiet! Og skal studere på et universitet mm. om 2-3 måneder, eller 4-6 måneder. Det er direkte PINLIGT, at borgerlige personer i dette land INTET aner om, hvordan den politisk-økonomiske virkelighed er for unge mennesker i dag!

Ægteparret med hestetraileren vil åbenbart heller IKKE indse, at borgerlige partier stort set altid har krævet kontrol og kontrol og atter kontrol, især med arbejderklassen og middelklassen. Og især med om de offentligt ansatte lave deres arbejde godt nok. Derfor indførte Anders Fogh Ramussens regering papirvælde efter papirvælde, så borgerne kunne kontrollere om deres gamle moster eller bedstemor nu fik den servicen, hun som kunde! (ikke som borger!) i det offentlige, hendes betalte skat havde købt til hende! Derfor blev der indført visitationer af ældre borgere til x.y og z - derfor blev hjemmehjælpen på 2 timer hver uge erstattet af ydelser til p,t og v, fordi private firmaer skulle have mulighed for at byde på ydelserne mm. Og derfor blev der krav om øremærker på dyrene, køerne, mm. - fordi det er jo vigtigt at vide, hvem der ejer dem - hvornår....

lars søgaard-jensen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Flemming Berger og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Økologisk frugt i børnehaven...det er sundt det. Men der kan ikke påstås att V,LA og K..Kvalmetrion er sundt før nogen som helst.

Den konservative polytekniker Per Elmgaard Rasmussen udtaler:

»Dansk Fjolleparti (sic!) hyler og skriger. De er socialdemokrater, som er 40 år forældet. Hvorfor skal de kaldes for borgerlige? De er ikke en skid borgerlige, de er bare fremmedhadende socialdemokrater, og så længe den borgerlige regering bygger på stemmer fra Fjollepartiet, så kommer vi ingen steder«.

Men hvorfor bliver de borgerlige så ved med at søge støtte hos de "fremmedhadende socialdemokrater"? Hvor er de borgerlige mennesker, der tør at sige et par borgerlige ord til Dansk Folkeparti? (Måske her?)

Problemet er måske, at borgerligheden i Danmark ikke kan mønstre mere end 53 mandater i Folketinget (efter sidste søndags reelle folketingsvalg). Så for at etablere en borgerlig regering er man nødt til at kigge efter støtte i ikke-borgerlig retning. Og vigtigere end borgerligheden, er dog magten...

Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Onsdag formiddag skrev Anders Samuelsen på Twitter: »Hele venstrefløjen er rasende på LA og mig. Det det klareste bevis på, at vi gør det rigtige.«

Kære Anders Samuelsen.
Når det går op for befolkningen, forudsat regeringen holder til den dato, hvor der er nødvendigt udskrives valg igen, at Danmark naturligvis ikke bliver rigere af at kopiere den amerikanske model i højrepopulister tilbede, hvilket alle der følger lidt med, har set med egne øjne i dag er rent fantasi for politiske fantaster, så kommer regnskabets time, hvor dit prygleoftere muslimerne, har fået mange flere tæsk, men det hjalp selvfølgeligt ikke på noget, bortset fra den følelse højrefløjs populister får af retfærdighed og magtens sødme, det er klistret der holder partierne sammen, blandet med hadet og optrapning af volden.

Men der kommer ikke økonomisk fremgang i Danmark kære Anders Samuelsen, du tager fejl, det er Donald Trump det levende bevis på, hvilket betyder at du han og din sponsor, kommer til at dele skæbne og du tager også fejl, når du skriver om venstrefløjen.

PS.
Til kommentar min 13:13
Det skal lige tilføjes, at der ikke er nogen venstrefløjen i Danmark i dag.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"— Og det tror I, de borgerlige partier er bedst til at ændre på?

»Ja.«"

Oehmmee, har vi ikke haft borgerlige regeringer siden 2001 ? Jeg mener, Helle taeller med her i min optik.

Kontrol og kontrol af kontrollen er sgu da kommet ind fra Venstre.

De borgelige har det med at anklage de som ikke arbejder for at det går så skidt i deres øjne, og ja så også venstrefløjen, hvem de så er. Det sære er at man sætter hjælpeydelser til dem uden arbejde ned, da man påstår de ikke gider arbejde ellers. Nu ligger det sådan at alle bortset fra pensionister skal arbejde eller forsøge derpå, men da man ikke vil eller kan skaffe det arbejde, hverken privat eller offentlig, vil man straffe disse mennesker med mindre indtægt. Så de der ikke kan få skal straffes for ikke at kunne få. Absurd system.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Der er aldrig direkte sammenhæng mellem den arbejdskraft, der efterspørges, og den arbejdskraft, der udbydes. Mens man ikke kan gøre noget ved den manglende kompetence - og derfor måske må hente den i udlandet eller efteruddanne - kan man jo til gengæld skaffe den arbejdskraft, hvis kompetencer ikke udnyttes, arbejde ved at oprette stillinger, der udnytter kompetencen.