Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Min datter har stjålet penge fra mig

5. november 2016

Den enlige mor

Min datter på 12 år har stjålet penge fra mig. I størrelsesordenen 200 kroner. Til slik og sjov. Og fordi de andre børn har langt flere penge mellem hænderne end hende.

Hvordan konfronterer jeg hende med det?

Svar I:

Forhandlinger! Prøv med sådan nogle. De har løst mange problemer i såvel storpolitik som ægteskaber, før konflikterne brød ud i en større skala. Børn er generelt forhandlingsvenlige.

Altså: I sætter jer ned sammen. Som selvbestaltet forhandlingsleder – det kan ikke være anderledes – ridser du grundproblemet op. Du har ikke så mange penge, men tager på den anden side barnets problem alvorligt, for det er grimt; et problem, der sætter hende uden for fællesskabet.

Start med at spørge, om hun har forslag til en løsning, f.eks. besparelser i den daglige husholdning. Der kan altid spares lidt her og der, om man så skal spise spaghetti uden – eller med meget lidt – kødsovs i en hel uge.

Alternativt kan du vælge den nemme, teknologiske løsning: altid betale med MobilePay, aldrig have kontanter liggende i hjemmet. Men det løser kun dit, ikke din datters problem, og dermed i virkeligheden heller ikke dit.

— Kristen Bjørnkjær

Svar II:

Jeg vil godt udfordre grundlaget for dit spørgsmål. For er det faktisk at ’stjæle’ som i stjæle-stjæle at allokere lidt af familiens økonomi til særlige børnebehov? Jeg har da nappet ikke så få enkroner fra min mors jakkelomme gennem årene.

Det var normalt noget med at være på vej ud ad døren og så opdage, at jeg manglende tre kroner til bussen (studenterbrødet) eller til skolemælken (pingponmaskinen med Ghostbusterstema i Lyngby Storcenter).

Hertil formiddag spurgte jeg i Informations redaktionssekretariat: »Hey, hvem har ikke rapset lidt fra de gamle?« Først var der stille. Så kom benægtelserne. Og til sidst – drypvist – erkendelsen.

»Tjo, lidt fra skålen med småmønter«, »Jeg glemte vist indimellem byttepengene, når jeg havde købt noget ind.« Og – fra ham, der indledningsvist havde nægtet højst og sendt mig et dømmende blik. »Der var viiiiist noget med en pakke smøger på familiens mejeri klodsregning.«

Jeg ved ikke, om det gør dig mere rolig, at det halve Information engang var anløbne møgunger, men jeg synes, du skal se tiden an. Hvis du i al almindelighed oplever, at du har lavet en datter med et okay kalibreret moralsk kompas, går det nok over af sig selv. Eller stikker helt af, så hun til sidst ejer alt, hvad der engang var dit, selv dine bukser. I så fald undskylder jeg.

— Anna von Sperling

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu