Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Juleopgør eller julefred? Ærlighed eller forstillelse?

Storebror, 51
Moderne Tider
12. november 2016

Min brors famlie har et alkoholproblem, hans kone drikker. For et års tid siden sagde jeg tingene lige ud til ham (og hans i sofaen snorkende kone): »Din kone er alkoholiker.« Med det resultat, at vi siden kun har haft høflig kontakt ved højtider, børns fødselsdage m.m.

I år er det så ’broderskabets’ tur til at holde jul sammen: Dvs. mig og mine to brødre og vores familier. Det bliver anspændt og på ingen måder kærligt.

Børneflokken – der er seks i alt i alderen 12 til 21 – er for store til, at man kan fake julestemning, og mine to sønner på 17 og 21 har både ord og blik for, hvad der foregår, og har bedt om, at vi holder jul for os selv. Min kone synes, vi skal prøve at holde sammen på familien.

Jeg er splittet: Det følelsesmæssigt nemme er at bide tænderne sammen og gøre, som vi plejer. Det rigtigste – jeg har det som mine drenge – er melde fra, men det får jo konsekvenser.

Hvad siger I?

Svar I:

Mange familier sidder i disse dage og overvejer, hvad de skal udholde af pinsler begrundet med julens traditioner. Noget af det værste, jeg husker fra min barndom, er de voksnes hykleri. De trak os børn med til begivenheder, som de på forhånd vidste ville være nær uudholdelige.

Det er naivt at tro, at børn ikke opfatter de engle, der går gennem stuen. Tværtimod har børn et finere sanseapparat, end voksne tror.

Din bror har en kone, der drikker. Det synes han at leve med. Deres børn er formentligt ulykkelige, men det kan du og din familie ikke råde bod på ved at forstille jer.

Jeg foreslår, at du tackler situationen voksent. Ring til din bror og sig, at du allerede har gjort klart, at hans kones drikkeri går dig på. Og at du derfor ikke finder grund til julesamvær. Understreg, at hvis hun på et senere tidspunkt prøver at komme ud af at være en social pestilens, kan sagen stille sig anderledes. Forklar det til din egen familie. Og hold en jul, I kan være glade for.

— David Rehling

Svar II:

Jeg kan hverken se, at det er følelsesmæssigt nemt at bide tænderne sammen – er det ikke en ’contradictio in adjecto’? – eller at det nødvendigvis er det rigtigste at melde fra.

Dit spørgsmål lægger nemlig op til flere spørgsmål end svar, for hvad ligger der bag, når du og din bror kun har holdt høflig kontakt, siden du ’diagnosticerede’ hans kone?

Er I uenige om, hvad der er i vejen med hende? Ved du, hvordan din bror og hans kone har det sammen?

Og hvad er forskellen på netop denne jul, når I alligevel trods køligheden er fortsat med at holde højtider og børnefødselsdage sammen? Det skulle vel ikke være forholdet mellem dig og din bror, der forpester julestemningen for de andre?

Om I skal holde jul sammen som sædvanlig, kan jeg ikke afgøre, men det rigtigste er i mine øjne, at du tager en ærlig snak med din bror om jeres sammenstød og lader den afgøre, hvordan julen skal forløbe. Det er dig og ikke dine drenge, der må tage ansvaret.

— Karen Syberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her