Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Løfter, vi lover ikke at holde

Takket være Morten Messerschmidt synes magien for en stund at være forsvundet fra Dansk Folkeparti. Det giver grund til at overveje, hvori den bestod
Takket være Morten Messerschmidt synes magien for en stund at være forsvundet fra Dansk Folkeparti. Det giver grund til at overveje, hvori den bestod

Mia Mottelson

Moderne Tider
5. november 2016

Slavoj Žižek har i en interessant kritik af den amerikanske politiske filosof John Rawls formuleret en pointe, som siger overraskende meget om vores politiske virkelighed.

Rawls forestillede sig berømt, at man placerer en gruppe mennesker bag det, han kaldte uvidenhedens slør, og beder dem om at designe et retfærdigt samfund.

Fordi de sidder bag dette slør, ved de dog ikke, hvilken position de får i det samfund, de designer.

Det synes nu oplagt, at disse samfundsarkitekter måske ville acceptere visse former for ulighed, men bestemt ikke alle. Kun de uligheder, som kan begrundes og retfærdiggøres, kan accepteres.

Žižeks kritik sætter nu ind der, hvor vi forestiller os den konkrete virkeliggørelse af dette samfund, hvor den eneste ulighed, er den, som alle kan blive enige om er legitim.

Hans pointe er, at dette ville være noget nær katastrofalt og ende i voldsom sekterisk vold. Hvorfor? Fordi i den situation har folk, der oplever ulighed, mistet det eneste, der gør det muligt at leve med den, nemlig følelsen af at man på en eller anden måde er blevet snydt.

At opleve ulighed er altid ubehageligt, men i modsætning til hvad man måske skulle tro, er uretfærdig ulighed nemmere at leve med end retfærdig. Selve det, at jeg kan forstå min stilling i livet som ufortjent og urimelig, er en afgørende betingelse for, at kan finde mig i den.

Så kan jeg nemlig for mig selv opretholde fortællingen om, at jeg i virkeligheden er gjort af et helt andet stof, at jeg er bedre end mine medmennesker, at jeg blot er blevet forfordelt af en uretfærdig skæbne.

Tager man denne følelse af selvretfærdig harme fra dem, der lider under samfundets indretning, kan det ende i ren desperation.

Velsignet uretfærdighed

Žižeks kritik af Rawls har faktisk en temmelig radikal konsekvens: I virkeligheden ønsker mennesker ikke retfærdighed.

Hvis ikke vi føler, vi er på verdens absolutte top, så har vi behov for at føle, at der er nogen, der har stjålet vores muligheder. Overraskende nok, så er det denne følelse, som gør, at vi kan finde os i situationen.

Denne pointe kan forklare en del omkring Dansk Folkeparti og lignende fænomener. DF har igennem lang tid slået sig op på at være den lille mands forsvarer. De har angiveligt kæmpet for de ældre, de svage og for Udkantsdanmark.

Men lige så meget partiet har talt om disse emner, lige så meget har de stemt love igennem, som er gået i den stik modsatte retning. Det har været med til at skære i sociale ydelser, det har hævet pensionsalderen, skåret i efterlønnen og stemt for den kommunalreform, som om noget har fjernet magt fra de små yderområder.

Måske er det derfor faktisk ikke helt præcist at fokusere på forsvaret for det jævne Danmark og de gode gamle traditioner som kernen af fænomenet DF. Måske er det snarere centralt, at partiet på ethvert økonomisk-politisk område længe har gjort det stik modsatte af, hvad der er i deres vælgeres interesse.

Hvad nu, hvis det netop er villigheden til at bedrage sine egne vælgere, som udgør partiets egentlige styrke?

Det lyder måske mærkeligt, men man kan stramme skruen en tand mere. For man kunne i virkeligheden sige det samme om den ellers så bombastiske udlændingepolitik. DF har naturligvis fået gennemført en række ubehageligheder i forhold til at forfølge dem, partiet selv ikke er villige til at identificere som danskere.

Men er sagen ikke netop den, at det først og fremmest er de forslag, som aldrig bliver gennemført, eller dem, der ikke har nogen effekt, der kendetegner partiets udlændingepolitik?

Selv en Inger Støjberg vil aldrig kunne indhente DF på grund af denne logik. Hvis de mest bizarre sommerballoner fra DF ind imellem rent faktisk skulle blive gennemført, kan man være sikker på, at de first thing monday morning er klar med noget endnu mere absurd.

Omvendt Corleone

Samlet set kunne man derfor sige, at det er selve evnen til ikke at give deres vælgere det, de ønsker, som har været partiets største styrke. Måske det, DF lover deres vælgere, skal læses som en slags forskruet Vito Corleone; I stedet for et tilbud, det er umuligt at sige nej til, giver partiet løfter, som de lover ikke at holde.

Det lyder mærkeligt, at man kan blive valgt på ikke at holde det, man lover, men det giver rent faktisk mening i lyset af Žižeks kritik af Rawls. Det, som DF lover befolkningen, er, at den vil kunne vedblive med at være forbitrede over den uretfærdighed, som den skal lide. De lover, at vi kan blive ved med at finde på udmærkede undskyldninger for, at vi ikke er blevet til direktøren for det hele.  

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kirsten Klercke

Hej CVA - som jeg ellers sympatiserer med - hvad mon en sådan gennemført ironi er for en? - en nydelse ved at være så gennemført distanceret pisser mig af. Findes der ikke så at sige direkte uretfærdige forhold, hvor personer går til bl.a. politisk handling frem for at være i fråde? Altså artiklen vibrerer! Er den kritiske/skelnende analyse sådan blevet til nihilismens nydelse? Det er ikke helt godt!

@ Kirsten Søltoft Klercke,

- Jeg er bare et almindeligt menneske og økonom med lidt international baggrund, der slet ikke forstår alle disse spændende fremmedord. Så jeg egentlig ikke, om vi er enige. Men så vidt jeg kan se, er alt det, der står i artiklen om Dansk Folkeparti, da helt korrekt.

David Zennaro, Kirsten Kathrin, Mads Berg og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Helt korrekt, så har DF ingen politik.

De har en endeløs strammerkurs på flygtninge/indvandrer området,......
Og hvad vil de mere??
Alt andet er til salg.

Og det er det første såmænd også, bare ikke DFs position som strammerparti nr. 1 anfægtes

Teodora Hansen, Kirsten Kathrin, Mads Berg, Torben Skov og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Dansk Folkeparti lever højt på, at deres vælgere er ligeglade med deres egne vilkår.
De vender gladeligt hver femøre og lader deres børn gå for lud og koldt vand - bare det kan være sikre på, at muslimerne har det endnu værre.
Alle løfter, man lover ikke at holde fiser ind ad det ene øre og ud af det andet.
Kun ét har interesse: Har de fået smidt nogle muslimer ud og forhindret endnu flere i at komme ind?
Det er Dansken af i dag.

Ib Christensen, Kirsten Kathrin, Mads Berg, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Kun de uligheder, som kan begrundes og retfærdiggøres" - jamen ingen af de såkaldte spare/ effektiviseringsøvelser, vi ser i hverdagen kan begrundes med logik eller rimelighed.
Hvorfor skulle DF være anderledes?

De uligheder, vi oplever i dag er resultatet af andre int. og ingen politiske partier er uden dagsorden, forskellen er så "politikken"
Selve konstruktionen af EU er baggrund i, at alle vil prøve at udnytte det til egen fordel og det har ført vidt. Naivt at tro andet. Så hverken Messerschmidt eller DF er undtagelser og dermed er "uretfærdigheden" mere en besværlig konsekvens end et ønske.
Det er også besværligt at holde politiske partier fast på deres løfter, så det undlader vi for det meste?

DF er ikke et nazistisk parti, men de tiltrækker den samme type pryglede hunde, der mener, at de rige fortjener hver en krone, og at man skal være taknemmelig ud over alle grænser for det, man allernådigst måtte blive givet.
Det er ikke sådan velfærdssamfundet er, velfærdssamfundet er et samfund, hvor vi ønsker hinanden det godt og i fælleskab arbejder på, at folk ikke skal lide nød og mangle noget, at alle har fordele af samfundet, og at alle derfor må bidrage med det, de kan, det være sig aktivitet eller penge, alt efter hvad man nu har.

Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

"DF... tiltrækker... pryglede hunde (sic!), der mener, at de rige fortjener hver en krone." Det er mao. derfor, DF ikke vil stemme for, at topskatten for de rige lettes? Det er for at tiltrække flere pryglede hunde?

Marx, Nietzsche og Freud

Fænomenet kan også kaldes 'falsk bevidsthed'. Den burde ikke kunne eksistere, hvis vi alene var rationelle mennesker. Men vi er altså også emotionelle, og her gælder andre kræfter. Bl.a. kan lidelse (eller endog fornedrelse) være lystbetonet, medens tabte illusioner kan være smertefulde på den rigtig ubehagelige måde.

Al kritik begynder med en kritik af religionen, hvis styrke netop er at forbinde lidelse og lyst; men den fortsætter i kritik af politikken.

Žižek mfl. aner intet om livet uden for parnasset. De aner ikke, at solidaritet er en langt stærkere fællesskabsfølelse, end den ærke borgerlige offerfølelse. Og fornedrelse, som fællesskabsfølelses? Det må være et særligt akademisk universitetskantinebegreb, afledt af autoritetsbestemt underkastelsestrang.

En filosof der vil lære os noget om hvordan vi føler?
Er den her artikel bygget op omkring en filosof der gerne vil være psykolog?

Alt hvad artiklen bygger på er "Fordi i den situation har folk, der oplever ulighed, mistet det eneste, der gør det muligt at leve med den, nemlig følelsen af at man på en eller anden måde er blevet snydt." Og hvis det ikke holder, så bliver artiklen temmelig ligegyldig, uanset hvad sandt der ellers kunne være i den.
Uden hverken at være filosof eller psykolog vil jeg komme med den påstand, at det afhænger af hvor stor en del af ens karakter der består af grådighed, om man føler sig snydt og misunderlig.

Og jeg tror bestemt ikke DF's vælgere stemmer som de gør fordi de føler sig snydt. Jeg tror de stemmer sådan fordi de har holdningen "jamen alle snyder da".
For dem der ikke fanger den. Så husk lige at når vi omtaler alle, så er der i hvert fald en, vi ved alt om blandt alle.

P.S. Kan være jeg er lidt farvet i min opfattelse. Har læst mange forsvars indlæg for MM på nettet i den seneste tid.

Det var dog en herlig anskuelse. Ikke mindst fordi, jeg selv har haft problemer med at formulerer, hvad DF er for en størrelse, og hvad der får vælgere til på nærmest religiøs vis at forsvare partiet uagtet hvad, de løber fra. I min verden - som Messerschmidt ville have udtrykt det - har de intet belæg for at rose sig af den førte udlændingepolitik. Hvad vi gør i den anledning, er klart defineret af de gamle partier. Og selvfølgelig rykker de sig efter den aktuelle situation. Udover ovenstående glimrende forklaring på DF's hidtidige vælgertække, har jeg for nylig læst biografier af såvel Pia Kjærsgaards som Thuelesen Dahls liv. Sidstnævnte skrevet inden formandsskiftet af en fætter, der iøvrigt har været/er pressechef hos Venstre. Han beskriver Thuelsen Dahl som ivrig og velargumenteret debatør i familiens mange debatter, rundet af radikal og liberale interesser. Hvad han også nævner, er en indædt stædighed for at argumenterer for ting, han faktisk ikke længere mener. Så forståes bedre de underlige debatter der opstår, når journalister prøver at holde ham op på selvmodsigelser. Han benytter sig simpelthen af barndommens taktik med at forsvare en verden, der ikke eksistere. Der er altid nogle forudsætninger, der ikke er i orden. (Vi vil ud af EU, hvis vi får en aftale som GB ???, vi vil blive, hvis EU lige ændre sig på de og de punkter, eller vi stemmer for patentdomstolen, hvis der kommer grænsebevogtning ved Kruså. Ja, og så vil vi iøvrigt have 100 flere betjente, end der er plads til på uddannelsen). Jeg tror DF har fået fat i de ældre, der ikke beskæftiger sig med politik imellem valgene, så jeg ser lys forude. Kom vi bare så langt, at partiet blev holdt fast på konsekvenserne af deres handlinger, og ikke blev brugt for at holde statsministeren på pindenn for enhver pris, var meget nået. Det skuespil vi er vidne til i blå blok, er nærmere korruption end demokrati.

"Et særligt akademisk universitetskantinebegreb"?

"Religionen er denne verdens almene teori, dens encyclopædiske kompendium, dens logik i populær formn, dens spiritualistiske æressag, dens entusiasme, dens moralske sanktion, dens højtidelige supplement, dens alme trøft- og retfærdiggørelsesinstans. Den er den f a n t a s t i s k e virkeliggør4else af det menneskelige væsen, fordi det m e n n s k e l i g e væsen ikke ejer sand virklighed. Kampen mod religionen er da umiddelbart kampen mod h i n v e r d e n, hvis åndelige a r o m a er religionen.
Den religiøse elendighed er på engang u d t r y k for og p r o t e s t mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets o p i u m.
At ophæve religionen som folkets i l l u s o r i s k e lykke er at fordre folkets v i r k e l i g e l y k k e. Fordringen om at opgive illusionerne om sin tilstand er f o r d r i n g e n o m a t o g i v e e n t i l s t a n d, s o m h a r i l l u s i o n e r b e h o v."
(Marx, Indledning til kritik af den hegelske retsfilosofi)

" ... den almene trøst- og retfærdiggørelsesinstans"

" ... fordringen om at opgive en tilstand som har illusioner behov".

Min tænksomme genbo mener, at Danmark ville kunne fungere meget bedre hvis EL, DF, R og LA alle røg ud af Foketinget.