Læsetid: 5 min.

’Vi kan ikke bare blive ved med at marchere fremad, hvis de herskende værdier er konkurrence, individualisme, materialisme og udnyttelse af naturen’

Landbrugets krise hænger tæt sammen med samfundets værdikrise, mener forfatter og journalist på Information, Jørgen Steen Nielsen. Hvis vi vil opbygge et bæredygtigt samfund, må vi opgive jagten på evig materiel vækst, global konkurrenceevne og billige svin
Landbrugets krise hænger tæt sammen med samfundets værdikrise, mener forfatter og journalist på Information, Jørgen Steen Nielsen. Hvis vi vil opbygge et bæredygtigt samfund, må vi opgive jagten på evig materiel vækst, global konkurrenceevne og billige svin

Jakob Dall

5. november 2016

Kan du kort beskrive, hvad du mener, de største udfordringer for dansk landbrug er?

»Dansk landbrug har været eksportorienteret i et århundrede nu – det startede med bacon og smør til briterne, og nu handler det især om svinekroppe og mælkeprodukter. Og det foregår i dag på et globalt marked. Vi er oppe imod lande, som har mere gunstige produktionsvilkår, mindre miljøregulering, lavere lønninger og lavere jordpriser. Typisk i Østeuropa. Så når der sker ting på markedet, som forstyrrer priserne, f.eks. en konflikt med Rusland, så falder omsætningen og priserne, og så dør de svageste landmænd i Danmark. Og der er mange svage landmænd i Danmark, for op til finanskrisen blev rigtig mange bønder lokket af bankerne til at låne rigtig meget.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten P. Nielsen
  • Jens Wolff
  • Flemming Berger
  • Tom Andreæ
  • Viggo Okholm
  • Mads Berg
  • Anker Nielsen
  • Peter Jensen
  • Randi Christiansen
  • Holger Madsen
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Kirstine Rosenberg
  • Herman Hansen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
Morten P. Nielsen, Jens Wolff, Flemming Berger, Tom Andreæ, Viggo Okholm, Mads Berg, Anker Nielsen, Peter Jensen, Randi Christiansen, Holger Madsen, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Kirstine Rosenberg, Herman Hansen, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Små landbrug tilpasser sig politikken og samfundets forventninger til sunde bæredygtige produkter. Store koncern investor drevne landbrug bruger derimod mange millioner på lobbyisme for at politikerne og samfundet tilpasser sig landbruget (læs: Profit maksimering for investore). Det er hvad vi ser verden over, hvor den økonomiske magt elite har øget deres profit på bekostning af almindelige hårdt arbejdende mennesker.

En helt igennem uholdbar situation.

Utopi er ikke Alternativets politik. Det er derimod svindler regeringens politik. De har bare ikke forstået det endnu. Først skal alt ødelægges af deregulerede konkurrence vilkår, hvor almindelige mennesker presses ud over kanten og ekstremismen finder grobund, som vi kan se det i det meste af den vestlige verden. En uhæmmet grænseløs grådighed kontrolleret og styret af en lille skare finasieret af den økonomiske magt elite.

...Velkommen til det "moderne" utopiske Løkkeland.

Mona Blenstrup, Flemming Berger, Tom Andreæ og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Kirstine Rosenberg

også vores energi-produktion har brug for at blive meget mindre i størrelse! Kæmpe vindmøller, solcelle-ørkener mm er ikke miljøvenlige (og heller ikke kønne), - og vindmøller bliver ikke mere miljøvenlige af at være placeret i havet, det laver stadig kæmpe skade når de fx bygges.
Vi bliver nød til at skrue ned for vores strømforbrug og i stedet nøjes med fx små lokale/ husstands vindmøller eller solceller.

”Det interessante er, at Morten Korch-landbrugene i 60’erne faktisk var rentable. En lille familie, som ikke fik EU-støtte – fordi EU-støtten ikke fandtes dengang – kunne drive et lillebitte landbrug og have en økonomi, som hang sammen. I dag får dansk landbrug 10 mia. kr. i støtte fra EU og har en masse hjælpestoffer til rådighed – og det hænger ikke sammen. Det er jo absurd”, siger Jørgen Steen Nielsen i afslutningen på dette interview.

Nemlig, Jørgen Steen Nielsen, det er ganske rigtigt absurd, at det danske folks livsgrundlag gennem århundreder – landbruget – dèt som vi altid har brødfødet os selv med som en selvstændig nation sammen med fiskeriet, glider ud af vores hænder på grund af EU og globaliseringen, så et totalitært kommunistisk statskapitalistisk regime som for eksempel Kina i realiteten kan opkøbe al dansk landsbrugsjord i morgen ved at betale landbrugets gæld ud på 360 milliarder kroner til bankerne.

De danske landbrugslove forhindrer dem ikke længere i at gøre det.

Herefter kan den kinesiske regering insistere på, at 200.000 kinesere får lov til at indvandre til Danmark, så de kan overtage bedriften af samtlige bondegårde samt opbygge tusinder af nye gårde, og så kan de nuværende danske landmænd og den øvrige etniske danske befolkning få lov at rykke tæt sammen i storbyerne, og så ellers håbe på at de kan få job som daglejere ude på markerne, for husene i de efterhånden nedslidte og forladte landsbyer har de ikke råd til at bo i.

Tænk at vi for bare 50 år siden havde et fantastisk landbrugsland med over 250.000 bondegårde, der alle havde det til fælles, at de var det sociale og økonomiske eksistensgrundlag for titusinder af landmandsfamilier, der kunne livsforsørge deres egen tilværelse, uden EU-støtte og uden overførselsindkomster, for ingen af delene eksisterede dengang, og vi producerede de bedste økologiske varer i hele verden, som var efterspurgt overalt i Europa og Japan med flere.

En bondemand havde typisk på sin gård omkring 20-25 køer, som han røgtede ud på markerne hver dag, og som han tog ind i stalden om aften, fodrede dem med de nødvendige vitaminer, malkede dem næste morgen, og 24 timer senere fik alle danskere leveret frisk mælk ved hoveddøren fra det lokale ismejeri samt det mest friske og velsmagende oksekød i slagterforretningerne, fordi alle køerne gik på græs fra morgen til aften.

Udover det havde bondemanden også et kuld grise og høns samt op til maksimum 400 hektar jord, hvor han kunne dyrke sine afgrøder, og det hele fungerede perfekt i sin daglige cyklus med andelsbevægelsen, kombineret med et selvstændigt landbrugsministerium og fiskeriministerium, der sammen med Handelsministeriet sørgede for, at landmændene og fiskerne altid fik de bedst mulige handelsaftaler med udlandet.

Kort sagt var dansk landbrug rentabelt dengang i Morten Korchs tid, for bønderne kunne fungere udelukkende med den almene landbrugsstøtte, der årligt blev tildelt fra Christiansborg – ikke EU – og det gav masser af liv og beskæftigelse i de hundredvis af små landsbyer, der igennem mange generationer var blevet opbygget af de danske familier.

Alt vores mad var økologisk i Morten Korch-tiden.

Vi kunne brødføde os selv i Danmark, både med hensyn til kød og fisk, kombineret med en høj fødevarekvalitet, fordi landmændene vidste, at hvis de leverede noget hundeæde, ja, så fik de problemer med mulighederne for afsætning af deres varer, og derfor var der en meget høj etik og moral blandt landmændene, der satte en ære i at levere de bedst mulige varer til glæde for danskerne og til gavn for eksporten.

Dengang var der ikke 2,2 millioner mennesker på overførselsindkomster, hvoraf langt de fleste i dag er presset sammen i almennyttige boligbyggerier i og omkring de store byer, oftest syge, arbejdsløse, udstødte mennesker, der kunne have fået et godt liv ude i de små landsbyer med deraf følgende beskæftigelse hos landmændene på små eller store gårde eller med deres eget stykke jord til dyrkelse af landbrugsvarer til indland og udland.

I dag er det hele udraderet i et uhyggeligt bureaukrati af alle mulige regler under EU, der systematisk har ødelagt et af verdens bedste landbrugslande på bare 43 år, godt faciliteret af de folkevalgte politikere på Christiansborg, der med lovændringen fra den 1. januar 2015 nu gør det muligt, at kapitalfonde og andre stenrige mennesker bare kan opkøbe al dansk landbrugsjord – vel og mærke uden bopælspligt på bedrifterne som landbrugslovene ellers tidligere krævede.

Hvis vi skal redde Kongeriget Danmark som en selvstændig nation for det danske folk er den eneste chance, at vi èn gang for alle kommer fri af EU, og får kontrol over vores landbrugsjord, så titusinder af arbejdsløse familier i byerne kan flytte ud på landet, få deres egen lille gård og et stykke jord foræret af staten, som de kan dyrke afgrøder og dyr på, så vi danskere i det mindste er sikre på, at der altid er mad i ”spisekammeret” til os selv.

Men denne Morten Korch-drøm er selvfølgelig ren utopi anno 2016, så når historien om Danmarks forfald som en rig selvstændig nation skal nedfældes af historikerne om måske bare 10 år, og vores landbrugsjord til den tid ejes af den kinesiske stat og 200.000 af deres indvandrede borgere, ja, først her vil det gå endegyldigt op for de sidste tre generationer af etniske danskere, hvad det er vi mistede dengang i 1973, da vi meldte os ind i EF og siden EU.

Vi mistede vores land – og vi mistede vores ”spisekammer”.

Henny Paudel, Mona Blenstrup, Flemming Berger og charlie white anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Der er ingen tvivl om at den centralisering af landbruget der har fundet sted, bliver ændret i fremtiden.

Gerne så hurtigt at jeg når at opleve det.

Flere ting peger i den retning, ikke bare at land bruget vil tabe den internationale kamp om industrilandbruget.

Men først og fremmest den neoliberale kurs i politikken og den der i boende ulyst til at understøtte den svageste del af befolkningen gennem sociale ydelser.
Arbejdet dyrkes som en afgud i denne ideologi og der rejses til stadighed større og større krav om at modtagere af samfundets ydelser, skal hjælpe med til egen forsørgelse.
Disse lavtlønsjobs kan ikke etableres på Rådhuspladsen i København, og kunne de så kunne ingen alligevel skabe sig et liv for en lav løn der.
Mange steder i produktionen er kravene om effektivitet, uddannelse for store til at disse mennesker kan få jobs der.

Men hvis man lavede en ny jordreform af de store forgældede gårde og målrettede driften til økologiske småbrug, så kunne et større udbytte forventes per arealenhed og der i gennem kunne det være en hjælp til stadig mere usle sociale ydelser.
Til gavn for samfundet, modtagerne, lokalsamfundene og hele landet.4

Den anden del at problemet med anvendelsen af antibiotika og anden kemi i landbruget vil under alle omstændigheder kræve løsninger med mere dyrevelfærd og mindre produktionsenheder, hvor smitten er begrænset og langt lettere at opdage, så opslitningen i mindre brug vil komme alligevel.
Det fornuftige vil være at gøre det før landbruget tager livet af os med recistente bakterier.

Niels K. Nielsen

Artiklens forfatter og kommentatorerne misser en væsentlig pointe: den 1100 mia. kr. p.a. dyre stat medfører så store afgifter på arbejde, at lønnen bliver så høj, at der er en stærk motivation for at reducere antal medarbejdere - også i landbruget. Og i vort velfærdscirkus er der ingen, der gider tage jobsene i landbruget, så derfor kommer der østeuropæere i de jobs, mens socialdanskerne vælger de billigste fødevarer i køledisken, hvor kødet ikke koster mere end kartoflerne.

Søren Kristensen

Tænk hvis danskerne af 1972 kunne have fået et kik i krystalkuglen, da de fulgte med J.O.Krag ind i Fællesmarkedet, der blev præsenteret for vælgerne som ikke meget mere end en overnational handelsaftale, som det var liv eller død for landbruget at være med i. Kort sagt, hvis vi havde fået et kig til: stordrift, MRSA, globalisering, tiggere, flygtninge, fagforeninger uden gennemslagskraft, bankkrak, klimakrise, terrorisme, voksende ulighed, kontanthjælp, plus det løse. Måske meget godt vi ikke fik det kig, ligesom det måske er meget godt at ingen kender verden af 2056 eller bare 2025, selv om der arbejdes på sagen.

Mona Blenstrup, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Tænk, hvis danskerne dengang i 1972 havde lyttet til kritiske stemmer og almindelig, historisk læring - så ville danskerne déngang have indset at et nej til storkapitalens europæiske union var helt nødvendigt, hvis borgernes autonomi skulle øges, hvis demokratiet skulle udvikles og hvis det danske samfund skulle vinde en form for både bæredygtig økologisk og social ligevægt. EU, déngang EF, og før dét europæiske industrigiganters Kul- og Stålunion, var ikke blot kapitalens og borgerskabets modsvar på udviklingen af egentlige, demokratiske socialstater i Europa, men også knægtelsen af de små liberale erhvervs disruption af storkapitalens markeds- og profitudvikling.

Henny Paudel, Mona Blenstrup og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Lidt malurt i bægeret:
jeg født i 1945 med min første erindring i 1948 på vej med forældre til et husmandssted på ca 9 hektar hvoraf de tre var gammel tørvegrav. Ingen rindende vand/ pumper, ingen toilet- bag køerne. Min far til naboer med lidt mere jord, den nærmeste 45 hektar: Her skal der sgu komme til at gro hvidkløver ( i engens tørvegrav). Jo jeg havde en "romantisk" barndom. Slid og primitivitet, men blev tidligt et nødvendigt individ. Til mine forældres sølvbryllup i 68 var hvidkløveren en realitet, toilettet og badeværelset først året efter. Lille mig var startet karrieren mod ? gennem et studenterkursus. Hvad er udvikling egentlig for en størrelse? for nu på mine gamle dage tænker jeg stadig på landbruget og dets udvikling, selv nåede jeg lige at klare en traktor til husbehov og være medhjælper et sted nær Silkeborg, gennem Leif Mikkelsen (Liberal Alliance) inden mit farvel. Men indrømmet jeg savner ikke at skulle malke morgen og aften og det at skulle muge ud og hente roer ind i frostvejr m.v. Det at gå tilbage til mindre brug igen vil komme til at ligne det liv de/jeg havde i tresserne og i begyndelsen af 70 erne. Noklidt mere moderne, men er det realistisk?

Jens Falkenberg, Bettina Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@Viggo
Tak for at bringe virkeligheden ind i denne debat om landbruget.
Jeg er selv involveret i en grøn virksomhed - planteproduktion - med 20-40 ansatte - og vi kan ikke få den til at hænge sammen, selvom vi kører med ny teknologi, 50 % østarbejdere, optimering og tilførsel af kapital. En fin bøgeplante kan sælges for 2,5 kr!
Og folk skal i de våde og kolde marker igen i morgen tidlig til 135 kr. i timen for at aflevere ca. 100 kr. af dem (når alt regnes med) til socialstaten, hvor en et par med 2 børn på kontanthjælp får 23.000 kr. udbetalt i måneden.

Flemming S. Andersen

Niels K. Nielsen

Du skal ikke tro at dine tal kan bruges.
Du regner ikke færdig på dine regnestykker

Og der er intet grundlag for at tro velfærdsstaten er uforanderlig, belært af de forringelser vi har set de sidste 10-20 år.

Du har måske et meget bedre bud på, i hvilken sektor og med hvilke resourser lavslønsjobs kan genereres og i hvilken region man kan betale husleje med en lav løn??

Du har måske også et bud på, hvor landbruges fortsatte skamridning af menneskehedens største opfindelse uden sidestykke, antibiotika, vil føre os hen og løsningen på alt for store samlinger af dyr på alt for lille areal??

Det kunne være spændende, hvis du havde et par forslag.

Jens Falkenberg, Mona Blenstrup, Carsten Wienholtz, Ivan Breinholt Leth og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mange negative afledte effekter af konkurrencesamfundet, herunder et smadret, monokulturelt, fremmedgjort og giftigt dansk landbrug. Med mrsa skandalen som seneste eksempel. Iflg p1 er der tale om embedsmandssvig, idet veterinærdirektør per henriksen har bortredigeret vigtig information i eksperternes rapport til politikerne. Har man så ikke hørt mere om. Ligeledes har en mellemleder i politiet, hvilket kan høres på lydoptagelse, jo taget sagen i egen hånd i forhold til - ikke kun hvordan det officielle danmark skal pleje sine handelsforbindelser med kina - men også den i hans optik dermed forbundne ressourceallokering til politiet.

Og velfærdsstatens deroute er naturligvis den offentlige sektors og topskattens skyld - ikke den åbenlyst inkompetente, tangerende svindleriske, forvaltning der finder sted, hvilket fx ses i de selektive og ideologisk vinklede finansministerielle regnemodeller.

Niels K. Nielsen

@Flemming S. Andersen
Hvis du vil diskutere tal, må du jo gerne "sætte tal på ".

Og ja svaret er helt oplagt (det store tabu i den danske debat): det offentlige forbrug skal sænkes til et for samfundet bæredygtigt niveau.

Så ville der i øvrigt også være plads til mange flere i fællesskabet (arbejdsmarkedet).

Socialstaten (Velfærdsstaten) er ikke blevet forringet, som du skriver. Udgifterne er derimod gallopperet derudad, og er nu på 125 mio. kr. i timen døgnet rundt, 365 dage om året. Det kræver et super super dygtigt og effektivt erhvervsliv at skabe så meget værdi til beskatning - og det går så ud over dyr og natur mv.

Selv verdens højeste skatte- og afgiftstryk kan ikke finansiere det offentlige forbrug, hvorfor der lånes hver dag og kreeres løsninger som Helle Thornings fremrykning af pensionsbeskatningen - 125 mia. tror jeg nok, Helle og Bjarne snuppede på den måde.

Og tilliden, viljen og kraften er svækket: danskerne vil ikke vælge ansvarlige politikere men vælger julemænd, erhvervslivet investerer i udlandet og DK er vist droppet til verden 21. rigeste nation målt på BNP - og det fortsætter nedad, eftersom der ikke har været økonomisk vækst i 10 år.

Men jeg er i øvrigt helt enig med dig i din bekymring om misbrug af antibiotika, og kan ikke forstå, at det ikke er blevet forbudt for længe siden og gjort strafbart at omgå med straffe á là Arbejdstilsynets: stor bøde, dobbelt op, og så frihedsberøvelser og evt. fratagen af ret til at drive virksomhed.

Jeg kan garantere jer for, at der er stor straf for at omgå reglerne for brug af antibiotika. Må jeg gøre opmærksom på, at Danmarks antibiotika-forbrug til husdyr er meget lavt i forhold til langt de fleste andre landes. MRSA er altså ikke en bakterie, der er opstået i landbruget - den er opstået på sygehusene - formodentlig pga. et meget stort humant forbrug af antibiotika.

Flemming S. Andersen

Niels K. Nielsen

Jeg vil netop ikke diskutere tal, slet ikke når de er forkerte og usammenlignelige.

Og som altid når plusordet "bæredygtigt" bruges, jeg jeg gerne have en definition, så vi ved hvad vi mener med det.

Det offentlige "forbrug", består jo så allermest af arbejdskraft som "råstof", så hvordan du forestiller dig at en nedskæring af det offentlige budget skal medføre flere stillinger, vil jeg gerne høre mere om??

Og selvfølgelig er velfærdstaten reduceret i en grad, hvor den næsten er holdt op med at kunne fortjene betegnelsen.
Rettigheder er blevet til muligheder, samtlige "væsner", styrelser og organisationer er svækket til ubrugelighed, uddannelse er forringet selvom det er vor fremtid ect. ect.
Det kan et nyt falsum om "verdens højeste skattetryk" ikke ændre på.

Iøvrigt er Dansk erhvervsliv vel verdens mest forkælede og ude af stand til at kunne stå selv, og har mere travlt med at tigge om skattelettelser end at udføre deres job, hvilket nok er grunden til vore problemer end meget andet, sammenholdt med deres manglende solidaritet.

Du kommer ikke til at se økonomisk vækst i denne del af verden, så længe præmisserne er fri bevægelser for varer, arbejde og kapital, det burde være helt oplagt for alle.

Men dine betragtninger om landbrugets svineri med antibiotika, kan jeg helt tilslutte mig

Philip B. Johnsen

Personligt kan jeg ikke få billedet af børnene til svinebonden, væk fra min indre nethinde.

Børnene er udstøtte af af lokalsamfundet, ikke fordi de muligvis er smittet med en livsfarlig bakterie, nej fordi de næsten helt sikker, er smittet med en livsfarlig bakterie.

Hvornår siver det ind i hoved på Folketingets medlemmer?

MRSA CC398 eller svine-MRSA
På engelsk bruges også betegnelsen LA-MRSA (for livestock-associated)

FAKTA: MRSA CC398 smitter fra dyr til mennesker.
"Det kan være livsfarligt at blive smittet med MRSA CC398, der kan smitte fra dyr til mennesker.

Over en periode på seks år fjernede Fødevarestyrelsen systematisk anbefalinger om bekæmpelse af de multiresistente MRSA-bakterier i danske svinestalde, skriver DR."

Link: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-09-15-fakta-mrsa-cc398-smitter-fra-dy...

Mona Blenstrup og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

ja CC398 smitter fra dyr til mennesker, men den udgør kun en lille del af alle MRSA'erne. I øvrigt er CC398 den letteste at behandle.
M'et står for Methilin ikke multiresistent.
At kalde MRSA cc398 for livsfarlig, er vist at overdramatisere. Jeg kender mange, der har været postive (som regel støder vores krop den hurtigt fra os igen), men faktisk ingen, som er døde af den.

Philip B. Johnsen

Bettina Jensen

Fra link:
Statens serum institut.

Om MRSA CC398:

"MRSA CC398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013. MRSA CC398 udgjorde i 2013 31 % af alle nye MRSA tilfælde i Danmark

MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin eller deres husstandsmedlemmer. Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af MRSA CC398 i byer i Danmark

MRSA står for methicillin resistente Staphylococcus aureus

MRSA er en type stafylokokker, der er resistente overfor en række antibiotika, som er standardbehandling mod stafylokokker – heriblandt methicillin

MRSA-bakterier er ikke resistente overfor alle antibiotika og kan stadig behandles med fx vancomycin. Afhængig af faktorer, som anden svær sygdom og infektionssted, kan nogle behandlinger være langvarige og resultatløse"

Link: http://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2014/2014_05_fakta%20om%20mrsa%20og%20...

Flemming S. Andersen

"Professor: Landmænd alt for sløsede med medicin til deres dyr"

"Vi har tabt våbenkapløbet med bakterierne om resistens, fordi landmændene bruger antibiotika alt for ukritisk, advarer professor og overlæge."

"Når landmænd behandler deres syge dyr ved at hælde antibiotika i det vand, som både syge og raske dyr drikker af, så er det udtryk for et alt for sløset forhold til brugen af medicin."

"Sådan lyder en af pointerne fra professor og overlæge ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospitalt Hans Jørn Kolmos. I dagens kronik i Politiken retter han en hård kritik mod landbruget og fødevareproduktionen, hvor antibiotikaforbruget i dag er flere gange større end i sundhedsvæsnet."

"Det voldsomme forbrug er ifølge Hans Jørn Kolmos hovedårsagen til, at vi i Danmark oplever flere tilfælde, hvor læger må opgive at bruge antibiotika til at behandle patienter, fordi bakterierne er blevet resistente. For eksempel er antallet af danskere, som bærer den resistente stafylokokbakterie MRSA, på 10 år steget fra under 200 til næsten 1.300 årligt."

"Det, som startede med at være lægemidler til syge mennesker, er i stigende omfang blevet hjælpestoffer til masseproduktion af fødevare,' skriver Hans Jørn Kolmos."

"Landbruget har længe forsvaret antibiotikaforbruget med, at det er lavt sammenlignet med andre lande, men Hans Jørn Kolmos finder det problematisk, at landbruget slet ikke diagnosticerer dyrene for at finde de syge og behandle dem mest effektivt.

'Mikrobiologisk set famler man i blinde og anvender de præparater, som ud fra en klinisk erfaring virker bedst. Det betyder, at man alt for ofte bruger antibiotika på en mistanke, som efterfølgende viser sig ubegrundet. Og de præparater, man anvender, er unødvendigt brede i deres virkningsspektrum, fordi man i mangel af mikrobiologisk diagnostik bliver nødt til at dække sig ind over for mange mulige mikroorganismer,' skriver Hans Jørn Kolmos.

Samme holdning har Kristian Møller, direktør for DTU Veterinærinstituttet og adjungeret professor ved Københavns Universitet, tidligere givet udtryk for i Ingeniøren."

https://ing.dk/artikel/professor-landmaend-alt-sloesede-med-medicin-til-...

Flemming S. Andersen

"Mængden af penicillin i danske grise og køer vil stige, når et nyt veterinærforlig træder i kraft 1. juli.

Sådan lyder advarslen fra Den Danske Dyrlægeforening.

Hvis mængden af antibiotika i landbruget stiger, kan det føre flere til flere modstandsdygtige bakterier, som mennesker ikke kan behandles for."

http://politiken.dk/indland/ECE994477/dyrlaeger-advarer-om-mere-antibiot...

Philip B. Johnsen

PS.

Personlig vil jeg ikke drømme om at røre ved dansk svinekød, selvom Statens serum institut nedtoner risikoen og skriver således,

"Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der 'tyder på', at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde."

Husk på det kan være livsfarligt, at blive smittet med MRSA CC398.

Ivan Breinholt Leth

Niels K. Nielsen
05. november, 2016 - 23:06
Niels K. Nielsen er altid sikker på, at hønen kom før ægget. Kunne det måske tænkes, at stærke fagforeninger, høje lønninger og skat på løn, er en væsentlig drivkraft bag teknologisk udvikling? Kunne det tænkes, at reduktion af “antal medarbejdere” stort set er det samme som teknologisk innovation? Er det tilfældigt, at teknologisk innovation opstår i lande med relativt høje lønninger? Eller omvendt: Hvor meget teknologisk innovation kender vi fra lande som Indonesien, Zambia og Uruguay? Ikke al teknologisk innovation er et gode i sig selv. Slet ikke i en kapitalistisk kontekst. Men meget af det, vil vi trods alt nødigt undvære. Er der mon nogen som foretrækker en telegraf fremfor en mobiltelefon? En hestekærre fremfor en bil eller et tog? (Jo, Amish folket.)

I øvrigt er tendensen slet ikke at danskere gennemsnitlig set “ vælger de billigste fødevarer i køledisken, hvor kødet ikke koster mere end kartoflerne”. Det forholder sig lige omvendt: Forbruget af dyre økologiske varer befinder sig lige nu i en eksplosiv udvikling. Men det gælder naturligvis ikke for de forbrugere, som har ramt kontanthjælpsloftet. Af hensyn til dem er det nødvendigt at opretholde et junk-food marked.

Og spørgsmålet om statens udgifter er kun relevant for de, som tror, at statslig økonomi kan sammenlignes med en privat husholdning: At sætte tæring efter næring. En suveræn stat kan i princippet lægge sit budget, som den har behov for, for så vidt som den har magt over fordelingen af de samfundsskabte ressourcer. At suveræne stater i dag reelt ikke er suveræne er et politisk problem, som skyldes, at man i vidt omfang har valgt at privatisere magten over fordelingen af de samfundsskabte ressourcer. Men det som visse amerikanske økonomer har betegnet som 'austerity crusaders' har stadigvæk vind i sejlene, fordi man har fået folk til at tro, at der findes en slags naturlov for en stats økonomiske råderum. Det gør der ikke, så længe en stat opretholder sit monopol på pengeskabelsen og fordelingspolitikken.

I Niels K. Nielsens 'velfærdscirkus' er det ham selv, der optræder som cirkushesten.

Randi Christiansen, Mona Blenstrup, Jens Falkenberg, Carsten Wienholtz og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels K. Nielsen
06. november, 2016 - 15:09

“Selv verdens højeste skatte- og afgiftstryk kan ikke finansiere det offentlige forbrug, hvorfor der lånes hver dag.” Så har du måske alligevel forstået lidt af problemets kerne? Har du mon også tænkt på, hvorfor staten er henvist til et privat lånemarked, og hvorfor politikerne ofte taler om det internationale finansielle markeds tillid? Hvorfor skal en i princippet suveræn stat låne penge i en privat bank? Hvis du går lidt over 50 år tilbage i tiden, forholdt det sig lige omvendt. Den gang var det de private banker, som lånte penge i den suveræne stats nationalbank, og det var denne nationalbank, som fastsatte renten for lånet - suverænt. Hvad er det, der er sket i mellemtiden? Selv amerikanske økonomer har nu svært ved at blive enige om, hvem der fastsætter renten: The Federal Reserve Bank eller 'markedet'? Er det offentlige forbrug ikke 'bæredygtigt', fordi udgifterne til f.eks. overførselsindkomster er for høje, eller er det ikke 'bæredygtigt', fordi staten har mistet kontrollen over samfundets økonomi – herunder pengeskabelsen, renten og valutakursen?

Randi Christiansen, Jens Falkenberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Protektionisme er det nødberedskab, som er påkrævet i en globaliseret verden, imens der omstilles til miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed.

Man kommer nu en gang længst med helhedsløsninger - altså intelligente, og ikke desperate 2025-lappeløsninger med den tunge ende nedad. Nogen må jo gå forrest for at finde en vej ud af det iinferno, menneskeheden befinder sig i. Af alle må det være en opgave, der ligger rige lande nærmest. Brug rigdommen på at skabe miljø-og socioøkonomisk balance. Hvilket forudsætter den korrekte problemanalyse, som ikke vil kunne undgå at konkludere, at konkurrencestaten er udtryk for systemfejl. Ellers ville den jo fungere.

Når man blindt kapitaliserer noget så vigtigt som vores fælles spisekammer, ikke evner at forstå at det skal holdes uden for konkurrence, ja så svigter man danmark og folket.

Madproduktionen i danmark er en sag for alle danskere og noget som vi på den ene eller anden måde, burde være involveret i, det for vigtigt at overlade i hænderne på dogmatikere, der så meget andet de kan ødelægge.

Forædlingen af vores fælles fødevare produktion skulle selvfølgelig nyde godt af al den viden som vi efterhånden har opsamlet, så havde vi idag stået med verdens bedste lokale fødevare produktion som alle danskere var involveret i.

Mon ikke sådanne tiltag ville være bærende for tankegangen inden for stort set alle andre områder.

Men istedet har vi ladet økonomiske dogmatikere køre os alle sammen på røven med villige politikere som har mistet enhver vision for helheden og alles bedste, med det resultat at det system som vi prøvede at udvikle( i ved det som tog hensyn til alle ) er smadret så meget at vi skal begynde forfra, hvis vi kan vriste magten fra dogmatikerne og komme igang med samtalen om virkeligheden.

Randi Christiansen, Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Proportionerne i antibiotika-behandlinger er desværre irrelevant. Der anvendes den totale mængde der nu anvendes (alt for meget) og det giver os problemer.

At vi indtil videre er sluppet nogenlunde uskadt igennem 'epidemier', er vist også lidt heldigt. Er det ikke en utvetydig sag at brugen af penicillin ikke er bæredygtig? Med andre ord, så viser flere typer antibiotika sig uegnet til bakterie-bekæmpelse, fordi bakterierne er blevet resistente. Og resistensen synes at udvikle sig hurtigere, end menneskeheden kan nå at udvikle nye præparater til kampen med tusserne.

Mig bekendt er det ikke engang noget nyt problem - ikke engang bare lidt nyt. Det er et problem fra det forrige årtusinde og jeg gætter(!) på at problemet kun er blevet værre.

Mona Blenstrup og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bettina Jensen

Nej du påstår helt på månen, at MRSA CC398 "den letteste at behandle" "den ikke er livsfarlig", at "MRSA er altså ikke en bakterie, der er opstået i landbruget - den er opstået på sygehusene" og M’et står for Methilin ikke multiresistent.

Alt er forkert og så meget forkert, at det har et navn Bettina Jensen.

Du er en Internet troll!

Philip B. Johnsen

Bettina Jensen en påmindelse om fakta,

Statens serum institut.

Fakta om MRSA CC398:
"MRSA CC398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013. MRSA CC398 udgjorde i 2013 31 % af alle nye MRSA tilfælde i Danmark

MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin eller deres husstandsmedlemmer. Selv om MRSA CC398 kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af MRSA CC398 i byer i Danmark

MRSA står for methicillin resistente Staphylococcus aureus

MRSA er en type stafylokokker, der er resistente overfor en række antibiotika, som er standardbehandling mod stafylokokker – heriblandt methicillin

MRSA-bakterier er ikke resistente overfor alle antibiotika og kan stadig behandles med fx vancomycin. Afhængig af faktorer, som anden svær sygdom og infektionssted, kan nogle behandlinger være langvarige og resultatløse"

Link: http://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2014/2014_05_fakta%20om%20mrsa%20og%20...

Flemming S. Andersen

Bettina Jensen

"dine tal på mængde antibiotika forbrugt på dyr/mennesker skal du kigge på hvor mange mange mange flere husdyr end mennesker, der er i DK."

Nej , det skal jeg ikke.

Hvis jeg ikke accepterer at industrilandbrugsproduktionen er eneste metode til landbrugsproduktion, med alt for mange dyr på for trang plads og at andremetoder med langt færre dyr skaber langt færre syge dyr og til sammen langt mindre brug for medicin.

Jeg behøver heller ikke , som landbruget, at acceptere medicinering af dyr kun er mulig med antibiotika, fordi det er lettest og mest effektivt til at undgå drifttab.
Der findes som bekendt mange andre metoder til at holde de små grisemavser fri for diaré f.eks.,
Bl.a har cikorie vist sig at have samme effekt et langt stykke, foruden en længere dieperiode selvfølgelig.

Og jeg behøver heller ikke anderkende at dyr/landbruget har samme ret til den dyrebareste medicin vi har, for at optimere sin drift, hvilket jo nok er selve essensen i debatten.

Landbruget holder dyrevelfærd og helbredelsen, af de dyr man ved sin produktionsform har svækket og gjort syge, som gidsel for at få lov til at tjene penge på et grundlag alle godt ved ikke er holdbart.
Får man lov til at forsætte med svineriet med antibiotika, får man lig på bordet. Snart

Lennart Kampmann

Artiklen og den efterfølgende debat bærer præg af en romantisk forestilling om fortiden, der nok er strammet mere end hvad godt er. Den slags eskapader kan man da naturligvis nyde i det stille, men hvis man præsenterer det i en større offentlighed, må man være forberedt på at møde kritik.

Man skal nok unde sig selv at høre Claus Meyer fortælle om sin barndomskost på Lolland. Så bliver man mindet om hvor grelt det var i halvfjerserne og starten af firserne. Jeg vil ikke bytte.

Med venlig hilsen
Lennart

Flemming S. Andersen

Lennart Kampmann

Når man hører noget man ikke har hørt før, så skal man nok under sig selv den luksus at prøve at forstå og spørge indtil det man ikke forstår, og undgå automat-reaktionen at afvise på rygmarven.

Lennart Kampmann

@ Flemming S. Andersen
Jo da, men når man nu kan forstå det ganske godt, skal man jo ikke slippe den viden, for så at hoppe pladask i med begge fødder i en idyliseret drøm.
Men det er jo tit sådan her på Informations sider at et emne afføder stærke følelser hos debattørerne, og nogle gange fortrænger følelserne fornuften.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels K. Nielsen

Ivan Breinholt Leth
06. november, 2016 - 19:17

Spændende fortælling om økonomi, du skriver.

Det vil med andre ord sige, at alle bare kan gøre som Grækenland og fortsætte med flere offentlige ansatte, tidlig offentlig betalt pensionering, ringe produktivitet, gældssætning, manglende skattebetaling osv.

Det er snart jul :-)

Flemming S. Andersen

Lennart Kampmann

Ja, den er god nok.

Så er det jo altid rart at rulle sig sammen foran den ideologiske varme kakkelovn igen , komme med en halvsur bøvs og falde tilbage i vanetænkningen igen, i håb om at alt det nye forsvinder efter et lille nap

Flemming S. Andersen

Niels K. Nielsen

Hvorfor skriver du nu om jul i Grækenland??

Måske skulle du nøjes med at fremlægge dine egne argumenter.

Lennart Kampmann

@ Flemming S. Andersen
Det lader til at emnet betyder meget for dig. Lad os lige forholde os til det der bliver stillet i udsigt: En tilbagerulning til før kunstgødning og små landbrug med masser af hænder, der arbejder og hygger sig.
Det er helt urealistisk og grebet ud af romantisk fabuleren.
Det er klart at en lille gruppe af øko-fanatiske speltmødre fra Østerbro måske kan have held med at lave et enkelt kollektiv (med individuel plads) der virker i nogle få år, men det landbrug journalisten og forfatteren beskriver har ingen gang på jord.

Vil journalisten helt tilbage til stenalderen for at få frelse?

Kan man ikke lide livet i byen, kan man sælge lejligheden. Hvis man kan få to millioner for den, kan det finansiere mindst ti år på tredje klasse på Langeland.

Med venlig hilsen
Lennart

"...velfærdscirkus er der ingen, der gider tage jobsene i landbruget, så derfor kommer der østeuropæere i de jobs,"

Sludder. vi er mange der driver mindre ejendomme uden at få personlig høj løn. Men en dansker kan ikke betale husleje med en løn på 50 kr. i timen.

Flemming S. Andersen

Lennart Kampmann

Synes du at udsigterne for landbruget ser sådan rigtig lyse ud??
Ekstensivt drevent megafarme, dreven af fremmed eller fondskapital, hvis de gider at tro på et afkast, indtil recistente bakterier gør det ulovligt og opsplitningen gennemtrumfes ved lov??

Og hvor synes du at lavtlønsjobbene skal etableres?? Kongens Nytorv??
Det vil Danske Bank blive kede af at høre.
Hvis de etableres langt fra mulige boligområder til at betale, så fortsætte problemerne med infrastrukturen, og det sug i kassen det giver.
Lavtlønsjobbene kan nok ikke betale for disse omkostninger. Vil du??

Når nu der er flere problemer hvor løsningen sagtens kan kombineres og dække??

Eller skal vi gøre som vi plejer??

Mere grøn salve??

@ Betina Jensen !Må jeg gøre opmærksom på, at Danmarks antibiotika-forbrug til husdyr er meget lavt i forhold til langt de fleste andre landes. MRSA er altså ikke en bakterie, der er opstået i landbruget - den er opstået på sygehusene - formodentlig pga. et meget stort humant forbrug af antibiotika." Da vi er det mest svinetætte land i hele verden må dine formodninger om det laveste forbrug af antibiotika i landbruget være ønsketænkning.
MRSA cc3987 er opstået hos svin, der fik for meget antibiotika, den kommer IKKE fra hospitalsverdenen. tjek venligst smittekilderne og hvem der testes positive.

Philip B. Johnsen

Det helt vildt bekymrende ved behandling imod svine-MRSA CC398, er at det er de absolut sidste antibiotika der er tilbage, der bruges nu og alle bakterie mutere, så vi er snart der, hvor vi ingen behandling har og man dør af øre infektion eller bihulebetændelse.

Det er derfor, at svin inficeret med den antibiotikaresistente og livsfarlig MRSA CC398 bakterie, fra de kendte 137 livsfarlige svinefabrikker, skal slås ned nu og hele avlstoppen skal slås ned, hvis ikke den er fri for MRSA smitte, som de med stor succes gør det i Norge.

Fra link:
"Vellykket strategi mot MRSA hos norske svin.

"Norge er alene om å velge en «search and destroy»-strategi overfor svinebesetninger hvor antibiotikaresistente bakterier blir påvist."
See more at: http://www.vetinst.no/nyheter/vellykket-strategi-mot-mrsa-hos-norske-svi...

@lennart Kampmann "Det er klart at en lille gruppe af øko-fanatiske speltmødre fra Østerbro måske kan have held med at lave et enkelt kollektiv (med individuel plads) der virker i nogle få år, men det landbrug journalisten og forfatteren beskriver har ingen gang på jord"

Kære Lennart Kom ud på landet og mød os, der ikke kommer fra Østerbro og heller ikke er speltmødre. Os der findes herude i virkeligheden, sælger gode produkter til en god pris. Det er hårdt arbejde men vi sparer abonnementet til træningscenteret. og møder en masse dejlige menensker.

Flemming S. Andersen, Christian Nymark og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

@ Betina Jense:
M’et står for Methilin ikke multiresistent.
Hvordan definerer du forskellen?

For mig betyder multi mange/flere. Modstandsdygtig over for mange slags antibiotika , det er netop hvad denne stafylokok er resistent for

Randi Christiansen

Ivan b.l. 6/11 - 13.32 : " At suveræne stater i dag reelt ikke er suveræne er et politisk problem, som skyldes, at man i vidt omfang har valgt at privatisere magten over fordelingen af de samfundsskabte ressourcer."

Sagen i en nøddeskal. Røveri af fællesejet ved højlys dag. Fællesskabet hypnotiseret af den ene procent med psykofarmaka, frygt, fjernsyn og fodbold til at afgive magten over egne overlevelsesressourcer. En klassiker, og hvornår vågner fællesskabet op til forsvar for livet. Konkurrencestaten er en rådden, stinkende, selvdød kræftsvulst, som kun kan kureres med sin modsætning. Alternativet er det pt bedste bud på helbredelse.

Lennart Kampmann

@ Mona Blenstrup
Takker. Jeg har i mine ungdomsår boet på et husmandssted i bjergene i Idaho i forbindelse med et års udveksling. Der blev der plantet en lille "farmboy" i mig, der næppe forlader mig. At jeg bor i byen skyldes mest mit valg af ægtefælle. Jeg vægter nærhed til hende højere end mest andet.
Referencen til Spelt-mødrene fra Østerbro er naturligvis en provokation rettet mod naive bymennnesker, der ikke har været på landet og derfor tror at det er fryd og gammen. De glemmer nogle gange hvilke forudsætninger man skal opfylde for at håndtere den manglende empati fra Moder Natur.
med venlig hilsen
Lennart

Randi Christiansen

'Manglende empati fra moder jord'? Som altid god for et provokerende udsagn, lennart. Man kunne dog også anlægge betragtningen - som vi tidligere har været inde på - at vi selv er med til at definere hvilke af naturens lovmæssigheder, vi ønsker at udløse.

Her et rørende eksempel på empatisk intelligens, hvor vi ikke normalt venter at finde det : http://videnskab.dk/kultur-samfund/aber-har-lige-sa-stor-retfaerdighedss...

Sider