Læsetid: 6 min.

’Det er i alle landes interesse at lave aftaler i stedet for bare at vente på, at lokummet brænder’

Hvis bare et af landene i nærområderne bryder sammen eller lukker sine grænser, vil det starte en voldsom strøm af flygtninge til Europa. Og vi balancerer allerede på kanten, mener Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund. Vi er nødt til at ændre systemet, før det er for sent. Ikke kun for flygtningene skyld – også for vores egen
26. november 2016

Kan du kort opridse, hvordan flygtningesituationen ser ud i dag?

»Vi har en flygtningekrise, men det er ikke den krise, vi tror. Det, der sker i Danmark, Europa og Middelhavet, er symptomer på en global flygtningekrise, hvor en lille håndfuld lande huser næsten alle verdens flygtninge – og de er ved at knække sammen. Fem lande huser 95 procent af alle syriske flygtninge, det er en trykkoger, hvor låget er ved at springe af. Lande som Jordan og Libanon bliver splittet ad politisk og socialt, og hvis bare et af landene siger ’nok er nok’ og lukker grænserne eller smider flygtningene ud, så starter det en dominoeffekt, som vil føre til mange flere flygtninge herhjemme.«

I din nye bog, 'Hvordan løser vi flygtningekrisen?', kritiserer du den måde, vi håndterer situationen på i dag. Hvad er problemet?

»Siden 1980’erne har vi haft et skizofrent forhold til flygtninge: På den ene side er flygtningerettigheder en del af et liberalt retsgrundlag, som vi gerne vil beholde; på den anden side gør vi alt for, at flygtningene ikke kommer hertil: Dødstallet i Middelhavet er større end nogensinde, vi bruger milliarder på grænsekontrol og laver studehandler med Tyrkiet. Og vi har btagt Europa ind i en nedadgående spiral, hvor vi konkurrerer om at stramme reglerne mest muligt. Alligevel opretholder vi stadig et rettighedsregime for de få, der er så heldige at komme uden om kontrollen. Det er et paradoks. Det er også ineffektivt: Hver gang vi lukker en rute eller laver en aftale, opstår der nye. Det har skabt en ulovlig industri af menneskesmuglere, og hver gang vi bruger én euro mere, stiger deres profitrate, fordi efterspørgslen stadig er den samme.«

Så vi skal gøre noget nyt. Du foreslår i bogen, at man skaber et nyt globalt kvotesystem for fordelingen af flygtninge, som kan aflaste nærområdelandene. Hvordan skal det fungere, og hvordan er det anderledes end det mislykkede kvotesystem, EU lavede i 2015?

»EU's kvoter var juridisk forpligtende efter nogle totalt abstrakte kriterier. Jeg foreslår en politisk aftale, som taler til de enkelte landets egeninteresser: at kvoteflygtninge ikke bare handler om retfærdighed og humanisme, men også er en afgørende udenrigspolitisk forhandlingsbrik, som kan sikre, at nærområderne stadig er med.«

Det er ikke, fordi de er anderledes, at de virker truende – det er, fordi de truer med at ændre det samfund, vi selv lever i.

Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund

»Ideen er, at vi forpligter os til at give bistand til nærområderne og forpligter os til at lave en konkret aflastning med kvoter. Til gengæld skal vi kunne sende de flygtninge tilbage, som kommer spontant. Om man kan sende flygtninge tilbage til Libanon eller Jordan, afhænger jo helt af deres vilje til at tage imod dem i lufthavnen – de er lige så suveræne, som vi er. Ud over flere penge skal nærområdelandene have politisk solidaritet – der skal skabes en exitkanal, så vi hjælper dem med at tage imod flygtninge i et organiseret og sikkert system via kvoter og humanitære visa.«

Tror du, at flygtninge-skeptiske lande som f.eks. Polen vil gå med til at tage imod en fast kvote af flygtninge fra nærområderne?

»Jeg vil mene, at det er i alle landes interesse at lave aftaler i stedet for bare at vente på, at lokummet brænder. I dag betyder de skiftende ruter, at landene i Europa pludselig bliver overrumplet af flygtningestrømme; men kvoter kan man planlægge efter, man kan screene på forhånd, så der ikke er sikkerhedsrisici, og man kan prioritere de flygtninge, man mener vil passe bedst ind i ens land. Og: Man fodrer ikke en transnational kriminel industri, og folk dør ikke på Middelhavet.«

Men er det politisk muligt?

»Jeg tror, der vil være noget at hente politisk for en regering, som kan sige: ’Vi har lavet en aftale med nærområdelandene, så vi kan sende flygtninge tilbage. Der kommer ikke et kæmpe peak ligesom i 2015, hvor de gik på motorvejene. Til gengæld kan vi garantere, at de flygtninge, vi tager imod, er ægte'.«

»Uanset hvad så har den nuværende politik nået en smertegrænse. Andelen af verdens flygtninge, der er i lav- og mellemindkomstlande, er steget fra 70 procent for 20 år siden til 86 procent i dag. Der er altså ikke bare kommet flere flygtninge, nærområdelandene skal også tage en endnu større andel af dem. Og de vil ikke være med mere. Libanons udenrigsminister sagde for nylig, at flygtningene er ved at ændre Libanons identitet. De har de samme diskussioner, som vi har i Danmark, men Libanon – et land på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster – har 1,5 millioner flygtninge. Vi risikerer at se et eller flere lande, som vælger at lukke helt af. Flere af landene har ikke engang underskrevet Flygtningekonventionen, så hvad skulle forhindre dem i det?«

Skal det nye kvotesystem laves via FN?

»For fem eller ti år siden ville jeg have sagt: ’Det klarer vi gennem FN’. Men tilliden til internationale institutioner kan i dag ligge på et meget lille sted. Det er også meget lettere for landene at køre på frihjul, hvis de kan skyde ansvaret over på andre, så jeg tror mere på multilaterale forhandlinger: at det er de enkelte lande i Europa og nærområdelandene, som aftaler det sammen.«

Hvor mange flygtninge skal kvotesystemet omfatte, for at systemet kan fungere?

»I september spillede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, ud med 10 procent af verdens flygtninge. Det er ambitiøst. Det vigtige er ikke, om det er fem eller ti procent, men at det er en forhandling landene imellem.«

Vil systemet betyde, at Danmark skal tage imod flere flygtninge?

»Det ser jeg ikke for mig.«

Betyder din model, at vi er nødt til at holde alle økonomiske migranter ude?

»Ja, og dér er jeg ret hård. Jeg taler ikke om at udvide flygtningedefinitionen og lave konventioner om klimaflygtninge. Mange af dem må og skal hjælpes lokalt.«

Hvad med levevilkårene i nærområdelandene? Hvad skal vi gøre, for at flygtningene ikke tvinges til at rejse videre?

»Vi skal gentænke det humanitære apparat. I stedet for at fokusere på passiv forsørgelse – at bygge teltlejre og uddele madrationer – skal vi gøre flygtningene i stand til at klare sig selv. Vi skal gøre det muligt at tage arbejde og skabe uddannelsesmuligheder, for det er de to vigtigste årsager til, at de rejser videre.«

»Uganda har – meget modigt – åbnet deres økonomi for flygtninge: De må arbejde, de må bosætte sig, hvor de vil, og de kan få et mikrolån til at bygge et hus. Det har givet pote. Langt flere er i arbejde, de betaler skat, de bidrager til samfundet, og de er ikke afhængige af hjælp udefra; de forsørger endda andre flygtninge og laver forretninger, som ansætter ugandere. På den måde bliver flygtningene en vækstfaktor. Det kan man ikke gøre på samme måde i Mellemøsten, hvor der er rigtig mange flygtninge og en enorm ungdomsarbejdsløshed. Derfor skal vi geare bistanden til at skabe job: Der er et pilotprojekt i Jordan, hvor man tillader flygtninge at arbejde i særlige økonomiske zoner. EU momsfritager til gengæld varer fra disse zoner og hæver importrestriktioner. Vi har også masser af europæiske virksomheder, der outsourcer – man kunne lave bonusordninger, hvis de lægger deres produktion i lande med flygtninge. Vi skal tænke handels- og investeringspolitik meget mere ind.«

Hvorfor tror du, der er så stor skepsis imod at modtage flygtninge i mange europæiske lande?

»Flygtninge synliggør de bekymringer, mange mennesker oplever: udflytning af arbejdspladser, en global økonomi, som de enkelte lande ikke har styr på, afvikling af velfærdsstaten, arbejdsløshed, at man ikke kan give de samme goder videre til sine børn. Man kan ikke se den globale kapital, men man kan se de her mennesker – og de ser anderledes ud. Men det er ikke, fordi de er anderledes, at de virker truende – det er, fordi de truer med at ændre det samfund, vi selv lever i.«

Læs også: Sådan løser vi flygtningekrisen

Serie

Moderne Ideer

I Informations nye bogserie Moderne Ideer beder vi forskere komme med svar på tidens svære spørgsmål.

Hver gang vi udgiver en bog i serien, præsenterer vi nogle af dens tanker her i Moderne Tider.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu