Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Bodil Østergaard

Bodil Østergaard var en moderne kvinde, hvis liv var formet af velfærdstaten og manden, som altid var ved hendes side
Erik og Bodil Østergaard var sammen i 67 år og døde med få måneders mellemrum i år

Erik og Bodil Østergaard var sammen i 67 år og døde med få måneders mellemrum i år

Moderne Tider
5. november 2016

Bodil Østergaards liv var på mange måder formet af den danske velfærdsstat, som voksede frem efter krigens afslutning.

Hun var en mønsterbryder, som fik en uddannelse og blev lærer.

Og som lærer knoklede hun for, at alle børn – også de knap så boglige børn – fik en uddannelse.

Hun mente, at skatten var det, der fik samfundet til at hænge sammen, og brød sig derfor ikke om Glistrup, der pralede med at have en trækprocent på nul.

Da hun hen imod livets afslutning blev spurgt om, hvad hun gerne ville huskes for, svarede hun – 93 år og dement – at hun ville huskes for, at hun stod op hver morgen og passede sit arbejde og altid var ærlig og trofast.

Bodil Østergaard boede hele sit liv i Aarhus. Faren havde sit eget snedkerværkested, og moren var hjemmegående. Når faren havde fri, hjalp Bodil Østergaard og hendes søster ham med at sende brevduer ud i verden og tage tid på, hvor længe de var om at vende hjem.

Hun insisterede på at komme i gymnasiet, og hver dag året rundt gik hun hele vejen fra hjemmet i Ny Munkegade ud til Marselisborg, hvor gymnasiet lå.

Retskrivningsordbogen

I 1949 begyndte hun på Aarhus Seminarium for at læse til lærer. Hun kom i samme klasse som Bent Erik, som hun forelskede sig i. Parret blev gift, fik fire børn og levede i 67 år et nærmest symbiotisk liv med masser af kærlighed, indtil de i år døde med blot få måneders mellemrum.

Som nyuddannede lærere fik de i 1956 begge arbejde på den nyopførte Vejlby Skole. Skolen blev opført i udkanten af Aarhus, fordi flere og flere flyttede ud af byens små lejligheder og ind i nye etageejendomme med lys og luft. Skolen opdelte dengang eleverne efter, hvorvidt de var boglige eller mere praktisk anlagt.

Bodil Østergaard underviste i dansk og håndarbejde, og hun kunne især godt lide at arbejde med de knap så boglige børn. Hun følte, at hun bidrog til samfundet og styrkede den sociale sammenhængskraft ved at hjælpe alle til at få en uddannelse.

Ved hendes bisættelse dukkede en tidligere elev op. Han fortalte, at han var ordblind og i fjerde klasse ikke kunne stave sit eget navn. Han sagde, at Bodil Østergaard havde givet ham ret i, at det kan været rigtig svært at stave, men at hun havde sagt, at man altid kan slå op i den grønne retskrivningsordbog.

Den tidligere elev fortalte ved bisættelsen, at han den dag i dag altid har bogen liggende i sin slagterbutik, og at han jævnligt slår op i den. Den historie ville garanteret have glædet Bodil Østergaard.

Familie og fagforening

Bodil Østergaard var en moderne kvinde med fire børn og et fuldtidsjob, som hun stabilt og samvittighedsfuldt passede. De huslige pligter uddelegerede hun til hele familien. Også børnene vaskede op, pudsede sko og gjorde hovedrent.

Hendes ældste søn syntes dog ikke, at borddækning var en opgave for drenge, så han lavede en rundspørge blandt drengene på vejen og vendte tilbage til sin mor med beskeden om, at han var den eneste dreng, der dækkede bord. Det ændrede dog ikke noget hos Bodil Østergaard, som insisterede på, at alle skulle hjælpe til.

Bodil Østergaard var ansat på den samme skole hele sit arbejdsliv. Det samme var hendes mand, så de to var vant til altid at være sammen. Som pensionist blev hun valgt ind i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse som den ene af to pensionistrepræsentanter.

I de otte år, hun var med, deltog hun i alle møder og fløj til København én gang om ugen for at engagere sig i fagforeningens aktiviteter. Derudover dedikerede hun pensionistlivet til familien. Parret brugte mange penge på at invitere hele familien – børnebørn og oldebørn inklusive – på rejser til blandt andet Norge, Mallorca og Østrig.

En hård adskillelse

Med alderen blev Bodil Østergaard dement. I lang tid var hun frisk nok til at blive boende i hjemmet i Risskov, hvor Bent Erik passede på hende. Men da han blev fysisk svagelig, måtte Bodil Østergaard flytte på plejehjem.

Selvom adskillelsen kun varede et par måneder, indtil Bent Erik flyttede ind på samme plejehjem, var det hårdt for parret at undvære hinanden. Bodil Østergaard spurgte efter sin mand og kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke længere skulle bo hos ham.

Bent Erik, som var fuldstændig klar i hovedet til sin død, omtalte adskillelsen som det værste, han nogensinde havde været udsat for. Bodil Østergaard og Bent Erik fungerede ikke uden hinanden.

Bodil Østergaard

Født Wintherden 23. juli 1923 i Aarhus

Arbejdede hele livet som lærer på den nu nedlagte Vejlby Skole ved Aarhus

Efterlader sig fire børn, ni børnebørn og ni oldebørn

Død den 21. oktober 2016

 

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er mennesker som disse , der er jordens salt.