Læsetid: 10 min.

’Min opgave som bøsse er at være grænseoverskridende og ondskabsfuld. Det er derfor, jeg støtter Daddy’

Et løst koordineret netværk af websites, der går under navnet ’Alt-Right’ eller Alternative Højre, har de sidste par år slået til lyd for en ny hvid identitetspolitik, hvor amerikanere af europæisk afstamning skal beskyttes mod andre racer og kulturer. Stephen Bannon fra Breitbart News er for nylig blevet udnævnt til Trumps rådgiver, og det har givet det yderste højre blod på tanden. Informations USA-korrespondent fortæller historien om Alt-Rights nyvundne legitimitet
Briten Milo Yiannopoupos er blevet en af højrefløjens markante stemmer under det amerikanske valg.

Briten Milo Yiannopoupos er blevet en af højrefløjens markante stemmer under det amerikanske valg.

Mark Reinstein

19. november 2016

Hvem er fyren med det farvede lyse hår? Jeg spørger en japansk-amerikansk kvinde, der står i det varme sommervejr i Cleveland og klapper af en ung mand. Han er iført stramme sorte bukser og en løstsiddende sort undertrøje og bliver af to livvagter gelejdet gennem en kødmasse af beundrere op på podiet.

»Jamen, det er Milo,« udbryder hun forundret. »Kender du ikke ham?«

Milos ankomst skaber bevægelse i de flere hundrede tilskuere. Her er mænd og kvinder klædt i sort læder. De er kommet langvejs fra på deres motorcykler for at hylde deres idol, Donald Trump, der om få dage vil blive kåret til det republikanske partis præsidentkandidat. Der er arbejdsmænd i overalls, kvinder med sjove hatte og lyserøde T-shirts, hvorpå der står Lock Her Up – en henvisning til Hillary Clinton.

De kender allesammen Milo Yiannopoulos, »the dangerous faggot«, som han kalder sig selv: den farlige bøsse.

Farlig, siger han, fordi han ikke tilhører venstrefløjen. Han er den britiske version af hollandske Geert Wilders, bare langt mere provokerende, grænseoverskridende og vulgær i sine dundertaler mod islam og det multikulturelle samfunds politiske korrekthed end den ledende hollandske politiker.

Milos berømthed i USA skyldes hans aktiviteter som redaktør på det konservative website Breitbart News. Her har han i flere år har arbejdet under den administrerende direktør Stephen Bannon, der i sidste weekend blev udnævnt til chefstrateg og seniorrådgiver for kommende præsident Donald Trump.

Den konservative bevægelse

  • Før Anden Verdenskrig havde USA ikke nogen konservativ bevægelse
  • Efter krigen udkom flere bøger om amerikansk konservatisme. Den mest indflydelsesrige var Russell Kirks ’The Conservative Mind’ (1953). William Buckleys ’God and Man At Yale’ (1951). Hans magasin National Review bliver centrum for konservative idéer i 1960’erne
  • De konservatives første politiske gennembrud kom med Barry Goldwaters nominering som republikansk præsidentkandidat i 1964. Han efterfulgtes af Ronald Reagan
  • I 1980’erne og frem vinder det religiøse højre og de nykonservative voksende indflydelse

Udnævnelsen vakte et ramaskrig i amerikansk presse og det demokratiske parti. Det konservative The Wall Street Journal udtrykte på lederplads håb om, at Trump vil undlade »at give efter for den politiske tendens, som Bannon og Breitbart News’ læsere repræsenterer«, nemlig en hvid identitetspolitik. Republikanske lovgivere og partiledere har indtil videre valgt at spare på krudtet.

I modsætning til det demokratiske parti har homoseksuelle politikere aldrig rigtigt følt sig hjemme hos republikanerne. Partiets dominerende fløj, det religiøse højre, er stadig imod homoægteskab, selv om det nu er blevet legalt.

Bandlyst

Men her stod Milo på en scene med udsigt over Cuyahoga-floden, der løber gennem Cleveland, og viftede med sin homoseksualitet og kaldte sig en »cocksucking dangerous faggot« uden at de republikanske tilhørere følte sig krænkede. Tværtimod. De lo og klappede.

At provokere med grænseoverskridende retorik rettet mod politisk korrekte normer om race, køn, nationalitet og tro er blevet en specialitet for den yderste højrefløj i USA. Og Milo er mesteren. Den samme dag, han talte ved floden, besluttede Twitter at bandlyse ham permanent fra det sociale medie.

Hans brøde bestod i at være gået efter den sorte skuespillerinde Leslie Jones på tv-kanalen NBC’s populære aftenprogram Saturday Night Live. »Du er jo næsten en analfabet! USA har brug for bedre skoler,« havde Milo tweetet dagen før.

Til sine tilhørere ved flodbredden i Cleveland forklarede han:

»Min opgave som bøsse er at afprøve grænser, at være grænseoverskridende og ondskabsfuld. Og det er, hvad det højreorienterede oprør handler om i dag. Det er derfor, jeg støtter ’Daddy’ (Trump, red.). Han er bedst til at afskaffe den politiske korrekthed i vores land.«

»Donald er den eneste, der kan stoppe spredningen af islam, og islam er vores fjende. Ikke politisk islam, eller islamisme eller radikal islam. Nej, islam. Venstrefløjen er derimod begejstret for at lefle for dem, der ønsker mig død.«

Da Milo samme aften gjorde sin entre til receptionen, ’Gays for Trump’, var det iklædt en sort skudsikker vest. I sidste øjeblik besluttede han sig til at tage den af, så alle kunne se hans hvide undertrøje med billedet af en pistol og ordene: We Shoot Back.

Milo Yiannopoulos i sin tanktop med teksten »WE SHOOT BACK« ved konferencen Gays for Trump.

En anden af aftenens talere var Geert Wilders, der var officiel gæst hos den republikanske partidelegation fra sydstaten Tennessee.

Sidste gang store flokke af højreaktivister deltog i en republikansk partikongres var i 1992 og 1996, da populisten og antisemitten Pat Buchanan vandt primærvalg i flere delstater, herunder New Hampshire.

Men Buchanans tilhængere var mestendels religiøse aktivister, der førte kampagne mod abort og homoseksuelles borgerrettigheder. De var helt anderledes i deres politiske holdninger end den gruppe af yderligtgående højreaktivister, der dukkede op i Cleveland for at hylde Trump.

Til stede var f.eks. den uofficielle leder af Alternative Right, Richard Spencer, en veltalende fyr på 38, der ynder at stille op i jakkesæt og give mainstream og venstreorienterede journalister interviews.

Det var Spencers website Alternative Right, der i 2012 gav en løst koordineret gruppe af blogs og hjemmesider, skrevet af hvide nationalister, navnet Alt-Right. I dag driver han en lille tænketank i Virginia, nær Washington, D.C., der hedder National Policy Institute. Han er gift med en kvindelig russisk akademiker, der specialiserer sig i at oversætte nationalistisk russisk litteratur, eksempelvis skrifter af teoretikeren Alexander Dugin, en nær allieret af præsident Vladimir Putin.

Gays for Trump

Under receptionen Gays for Trump i Cleveland stødte journalisten Sarah Posner tilfældigvis ind i Richard Spencer. I en senere artikel i det venstreorienterede månedsblad Mother Jones beretter hun, at Spencer var »elektrificeret« over, at Trumps valgkampagne havde »legitimiseret« Alt-Right-bevægelsen.

»Det handler ikke kun om at deportere illegale indvandrere eller stoppe immigration. Det er et eksistentielt spørgsmål om, hvorvidt vi er en nation. Trump føler en ægte omsorg for amerikanerne, og især hvide amerikanere,« sagde Spencer til journalisten.

Det alternative højre

  • Opstår som modreaktion til politisk korrekthed og positiv særbehandling af etniske mindretal, kvinder og LGBT-samfundet
  • Alt-Right består overvejende af hvide veluddannede mænd af europæisk herkomst, der føler sig truet af forbundsstatens angivelige begunstigelse af mindretal og kvinder
  • Netværkets intelligentsia anser det republikanske parti for at være hovedfjenden. Det står uden for USA’s konservative bevægelse
  • Nazister, nynazister, Ku Klux klan og tilhængere af hvidt overherredømme tilhører ikke Alt-Right

Trump-fænomenet, fortsætter Alt-Right-talsmanden, er udtryk for en slet skjult sandhed om Det Republikanske Parti.

»Partiet har i lang tid vundet valg på grundlag af en implicit nationalisme – altså ikke troskab over for forfatningen, det frie marked eller vage kristne værdier. Under Trump er det kommet ud i det åbne, at republikanerne er de hvide amerikaneres populistiske parti.«

Alt-Right bevægelsen så først dagens lys i den brede amerikanske offentlighed, da Stephen Bannons Breitbart News i 2015 begyndte at referere til deres ideer, og da tilhængere af et hvidt overherredømme i USA valgte Breitbart News som deres væsentligste informationskilde.

Det højreorienterede website er som følge heraf blevet det største af sin slags i USA. Det skulle endda være nr. 200 i antal besøg på alle amerikanske hjemmesider. I forbindelse med Trumps valgkampagne og udnævnelsen af Bannon til hans kampagneformand i august er læsertallet steget yderligere.

Breitbart News blev grundlagt i 2007 af den amerikanske jøde, Andrew Breitbart. Han var elev af den konservative sensationsjæger Matt Drudge, hvis Drudge Report har haft en enorm indflydelse på den konservative bevægelse i USA gennem to årtier.

Breitbarts primære hensigt var at støtte ytringsfriheden og Israel, men han blev snart fascineret af det populistiske, islamofobe og indvandrerfjendske højre i europæsiske lande. Han døde uventet i 2012.

Siden har Breitbart News været drevet af Stephen Bannon og administrerende direktør Larry Silov. Hovedkvarteret ligger i Los Angeles; der er bureauer i Texas, London og Jerusalem. Nye bureauer vil snart åbne i Berlin, Paris og Kairo.

Bannon er i amerikansk presse blevet beskyldt for at være en antisemit og en racist. Belægget herfor skulle være, at han til sin ekskone skal have sagt, at han ikke ville sende deres børn i en privat skole, hvor mange af eleverne var af jødisk herkomst.

Milo Yiannopoulos er mesteren i at provokere med grænseoverskridende retorik om race, køn, nationalitet og tro for den yderste højrefløj i USA. Det blev for meget for Twitter, som i sommer besluttede Twitter at udelukke ham permanent fra det sociale medie.

Michael Mullenix

Svage eksempler

Herudover peges der på en række overskrifter og artikler på websitet, der skulle være racistiske. Tænketanken Southern Poverty Law Center, der overvåger hatecrimes i USA, fremlagde en række eksempler i en artikel i april måned. Ingen af dem antydede antisemitisme.

Snarere var der tale om artikler med positiv omtale af den antimuslimske amerikanske aktivist Pamela Geller og en tekst af tidligere republikanske kongresmedlem fra Colorado, Tom Tancredi. Overskriften lyder: »Politisk korrekthed beskytter muslimsk voldtægtskultur«.

Andre eksempler på Breitbarts racisme skulle være en artikel, der priste en »racistisk roman« og citerede »den hvide nationalist«, Pat Buchanan.

Southern Poverty Law Center refererer specifikt til et defensorat af Alt-Right, som Milo Yiannopoulos og Allum Bokhari skrev i Breitbart News i marts.

De to højreaktivister skrev deres analyse på baggrund af samtaler med eksponenter for forskellige Alt-Right-grupper og konkluderede, at Alt-Right er en gruppe hvide aktivister, der blot føler sig forurettede over venstrefløjens støtte til politisk korrekthed og et multikulturelt, raceblandet samfund.

Hvorfor, spurgte de to forfattere, skulle hvide amerikanere ikke have lov til at leve adskilt fra andre etniske grupper i USA og forsvare deres »europæiske identitet«?

Milos og Bokharis analyse er instruktiv i den forstand, at de løfter sløret for Alt-Rights hvide nationalisme og kritik af det liberale demokrati, endog en dyb mistro til USA’s forfatning og politiske institutioner.

Problemet er, at Milo og Bokhari skøjter let henover Alt-Rights åbenlyse racisme.

Et typisk eksempel på racismen blev bragt til torvs under et pressemøde i september arrangeret af Spencer og to andre fortalere for Alt-Right, Jared Taylor (fra internetsitet American Renaissance) og Peter Brimelow, hvis netsite VDare.com er opkaldt efter Virginia Dare, den første hvide europæer født i Amerika.

Taylor skal ifølge The Washington Post have sagt:

»Tror nogen i denne forsamling vitterligt, at forskellene mellem pygmæer, danskere og indfødte australiere kun skyldes sociale omstændigheder?«

Ifølge George Hawley, lektor i statskundskab på University of Alabama, gjorde Milo og Bokhari sig skyldige i en forfalskning af Alt-Right-bevægelsens ideologi ved at underbelyse det racistiske aspekt, altså drømmen om at genvinde et hvidt overherredømme i USA.

»De skriver, at der kun er nogle få racister. Men sandheden er, at Alt-Right i sin essens er en gruppe racister, dog ikke nazister eller nynazister,« siger han i et interview fra Tuscaloosa i Alabama.

George Hawley udgav tidligere i år bogen Rightwing Critics of American Conservatism.

Bannon & Trump

Det interessante spørgsmål er, hvor henholdsvis Stephen Bannon og Donald Trump står i debatten om hvid nationalisme og racisme.

»Jeg mener ikke, at man kan stemple Breitbart News som Alt-Rights talerør. Alt-Right er så ekstrem, at den står uden for den konservative bevægelse i Amerika. Breitbart er indholdmæssigt konservativ, selv om de af og til kan være skingre og provokerende,« siger lektor Hawley.

Ifølge Hawley beror Bannons viden om Alt-Right på Milos mange skriblerier, der underspiller racismen.

»Bannon har ikke skøjtet rundt på Alt-Rights websites. Men nogle gange har Breitbart været tæt på at gå over grænsen,« mener lektor Hawley.

Efter sin udnævnelse til Trumps chefstrateg i Det Hvide Hus har Bannon i et interview med The New York Times taget afstand fra de »etnisk-nationale« tendenser i Alt-Right-bevægelsen. Hans primære interesse skulle ligge i at styrke amerikansk nationalisme ved at bekæmpe den »forrående virkning« globaliseringen har haft.

»Trumps vælgere er patrioter. De elsker deres land. De ønsker blot, at nogen tager sig af deres land. Selvfølgelig er der nogle skidte fyre indimellem, racister og antisemitter. Men det er irrelevant,« siger Bannon til The New York Times.

Trump tilhører i modsætning til Bannon ikke bevægelsen. Ej heller er han ifølge lektor Hawley en tilhænger af hvid nationalisme.

»Trump er nationalist, men han har sandsynligvis ikke gjort sig mange tanker om race. Selv hans tilhængere blandt hvide nationalister i Alt-Right-bevægelsen ved udmærket godt, at Trump ikke er én af dem.«

Hawley foretrækker at kalde Trump for en »oplyst populist«.

»Det er svært at vide, hvad hans opfattelse af demokrati er. Jeg tror ikke, han er antidemokrat. Men han er sikkert ligeglad med den konservative bevægelse, der jo gjorde alt for at stoppe hans valgkampagne.«

Milo Yiannopoulos bliver her interviewet at BBC. Han har selv lagt denne video ud på YouTube og har givet den titlen »BBC Tries to Ambush Milo...With Exactly The Result You'd Expect«.

Læs mere om de amerikanske højremedier i vores arkiv:

»At Donald Trump kunne blive republikansk præsidentkandidat, skyldes i vidt omfang, at USA’s nye konservative medier tog ham til sig – og dermed begik ’forræderi’ imod det samme republikanske establishment, som havde gjort dem til så stærk en faktor i påvirkningen af den amerikanske politiske opinion«

Det skrev vi i september måned i artiklen ’De her medier er de eneste, du kan stole på. Alle de andre medier lyver for dig’.

Fredag den 18. november bragte vi artiklen ’Falske historier trives i Facebooks ekkokamre’ om, at Trumps sejr blev hjulpet af falske nyheders cirkulation på Facebook, hvis algoritmer ifølge kritikken understøtter lukkede meningsbobler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

mon jeg er den eneste der tænkte på Jim Lyngvild?

Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Ole Frank og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

jeg kom til at tænke på regeringen.

Ifølge George Hawley, lektor i statskundskab på University of Alabama om den kommende 45. Præsident Donald Trump.

"Det er svært at vide, hvad hans opfattelse af demokrati er. Jeg tror ikke, han er antidemokrat."

Vibeke Rasmussen

"Nazister, nynazister, Ku Klux Klan og tilhængere af hvidt overherredømme tilhører ikke Alt-Right."

Men ikke desto mindre både tiltaler og tiltrækker bevægelsen også mennesker fra disse grupperinger.

Lidt ligesom man til stadighed, uden at kunne nå til enighed, debatterer definitionen på liberal og progressive debatteres den rette betegnelse for Alt-Right også flittigt, bl.a. om hvor vidt dén betegnelse lader bevægelsen slippe for nemt og får den til at fremstå mere legitim end ønskeligt. Andre betegnelser, der foreslås, er "White Supremacists", "White Nationalists", og nu byder Steve Bannon så altså ind med Ethnic nationalism, en betegnelse der afgjort ikke gør bevægelsen hverken mere tiltalende eller acceptabel!

'Man sætte ølse for, man sætte ølse bag, pølsen beholder dog sin smag', men i modsætning til benævnelser som 'liberal' og 'progressive' er det langt vigtigere, at man benævner og definerer en had- og racismebevægelse som Alt-Right så præcist, at der ikke kan herske nogen som helst tvivl om, hvad den står for.

Og … ikke spor overraskende: White supremacists to flood Twitter with 'fake black people' accounts in response to new anti-hate policy.

David Zennaro, Lars Rasmussen, Uffe Illum, Flemming Berger, Gry W. Nielsen, Rasmus Knus, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Skal vi nu til 'det' igen?

America first er ikke en gruppering, der burde være genstand for stor analyse, alle ved hvad de står for, de 'oprindelige amerikanere' betragter sig, som de rigtige amerikaner, de er folket.

America first kendes også i EU under navne, som Britain first, Front national pour l'unité française og Dansk Folkeparti.

carsten jensen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Lund, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Flemming Berger og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Artiklen mangler en dimension: Alt Right som en reaktionær bevægelse.

Den amerikanske venstrefløj har, i sine forskellige inkanationer, længe slået til lyd for at alle mænd er sexister, alle hvide er racister, alle heteroseksuelle er homophobiske og at Amerika er det værste land i verden.

Alt sammen selvfølgelig for at mandlige, hvide, heteroseksuelle amerikanere skal tigge og trælle hele livet for midlertidig tilgivelse af deres arvesynd.

Men nogen af dem reagere nu i stedet ved at sige: "Ok, så."

"Day of the Rope" er svaret på #killallmen, #didcisscumdie og "Pigs in a blanket, fry them like bacon."

Henrik Munk Molke Rediin, Søren Ferling, Morten Jespersen, ulrik mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg naaede ikke hele vejen ned, men Jeg taenker paa, om jeg som hetero ogsaa har en "opgave" ?

Jeg har indtil nu totalt overset spoergmaalet, men paa trods af min fremskredne alder, er det maaske ikke for sent at goere noget ved det. Hvis en-eller-anden kunne forklare mig opgavens natur. Men ondskabsfuld har jeg nu ikke lyst til at vaere, selvom jeg sikkert har en snert af remmen i visse situationer. Saa dan som ganske mange har.

Niels Johannesen

Interviewet med Milo Yiannopoulos er fremragende - manden er åbenlyst lynende intelligent og kører den pæne BBC-journalist fuldstændig af banen - hvis man troede at Trump bevægelsen ikke havde et intellektuelt fundament så kan det her interview virkelig gøre en klogere.

Kom til at tænke på Stephen Spenders bog The Temple, hvor han fortæller om bøsse-miljøet i Berlin omkring 1930. Og om hvordan mange af hans bøssevenner mere eller mindre frivilligt, tilsluttede sig nazismen - til trods for nazisternes hårde forfølgelse af bøsser og lesbiske.
Her til lands var Louise Frevert vel én af de første fra miljøet ??, der åbent tillsuttede sig det yderste højre. Temmelig skizofrent, at hun, der levede af at undervise i mavedans, gik i Kjærsgårds sold.

Information har fået et nyt arbejde som mikrofon holder for reality personligheder og crackpots.... er det det den ny informations læser skal interessere sig for. - det lyder super smart "amazing overskrifter" en slags EB uden de anal tips,

Niels Johannesen

For fanden, Poul Solrart - har du overhovedet intet ønske om at forstå verden omkring dig?

Donald Trump er lige blevet valgt til præsident i USA (!!!) efter en valgkamp, der for de fleste forekom nærmest naturstridig. Takket være Information kommer vi her tættere på den bevægelse, som er meget svær at få hoved og hale på når man trasker rundt i venstre-orienterede cirkler herhjemme.

Vibeke Rasmussen

I en såkaldt Tweetstorm med efterfølgende livlig debat om Alt-Right og den rette benævnelse af grupperingen/ bevægelsen, beskrives Milo Yiannopoulos, blandt andre interessante betragtninger, således:

"When Steve Bannon took over Breitbart after the death of Andrew Breitbart himself, the site began a tilt towards white nationalism...
And it found a willing avatar in Milo Yiannopoulos, the exact opposite of what one expects from a neo-Nazi. Groomed, well-spoken, and gay.
Now this part is important. People generally have an image of neo-Nazis as hypermasculine boors with muscles, tattoos, and bald heads.
Yiannopoulos and his merry band cut against that image. Many are soft-spoken, well-dressed, and highly educated. Which makes them dangerous.
Because they're often charming enough to get even the leftest of left-wing publications to describe them this way. [I det mindste har Mother Jones senere fjernet den beundrende beskrivelse 'dapper'!]
They're not stupid people. In fact, they're very highly educated. And they call themselves the "alt-right" for a reason.
Because they know their ideology is neo-Nazism through & through. Even though Breitbart supported Israel. Even though Milo likes Black dick.
And they know people are trained to reflexively hate anything with the word "Nazi" in it. We've had almost a century of social conditioning.
So they use the phrase "alt-right," which not only sounds innocuous, but sounds like counterculture to establishment Republican élitism."

LATimes følger op med en tilsvarende karateristik af bevægelsen og dens medlemmer, White nationalists dress up and come to Washington in hopes of influencing Trump:

"Sitting around conference tables, the formally dressed men more resembled Washington lobbyists than the robed Ku Klux Klansmen or skinhead toughs that often represent white supremacists, though they share many familiar views.
[…]
Heidi Beirich, who monitors hate groups for the Southern Poverty Law Center, said today’s nationalists are picking up where David Duke left off when the former Klan imperial wizard shed his robes to enter politics in the early 1980s.

“This is how you sneak these ideas into the mainstream,” she said. “The guys in the suits are the ones we have to worry about.”

[Richard] Spencer looks like many young staffers on Capitol Hill. And Beirich noted that even the newer white nationalist label, alt-right, removes the reference to “white,” while positioning the nationalists on the “right” as part of the conservative movement.
[…]
As the up-and-coming intellectual voice of the movement, Spencer is credited with popularizing the term “alt-right.” Twitter banned his account and those of other leaders last week in a clampdown on hate speech.
[…]
“In terms of policy, Trump’s movement was a little bit half-baked,” Spencer said. “Moving forward, the alt-right as an intellectual vanguard can complete Trump.”"

Niels Johannesen
Tværtimod information følger netop den strategi som cnn havde og som de tabte på.
Det vi behøver er at nogen sætter sig ned og udvikler på de politiker som de demokratiske partier har ... det vi har brug for hårdt arbejde og ikke at sovse rundt i overflade fænomener der er resultatet af at partierne ikke for alvor har udviklet på indholdet i deres politikker.

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg er enig med Niels J. - Interviewet med Milo viser en intelligent person med ordet i sin magt.
Alle bør se interviewet i sin fulde længde (ca. 11-12 min.).

Men, men, men ...
Jeg vil stadig gerne stille visse spørgsmålstegn ved Milo.

Han fremkommer med en analyse af situationen - og denne fejler egentlig som sådan ikke noget.
Men jeg synes egentlig ikke han fremkommer med argumenter for hvorfor Immigration og Handel er noget skidt.

Angående Islam må jeg jo desværre gi' ham mer' eller mindre ret i, at den udøvelse af Islam - vi ser mere og mere af i den såkaldt vestlige verden, og ikke kun radikal Islam - desværre er temmelig menneske fjendsk. (Men jeg er jo også temmelig absolut ateist/agnostiker :-)

Der - hvor han falder helt igennem argumentations teknisk - er angående det patriarkalske samfund, som han siger er en konspirationsteori opfundet af de sociale videnskaber uden hold i virkeligheden .... LOL
Mere kontrafaktuelt kan noget vel nærmest ikke være !

"En epokes dumheder er som lære for de følgende lige så værdifulde som dens visdom." - Stanisław Jerzy Lec.

Jeg ved ikke, hvorvidt historien gentager sig som tragedie eller som farce eller slet ikke, men det virker som om, at nogle af disse hersens mennesker i Alt-Right-bevægelsen genbruger en retorik, som også blev anvendt i 1930'ernes Tyskland.

Senest har The New York Times udgivet en artikel omhandlende en Alt-Right-konference afholdt i lørdags. Den sidste taler er den gode Richard Spencer, og reaktionen på hans tale beskrives som følger:

"As he finished, several audience members had their arms outstretched in a Nazi salute. When Mr. Spencer, or perhaps another person standing near him at the front of the room — it was not clear who — shouted, “Heil the people! Heil victory,” the room shouted it back."

Jeg ved godt, at The New York Times bliver anset for at være Lügenpresse (Spencer: "Perhaps we should refer to them in the original German?"), og at 'Daddy' Trump kalder dem for "failing #nytimes" via sin havelåge, men jeg synes altså, at den beskrevne reaktion er en smule uhyggelig. Eller i hvert fald uoriginal; den slags snavs er der rigeligt af i historiebøgerne, og det burde efter min mening gerne bliver dér.

Jeg bider også mærke i følgende 'godbidder' fra Spencers tale: "America was, until this last generation, a white country designed for ourselves and our posterity. It is our creation, it is our inheritance, and it belongs to us ... To be white is to be a creator, an explorer, a conqueror".

Det er helt i orden at have en sådan holdning, og den er vel også korrekt derhen, at USA vitterlig er grundlagt og opbygget af 'hvide' europæere (ved at undertrykke den oprindelige befolkning og ved at engagere afrikanske slaver en masse). Det forekommer mig imidlertid, at der bliver lagt (for) stor vægt på hudfarven 'hvid'. Det foresvæver mig som overfladisk at binde sin identitet op på hudfarve i så massiv grad. Men måske er det bare fordi, at jeg som venstresnoet ('hvid') europæer ligger under for politisk korrekthed.

Uanset hvad, forekommer Alt-Right mig at være en eufemisme. Den rette betegnelse burde fortabe sig i fortidens skygger...

(... og idet jeg skriver denne sidste sætning, viderefører jeg måske ubevidst en form for politisk korrekthed, som ser ned på racisme, nazisme og lignende -ismer? Har jeg virkelig ikke lært noget af denne artikel, og alt det som Alt-Right-bevægelsen prædiker? Jeg ved det ikke, men måske er jeg simpelthen bare uenig med dem...)

@ Lars

"Det er helt i orden at have en sådan holdning, og den er vel også korrekt derhen, at USA vitterlig er grundlagt og opbygget af ’hvide’ europæere (ved at undertrykke den oprindelige befolkning og ved at engagere afrikanske slaver en masse)."

Det, du skriver i parentesen, er en den normale adfærd hos mennesket og det også, hvad der sker i store dele af verden i dag.

"Det forekommer mig imidlertid, at der bliver lagt (for) stor vægt på hudfarven ’hvid’. Det foresvæver mig som overfladisk at binde sin identitet op på hudfarve i så massiv grad. Men måske er det bare fordi, at jeg som venstresnoet (’hvid’) europæer ligger under for politisk korrekthed."

Hudfarve er jo blot udseende, der hænger sammen med andre egenskaber - en proxy om man vil.
Dermed 'binder man ikke sin identitet op på hudfarve' - ens hudfarve er forbundet med andre egenskaber, der er ens identitet.

Ja, jeg det er PK - andre racer hylder egen hudfarve og hyldes af venstreorienterede hvide for at gøre det. Det er vigtigt at huske at PK er en antiracistisk og dermed per defintion racistisk ideologi, hvor den forhadte race er den hvide og hvor dette racehad begrundes i forskellige pseudovidenskabelige neomarxistiske discipliner som Kritisk Teori, postkolonialisme og den nazistoide Whiteness Studies.

Henrik Munk Molke Rediin og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

@ Søren (tak for dit modspil)

Du skriver:

"Det, du skriver i parentesen, er en den normale adfærd hos mennesket og det også, hvad der sker i store dele af verden i dag."

Jeg forstår dig sådan, at du dermed mener, at den stærke gruppe (de 'hvide' europæere) altid har undertrykt den svage gruppe (den oprindelige befolkning/de afrikanske slaver). Og det kan jeg jo ikke sige nej til. Det går også op for mig, at jeg, idet jeg skriver, at "Det er helt i orden at have en sådan holdning", jo et eller andet sted 'godkender' denne holdning, og det er vel arrogant af mig, at jeg føler behov for at godkende denne holdning. Som om den ikke ville være ok, hvis jeg ikke syntes det. At jeg så kan være uenig eller ikke tillægge den så stor betydning, er en helt anden sag.

Videre skriver du:

"Hudfarve er jo blot udseende, der hænger sammen med andre egenskaber - en proxy om man vil.
Dermed ’binder man ikke sin identitet op på hudfarve’ - ens hudfarve er forbundet med andre egenskaber, der er ens identitet."

At hudfarven (hvid, sort, gul etc.) er en slags 'kodeord' for andre egenskaber, kan jeg sagtens acceptere. Måske dækker min undren over denne fokusering på hudfarve, at jeg ikke selv er mig bevidst, hvor meget det betyder for mig at være 'hvid'. Jeg ville givet vis også opleve verden anderledes, hvis jeg havde en anden hudfarve. Men der ligger immervæk en polarisering i dette fokus på hudfarven, som er umiddelbar ved mødet med andre mennesker. Dermed bliver samfundet opdelt. Og måske bryder jeg mig ikke om det, fordi jeg så er nødt til at opgive den romantiske myte om The Melting Pot (til fordel for den faktiske Salad Bowl). Myter kan have det svært ved mødet med virkeligheden.

Endelig skriver du:

"Ja, jeg det er PK - andre racer hylder egen hudfarve og hyldes af venstreorienterede hvide for at gøre det. Det er vigtigt at huske at PK er en antiracistisk og dermed per defintion racistisk ideologi, hvor den forhadte race er den hvide og hvor dette racehad begrundes i forskellige pseudovidenskabelige neomarxistiske discipliner som Kritisk Teori, postkolonialisme og den nazistoide Whiteness Studies."

Du har (i mine øjne) fuldstændig ret i, at den politiske korrekthed ikke er neutral, men netop tager negativt stilling til racismen (udøvet af 'den hvide mand'). Samtidig er det givet, at de politisk korrekte venstreorienterede har haft en tendens til ikke at kunne se fejl hos 'ikke-hvide' mennesker, hvorimod de har haft let til selvkritik. Måske er dette et meget vestligt fænomen. Og jeg ligger givetvis også under for det.

Jeg føler dog samtidig et behov for at kunne problematisere holdninger hos folk, som jeg er politisk uenige med. Og her erkender jeg, at jeg, når jeg fx hører Richard Spencer sige, at "Det handler ikke kun om at deportere illegale indvandrere eller stoppe immigration. Det er et eksistentielt spørgsmål om, hvorvidt vi er en nation", måske implicit tolker denne udtalelse som truende. Et andet perspektiv kunne være, at det omvendt er meget humant ( bemærk min brug af et 'politisk korrekt' ord) at få styr på den illegale indvandring. Og grænsekontrol (fx ved en mur) er også noget, som jeg selv forventer af staten (uden at gå for meget ind i dansk politik). Så måske stiller jeg mig bare tvivlende over for, hvorvidt Trumps løsninger er brugbare. Men det er blot politisk uenighed.

Endelig bider jeg også mærke i, at Spencer siger, "at republikanerne er de hvide amerikaneres populistiske parti". Dette er en meget identitetspolitisk udtalelse, men egentlig forfriskende i stedet for de sædvanelige paroler om "troskab over for forfatningen, det frie marked eller vage kristne værdier". Denne no-nonsense tilgang til politik tiltaler mig faktisk. Men den angivelige "Nazi salute" og heilen bliver jeg nok aldrig begejstret for. Her skal man som politisk korrekt dog nok heller ikke stirre sig alt for blind på disse 'buldrende tomme tønder'. Jeg tror fuldt og fast på, at langt de fleste mennesker (inkl. republikanere) aldrig kunne finde på noget sådant. De er sikkert lige så frastødte af det, som jeg selv er.

Jeg beklager, hvis det blev lidt langt, men din kommentar var meget givende og tankevækkende.

Med venlig hilsen
Lars

Mikael Velschow-Rasmussen

@Mads Jakobsen:

Du svarer mig med en link der viser Milo argumentere for at kvinder 'overall' har det nemmere i samfundet.
Jeg er ikke sikker på, hvorledes du mener dette hidrører til min holdning.

Man kan være mere eller mindre enig med Milo i denne kontemporære status angående kønnets roller og position.
(Milo har da bestemt nogle pointer når det fx. kommer til køn og uddannelse, køn og roller, etc)
Der hvor jeg var helt uenig med Milo var i hans fornægtelse af konceptet 'Patriarchy' set i et historisk perspektiv.

Vibeke Rasmussen

Angående navnet og overvejelser om hvorvidt man – ikke mindst medierne – ved at benytte Alt-right medvirker til at legitimere og normalisere bevægelsen, erklærer ThinkProgress nu, at de will no longer describe racists as ‘alt-right’:

"So you might wonder what, if anything, distinguishes the alt-right from more hidebound racist movements such as the American Nazi Party and the Ku Klux Klan. The answer is very little, except for a bit of savvy branding and a fondness for ironic Twitter memes. Spencer and his ilk are essentially standard-issue white supremacists who discovered a clever way to make themselves appear more innocuous — even a little hip.
[…]
The ploy worked. News outlets such as CNN and the New York Times, always a little shy when it comes to identifying racism by its true name, have taken to using “alt-right” in headlines instead. The term is flexible enough that Steve Bannon, a top adviser to President-elect Donald Trump, can boast that he turned Breitbart News into “a platform for the alt-right” while simultaneously denying any association with white nationalist movements. Richard Spencer’s marketing campaign has made it possible for leading conservative figures to make common cause with neo-Nazis and Klansmen while dodging any accusations of personal racism.
[…]
We will describe people and movements as neo-Nazis only when they identify as such, or adopt important aspects of Nazi rhetoric and iconography.
The point here is not to call people names, but simply to describe them as they are. We won’t do racists’ public relations work for them. Nor should other news outlets."

P.S.: I sandhedens tjeneste skylder jeg at sige, at Trump i et interview med The New York Times tager "afstand fra den såkaldte alt-right-bevægelse". Han siger bl.a., at Alt-Right-bevægelsen "ikke (er) en gruppe jeg ønsker at styrke. Hvis de er styrket, vil jeg se på det og finde ud af hvorfor".

Samtidig er det dog pudseløjerligt, at han har udnævnt Stephen Bannon som sin nye chefstrateg. Jeg forudsiger, at vi har fire spændende år foran os med præsident Trump.

Til Mikael Velschow-Rasmussen

Feministerne mener at Patriarkatet er en realitet nu i som i fortiden. At den samme principielle undertrykkelse udført af mænd over for kvinder finder sted dengang som nu.

Og ja, undertrykkelse er en del af deres definition. Så vi snakker altså ikke om en mere neutral historisk/antropologisk definition, hvor mænd er forpligtiget til at beskytte og forsørge kvinder og børn, og hvor kvinder derfor har krav på beskyttelse og forsørgelse som et kønsspecifikt privilegium. Vi snakker om at mænd flest holder deres mødre og døtre nede fordi... ja, for sjov? Fordi de kan? Som led i en eller anden mesterplan? Hvad end svaret er, så er kræver teorien at mænd flest har et naturligt anlæg for psykopati.

Når man diskutere feminisme skal man altså altid være opmærksom på at de kan lide at give eksisterende ord nye betydninger, og så hoppe frem og tilbage mellem den gamle og den nye betydning alt efter hvad der er taktisk opportunt. I dette tilfælde ordet patriarkat.