Læsetid: 4 min.

Racisme bliver ikke mindre racistisk af at være strukturel

Hvad enten det skyldes bevidst racisme eller strukturelle forhold er ’racial relations’ en helt central faktor i den amerikanske valgkamp. Det er svært at forstå i et dansk perspektiv – men burde måske ikke være det
Moderne Tider
5. november 2016

Fra et dansk perspektiv kan det være svært at begribe, hvor afgørende racespørgsmål er i det amerikanske samfund.

Men netop race relations har stået helt centralt i den præsidentvalgkamp, der nu er midt i slutspurten.

Donald Trump har baseret en stor del af sin kampagne på en aggressiv retorik rettet mod udlændinge og minoriteter, særligt mexicanere og muslimer.

Men Trumps forsøg på at markedsføre sig selv som the law and order candidate trækker også tråde tilbage til den såkaldte Southern Strategy, som republikanerne med stor succes forfulgte i 1970’erne og 80’erne.

Syden svinger

De hvide vælgere i Syden var traditionelt allierede med demokraterne, men i midt-60’erne satte Lyndon B. Johnson sig i spidsen for det Great Society-program, der bl.a. søgte at imødegå ghettodannelser i de nordlige storbyer og afvikle de Jim Crow-love, der opretholdt racesegregering i Syden.

Omvendt havde republikanerne siden Lincoln været de sortes foretrukne parti, men Richard Nixon vandt i 1972 en jordskredssejr bl.a. ved at appellere til hvide vælgere i Syden, der var forbitrede over de sortes og borgerrettighedsbevægelsens fremskridt.

Nixons Sourthern Strategy lagde vægt på staternes ret til at opretholde segregering, mens den under Ronald Reagan blev udvidet til at indbefatte modstand mod positiv særbehandling af minoriteter samt nultolerancepolitik over for kriminalitet.

Netop de racistiske undertoner i mottoet tough on crime bliver forbilledligt afdækket i Ava DuVernays Netflix-dokumentar, 13th, der tager udgangspunkt i den 13. forfatningstilføjelses undtagelse af dømte kriminelle fra forbuddet mod slaveri.

DuVernay viser med få, men effektive midler, hvordan denne undtagelse har muliggjort fortsættelsen af ulønnet slavearbejde inden for det, den sorte aktivist og teoretiker Angela Davis kalder the prison industrial complex.

Fra ondt til værre

Reagans war on drugs mangedoblede antallet af især sorte fanger, mens Bill Clintons three strikes and you’re out-politik gjorde ondt værre. Resultatet: antallet af fængslede amerikanere steg fra ca. 357.000 i 1970 til godt 2,3 millioner i 2014, heraf en million afroamerikanere.

De gruopvækkende tal er dog ikke kun et resultat af en racistisk kriminalitetspolitik. Sorte amerikanere er som gruppe nemlig også langt fattigere end hvide.

Mange sorte bor i dag i nordlige storbyer som Chicago og New York, som tidligere generationer flygtede til i starten af det 20. århundrede på flugt fra overgreb i Syden. Men i takt med at antallet af sorte steg i de byområder, flyttede ressourcestærke hvide ud i forstæderne, og de sorte kvarterer blev til ghettoer med høj arbejdsløshed og stofmisbrug.

En gennemsnitlig sort familie har i dag en indkomst på godt 64 pct. af en hvid families, men en formue på kun godt seks pct. af en hvid families!

Fattigdom

Afroamerikanere slås altså ikke blot med en racistisk retspolitik, men også med alle de problemer, som fattigdom systematisk bærer med sig: social og politisk marginalisering, højere børnedødelighed, dårligt helbred og højere kriminalitetsrater, hvilket fører til yderligere marginalisering (i mange stater mister dømte borgere deres stemmeret).

Selv hvor disse problemer ikke skyldes en bevidst racistisk politik, men knytter sig til mere generelle problemer omkring fattigdom og ghettoisering, kan vi dog ifølge den amerikanske filosof Sally Haslanger tale om en form for strukturel racisme, hvis de sortes fattigdom ikke kan forklares uden henvisning til en bevidst racistisk undertrykkelse, de tidligere i historien har været underlagt.

Den strukturelle racisme kan dog også forstås i form af de socialt konstruerede før-kognitive filtre, vi med inspiration fra Frantz Fanon kan kalde ’racialiserende skemaer’, og som koder vores oplevelse af verden på en måde, så nogle individer erkendes og anerkendes som subjekter, mens de, der ikke kan, henfalder til, hvad Judith Butler kalder usørgbare liv – liv der ikke tilskrives nogen social værdi.

Set fra Danmark

Den strukturelle og bevidste racisme mod afroamerikanere er for nylig kommet på den politiske dagsorden i USA, ikke mindst grundet den dokumentation af de mange politidrab af ubevæbnede sorte, som smart phones har muliggjort, samt den voksende protestbevægelse Black Lives Matter.

Konfrontationen mellem Black Lives Matter-bevægelsen og Trump’s Southern Strategy er en del af forklaringen på dette præsidentvalgs exceptionelle sprængkraft.

Den er dog også en stor del af forklaringen på, hvorfor Trump kommer til at tabe valget: den koalition af forbitrede hvide vælgere, som bar republikanerne til sejr i 1972 og 1980, udgør en stadig mindre del af den multietniske amerikanske vælgerbefolkning.

De amerikanske raceproblemers dybde, systematik og horrible forhistorie i den transatlantiske slavehandel fremhæves ofte som argument for, at vi ikke kender til noget lignende i Danmark og grundlæggende ikke forstår amerikanske raceforhold.

Men selv om det utvivlsomt er korrekt, hvad angår størrelsesordenen, så er det i dag – kvalitativt set – en selvhjælpende illusion. Dertil er parallellerne til vores egen etniske overrepræsentation i fængslerne, vores egen etniske fattigdom, vores egne racialiserende skemaer, og vores helt egen Southern Strategy simpelthen for åbenlyse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Når hadet vinder.

Det mest tydelige og aktuelle eksempel på den strukturelvold i dansk politik, er faktisk ikke det racistiske element, selvom udviklingen er afledet af den racistiske politiske kultur i Folketinget, hvor racisme er, som i USA, blevet en integreret del af den politiske retorik og det politiske lovgivnings handlingsmønster, men det har udviklet sig til en langt mere grundlæggende kultur, et forandret menneskesyn, hvor det enkelte menneskes liv, har fået væsentlig mindre betydning for den politiske lovgivning i dansk politik.

Det er denne manglende respekt for det enkelte menneskes liv, der gør, at vi nu i mange år har fulgt, hvordan Folketinget ingenting foretager sig når økonomiske vækst er truet, selvom det koster menneskeliv og ødelagte liv i titusinder af hjem i Danmark.

Denne udvikling er udsprunget af af den politiske systematiske strukturelle racistiske vold, det politiske had til de ikke hvide, der politisk er blevet befolkningen fortalt, koster flertallet på pengepungen, det er de ikke hvide nok skyld, der afføder den politiske afstumpethed i jagt på den økonomiske vækst.

Det dødelige MRSA overgreb på befolkningen, af Folketinget, er en game changer i forholdet mellem vælgere og de folkevalgte, hvor den racistiske strukturelle vold, nu rammer alle danskere uanset hudfarve og efternavn, da det enkelte menneskeliv, er blevet mindre betydningsfuldt og økonomisk vækst ikke tillades truet i dansk politik, en overført legitimiserende strukturel vold, hvor Folketinget tydeligvis ikke længere befolkningens repræsentanter, men er alene bankernes repræsentanter, en livsfarligt forsamling af bankansatte.

Handling på den livsfarlige MRSA situation.

Alle svin inficeret med den antibiotikaresistente og livsfarlig MRSA CC398 bakterie, fra de kendte 137 livsfarlige svinefabrikker, skal slås ned nu og hele avlstopper skal slås ned, hvis ikke den er fri for MRSA smitte, som de gør det i Norge.

Spørgsmålet er nu kun hastigheden, hvormange danske børn skal Folketinget slå ihjel, før Folketinget udvikler en samvittighed?

ADVARSEL!

Fra link:
"Alle førende epidemiologer opfordrer både voksne og børn til at holde sig væk fra disse virksomheder."

Her findes de MRSA-svin, der kan true din sundhed:
Link: http://www.ir-d.dk/her-findes-de-mrsa-svin-der-kan-true-din-sundhed/

Fra link:
"Vellykket strategi mot MRSA hos norske svin.

"Norge er alene om å velge en «search and destroy»-strategi overfor svinebesetninger hvor antibiotikaresistente bakterier blir påvist."

See more at: http://www.vetinst.no/nyheter/vellykket-strategi-mot-mrsa-hos-norske-svi...

Niels Erik Nielsen

For amerikanerne har problemer med racisme været langt mere udbredte og mere gennemtrængende end for Danmark og danskere, af historiske og befolkningsmæssige grunde.

Men det betyder også, at amerikanerne indser og forstår problemet langt bedre end mange af os.