Læsetid: 6 min.

’Jeg spiser både indmad, nyre, tunge og brisler’

Det er det rene sludder og vrøvl, når venstreorienterede anser noget mad for at være for fint. Man kan sagtens sætte pris på god mad og spise foie gras uden at være snobbet, mener socialdemokrat og tidligere overborgmester i København Ritt Bjerregaard
26. november 2016

Hvor venstreorienteret er du på en skala fra 1-10?

»6. Jeg er ikke helt ude på revolutionen eller der, hvor det skal være alt eller intet. Jeg er socialdemokrat, og det har jeg altid været. Jeg er nok ret venstreorienteret på forsvars- og miljøpolitik, men måske ikke på alle andre politikker.«

Fra 1-10 hvor madglad er du?

»10.«

Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Det var i mine unge dage – jeg er født i 1941 – hvor det var rigtig moderne at spise brune ris. De skulle koge ret længe, og så gik det ud på, at man skulle tælle, hvor mange gange man tyggede dem, for at de rigtigt kunne virke. Så man sad der over for hinanden og spiste de der meget brune ris og tyggede og tyggede.«

Hvad finder man altid i dit køkken?

»Levertran. Det er godt her om vinteren. Det kan hjælpe mig til nogle vitaminer. Hvis jeg mærker, at en forkølelse er i optræk, så tager jeg mig en stor skefuld levertran om morgenen. Jeg synes slet ikke, at det er spor slemt at spise. Man finder også altid noget hvidløg, for dem dyrker jeg selv, og det kommer der rigtig meget ud af. Og så finder man også altid dijonsennep. Og så er der selvfølgelig også noget økologisk mælk.«

Hvad er din livret?

»Altid noget med fisk, og så gør jeg mig umage med at spise efter årstiden. Når det er aspargestid, så er der ikke det, jeg ikke kan finde på at spise med asparges. Og det samme gælder rabarber, radiser og nye kartofler. Jeg synes, at det smager bedre, når man spiser efter årstiden, og så er det også noget med, at årstiden passer til de forskellige madvarer. Jeg kunne ikke drømme om at spise jordbær i januar.«

Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Jeg spiser ikke konventionelt svinekød, men jeg ved, hvor man kan få noget økologisk, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg spiser heller ikke konventionelle æbler, for jeg har selv haft en æbleplantage, og jeg ved, hvor meget sådan nogle bliver sprøjtet. Så jeg spiser kun økologiske æbler – ellers synes jeg, at de skal skrælles, og det er jo synd for et æble, for der sidder meget godt i skrællen.«

Hvad gør du med rester?

»Jeg prøver at bruge dem, og jeg gør mig umage for, at der ikke er alt for mange af dem. For eksempel hvis jeg får en stor, lækker fisk, så laver jeg ikke noget andet til. Så spiser jeg bare fisken. Fisk kan ikke holde særligt længe, så det er vigtigt, at man spiser det hele på én gang. Men jeg kan ikke leve op til, at jeg ikke smider noget som helst ud. Det kan godt ske, at det får lov at ligge for længe, og så må det smides ud.«

Hvor ofte spiser du kød?

»Jeg har ikke taget stilling til, hvor meget kød jeg spiser. Men jeg spiser mest fisk og grøntsager. Når det er sagt, spiser jeg også både indmad, nyre, tunge og brisler. I det hele er der ikke meget, jeg ikke kan lide.«

Har du en madpolitisk kæphest?

»Ja, det har jeg, fordi jeg er meget på økologien og synes, at det er vigtigt. Mens jeg var overborgmester i København, fik jeg flertal for at lave Københavns Madhus, som Anne-Birgitte Agger står i spidsen for. Og det har jo været en fantastisk succes i retning af at få skolebørn til at spise god, veltillavet og sund mad.«

Hvad er det bedste, venstrefløjen har tilført den danske madkultur?

»Opmærksomheden omkring, hvad vi spiser, og hvor det kommer fra, som også er en del af den økologiske tankegang. Den har været knyttet til venstrefløjen.«

Og hvad er det værste?

»Det skulle være sjuskethed. Og at der er noget, man ikke kan spise, for så er det for fint og snobbet. Det er det rene sludder og vrøvl. Man kan bestemt godt spise foie gras som venstreorienteret.«

Når jeg siger højreorienteret mad, hvad tænker du så?

»Jeg tænker, at det må være noget traditionelt og uopfindsomt mad. For eksempel bøf bearnaise. Og det betyder ikke, at jeg ikke selv kan lide det. Jeg mener godt, at man kan få bøf bearnaise, der smager virkelig dejligt. Selvfølgelig ikke med pulverbearnaise, men med rigtig sovs.

Hvor bevidst bruger du mad som identitetsmarkør?

»Det gør jeg ret bevidst, fordi jeg har haft en økologisk æbleplantage. Jeg etablerede den allerede i 1988, og dengang var der meget lidt økologi i Danmark. Så jeg har været meget tidligt på det økologiske, og det er nok derfor, at mange knytter det til mit navn. Jeg kan mærke, at når jeg er ude og snakke om mine erindringer, så er der altid nogle, der kommer hen til mig for at stille et spørgsmål om æbler.«

Livretten – Stegt sild i eddike

  • Her om efteråret kan man få virkelig flotte sild. Jeg kan godt lide at lave dem i eddike.
  • Brug friske, tykke sild. De er ikke så besværlige at rense, men man kan også købe dem som filetter.
  • Fold filetterne sammen og vend dem i rugmel med salt og peber. Steg dem sprøde i smør på en pande.
  • Stil sildene til afkøling, og lav eddiken imens: En kop eddike, en kop vand og en kop sukker. Reguler selv sødme og surhed. Kom korianderfrø, peberkorn og rødløg i. Rødløgene giver sådan en flot farve. Kog op og køl af.
  • Find et smukt fad med lidt kant, læg sildene i fadet og hæld den kolde eddike med løg og det hele over. Kan spises de næste tre-fire dage.
  • Spis med et godt stykke rugbrød til. Vil man flotte sig, drikker man en snaps til. Det er bare at prøve sig frem, der findes så mange slags. Det er sjovt, og man drikker det jo ikke så tit mere.

Joachim Sperling: Når Ritt forklarer, lyder det som en leg

»Ritt Bjerregaard er umulig at sætte i bås. Hun er både til luksus og det mere jordnære, og så har hun sat et umiskendeligt præg på dansk politik i gennem flere generationer. Hun er visionær, og selv nu hvor hun er ramt af sygdom, kan hun fremhæve det smukke i livet, som vigtigheden af ordentlige råvarer, og glæden ved at have sikret københavnske børn ordentlig skolemad.«

»Hun fik også indført smileyordningen i detailhandlen, som vi i dag tager for givet, og som gør, at vi forbrugere kan skelne skidt fra kanel.«

»Som et eksempel på, at Ritt Bjerregaard også kan dyrke de højreorienterede dyder, kan jeg nævne, at hun i 1975 serverede en flaske Chateau Bouscaut 1975 fra Graves i Bordeaux for Anker Jørgensen. Det er en stærkt højborgerlig vin, og den stakkels Anker ville nok hellere ville have haft en øl.«

»Ritt Bjerregaards livret har vi haft før her hos De Røde Spiser, og det er også en af mine personlige favoritter. Silden er vel nærmest vores nationalfisk, og når Ritt forklarer, hvordan man tilbereder den i den stegte variant, lyder det som en leg. Desværre serveres stegte sild alt for sjældent, og jeg håber sandelig ikke, at traditionen forsvinder, når gode mennesker som Ritt Bjerregaard ikke længere er i blandt os.«

Joachim Sperling er cand. polit, madøre, højreorienteret socialdemokrat og tilknyttet kapitalfonden Axcel. Han vurderer hver uge den røde livret.

Serie

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu