Læsetid: 11 min.

Efter Trumps sejr: Den liberale orden falder

Den politiske liberalisme er ved at miste sin herskende position. Hvis liberale værdier som frihed og tolerance skal overleve, er det nødvendigt, at vor tids generation af liberale politikere og tænkere giver slip på deres modstand mod stærke stater
Vi hører igen og igen, at rationel tænkning forkastes af mennesker, som er i deres følelsers vold – som her ved valget i USA i tirsdags. Men der er ingen empiri til at understøtte den påstand.

Vi hører igen og igen, at rationel tænkning forkastes af mennesker, som er i deres følelsers vold – som her ved valget i USA i tirsdags. Men der er ingen empiri til at understøtte den påstand.

Shelpy Lum

12. november 2016

Alt hvad der forekom så fast og solidt i den liberale verdensorden, fordufter. I Europa var EU’s syv år lange bestræbelser på at indgå en handelsaftale med Canada, et af ​​de mest ’europæiske’ lande i verden, tæt på at kuldsejle.

Italien og Tyskland risikerer at blive underdrejet af betændte bankkriser. I det meste af Vesten styrker den vedvarende migrationskrise fortsat højreorienterede partier.

I Storbritannien har Jeremy Corbyn konsolideret sit lederskab efter uigennemtænkte forsøg på vælte ham som Labour-formand og drejet partiet skarpt til venstre.

Imens er Vladimir Putin i fuld gang med gentegne det geopolitiske kort med sin eskalerende intervention i Syrien, og Kina er den stærkeste udfordrer for det repressive regime, Xi Ping er ved at bygge, en neo-maoistisk bevægelse, der bringer mindelser om historiens værste tyrannier.

Den liberale orden, der ved afslutningen på Den Kolde Krig så ud til at skulle vinde universel udbredelse, synes at styre mod sin egen undergang.

Stillet over for dette historiske faseskifte har de liberale meningsdannere hidtil svinget mellem insisterende benægtelse og apokalyptisk frygt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Wassmann
  • Jens Falkenberg
  • Finn Thøgersen
  • Henrik Petersen
  • Stig Bøg
  • Jan Weis
  • Jens Kofoed
  • Curt Sørensen
  • Mihail Larsen
  • Hans Aagaard
  • odd bjertnes
  • Niels Nielsen
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Jørgen Wassmann, Jens Falkenberg, Finn Thøgersen, Henrik Petersen, Stig Bøg, Jan Weis, Jens Kofoed, Curt Sørensen, Mihail Larsen, Hans Aagaard, odd bjertnes, Niels Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg hæfter mig ved disse ord: " De folkelige krav og forventninger vil måske ikke kunne imødekommes til fulde, men regeringspartier, der ikke hæmmer markederne på den sociale samhørigheds vegne, har ikke nogen fremtid."
De tror jeg, John Gray har ret i, og i så fald vil jeg mene, at konsekvenserne er enorme - og at de kommer hurtigere, end vi tror.

Jørgen Wassmann, Ervin Lazar, Janus Agerbo, Torben K L Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Man kan sige, at verden nu står overfor en række helt nye værdigrundlag, som man aldrig tidligere har set. Og man kan nok forvente, at disse over tid vil indvirke på hinanden på en helt uberegnelig måde. - Altså at vi reelt kan risikere kaos.

Matematisk set er kaos en netop Ikke-lineær dynamik. Og kaotiske systemer er, er ekstremt følsomme over for startbetingelserne. Så her kan en fuldstændig utilregnelig og uberegnelig Donald Trump påvirke startparametrene i væsentlig grad.

Men betragter man et kaos, vil man se, at der over tid vil dannes "små mønstre", som kan udvikles til ny(e) orden. Til gengæld er det ganske svært i nutiden at se, hvad det ender med. Og så er alting jo blot faser i en langsigtet udvikling.

John Gray er god. Det må jeg indrømme selvvom jeg ikke uden videre er enig med manden. Hans viden er dybtgående og hans argumentationsevne imponerende. Prøv at læs hans gamle 'False Dawns' fra 1998. Sådanne konservative har vi slet ikke her i landet, og der er sandsynligvis heller ikke mange af dem ude omkring.

Jørgen Wassmann, Jens Falkenberg og Jens Illum anbefalede denne kommentar

Ikke et ord om hvad den "liberale orden" så er.

De liberale har kørt et politisk og ideologisk samrbejde med kapitalismen, der fik lov til, under dække af de liberale politikere og værdier (neoliberalismen), i samarbejde med de ensrettende mediemonopoler, at udvikle nogle af sine, i fredstid, grimmeste sider - nemlig finanskapitalismens grådighed og globalismens neoimperialisme - udviklet helt ud til det katastrofale for samfundene og miljøet. Det hele bliver pakket ind og sløret af en, enten stiltiende accept fra en selvcensurerende intelligentsia - der ikke skal have noget klinket - eller hypet af den del af intelligentsiaen, der lever som parasitter på "den liberale orden": spindoktorer, mediekonsulenter, lobbyister, økonomer, pseudofilosoffer m.v.

Under dette regimer er velfærdsstaten blevet kørt økonomisk ned, og venstrefløjen er i 15 år blevet beskyldt og hånet for ikke at kunne bryde igennem mediemuren. Nu viser det sig, at det liberale regime kun kunne eksistere under den kunstige bobleøkonomi som finanskapitalismen skabte...

Regningen skal nu betales og de venstreorienterede, med socialisterne som kernen, skal nok være klar med de rette lovændringer: Statsbank, Glass Steagall, markedsregulering, osv.

peter fonnesbech, Per Torbensen, Mads Aagaard, Ervin Lazar, Michael Kongstad Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Har liberalister ikke gennem historien kørt parløb med kapitalismen. De ting lader sig vist ikke adskille?

peter fonnesbech, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

I virkeligheden er der måske tale om to akser:

Den ene er den liberalistiske, transnationale akse, hvor eliten på tværs af nationalstater nyder godt af globalisering og frihandel. Det er den elite, der gennem internationale systemer og organisationer arbejder for at opretholde den liberale verdensorden, så hele kloden kan forblive deres finansielle legeplads. Alle andre end eliten betaler prisen for denne økonomiske ideologi - og den fører måske nok til mindre ulighed og færre konflikter mellem nationer - men til gengæld til stor ulighed - og i sidste ende social instabilitet, i de enkelte nationer.

Den anden er den nationalistiske og protektionistiske akse, som for de enkelte nationalstater kan være bolværket mod den frie bevægelighed af kapital og arbejdspladser ud af landet. Dermed stækkes den transnationale elite, som mister deres globale marked - men fremmer samtidigt internationale konflikter, da eltens væsentligste incitament til at undgå disse er væk. Her vil de potentielle konflikter være mellem stater.

Der er ingen tvivl om, at vi i en eller anden forstand står ved slutningen af en epoke (1945-), hvor den førstnævnte model har været det herskende paradigme - og som har været, om ikke enestående, da i det mindste sjælden i Europæisk historie.

/O

Jørgen Wassmann, Torben Skov, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Poul Simonsen
De liberale værdier "det liberale menneskesyn" (humanismen) er i høj grad også socialistiske værdier, mens "den økonomiske liberalisme" er så kapitalistvenlige, at selv de konservative spilles af banen. Og som jeg skriver: intelligentsiaen, pop-politikere, med flere giver indtrykket af, at vægten ligger på "det liberale menneskesyn", mens den førte politik i virkeligheden er "den økonomiske liberalisme" (neoliberalismen). I Danmark har vi i årtier ladet os snyde af en kombination, af de radikales maskepi og socialdemokraternes magtbegær.

Jacob Jensen, Per Torbensen, Jørgen Wassmann, Colin Bradley og Torben Skov anbefalede denne kommentar

olivier goulin, vi bevæger os givet mod en verden hvor nationerne er underlagt en indre kontrol - demokratisk eller autoritær. Men mellemnationale krige - som er internationalisternes skræmmebillede fra før 1945 - er, af i hvertfald to årsager, blevet, om ikke umuliggjort, så ret usandsynlige. Dels er folk mere oplyste i dag, de vil ikke lade sig slå ihjel i en angrebskrig. Atomtruslen og missiler lægger en dæmper på krigslysten.

Torben Skov, går venstrefløjen samlet efter den demokratiske magt med ærlige budskaber om de økonomiske og organisatoriske muligheder, er den samlede talentmasse og erfaringsmaterialet alle andre politiske grupperinger overlegent, fordi socialismen til fulde vil kunne drage nytte af de teknologiske muligheder i et moderne samfund.

Michael Pedersen, Kina styres primært med de nævnte redskaber, plus 51% ejerskab i strategiske virksomheder. Så mon ikke det går ...men du har ret i, ramler verdensøkonomien så er der intet, der hjælper mod selve stormen.

Med hensyn til de 51% ejerskab, så er de nationale erhvervsfonde og pensionsfondene med tilsammen over 6.000 mia. kr. i værdipapirer rigeligt til at Danmark kan matche Kina på ejerskab til den strategiske produktion.

Michael Kongstad Nielsen

Når Trump kan vinde i USA (og briterne stemme Brexit) er der noget i gære i verden. Desværre er Trump ikke Bernie Sanders, og May ikke Jeremy Corbyn, men alligevel. Trump vil sige til amerikanske virksomheder: - invester i USA, ikke i fjernøsten. Producer hjemme, ikke ude, ellers putter vi told på de varer, I producerer ude. Ganske smart regulering, faktisk, der også gearer verdenshandlen ned, til gavn for miljøet. For Kina etc. bliver verden også ny. De får færre vestlige investeringer, og må selv samle kræfterne om hjemlig produktion. Det kan gavne deres udvikling, ligesom det gavner Ruslands, at være sanktioneret. Men Trump er og bliver kapitalistisk indstillet, så selv om han kan trække virksomhederne hjem, vil arbejdet stadig foregå på kapitalens præmisser, og staten ikke blive en velfærdsstat á la Skandinavien.

Jacob Jensen, Per Torbensen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Det er en lidt besynderlig artikel der er lidt trættende at læse og ender egentlig ikke med at sige så meget ift den rå mængde af stof den udgør. Det er selvfølgelig så sand som sagt at:

De [ . . fleste mennesker i Storbritannien ] ønsker det, Thomas Hobbes kaldte en rummelig tilværelse – med andre ord det moderne livs bekvemmeligheder – men uden den kroniske usikkerhed, der skabes af utæmmede markedskræfter.

Hvem i verdenen ikke ønsker det? Gray bruger begrebet 'liberalismen' på lidt tvetydig vis og på mange måder mere efter amerikansk end europæisk forståelse, dvs som noget partipolitiske fremfor noget tilhørende en bestemt samfundshistorisk dynamik som nødvendigvis eksisterer i spænd med andre dynamikker der tendere i andre retninger. I Storbritanien er det netop de Konservative der fremmer den liberale verdenssyn, og det ord Gray af foragt ikke kan få over sine læber - socialistisk verdenssyn - udgør den rettidig og naturlig ballast der alene kan holde liberalismens fantasiflugt på fast stabil kurs.

Men de partier og det sociale fundament der tidligere holdte liv i dette verdenssyn er - af netop liberalismens bøller - blevet udryddet eller helt undertrykt, til at facilitere deltagelsen i guldfeberens anarki fremmende og narcissistisk konkurrence ideologi. At liberalismen ikke har kunnet levere Hobbes 'rummelig tilværelse' til et substantiel flertal af menneske er der kun liberalismen og dets kortsigtede og grådige arkitekter at takke for.

Det er godt nok for sent at begynde at whine over liberalismens forfald. De har opnået den magt de opnåede ved at smadre venstrefløjen og overtage og pervertere dens værdier men helt ignorerede dem på den anden side som er venstrefløjens naturlige fjender, måske fordi højrefløjen også var i stand til at finansiere det liberale projekt. Så nu er det payback time. Det er ikke som om der mangler historiske fortilfælde at tage lære af. Jeg kan ikke rigtig se hvad det er Gray er så fortvivlet over. Snarere er tilbagetoget primært et resultat af tåbeligheder, de liberale selv har begået. som han selv skriver.

Så siger han også at vejen frem er en stærker stat og genindførelse af regulering i de finansielle markeder. Held og lykke med det, men hvis han virkelig mener det må jeg gerne forslå hvad måtte efterhånden være åbenlyst. Hop af og over til Jeremy Corbyn min ven. Og undervejs se om ikke du kunne gøre noget med den forfærdelige og pinlig falskklingende konjunktion mellem menneskerettigheder og 'en militant ideologi' der antydes at være skyld i den 'værste udenrigspolitiske katastrofer i nyere tid', for uanset hvilke falsk menneskerettigheds forsvarende ansigt liberalismen måtte have antaget de sidste 3 årtier, var det næppe den der var skyld i Irak krigen, men tværtimod liberalismens tendens til at lægge sig flad i de historiske meste ubelejlige stunde for de alle værste og meste modbydelige af den ekstreme højrefløjs mørke drifter.

”Den liberale orden, der ved afslutningen på Den Kolde Krig så ud til at skulle vinde universel udbredelse, synes at styre mod sin egen undergang.”
”Pludselig har pøbelens vildfarelser erstattet fællesskabets visdom som det dominerende tema i de pænes samtale.”
”Men ikke mange spørger til, hvordan det kunne gå til, at den herskende liberale orden endte med at nedkalde denne fiasko over sig selv?”
John Gray synes ikke helt at konkludere noget, men kommer med skarpe og triste iagttagelser.
Hvor den liberale orden efter 2. verdenskrig var tæt forbundet med ny tolerance og mellemmenneskelig (og mellemstatslig) forståelse, så har neo-liberalismen stille og ufravigeligt lagt tolerancen bag sig. Tilbage står individet med det ubetingede liberale syn, som kun vedrører individet selv. Ergo; hvis du ikke er enig med mig i enhver henseende søger jeg mine ligesindede, (og håber eller sørger for du bliver sat ud af spillet).
Trist, men jeg vælger at håbe, som Bill Atkins, at nødvendig lovgivning får sat en stopper for den galoperende neo-liberale og kapitalistiske økonomi.

Touhami Bennour

Kapitalismen producere ikke mere altså. det drejer sig om at flytte en fabrik fra et sted til et andet sted. Er det ikke bedre give indsprøjtning til entreprenør ånd, så kan det give arbejde til alle I verden. At sloss om det man har fører kun til konfliker og til sidst til krig. Hvor er bill Gate entreprenør and, det teknologier som man kender men de er ikke sat I gang, som nano og robot teknologi kan løse mange problemer, En tendens som folk følger men de ved at det er I strid med de værdier de taler hele tiden om: udbredelse af demokrati sker ikke uden vækst af økonomien over alt. Her I vesten trods 200 år imperialism og fortsætter med at rager de hele for sig selv. Hvis man tror (I den tredje verden) at de ikke ved det, tage I fejl. Underligt og mærkeligt at der kommer en konflikt af den art: den der blokere for vækst I produktion og handel er venstre fløj nemlig, det er reaktionært og populistisk at gå den vej,