Analyse
Læsetid: 3 min.

Det er venstrefløjens skyld

Hvem har skylden for Trump?
Hvem har skylden for Trump?

Mia Mottelson

Moderne Tider
26. november 2016

Den mest udbredte analyse af Trumps valgsejr har ikke overraskende været den, der siger, at det var venstrefløjens skyld, at han vandt, fordi den bliver ved med at insistere på sin egen moralske overlegenhed og på at gøre nar af alle dem, der ikke lever op til dens egen højtbårne moralisme. Som VU-formand Chris Holst Preuss bemærkede for nylig i Information: »Venstrefløjen har fået Trump-vælgere til at fremstå som idioter.«

Selv blandt folk, der brødebetynget indrømmer at tilhøre venstrefløjen, har denne forklaring sine flagellantiske tilhængere. Igen og igen støder vi på påstanden om, at det i virkeligheden er venstrefløjens arrogance, som gjorde Trump til præsident.

Analysen efterlader dog et par oplagte spørgsmål. Først og fremmest om mulige alternativer. Skulle man have lukket øjnene, hver gang Trump og hans tilhængere fremstod som åbenlyst idiotiske? Ignoreret dem i høflig arrogance? Når en præsidentkandidat i alvor foreslår at bygge en 3.201 km lang mur (lidt over 2 x afstanden mellem København og Rom i fugleflugtslinje), og samtidig hævder, at naboen kommer til at betale, alt sammen for at fremføre et budskab om, at Mexico sender plyndrings- og voldtægtsmænd over grænsen, skal man så påstå, at det er klogt, fordi alt andet vil være nedladende?

Venstrefløjen er højreorienteret

Det vigtigste spørgsmål, vi bør stille os, vil imidlertid være:'Hvilken venstrefløj taler vi om'? Her er (mindst) to mulige bud: Den, der synes at være overalt, og den, der ikke findes nogen steder.

Den venstrefløj, der findes overalt, er moralismens venstrefløj, som har Hillary Clinton og Barack Obama som sine helte. Det er den venstrefløj, som forfølger almindelige mennesker og gør nar af deres moralske underlegenhed.

Problemet med denne venstrefløj er imidlertid ikke, at den er alt for moralistisk og arrogant. Problemet er heller ikke, at den ikke har fornemmelse for almindelige menneskers virkelige problemer, at den ikke vil lytte til stemmen fra folkedybet. Problemet er, at denne venstrefløj ikke er en venstrefløj.

Uanset hvor ofte det bliver sagt, at moralisme er noget, venstrefløjen excellerer i, bliver det aldrig sandt. Moralistiske argumenter udpeger det enkelte individ som den skyldige, men hvis der er noget, en virkelig venstrefløj ikke gør, så er det at bruge individualistiske forklaringer.

Endnu vigtigere er det dog, at denne såkaldte venstrefløj længe har stået for en økonomisk politik, som har købt alle neoliberalismens præmisser. I praksis har denne såkaldte venstrefløj længe været højreorienteret på alle væsentlige punkter.

De fraværende

Den anden venstrefløj er som nævnt kendetegnet ved sit fravær. Den dukker dog op en sjælden gang imellem i ganske forskelligartede skikkelser. Man kunne placere alt fra Bernie Sanders, der egentlig blot er 'New Deal-demokrat', til egentlig marxisme i denne bunke.

Det, der kendetegner denne venstrefløj, er ikke, at den ikke vil høre på stemmerne fra folkedybet, men at den insisterer på at se et symptom der, hvor den ’højreorienterede venstrefløj’ ser moralsk forfald. Et symptom, der er fremkaldt af en myriade af årsager, først og fremmest økonomiske.

Den venstreorienterede venstrefløj lytter, men forsøger at høre mere end det, der råbes i slagord og udbrud. Den vil forstå de virkelige frustrationer, der kommer forvrænget til udtryk i had og aggression.

Angreb på mange fronter

Det triste ved sagen er nu, at denne venstrefløj ikke blot er det eneste reelle modsvar til det autoritære yderste højre, men at man kan være sikker på, at den, hver gang den dukker op, vil blive angrebet aggressivt af både den autoritære højrefløj, højrefløjen og den højreorienterede venstrefløj.

Hvor meget uenighed, der end kan stables op mellem Clinton og Trump, mellem DF, Venstre og Socialdemokratiet, er de alle enige om, at intet grundlæggende skal ændres i den økonomiske politik. Ved at afvise den venstreorienterede venstrefløj som utopisk, farlig eller naiv kan de også skabe en sær enighed om, at den højreorienterede venstrefløj er den eneste 'realistiske' venstrefløj.

På besynderlig vis er analysen, der siger, at venstrefløjen bærer skylden for Trump, således helt igennem korrekt, bortset fra at den er helt forkert. Det kan forstås på to måder: Venstrefløjen er skyld i Trump – men kun fordi den ikke er venstreorienteret, eller også fordi den ikke eksisterer.

Den venstreorienterede venstrefløj har brug for at blive genopfundet, den har brug for at blive politisk italesat, og den har brug for mobilisering. Men det, den måske først og fremmest har brug for, er at tage sit navn tilbage fra det simulakrum, der i alle væsentlige sammenhænge er ærkeborgerligt.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ernst Enevoldsen

Når en præsidentkandidat i alvor foreslår at bygge
en 3.201 km lang mur (lidt over 2 x afstanden mellem København og Rom i fugleflugtslinje), og samtidig hævder, at naboen kommer til at betale, alt sammen for at fremføre et budskab om, at Mexico sender plyndrings- og voldtægtsmænd over grænsen, skal man så påstå, at det er klogt, fordi alt andet vil være nedladende?

Når Center for til tider Halvvild Analyse hopper på tidsånden og demagogisk kalder ganske almindelig grænsekontrol i et land for en mur - så man lige undgår at argumentere for at grænsekontrol er dårligt, fordi man støtter helt fri indvandring uden at forklare hvad fanden landets eksisterende befolkning så skal leve af, når de ikke længere kan klippe hinanden, ja så er det en økonomisk velfunderet venstrefløj der er moralistisk og arrogant.

Som andre diskret har påpeget, så fungerer velfærdsmodeller kun som med grænsekontrol.

Ernst Enevoldsen

En trediedel af grænsen er allerede hegnet ind. Og velfærdsstat har ALT med nationale grænser at gøre.
Det handler om fri indvandring eller ej, og det er så venstreorienteret bare at kalde alle der går imod det, for idioter. Så slipper man for at argumentere.

Måske Trump er en venstrefløjs infiltration af republikanerne Som bekendt har Putin i 2016 hacket alt: WADA, DNC, George Soros, Clintons Server - dog har Putin ikke hacket Panama.