Advokado
Nu må det stoppe. Det hedder avocado, og her er en huskeregel, der kan minde dig om det: Smager den grønne krokodillefrugt klamt? Nej. Præcis. Der er altså ingen grund til at sige ad.
Bum!
Hvis du har brug for at skrive det i slutningen af et debatindspark, så er dit argument netop ikke stærkt nok til at lukke debatten. Bum!
Deleøkonomi
Der er jo ingen, der vil dele noget i deleøkonomien. De vil leje deres lejligheder ud eller fragte folk rundt for penge, og den slags betegner det glimrende ord ’markedsøkonomi’ allerede.
Disruption
På rekordtid er disruption gået fra at være et fuldstændigt ukendt begreb til at have en daglig og nærmest trumfagtig funktion i det danske sprog. Men disruption er som kejserens nye klæder. Det betyder ingenting, og ingen tør sige det, fordi det så vil afsløre, at både regeringens politik, konsulentrapporter og offentlige kurser er rent bluf.
Dritt kool
Der er ingen tvivl om, at den norske ungdomsserie Skam er helt eminent. Men det giver stadig ikke voksne folk på danske arbejdspladser lov til at komplimentere hinandens PowerPoint-shows med et ’dritt kool’.
Free bleeding
Det viste sig, at ingen faktisk praktiserer det. Det var det samme fis med burka-debatten.
Gluten
Af en eller anden grund har især folk på venstrefløjen et ustyrligt behov for at tale om deres tolerancetærskler over for gluten. Det skal de holde op med. Gluten er et frygteligt ord, som ligger forfærdeligt i munden og kun bør anvendes af folk, der offentligt vil vedkende sig, at hele verden drejer omkring deres egen elendige tarmflora.
Hadprædikanter
Et uhyggeligt ord, som primært er opfundet til at legitimere indskrænkninger i ytringsfriheden for visse mennesker.
Heteronormativ
Den, der bruger ordet heteronormativ, har drukket lidenskabeligt af den postkoloniale natpotte af queer-teori og poststrukturalistisk fransk oversat til amerikanske antologier og forvekslet det med trylleeliksir. Så kan man tale som samfundets moralske overlæge og diagnosticere anderledes tænkende elementer. Ordet er langt og lækkert og let at bruge, fordi det betyder, at alle de andre både er normale og nærmest fascister. Men det er fordomsfuldt og intolerant. Så lad os tømme natpotten i 2017 og bruge argumenter i stedet.
Incitament
Det er jo bare en positiv version af ordet tvang.
Kanon
Uanset om de kalder det en kultur- eller værdikanon, har en kanon aldrig været kanon for andre end debattører og meningsmaskiner.
LGBTQA
Hvor end vi gerne ville, kan vi ikke blive ved med at omtale seksuelle minoriteter på denne måde. LGBT var ok, men nu hvor ordet tilføres et nyt bogstav hver eneste gang, nogen påpeger en form for seksualitet, som afviger en my fra heteroseksualitet, bliver det bare latterligt.
Manbun
Da man endelig fandt ud af, hvad man skulle kalde det Zlatan, Simon Kjær og Gareth Bale render rundt med oven på hovedet, var frisuren på vej ud.
Mansplaining
Mansplaining var et kanon godt ord i 2015. Det synliggjorde nogle ubevidste strukturelle forskelle mellem kønnene og blev brugt om mænd, der taler ned til kvinder for selv at fremstå klogere. Men efter at være blevet skamredet gennem hele 2016, har mansplaining nu gjort sin pligt. Ellers havner vi snart i en situation, hvor kvinder råber ’mansplaining’, blot en mand spørger, om der er mere toiletpapir.
Neger
Nu er det altså slut med at sige neger.
’Ord kan ikke beskrive …’
Argh. Giv det nu lige et forsøg.
Postfaktuelt
Det betyder jo bare løgn.
Samtykke
2016 blev året hvor det, som i årtusinder har været underforsået, pludselig skulle aftales: »Husk at indhente samtykke, inden du dyrker sex« er den ultimative bureaukratisering af det intime – den slags, der kan få lejrbålet til at gå ud for selv den artigste spejderdreng. Hvis vi lover hinanden at opføre os ordentligt, får vi friheden til at insistere på det usagte.
Sprøjteorgasme
Det er fair nok, hvis du godt kan lide at sprøjte, når du kommer. Men kulturelt skal vi stoppe med at erotisere sprøjteorgasmen, som i virkeligheden bare er tis. Det burde kaldes slap bækkenbund eller ufrivillig vandladning, for det er, hvad det er.
Tage debatten
Som i ’lad os tage debatten’ – eventuelt efterfulgt at udtrykket ’up front’. Tag nu bare den skide debat. Der er ingen grund til at italesætte, at I tager den. Heller ikke selv om, I tager den up front.
Tudekiks
Når mænd over 30 med begyndende vom har ordet trykt på deres T-shirts, og man kan købe en pakke ’tudekiks’ i Fakta, er det tid til at tænke nyt.
Wittgenstein er ikke uproblematisk.
"Dritt kool"!?! Det hedder "dritkul."
"spørge ind til"
- kom ind i sproget, da HR-bølgen var på sit højeste, og mellemledere og andre sociopater følte et behov for at demonstrere deres menneskelighed overfor de menige medarbejdere. Det gamle ord "spørge" skulle gøres mere intimt, synes logikken at være.
Mussesamtaler blev derefter en seance, hvor lederne kunne "spørge ind til", om folk nu selv syntes, at de var deres løn værd, og om ikke de skulle tage sig lidt sammen, hvis de ønskede at bevare deres ansættelsesforhold. Ve den medarbejder, der misforstod den interrogative sætning "Hvordan synes du selv det går?", for det var ikke et spørgsmål, men en spørgeindtilformular, der skulle afsløre potentielle tilhængere af den frygtede brokkekultur.
Hvilket ord skal vi stoppe anvendelsen af, fremadrettet ?
'Fremadrettet'. Det er alligevel blot et synonym for ordet 'fremover', men det simulerer initiativ, overblik og handlekraft. En fremadrettet indsats ? Hvor ofte sætter man en bagudrettet indsats i søen ?
Fremadrettet hedder det igen bare fremover. Andet er det jo ikke.
På sigt... lyder bare dumt ikk
Qua... det er latin, tal nu dansk
# - hashtag - tegnet (og ordet) bliver brugt alt for meget
Generelt kan man vist ikke kommandere ord og vendinger ud af sproget. De forsvinder kun, når de ikke bliver brugt. Så på en måde kan man sige, at Informations liste her har den modsatte effekt, den forlænger levetiden ved at nævne dem.
"Udfordringer" har helt fjernet alle problemer i den liberale ja-hat kultur. Problemer er som bekendt til for at blive løst, og det kan jo være en udfordring, men ellers er der jo ikke noget i vejen med at vedkende sig, at der af og til kan være problemer her i livet. At lade som om at alt er problemfrit, er jo (selv)bedrag.
"Italesættelse" eller "at sætte ord på" er udvandede, kliniske girafsprogsfloskler, der betyder at snakke sammen.
Hvis vendinger/sætninger må være med i legen, vil jeg også nominere: "Jeg høre hvad du siger". Sætningen betyder nemlig bare, at dine argumenter ikke vejer tungt i forhold til chefens dagsorden. M.a.o. tom retorik!
Så er der jo alle de engelske ord, der har skubbet gode danske ord i ud af sproget, men det er nok en anden snak...
"Hvor ofte sætter man en bagudrettet indsats i søen ?"
Hver gang man foretager et cover up.
"Budgetoptimering" Et politisk spin begreb til at "sælge " en nedskæring , men en nedskæring er en nedskæring...uanset hvor pænt du pakker den ind sprogligt...rent Orwell....
"Åumajgåååd". Den får vi nok ikke udryddet bare sådan. På den anden side synes jeg at de af hunkøn (det er det næsten altid) der overstrør deres samtaler med det udtryk kan få andre til at tvivle på alt når det drejer sig om ligestilling. Det udtryk er ikke "najs". "Najs" er ikke helt så slemt. Det giver ikke i så høj grad et "blæst" indtryk ("blæst" synes jeg er udmærket. Kan man ikke lide det kan man jo gøre sit bedste for ikke at virke "blæst").
"Nomenklatur"
For det første dækker ordet bare alle mulige andre svære ord. For det andet er der ingen grund til at bruge svære ord.
Tidligere idag skulle jeg forklare, hvad en "orto-normal wavelet transformation" er for en dims, og det lykkedes med brug af almindelige ord.
Et andet bud er "bæredygtig", som har så mange forskellige betydninger, at ordet giver ligeså meget mening som "bleh".
Ud over her ovenfor har jeg kun én gang før, jeg tror, det var i forbindelse med en tidligere udvælgelse af "Årets ord", set ordet "Bum!" nævnt som afslutning(ssalut) på en argumentation. Men jeg har aldrig ved selvsyn oplevet det i debatter … hm, måske jeg bare orienterer mig i de forkerte medier? ¯\_(ツ)_/¯
I øvrigt er "bum" på visse dialekter – sønderjysk? – synonymt med bolche. ;)
Men ellers er min personlige liste over hadeord og -udtryk meget lang. Nogle få eksempler:
Sovepude. Hvad skulle der nu være galt med hovedpude?
Hæve sig op i helikopter-perspektiv Som om man ikke kan få et ordentligt overblik med fødderne godt plantet på jorden.
Kradse penge ind. En (unødigt) plat omskrivning for at opkræve penge.
Svinge dankortet. [Dybt suk]
Tage ja-hatten på. Lidt i familie med et af mine absolutte hadeudtryk, også nævnt i listen: Tudekiks. Der er snart ikke noget mere nedladende – og højrøvet! – end at bede en anden person om at tage en tudekiks!
I øvrigt har jeg bemærket, at mange af ^disse^ dumsmarte ord og udtryk bliver flittigt benyttet af værterne i Deadline! Det faktum var måske også en 'messe' værd …?
Hvad med en ren "dansk" "ordbæ" (kan "ordbæ" gå når "øjenbæ" tidligere er brugt?): vækste. Den er da lige til at skylle ud.
'mere velfærd for færre penge'
Åh ja: Arbejdsudbud! Dét udtryk havde jeg – og er jeg sikker på rigtig mange med mig – også længe en forvirrende, men viste det sig så efterhånden også helt forkert, opfattelse af.
"Italesætte". Et irriterende ord for diskutere. Du mener diskutere i.e. være uenige og konflikt er godt, konflikt er sundt i et demokratisk samfund.
"Alt-right". Kald dem nationalsocialister, nationalkonservative, højrefundamentalister, fascister eller noget helt femte, men lad dog være med at lade dem opfinde deres egen titel for at fremstå mindre rabiatte :)
"Trekløverregering". Normalt er bladene på et trekløver lige store, hvorfor dette virker som en fejlagtig betegnelse. Jeg vil mene "bjørneklo-regeringen" er en bedre analogi. En dominerende blomst i toppen der får tildelt ressourcerne og nogle lidt matte blade i bunden, som næringen blot passerer igennem.
Alt for meget afhænger af 'mavefornemmelser'.
'Blod på tanden' - aaaad, er der vampyrer på banen?
'Knokle' - bruges i tide og utide - bør efter min mening kun bruges, hvis der er tale om at arbejde sig ihjel
Tak for initiativet - et smukt, præcist og legesygt sprog er nu dejligt
"Et andet bud er "bæredygtig", som har så mange forskellige betydninger, at ordet giver ligeså meget mening som "bleh"."
Det er dog en ret præcis tilkendegivelse af formodningen om, at noget kan bære; "isen er usikker", er en ligeså præcis tilkendegivelse af, at isen ikke kan bære, ikke er bæredygtig. Ordet giver kun dybere mening i forbindelse med noget der kan være bæredygtig; Bæredygtigt Landbrug, et landbrug der ikke undergraver sin egen eksistens, eksempelvis.
Kovending.
Ned fra træet.
Topskat.
Ultimative krav.
"samfundets vagthund"
"politisk korrekt"
Der er et ord, som irriterer mig og har gjort det i lang, lang tid, men som jeg dog håber, er ved at dø ud?
Det forekommer i interview, debatter, samtaler etc.
Første ord er/var altid: "Jamen, xoxox xoxox xox ..."
Samtlige på på TV og Radio bruger det/brugte det alt for længggeeeee.
Kommer at tænke på det svenske ord "jajamen" (som jeg også er træt af), men som har en bekræftende betydning.
Jamen er bare et fyldord, måske for at nå at tænke?
Det modeord som "jamen" som jamen afløste var "rimelig", da jeg boede i DK på 90-tallet var alting "rimelig".
- som jamen
Man skal passe på med at ønske de ord og vendinger udryddet, der irriterer, fordi de misbruges i orwellske omskrivninger, som fx. 'bæredygtig'. Det ord er ganske veldefineret i Brundtland Rapporten, men siden brugt og misbrugt i alle mulige erhvervsmæssige og kommercielle sammenhænge, og fuldstændig på hovedet i landsforeningen 'Bæredygtig landbrug'. Hvis det ord skal skrottes, skal der snarest findes en erstatning.
Jeg kan ikke udstå, nar man beskylder andre for "pladderhumanisme" Gæt selv hvorfor. Ud med dette grimme skældsord!
Hvad så med 'klimabenægtere/-fornægtere'? ...
Burde hedde co2-benægtere, drivhusgas benægtere, nulvækst benægtere,
"# - hashtag - tegnet (og ordet) bliver brugt alt for meget"
Anne-Marie,
jeg har ellers altid troet, at det var et tag, der var lavet af hash........
Og det er da meget godt med sådan nogle alternative byggematerialer.... ;-)
Hvad er der nu galt med ordet neger?
Og negeren inde i teltet var sort og fra Valby.
Halfdan Rasmussen.
Politikersætningen: "Jamen jeg er jo bare nødt til at sige... "
Stop den !
(Gu er du ej nødt til at sige noget som helst, padde !)
Jeg er ikke enig i at "postfaktuel" er ude.
Derimod vil jeg gerne nominere "Danskhed" som et at de mest floskelagtige, misbrugte og udefinerbare ord.
Orwells newspeak var kolossal humor. Den brug der i dag gøres af begrebet, er til gengæld drænet for humor, bortset fra at den udleverer den talende til uhæmmet latter. "Reformer" står til en toppost på latterlisten. En overgang var der noget der hed "Udlændingeservice". Der er mange godbidder af samme slags.
Alle eksemplerne i denne kommentarspalte er gode. Jeg tror de kan deles i tre kategorier:
1. Dem der skal forlænge et udtryk med flere stavelser, for at få en pauseeffekt, i stedet for et "øøøh" eller et "hvaderdetnudethedder". Eksempel: forpligtigelse i stedet for pligt: gevinst på 4 stavelser.
2. Anglicismer - ord og udtryk lånt fra engelsk, ukritisk oversat. Eksempler: "foran min mor" - in front of my mother - retning for og bag er irrelevant på dansk, hvor det hedder: for øjnene af. "vi lykkedes med" - we succeeded with - på dansk: det lykkedes os. "At performe" osv.
3. Lysten til at krydre sit sprog med management-gloser og "det nyeste" indenfor designersprog i opfindsomme sproglige miljøer. Her har vi "fremadrettet", "efterfølgende" mfl., i stedet for fremover og bagefter, også engelsk inspireret.
"Fremme på stolen" eller i skoen, floskler som nok snart uddør. Samt låneordene fra sporten og forretningslivet, "egen banehalvdel", "på bundlinjen" osv. osv.
Og så er der jo, hvis man bekymrer sig for sprogtab: den alvorlige tilbagegang for det ellers så fortræffelige akkusativ. Man hører sætninger som: "det går ud over vi andre", "der kom et brev til min mand og jeg". Men det er vist en anden snak.
Alt det nævnte og mere af slagsen kan give krumme tæer. Men sprog udvikles, må ikke begrænses. Udviklingen kommer bare ikke fra sprogrevsere eller fra kredse der vil rense og forskønne sproget, eller fra dem der vil bruge det til manipulering, som reklame og propaganda. Udviklingen kommer af daglig brug. Og her er der en kilde, som ikke må overses: "perkersprog". Den for tiden mest heftige, nyskabende og berigende front på det sproglige område, i foreningen/sammenstødet mellem lokale varianter af dansk og en masse andre sproglige traditioner. Her er noget for sprogforskere at kigge efter. Og for os andre (ikke vi andre). For øjnene af os (ikke foran). Og det er herligt!
Men pas på ikke at kopiere et sprog under udvikling, hvis du ikke er en del af det, for så er det dig der bliver til grin! Ligesom dem med designersproget.
Proaktiv ... er det noget med at være på forkant eller hvad? Jeg får stress, er det nu ikke længere nok at være aktiv
Jeg har lige læst et interview med Lars Løkke Rasmussen i Hus Forbi. Hver gang han bliver stillet et godt spørgsmål. såsom hvorfor regeringen ikke gør noget for de hjemløse, svarer han, at det gør de "sådan set" også blablabla via puljemidlerne blablabla. "Jamen, er det ikke at fodre hunden med ens egen hale?" spørger den hjemløse, hvortil Lars Løkke svarer, at nej, det er det "sådan set" ikke, fordi blablabla.
Efter en otte-ti tilfælde, hvor ubehagelige spørgsmål besvares bevidst fejlagtigt med sætningen "det gør vi sådan set også/ikke" er "sådan set" blevet min nye hadefrase, i hvert fald når Lars Løkke bruger den.
Er fremdriftsreform nævnt? Ad siger jeg bare - et misfoster af et ord. Fremdrift for hvem? Ren newspeak - der kun dækker over den sædvanlige tilbagegang for de underpriviligerede.
Reformamok - uf, selvom det mere præcist end tilsigtet beskriver det kontroltab, vi som sagesløse borgere er udsat for fra det politiske ledelseslag.
Kunne komme med en lang liste over ord og udtryk, der bør komme i karantæne:
Danskhed: det er allerede taget!
Men så da: Danmarkskanon
Og: tøsefornærmet
For ikke at tale om, at: gi' den gas
Og: Det fanger mig. Nej, nej, nej: Det fænger dig
Ja, jeg kunne blive ved...
Angående det forkætrede udtryk 'italesætte' har redaktionen på AK24syv på et tidspunkt fundet frem til den formodentlige ophavsmand, Søren Gosvig Olesen, som opfandt ordet i en oversættelse fra fransk, Foucault, da intet eksisterende dansk ord helt dækkede det pågældende franske udtryk. Hans forklaring er interessant og giver rigtig god mening. Ordet dækker et helt specifikt begreb, men som det jo så ofte sker, også med allerede eksisterende ord, hvilket mange af kommentarerne her ovenfor jo påpeger, er hans udtryk, italesætte, blevet både misforstået og misbrugt. Og er næppe nogensinde, igen, blevet brugt i ordets egentlige betydning.
"Alt andet lige" - det prøver at være præcist uden at være det...når folk prøver at indkredse noget og bruger dette fyld...de kunne lige så godt sige bubæ
Anne Schøtt, "alt andet lige" har en helt præcis betydning, når det bruges i en argumentation, nemlig den, at alle parametre fastholdes undtagen een, nemlig den omstændighed, der undtages fra "alt andet", og som derfor er den "ulige" faktor, som skal bære vægten af argumentet.
I laboratoriet, hvor man kan kontrollere det miljø, som et eksperiment udføres inden for, giver det god mening at forsøge at holde alt andet lige. I en politisk sammenhæng, hvor forholdene hele tiden forandres og to situationer aldrig kan være ens, giver dette princip derimod ingen mening overhovedet. Finansministerielle regnearksberegninger anvender dette princip hele tiden, hvilket nok er en stor del af forklaringen på, hvorfor de hele tiden regner forkert.
Så der er nok sket det samme med dette udtryk, som Vibeke Rasmussen beskriver er sket med "italesætte": Den oprindelige præcise betydning er gået tabt et sted i spinmaskineriet (maskinrummet på Christianssborg), og udtrykket bruges nu kun, fordi politikerne tror, at de dermed siger noget, der lyder klogt.
"Politikerne trækker i arbejdstøjet og går ned i maskinrummet."
Hvorfor er der slet ingen der har nævnt denne forfærdelige metaforfør nu?
Hvor de trækker på samme hammel.
'Kernevelfærd' = besparelser ...
I forlængelse af advokado - hångklæder - robeder - i jaften
Niels; Yes, I know...definitionen. Man kunne bare gøre formuleringen mere præcis og f.eks. skrive: "alle andre faktorer forbliver uændrede".
Iøvrigt; "Alt andet lige" er også navnet på en webportal for politter. De fylder, så vidt jeg ved, godt op på Christiansborg. Og ja, det bliver ofte brugt i politikersprog, hvor det kan virke diffust.
Er der ikke en tendens til, at de værste af disse rædsler forsvinder af sig selv? Jeg synes det er længe siden jeg har hørt: "hvordan har du det med at ...", "spisesituationen", "omkring" ...etc.
Min egen lille Hassan er, at jeg gerne ville slippe for at blive kaldt "højrepopulist" - det er så ydmygende - som om man ikke har en selvstændig tanke i hovedet.
Inde i min mund hedder en 'advokado' altså en advokado, og den er helt grøn og halvvammel, Der sker noget sjovt, når jeg siger 'avocado', så siger min mund 'avokato'.
Det må også snart være slut at bruge udtrykkene "bred Ymer" og "knæhøj karse"...
Hvis også ord med ændret udtale kan komme på tale, ser jeg gerne den nye udtale af ordet pointe uddø. Den oprindelige udtale 'på-æng-te', synes næsten helt at være blevet udkonkurreret af udtalen 'pøjnte'. Men det er nok desværre for sent at lave om på det …
Sider