Interview
Læsetid: 5 min.

Anna Alboth: ’Formålet er at skabe opmærksomhed på alle civile i Syrien’

’Vi har kontakt til ngo’er, som har mad og medicin, men ikke kan nå de nødstedte. Jeg vil gerne have, at syrerne ser, at vi reagerer på den uretfærdighed’
Moderne Tider
31. december 2016
’Vi har kontakt til ngo’er, som har mad og medicin, men ikke kan nå de nødstedte. Jeg vil gerne have, at syrerne ser, at vi reagerer på den uretfærdighed’

Andrea Gjestvang

– Hvordan fik du idéen til at arrangere en march fra Berlin til Aleppo?
»Da jeg en aften for en måned siden tillod mig at se billederne fra et bombet hospital i Aleppo, fik jeg en følelse af hjælpeløshed. Det er nemmere bare at lukke sin computer ned og sige til sig selv, at det er politikerne, der tager beslutningerne, og dem, der er ansvarlige. Men jeg lod mig selv se det og blev ked af det og vred, fordi jeg følte mig handlingslammet. Jeg sagde til min mand, at hvis vi gør et eller andet for at sende et budskab, så kan det måske alligevel rykke noget.«

»24 timer efter jeg annoncerede marchen, var der 100 mennesker, der ønskede at støtte op om projektet og hjælpe på den ene eller den anden måde. Og da borgere fra Syrien begyndte at skrive til mig for at vise deres støtte og sige, hvor meget det betød for dem, så var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.«

– Marchen har været i gang i to dage nu. Hvad har overrasket dig mest indtil videre?
»Vi har allerede løbet ind i tre meget svære problemer. Det første handlede om vores manifest, som vi har været 60 mennesker til at skrive, inklusive syrere. Det har været svært at bygge en tekst, som alle kan skrive under på. En af reglerne var, at vi kun går med hvide flag, og at vi er en gruppe, der er imod drab og krigsforbrydelser, lige meget hvem de kommer fra. Mange syrere vil gerne have deres egne flag, som repræsenterer deres politiske standpunkt. De er kede af ikke at måtte bære deres flag, for så tror de, at vi ikke støtter dem. Nogle syrere har forladt marchen på grund af det, og det er meget sørgeligt.«

»Det andet er, at vi har haft en undercover-journalist fra et stærkt højreorienteret magasin. Vi fik en besked fra nogle menneskerettighedsaktivister, som genkendte ham, og det har skabt et problem med tilliden i gruppen. Hans tilstedeværelse gjorde, at mange pludselig følte sig utrygge, men han valgte selv at forlade marchen onsdag aften.«

»Det tredje er, at vi har mødt antidemonstrationer i går fra det tyske højrefløjsparti AfD. Det har vækket stærke følelser hos mange af dem, som deltager i marchen. Jeg har aldrig organiseret sådan noget her, og der er mange ting at tage stilling til. Men jeg tænker ikke, at det har været en fejltagelse at tage af sted.«

– Hvad har overrasket dig positivt?
»Der er mange ting, som overrasker mig positivt. For eksempel at så mange byder os velkommen på vores vej. Folk har lavet mad til os, bagt frisk brød og kogt æg. Nogle stopper os på vejen og giver os små symbolske ting, som vi kan give til syrerne.«

– Tror du, at I vil nå hele vejen til Aleppo?
»Navnet på marchen er for Aleppo. Jeg vil gerne lægge tryk på for og ikke til. Formålet er at skabe opmærksomhed på alle civile i Syrien og insistere på, at de skal have humanitær hjælp. Vi har kontakt til ngo’er, som har mad og medicin, men ikke kan nå de nødstedte. Jeg vil gerne have, at syrerne ser, at vi reagerer på den uretfærdighed. Det er ikke, fordi jeg absolut skal gå på Aleppos gader. Jeg vil ikke skabe flere problemer, end der allerede er. Lige nu er det umuligt at komme ind i Syrien, lige meget hvem man er. Det er lige præcis det, der er problemet, og det vil vi forsøge at ændre med vores budskab.«

– Hvem vil du gerne nå ud til med det her projekt?
»Jeg vil gerne have, at vores march lægger et pres på dem, der har magten til at tage beslutninger.«

– Du har dine to børn med. Hvordan kan du gå med dem i tre måneder til Aleppo?
»De er her lige nu sammen med min mand og går en halv dag, hvorefter de bliver samlet op af logistikbilen, som kører dem resten af vejen. Om to uger skal den ældste tilbage til skolen, og så rejser de hjem sammen med min mand. Og så kommer vi til at skiftes til at rejse hjem, men alt det praktiske er ikke på plads endnu.«

– Er der noget ved denne march, der gør dig bange?
»Jeg er bange for, at nogle syriske grupper mister tilliden til os. At hvis ikke vi står på en særlig politisk side, så tror de, at vi ikke ønsker det bedste for dem, og det er ikke rigtigt. Jeg ved, hvad det betyder for dem at bære flag, men flag ekskluderer også nogle mennesker. For de fleste handler det jo bare om fred og et mål om humanitær hjælp til de civile.«

– Har du erfaring med denne slags kampagner?
»Sidste år samlede jeg soveposer og varmt tøj ind til flygtninge. Det viste mig, at jeg kan motivere mennesker til at handle. Det er nok også derfor, jeg turde at annoncere den her march. Men jeg har aldrig lavet store demonstrationer før. Det er svært, for mange forskellige mennesker siger, at jeg er på en bestemt side, for hvordan kan en mor fra Berlin ellers motivere så mange? Jeg er glad, fordi jeg lige nu beviser, at jeg kan gøre det.«

– Hvor mange nationaliteter er med i marchen?
»Sidst vi talte, var vi 14 nationaliteter. Siden har jeg fundet ud af, at der er en fra Japan og en fra Australien, så nu er vi nok oppe på 16.«

– Hvad har du i din rygsæk?
»Mange varme sokker og legetøj til mine børn. Og udstyr til at sove udenfor. Lige nu er vi heldige, at vi kan blive indkvarteret, men på et tidspunkt bliver vi nok nødt til at sove i telt.«

– Hvad giver dig håb?
»Al den interaktion, der er mellem mennesker. Her på marchen er vi tvunget til at være sammen hele tiden, og jeg ser, at der sker mange smukke ting, når folk taler sammen. Det giver mig energi og håb.«

– Hvis du skulle leve i en anden tidsperiode, hvilken skulle det så være?
»Jeg er født i 1984, så det skulle være lidt tidligere end det. Der skete meget i Polen med kommunismen og oppositionsstyrkere, som var både interessant og vigtigt. Jeg har altid tænkt, at jeg var født lidt for sent, for jeg kan godt lide at være med til at skabe forandring.«

– Hvornår følte du dig første gang voksen?
»Da jeg var gravid med min første datter. Fordi jeg pludselig indså, at jeg fra nu af skulle være ansvarlig for andre end mig selv.«

Serie

Fredsmarch til Aleppo

Anden juledag startede en fredsmarch fra Berlin med kurs mod Aleppo. Mod strømmen ad den rute, flygtningene fra den syriske borgerkrig har rejst gennem de seneste år: Fra Tyskland, ned gennem Centraleuropa, Balkan, Grækenland og Tyrkiet til Syrien.

’Vi er dem, bomberne skulle skræmme væk,’ siger arrangørerne, der tæller folk fra bl.a. Tyskland, Polen, Finland, Belgien.

Informations Jon Jørgensen gik med den første måned fra Berlin til syd for Prag. Marchen dækkes herefter lejlighedsvis. Følg med i avisen og her på information.dk.

Læs mere om marchen på civilmarch.org.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et godt sted at starte er at ophæve sanktionerne mod Syrien. Sanktioner, som vi så det i Irak rammer kun befolkningen med manglede medicin og muligheder for behandling. Det er en urimelig måde at føre udenrigspolitik på.
ISIS har desuden bombet vandtilførslen til Aleppo, Al Nusra den til hovedstaden(sandsynligvis med vestlige våben). Så nu er 7 mill uden drikkevand.