Læsetid: 7 min.

Balladen om de røde tyre fra Leipzig

En sensation er måske under opsejling i tysk fodbold, hvor de upåagtede oprykkere fra RB Leipzig fører Bundesligaen efter 11 runder. Mange tyske fodboldfans har det dog svært med holdet fra Sachsen og ikke mindst dets ejer, energidrikproducenten Red Bull
Leverkusens Ömer Toprak (t.v.) og Leipzigs Yussuf Poulsen i hård kamp om bolden under Bundesliga-opgøret for to uger siden, som sensationelt bragte østtyskerne til tops i ligaen.

Leverkusens Ömer Toprak (t.v.) og Leipzigs Yussuf Poulsen i hård kamp om bolden under Bundesliga-opgøret for to uger siden, som sensationelt bragte østtyskerne til tops i ligaen.

Martin Meissner

3. december 2016

Hvorfor er der ingen, der jubler? Sådan kunne man have haft lyst til at spørge, da RB Leipzigs midterforsvarer Willi Orban dukkede op ved bagerste stolpe i slutfasen af østtyskernes udekamp mod storholdet Bayer 04 Leverkusen forrige fredag og headede bolden i nettet til en 3-2 sejr, der løftede de rød-hvide opkomlinge fra Sachsen op på en sensationel førsteplads i Bundesligaen.

Med sejren skrev RB Leipzig fodboldhistorie på flere planer. Dels er det første gang, at et oprykkerhold er gået ubesejret gennem de første 11 spillerunder i Bundesligaen. Og dels er det første gang i de sidste seks år, at Bayern München ikke ligger nummer ét på dette tidspunkt af sæsonen.

Endelig er det første gang siden 2009, at et hold fra det tidligere DDR overhovedet er at finde i Tysklands bedste fodboldrække.

I det hele taget forekommer der at være mange gode grunde til at skrive et eventyr om dette lille, undertippede ossie-mannschaft, der byder de etablerede fodboldgiganter trods.

Men sådan er det ikke gået. I stedet er RB Leipzigs opstigning gennem det tyske fodboldhierarki blevet mødt med skepsis – for ikke at sige decideret modvilje – fra den tyske fodboldoffentlighed; ligesom holdet er blevet udsat for afhuggede tyrehoveder, organiserede fan-protester og bannere om dets status som det mest forhadte hold i forbundsrepublikken.

Der er i det hele taget ikke rigtig nogen, der kan lide det rød-hvide mandskab fra Sachsen.

Årsagen skal findes i klubbens ejer-konstruktion, der har fået mange til at beskylde RB Leipzig for at være en plasticklub, et kunstprodukt og en trussel mod den finansielle og ledelsesmæssige stabilitet blandt topklubberne i Bundesrepublikken.

Den upopulære ejer

Kort fortalt handler det om, at RB Leipzig ejes af Red Bull, denne succesfulde producent af energidrikke med tårnhøjt koffeinindhold til ungdomssløve teenagere, der har brug for et kunstigt manufaktureret kick for at komme gennem skoledagen.

Red Bull har i årevis ejet og sponseret den østrigske fodboldklub Red Bull Salzburg. Og i midten af 00’erne besluttede virksomheden, at tiden var moden til også at komme ind på det lukrative tyske fodboldmarked, så derfor gav de sig til at lede efter en klub, de kunne opkøbe og omdanne i deres eget billede, præcis som de i sin tid skiftede både spillerdragt, logo og navn på traditionsklubben SV Austria Salzburg, da de annekterede den klub.

I Tyskland faldt deres valg efter en vis søgen på det lille, østtyske provinsmandskab SSV Markranstädt, der hensmægtede en anonym tilværelse i Tysklands femtebedste række – den såkaldte Oberliga Nordost – og som var fuldstændig ukendt, selv for de fleste i Sachsen.

SSV Markranstädt havde dog visse kvaliteter, som var vigtige for Red Bulls opkøbere: Den var billig, den var i besiddelse af en national spillelicens – og med blot 13 kilometer til Leipzig var den placeret lige i nærheden af et større bycentrum.

Så SSV Markranstädt blev opkøbt og fik the total Red Bull makeover i form af nyt tøj, nyt logo og nyt navn samt et ordentligt boost af transferbudgettet.

Kreative omgåelser

De nye ejere ville også gerne have navngivet klubben Red Bull ligesom søsterklubben i Salzburg, men det tyske fodboldforbund tillader ikke sponsortitler at indgå i klubnavnene, så i stedet blev klubben omdøbt til RB Leipzig – hvor RB officielt står for RasenBallsport Leipzig (græsplæneboldsport Leipzig, red.)

Den forkortelse narrer dog ingen!

Det er dog ikke så meget Red Bulls fiffige brug af forkortelser, der har ophidset de fodboldglade tyskere, som det er selve klubbens ejerforhold, der bliver set som et forsøg på at underminere det, der betragtes som kronjuvelen i den tyske fodboldverden, nemlig den såkaldte 50+1 regel.

Det er en særlig tysk regel, der fastslår, at mere end halvdelen af ejerskabet til en fodboldklub skal ligge hos medlemmerne. Og det er en regel, tyskerne er umådeligt stolte af, fordi den har sikret finansiel stabilitet og ordentlighed i klubberne – ligesom den indiskutabelt har dannet et værn mod de oliemilliardærer, der ellers er gået på shopping i andre af Europas store ligaer i de seneste årtier.

I Tyskland kan de ikke komme ind. Her ejer medlemmerne selv hovedparten af deres klubber. I Dortmund ligger magten for eksempel hos klubbens godt 144.000  medlemmer. Og i Bayern München er det klubbens omkring 277.000 medlemmer, der har det sidste ord.

Eneste undtagelser fra denne regel er klubberne Bayer 04 Leverkusen og Wolfsburg, der på grund af deres historiske tilknytning til store lokale virksomheder har fået lov til at stå uden for 50+1 reglen.

Og så RB Leipzig, vil mange mene.

17 medlemmer af ’klubben’

Sagen er nemlig, at det er lykkedes Red Bull at omgå hensigten bag 50+1 reglen ved at gøre det så dyrt og svært at blive medlem af klubben, at det privilegium reelt kun er tilfaldet et fåtal. Ifølge en artikel i den britiske avis The Guardian viste en optælling, at RB Leipzig blot har 17 medlemmer – og de er pudsigt nok alle ansat i Red Bull koncernen.

I realiteten ligger magten over klubben altså hos storsponsoren og eneejeren. Og det var jo ikke lige meningen med 50+1 ordningen!

Red Bulls omgåelse af – om ikke reglens bogstav så dens ånd – synes da også lidt for smart for de menige tyske fodboldtilhængere, der ved flere lejligheder har markeret deres utilfredshed med det, der kaldes købeklubben fra Sachsen.

Således demonstrerede tilhængerne fra Dynamo Dresden deres foragt for Red Bulls dominerende indflydelse i RB Leipzig ved at smide et afhugget tyrehoved på banen, da Leipzig og Dresden tørnede sammen i første runde af pokalturneringen tidligere på efteråret.

Forhadt

Og da Borussia Dortmund i starten af september skulle møde RB Leipzig i Bundesligaen, besluttede flere fraktioner af Dortmunds tilhængerskare at boykotte udekampen i protest mod Leipzigs ejerforhold.

»Konstruktionen af den nyligt oprykkede klub fra Leipzig går imod alt, hvad der er fodbold for os,« sagde Dortmund-tilhængerne i en fælles udtalelse, der blev fulgt op af følgende bemærkning fra en af organisatorerne af protesten, Jan-Henrik Gruszecki:

»Dortmund tjener naturligvis også penge, men det sker for at kunne spille fodbold. Leipzig spiller fodbold for at sælge et produkt og en livsstil. Det er hele forskellen.«

Op til samme kamp ydmygede Borussia Dortmund i øvrigt RB Leipzig ved at nægte klubben at bruge Dortmunds navn og logo i fremstillingen af de sædvanlige half-and-half tørklæder – også kendt som venskabstørklæder – som de fleste klubber får produceret op til hver kamp.

I det hele taget har protesterne mod RB Leipzig været så stærke, at det inspirerede tilhængerne fra Bundesligaklubben TSG Hoffenheim til en drillende aktion.

»Wir wollen auf den Thron zurück – Deutschlands meist gehasster Verein« (vi vil have positionen tilbage som Tysklands mest forhadte fodboldhold, red.) skrev Hoffenheims tilhængere på et banner, som de fremviste under Bundesligaopgøret mellem Hoffenheim og RB Leipzig med henvisning til, at Hoffenheim tidligere har været betragtet som det mest upopulære hold i Bundesligaen – netop fordi klubben har haft det samme ry for at være en kunstig købeklub, som Leipzig nu lider under.

I bund og grund kan RB Leipzig dog være skråt ligeglade med, hvad omverdenen tænker om dem. De styrer mod en topplacering i Bundesligaen anført af den østrigske træner Ralph Hassenhuttl, der praktiserer et opportunistisk spillesystem, hvor en solid defensiv veksles til lynhurtige omstillinger, så snart holdet kommer i boldbesiddelse.

En taktik, der lumsk meget minder om den, der bragte århundredets mest overraskende mesterskab til Leicester i sidste sæson i England.

Debat om regler

Holdets stjernespillere er det 20-årige angrebstalent Timo Werner og den centrale midtbanespiller Naby Keita fra Guinea. Og derudover har den høje, ranglede danske kantangriber Yussuf Poulsen også en vigtig rolle med at drive bolden frem i RB Leipzigs kontrastød.

Og så er klubben i øvrigt ikke kun omgivet af fjender. Der findes faktisk også visse røster, der har taget klubbens omgåelse af 50+1 reglen i forsvar. Blandt andet fodboldkommentatoren Richard Pike fra den respekterede fodbold-blog side Outside of the Boot.

Pike peger på, at 50+1 reglen støber hierarkiet i Bundesligaen i beton, fordi den forhindrer udefrakommende investorer i at pumpe friske penge ind i hensygnende klubber, der ellers havde potentialet til at udfordre de etablerede storklubber som Bayern München og Borussia Dortmund, hvis de fik mulighederne for det.  

Pike bruger den ’sovende gigant’ Eintracht Frankfurt som et eksempel på en klub, der ville kunne byde Bayern München op til dans i toppen af ligaen, hvis reglerne blev løsnet, så Frankfurt kunne modtage investeringer udefra.

»50-1 reglen forbyder en velhavende forretningsmand fra enten Tyskland eller udlandet at købe sig ind i Frankfurt og tilføre klubben de ekstra penge, der ville gøre den i stand til at kæmpe med om Champions League-placeringerne og måske endda vælte Bayern München af tronen,« skriver Pike.

En blandet smag

Og han advarer om de konsekvenser, som det vil have for spændingsniveauet i den bedste tyske række, hvis ikke reglerne bliver ændret, så andre klubber kan skaffe sig kapital nok til for alvor at udfordre Bayern München, der har vundet det tyske mesterskab de sidste fire år i træk.

»Bayerns dominans i de senere år – og klubbens massive finansielle overlegenhed i forhold til deres rivaler – kan meget vel stille alvorlige spørgsmål ved, hvor attraktivt et produkt Bundesligaen vil være i stand til at levere.«

Foreløbig kan de tyske fodboldfans – der mildt sagt ikke har været forvænt med spænding i deres bedste fodboldrække i de seneste år – dog glæde sig over, at efteråret har budt på en tilsyneladende seriøs titeludfordrer til Bayern München.

At det så er Red Bulls investeringsobjekt fra Sachsen, der er trådt frem på scenen – ja, det efterlader utvivlsomt en blandet smag i munden hos mange.

Men sådan er det i fodboldens verden. Man får ikke altid alle sine ønsker opfyldt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu