Klumme
Læsetid: 2 min.

Billedsprog: Megalomane narcissister

Trump og Kanye minder om hinanden. Med deres rablende stream of consciousness-monologer og deres hang til guld og udelt opmærksomhed. De er begge skabt af blitzlys og drama
Forskellen er selvfølgelig, at Kanye West er kunstner. Og genial. Alt, han rører ved, bliver til ægte guld, og man fornemmer altid en skrøbelighed under glitteret. Det gør man aldrig med Donald Trump.

Forskellen er selvfølgelig, at Kanye West er kunstner. Og genial. Alt, han rører ved, bliver til ægte guld, og man fornemmer altid en skrøbelighed under glitteret. Det gør man aldrig med Donald Trump.

John Taggart

Moderne Tider
17. december 2016

Her står to af verdens største narcissister. Den ene kalder sig Yeezus og »det tætteste, man kommer på Einstein«. Den anden siger, at han er »en vinder, der bliver ved med at vinde og vinde og vinde.«

De to megalomaner mødtes tirsdag formiddag i Donald Trumps guldindfattede tårn på 5th Avenue i New York. Trump havde ellers sagt, at han havde for travlt til at holde pressemøde om konflikten mellem det at drive virksomheder og det være præsident, men han kunne altså godt finde tid til at møde Kanye West.

»Livet, vi diskuterede livet,« sagde Trump til de fremmødte journalister, mens Kanye var mærkeligt fraværende. Han var da også lige kommet ud fra en psykiatrisk afdeling efter et sammenbrud under en koncert, hvor han i en 17 minutter lang tirade havde sagt: »Hvis jeg havde stemt, havde jeg stemt på Trump.« Publikum buhede.

Senere uploadede Kanye et billede af det nye Time Magazine, hvor Trump er på forsiden som Person of the Year. Trump havde signeret det med en sølvtusch, der gav en falsk fornemmelse af glamour.

#2024

Kanyes birolle i Trumps realityverden er bemærkelsesværdig, for de fleste superstjerner – fra Beyoncé til Leonardo – afskyr Trump. Men Trump og Kanye minder om hinanden. Med deres rablende stream of consciousness-monologer (på Twitter) og deres hang til guld og udelt opmærksomhed. De er begge skabt af blitzlys og drama.

Forskellen er selvfølgelig, at Kanye er kunstner. Og genial. Alt, han rører ved, bliver til ægte guld – kunstnerisk nyskabende og kommercielt succesfuldt. Hans megalomani bliver til lyd og fortællinger, hvor man altid fornemmer skrøbelighed under glitteret. Det gør man aldrig med Donald Trump. Men Trump er genial på sin egen måde. Tirsdag strålede Kanyes berømmelse, så alle glemte interessekonflikter og politik. Men spørgsmålet er, hvad Kanye selv fik ud af det?

På Twitter skrev musikeren, at det er vigtigt med »en direkte kommunikationslinje« til den kommende præsident. Ingen aner, hvad det betyder. I et andet tweet skrev han slet og ret »#2024«, måske en indikation af, at han stiller op som præsident i 2024. Ingen ved det.

Det mest sandsynlige er, at Kanye West gør, som han altid har gjort: Bevæger sig hen, hvor der er mest hysteri, drama og opmærksomhed.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her