Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvordan undgår jeg julen?

17. december 2016

AA

Da jeg hverken er kristen eller nostalgisk omkring julen, er den blevet et årligt dilemma. Familien vil gerne holde jul med mig, og jeg er helst fri. Så jeg jeg plejer f.eks. at være på et længere udlandsophold i den periode.

Desværre er det i år blevet umuliggjort af en hjernerystelse. Jeg havde så besluttet mig for at tage i sommerhus og hygge mig med bål og varm kakao langt væk fra alting.

Men den beslutning er meget svær for min familie at forstå. Begge mine søstre har ringet og prøvet at overtale mig til at deltage i julekaosset – syv børn (1-16 år) og dertilhørende forældre og bedsteforældre, som løber lige så meget rundt som børnene.

Det vil være hårdt for mit hoved (hovedpine, søvnløshed m.m.), og jeg vil være i dårligt humør i flere dage efter.

Jeg har ikke lyst til at skabe en familiekrise, men heller til at have det dårligt fysisk og psykisk i flere dage efter. Hvad kan jeg gøre?

Svar I:

Har de den mindste smule selvindsigt, burde de kunne forstå. Min familie holdt i mange år jul med en dejlig enlig dame i slutfyrrerne. Men hun meldte pas, da der kom børnebørn til … og jeg forstår hende så inderligt, selv om jeg selv fører an i feltet, der drøner rundt i huset og skriger »nu’ det jul igen« og slår hænderne sammen i gaveregnen og hviner: »Nøjjj, (endnu) et Briotog … hold da op, du er et heldigt asen, sønnike.« Er man ikke med på den børnegalej, er jul med børn rædselsfuld. Kan din familie ikke se det, må den ønske sig et spejl.

Du kan også henvise direkte til din hjernerystelse. I dit svar kan du evt. linke til den artikelserie om emnet, som Information bragte i efteråret. I en af artiklerne hedder det: ’Som jeg så det, havde jeg mistet min fremtid. Jeg kunne kun blive førtidspensionist, det var min eneste udsigt. Så skidt havde jeg det’ De behøver ikke læse længere for at forstå, at du skal lades i fred.

— Susan Knorrenborg

Svar II:

Det kan jo kun du selv afgøre, altså hvor i hovedet du får, og hvor længe du er om at komme dig efter juleaften i familieskødet. Når det er sagt, synes jeg ærligt talt, at du virker lidt for fokuseret på dig selv. Du skriver ikke, hvor gammel du er, men du er næppe i oldingeårene, så nogle kræfter er der vel tilbage.

Dine søstre vil gerne se dig, og der er syv børn i hele skalaen. Skøn på de dele og vær klar over, at børn har det med ikke at være det ret længe. Du skal jo formentlig kende dem resten af livet, så er det godt at have fælles referencer fra deres barn- og ungdom, og mens du givetvis stadig er den interessante men ofte fraværende tante/onkel. Det kan jo også være at de ligefrem holder af dig. Kast ikke vrag på den side af sagen heller, og tag så i stiv arm, at der er kaos den aften, som denne brevkassebesvarer heller ikke foretrækker frem for andre aftener med de kære. Men jeg er til gengæld gerne sammen med dem.

—Georg Metz

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu