Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er jeg lidt for tilfreds i mit job?

3. december 2016

Jyden

Jeg er i 40’erne og har i de sidste otte år haft det samme job. Rundt om mig finder mine kollegaer nye job – rykker til ’spændende brancher’ eller ’nye udfordringer’, som de siger i afskedstalerne.

Jeg har en snigende fornemmelse af, at jeg burde gøre det samme: frygten for at sakke agterud, at blive sådan en med et dødt cv, som lige pludselig ikke kan omsættes på det vilde og blodige arbejdsmarked, nager.

Men samtidig gider jeg virkelig ikke finde et nyt job. Der er ikke noget, der interesserer mig mere end det, jeg laver. Jeg er god til det og efterhånden så rutineret, at jeg nogenlunde kan finde familiebalancen.

Så i virkeligheden burde jeg bare være glad og fro, men jeg er bekymret. Ligger jeg bare under for tidens målløse stressen og bud om, at man skal holde sig vital for at forblive i varmen. Eller skal jeg følge den nagende bekymring og rykke?

Svar I:

Hør nu her: Man skal aldrig lade andre definere, hvad der er godt for en, og når du nu hviler godt i dig selv med det arbejde, du har, så hold endelig fast i det. Den vigtigste grund til, at man har et job, er, at man skal tjene penge til husleje, mad og sjov. Hvis man oven i hatten er glad for sit arbejde, er det en ekstra bonus, som ikke er alle forundt.

Alle mennesker er bekymrede for et eller andet, ikke mindst for, hvad fremtiden vil bringe i disse år, hvor der er uro på arbejdsmarkedet med disruption, fusioner og fyringer. Det går netop, som du skriver, »vildt og blodigt« for sig derude. At dine kolleger får nye udfordringer i spændende brancher, er ingen garanti for, at de også får det bedre, slet ikke. De fleste arbejdsgivere er glade for medarbejdere, der passer deres job og er gode til det. Lang tids ansættelse samme sted pynter faktisk på et cv. Slap af, vær selvtilfreds og nyd det.

— Kristen Bjørnkær

Svar II:

Din bekymring lyder mere som en form for tidsfordriv end et egentligt problem. Det er almindeligt at forestille sig alternative tilværelser, men hvis tanken om at gå et andet sted hen og præstere 9-17 hver dag ikke er pirrende, så er det nok ikke det, du skal.

Måske er det mere dine kollegers afskedstaler og -receptioner, du er misundelig på. Det forstår jeg godt. Tit er der taler fra ens arbejdsgiver og nærmeste kolleger om, hvor fremragende man har været, og hvor svær man bliver at undvære. Men der er kun 17 forhåbentlig udbytterige og behagelige år til dit 25-årsjubilæum, hvor det samme vil ske.

Jeg skulle hilse fra min mor (25-årsjubilar) og sige, at du måske får tid og plads til at udvikle dig, netop fordi du bliver det samme sted. At man er ny, er ikke ensbetydende med, at man kan udvikle noget som helst. Det var alt fra min mor.   

Jeg siger: Glæd dig over ikke at være Bambi på isen, og sæt en ære i at være lige så hjælpsom som Stampe.

— Lone Nikolajsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu