Læsetid: 3 min.

Castro var ingen hyggeonkel, men var han lige så slem som Stalin og Saddam?

’El Comandante’ er død. Men kampen lever. I hvert fald den om hans eftermæle. Bør vi først og fremmest huske ham som en anti-imperialistisk revolutionshelt eller en skruppelløs bøddel?
’El Comandante’ er død. Men kampen lever. I hvert fald den om hans eftermæle. Bør vi først og fremmest huske ham som en anti-imperialistisk revolutionshelt eller en skruppelløs bøddel?

Pernille Sloth/iBureauet

3. december 2016

For at få sagen afgjort har vi bedt tre eksperter placere Fidel Castros Cuba på en skala fra ’oplyst enevælde’ til ’brutalt diktatur’.

Søren Hein Rasmussen, historiker ved spilfirmaet MegaNørd og tidl. lektor ved Århus Universitet. Har bidraget til antologien ’De Uforsvarlige: Politiske massemordere’

»Efter diktatorforhold er Fidel Castro en pæn mand. Hvis sådan nogle som Hitler og Stalin er i den værste ende af barometeret, så befinder han sig et godt stykke nede i retning af oplyst enevælde. Fidel Castro har aldrig begivet sig ud i excesser.«

»Det er ikke for at forsvare hans undertrykkelse af homoseksuelle, politiske modstandere og så videre. Men han har jo styret fri af masseudryddelser og andet grumt, som vi ser ude i den anden ende af skalaen. Alene manglen på de der helt vanvittige foreteelser gør jo, at han stikker lidt af fra andre diktatorer.«

»Man kan altid diskutere, om det er Fidel Castros skyld, at øen bliver ved at være så skide fattig, eller om det er blokaden, eller hvad det er. Men de knappe ressourcer, der har været til stede i Cuba, er dog blevet brugt til at lave et fremragende sundhedsvæsen og et velfungerende uddannelsesvæsen. Man har også brugt ressourcer på at hjælpe andre u-lande. Efter mine begreber må det kvalificere ham til en plads i den gode ende.«

Jan Gustafsson, lektor ved Københavns Universitet og Cuba-ekspert

»Hvis vi bruger antallet af dræbte som parameter, vil Fidel Castro havne meget langt nede på skalaen. Bortset fra henrettelser af nogle af det tidligere regimes politi- og militærfolk og af folk dømt for forræderi i starten af revolutionsperioden, er det ikke noget, han har gjort sig så meget i.«

»Et andet parameter kunne være graden af frihed for borgerne. Der må man sige, at Cuba er –og ikke mindst var – et meget stærkt kontrolleret samfund. Hvis vi tæller Fidel Castros ofre som dem, der har følt sig nødsaget til at flygte fra det system, snakker vi om en million mennesker, måske mere. Men en stor del af dem er mest flygtet for at få bedre leveforhold. Under alle omstændigheder vil jeg placere ham lavt på listen.«

»Hvis toppen er Hitler, Stalin og Pol Pot, bunden er sådan en som Argentinas Peron, og midten er Cubas tidligere diktator Batista, så vil jeg sige, at Fidel Castro ligger på den pæne side af midten. Primært af den grund, at han havde et projekt, der ikke var baseret på at ødelægge nogen, men egentlig at skabe et mere retfærdigt og selvstændigt Cuba.«

Mette Skak, lektor i international politik ved Aarhus Universitet samt ekspert i Sovjetunionen og andre venstrefløjsdiktaturer

»Fidel Castro var bestemt ikke nogen hyggeonkel. Ifølge Kommunismens sorte bog var hans regime brutalt fra dag ét. Allerede i januar 1959 begyndte Castro, Che Guevara og deres håndlangere at iværksætte massehenrettelser af indsatte i to fængsler.«

»Så det er ren romantik at påstå, at det var på grund af den onde omverdens pres. Castro-regimet brugte omtrent de samme metoder over for tilhængerne af det forrige Batista-regime, som Pinochet brugte i Chile, da han skulle skaffe sig af med Allendes tilhængere. Da jeg i 2008 lavede en liste over de værste samtidige diktatorer, havde jeg Castro som nummer syv på listen – efter Mugabe og Irans Khamenei, men foran både Gaddafi og Saudi-Arabiens Kong Abdullah.«

Det er der sikkert nogen, der vil synes er helt ude i hampen. Men det er jo ganske sigende, at op mod to millioner cubanere ud af en befolkning på 11 millioner flygtede. Det mellemamerikanske land Costa Rica, som vel nærmest er et socialdemokrati, siger noget om, at det kunne være gået anderledes i Cuba. På en skala, hvor vi har Nordkorea i toppen, og Danmark i den oplyste enevældes tid i bunden, vil jeg placere Fidel Castros Cuba lige midt imellem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu